Aftræk og lufttilførsel ved kondenskedel: hvad du skal vide
Vi er stadig i gang med at forberede produkter.
Men du kan kigge på andre kategorier.
Aftræksrør og lufttilførsel ved kondenserende kedel: en komplet teknisk oversigt
Når kunder overvejer at købe en kondenserende kedel, er størstedelen af opmærksomheden naturligt rettet mod ydelse, mærke eller pris. Men systemet til aftræk af røggasser og tilførsel af forbrændingsluft er noget, der kan gøre hele installationen dyrere, mere kompliceret – eller omvendt, simplere – og i en grad, som de fleste ikke er klar over før købet. Jeg har set tilfælde, hvor en husejer betalte 12.000 kr. for selve kedlen og derefter fandt ud af, at røggasudledningen ville koste yderligere 6.000 kr. på grund af en ugunstig placering af fyrrummet, væggens tykkelse eller et vindue hos naboen, der lå lige i den retning, hvor aftræksrøret skulle føres. Derfor vil jeg gå meget i detaljer omkring dette emne – så du ved, hvad du kan forvente, inden du køber.
Denne artikel er beregnet til både dem, der lige nu overvejer hvilken kondenserende kedel de skal købe, og dem, der allerede har en kedel og gerne vil forstå, hvorfor installatøren foreslår netop denne løsning. Hvis du søger et bredere overblik over valg af kedel, anbefaler jeg også at læse artiklen Sådan vælger du en kondenserende kedel: hvad du skal fokusere på før købet i vores Videnscenter.
Hvorfor er aftræksrøret ved en kondenserende kedel anderledes end ved ældre kedler?
En traditionel atmosfærisk kedel (de gamle hvide kasser med en keramisk varmeveksler) arbejdede med en høj røgtemperatur – typisk 150 til 200 °C. Disse røggasser havde tilstrækkelig opdrift til at stige op gennem skorstenen af sig selv. En kondenserende kedel fungerer fundamentalt anderledes: den udnytter den energi, der ellers ville gå tabt med de varme røggasser. Udgangstemperaturen på røggasserne ved en kondenserende kedel ligger typisk mellem 40 og 80 °C, og ved fuld kondensering (lavtemperaturkredsløb, udendørstemperatur over frysepunktet) kan den være endnu lavere end 50 °C.
Det har to vigtige konsekvenser:
- Røggasserne skaber ikke naturligt træk – de er for kolde til at trække sig selv op gennem skorstenen. En kondenserende kedel skal derfor have sin egen ventilator (blæser), der aktivt presser røggasserne ud.
- Røggasserne indeholder vanddamp og kondensat – når de afkøles i røret, kondenserer de, hvilket betyder, at alle røgførende dele skal være modstandsdygtige over for syrer og korrosion, og de skal have fald mod en kondensatopsamler.
Desuden er en kondenserende kedel næsten altid en vægmonteret kedel med lukket forbrændingskammer (type C ifølge EN 437-standarden) – det betyder, at den ikke tager forbrændingsluft fra rummet, men direkte udefra via et separat rør. Det er en stor sikkerhedsfordel, men det tilføjer en ekstra rørføring, som du skal medregne.
Kedeltyper efter måde at aflede røggasser på: EN 437-standarden og betegnelsen C/B
Når du kigger på en kedels tekniske datablad, vil du støde på betegnelser som B23, C13, C33, C43, C53, C63, C83 og lignende. Det er ikke tilfældige koder – det er den europæiske klassificering ifølge EN 437-standarden, der beskriver, hvor kedlen tager luft til forbrændingen fra, og hvor den afleder røggasserne.
Type B – kedel med åben forbrændingskammer
En kedel af type B tager forbrændingsluft direkte fra rummet og afleder røggasserne gennem en skorsten. Denne type bruges i dag mindre og mindre ved kondenserende kedler, men den findes – for eksempel ved kedler tilsluttet et eksisterende keramisk skorstenssystem. Problemet er, at ved type B skal rummet være tilstrækkeligt ventileret, der må ikke være andre enheder med åben forbrændingskammer i det, og skorstenen skal være certificeret til kondenserende anlæg (våddrift, modstandsdygtighed over for syrer – betegnelse V2 eller V3 i EN 1443).
Type C – kedel med lukket forbrændingskammer (turbo)
Dette er i dag standarden for vægmonterede kondenserende kedler. Kedlen har en lukket forbrændingskammer – luft og røggasser føres via separate rør (eller et koaksialt to-rørs system) direkte gennem væggen eller taget ud. Type C er den sikreste variant – der er ingen risiko for, at røggasserne trækkes tilbage i rummet, og der er ingen krav til ventilation af fyrrummet.
Tallene efter bogstavet C angiver den specifikke konfiguration:
- C13 – horisontal udledning gennem væggen (koaksial eller to-rørs)
- C33 – vertikal udledning gennem taget
- C43 – luft fra skorstenens krop, røggasser i skorstenens krop (fælles skakt)
- C53 – luft og røggasser ført via separate rør, hver udløses på et andet sted
- C63 – kedel uden tilsluttet skorstenssystem, egnet til tilslutning til et certificeret skorstenssystem fra den pågældende producent
- C83 – luft fra skorstenens krop i bygningen, røggasser ført ud gennem væggen
I praksis er varianten C13 (horisontal udledning gennem væggen) mest almindelig i parcelhuse, og ved ombygninger med en eksisterende skorsten varianten C33 eller C43 (vertikal udledning, indsat skorsten).
Koaksialt vs. dobbelttrørsystem: Hvad er forskellen, og hvilket skal du vælge?
Det er et spørgsmål, jeg støder på i hvert andet projekt. Du har grundlæggende to hovedmuligheder for at føre luft og røggasser mellem kedlen og udendørs miljøet:
Koaksialt system (rør i rør)
En klassisk løsning til kortere afstande. Et rør er ført ind i et andet – kold luft strømmer ind gennem det ydre rør, og røggasserne ud gennem det indre rør. Fordelen er, at du kun har brug for én åbning i væggen. Ulempen er en begrænset maksimal længde – afhængig af producenten og modellen, men typisk 3 til 10 meter ækvivalent længde (hvert 90° knæ tæller som 1–1,5 m ækvivalent længde). Ved større afstand mellem kedlen og den ydre væg er et koaksialt system ikke tilstrækkeligt.
Standarddiametre til vægmonterede kedler: 60/100 mm (indre/ydre rør) og 80/125 mm til mere kraftfulde kedler eller længere ruter.
Dobbelttrørsystem (adskilte rør)
Luft og røggasser føres i helt separate rør – hver med sin egen udgang. Fordelen er en meget større maksimal rute længde (nogle kedler tillader op til 40–80 meter ækvivalent længde ved en diameter på 80 mm), mulighed for at føre luft fra en anden retning end røggasserne, og mindre modstand. Ulempen er to rør, to åbninger i væggen eller taget, og en lidt højere materialepris.
Et dobbelttrørsystem bruges også til at tilslutte flere kedler til et fælles røgsystem – såkaldt kaskade, hvilket er typisk for større lejlighedskomplekser eller industrien. Til et familiehus med én kedel er et koaksialt system normalt tilstrækkeligt, hvis kedlen er placeret tæt på den ydre væg.
Materialer til røggasrør: Hvad de kan tåle, og hvad de ikke kan
Røggasser fra en kondenserende kedel indeholder udover CO₂ og vanddamp også syrer – primært kuldioxid (fra CO₂ opløst i kondensatet), men ved højere temperaturer også svovlsyre. Kondensatet har typisk en pH-værdi på 3,5 til 5,5 – altså ret surt. Det stiller strenge krav til materialet:
- PP (polypropylen) – det mest almindelige materiale til kondenserende systemer. Syrebestandigt, let og billigt. Temperaturmodstand op til ca. 95 °C – mere end nok til kondenserende kedler. Du kan genkende det på den beige eller lysegrå farve.
- PPs (polypropylen med glasfiber) – glasfiberforstærkning øger temperaturmodstanden og stivheden. Velegnet til kedler med højere effekt eller længere ruter.
- Rustfrit stål (AISI 316L eller 316Ti) – længste levetid, velegnet til alle typer kedler, inklusive lavtemperaturkedler. Bruges til at beklæde eksisterende skorstene og i systemer, hvor en kondenserende kedel kombineres med en anden varmekilde (f.eks. en brændeovn).
- Forzinket plade, almindeligt stål, aluminium – IKKE EGNET til kondenserende kedler. Syrerne ødelægger dem hurtigt. Det er en fejl, jeg har set ved renoveringer, hvor nogen billigt har fjernet en gammel kedel og "midlertidigt" brugt det eksisterende rør – efter to år var røret rustet helt igennem.
Vigtigt: Rørene skal være certificeret til kondenserende drift. På markedet findes systemer mærket med CE med en specifik klassificering i henhold til EN 14471 (til plast) eller EN 1856 (til rustfrit stål). Bed altid installatøren om et certifikat.
Fald på røggasrøret og kondensatafløb: tekniske detaljer
Det er en detalje, der let overses ved installationen og senere forårsager problemer. Da der dannes kondensat i røggasserne, skal røgruten have et fald tilbage mod kedlen – ikke ud. Vandet, der kondenserer i røret, skal løbe tilbage i kedlen, hvor det samles i en kondensatbeholder og derfra drænes til kloakken.
Det mindste fald på en vandret strækning er 3° (ca. 5 cm pr. meter rørlængde). Hvis røret hælder let opad udad, vil kondensatet ophobes, det kan fryse til om vinteren og i bedste fald blokere kedlen på grund af en fejl, og i værste fald sprænge røret.
Kondensatet skal afløses til kloakken. Ifølge de danske regler (og de fleste tekniske standarder) skal det neutraliseres før det løber i kloakken – en neutraliseringsenhed (såkaldt neutralisator) er fyldt med kalkgranulat, som hæver pH-værdien af kondensatet til en acceptabel værdi (pH > 6,5). De fleste kedelproducenter sælger neutralisatorer som tilbehør. Mængden af kondensat afhænger af kedlens effekt og driftsforholdene – ved en 10 kW kedel skal du regne med 1 til 2 liter kondensat pr. time ved fuld kondensering.
Længder på røggasveje: Hvordan beregnes de korrekt?
Hver kedelproducent angiver den maksimale ækvivalente længde af røggassystemet – det er summen af længderne af lige stykker og beregnede "ækvivalente længder" af knæ og fittings. For eksempel, ved et koaksialt system på 60/100 mm gælder det omtrent:
- 1 meter lige stykke = 1 meter ækvivalent længde
- Knæ 90° = 1,0 til 1,5 m ækvivalent længde
- Knæ 45° = 0,5 til 0,8 m ækvivalent længde
- Vægdåse/afdækning = 0,5 m
Hvis kedlen har en maksimal ækvivalent længde på f.eks. 8 m, og din rute er: 2 m lige stykke + 2 knæ 90° (2 × 1,5 m) + vægdåse (0,5 m) = 6,5 m – er du under grænsen, det er fint. Hvis du tilføjer et ekstra knæ eller forlænger ruten, kan du overskride grænsen, hvilket vil forårsage utilstrækkelig aftræk, fald i ydeevnen eller sikkerhedsblokering af kedlen.
Ved et dobbelttrørsystem på 80/80 mm er grænserne væsentligt højere – nogle kedler tillader op til 60–80 m ækvivalent længde, hvilket muliggør installation af kedlen dybt inde i bygningen og føring af rørene gennem flere rum.
For eksempel understøtter Bosch Condens GC2300iW 22/25 C vægmonteret kondenserende kedel både et koaksialt system og et dobbelttrørsystem, og producenten angiver de maksimale længder for hver variant i den tekniske dokumentation – disse værdier skal altid kontrolleres før design af installationsruten.
Udførelse af aftræk fra bygningen: hvor og hvordan
Placeringen af røggasudløbet på facaden eller taget er ikke tilfældig. Der gælder tekniske og lovgivningsmæssige begrænsninger, der udgår fra standarden DS/EN 15502 og bestemmelserne om sikkerhed for gasinstallationer. Her er de vigtigste principper:
Minimumsafstande til åbninger og objekter
- Fra vinduer, døre og ventilationsåbninger: minimum 300 mm (anbefales 600 mm og mere)
- Fra hjørnet af bygningen: minimum 300 mm
- Fra terræn (højde over jorden): minimum 300 mm, anbefales mindst 500 mm på grund af sne og snavs
- Fra naboens grund, vinduer, døre: normalt minimum 600 mm, men dette skal også konsulteres med de lokale bestemmelser
- Må ikke pege direkte på fortovet eller offentlige veje i en højde under 2,1 m
- Må ikke være dækket eller delvist blokeret (f.eks. af beplantning, klatrestativer, møbler)
Horisontal vs. vertikal udledning
Horisontal udledning gennem væggen (C13) er den nemmeste og billigste løsning – en åbning i væggen, en vægrosæt og en endekappe. Problemet opstår, hvis væggen udenfor er uegnet (f.eks. ved naboen, i en gårdhave uden tilstrækkelig plads, eller hvis facaden ikke er tilgængelig af tekniske årsager).
Vertikal udledning gennem taget (C33) er lidt dyrere (speciel taggennemføring, højere skorsten), men meget fordelagtig med hensyn til plads – den er ikke i vejen på facaden, trækket er bedre, og risikoen for nedfrysning af udløbet er mindre. Det er den foretrukne løsning ved skrå tage, hvor et horisontalt rør skulle snirkle sig langt.
Indvendig skorsten: når du ikke har en direkte væg
Ved renoveringer i etageejendomme eller i historiske bygder er horisontal udledning på facaden ofte umulig. Løsningen er at bruge den eksisterende skorstenskonstruktion – der indsættes en rustfri eller PP-foring certificeret til kondenserende drift (vådt træk, klasse T120, P1, W, V2) i skorstenskanalen. Luften tilføres enten gennem en anden kanal i samme skorsten (C43) eller fra fyrrummet (hvor fyrrummet skal have tilstrækkelig lufttilførsel).
En indvendig skorsten er en dyrere løsning – en rustfri foring på 8 meters højde inklusive tilbehør koster typisk 600 til 1.200 kr afhængigt af diameter og system. Men hvis det er den eneste vej, er det en korrekt og holdbar løsning.
Tilførsel af forbrændingsluft: hvorfor det er vigtigt, og hvad der sker, hvis det ikke er tilstrækkeligt
En kondenserende kedel type C (lukket forbrændingskammer) tager luft udefra direkte gennem tilførselsrøret – kedlen selv sørger for lufttilførslen. Det er en stor fordel, da fyrrummet ikke behøver nogen speciel ventilation, og kedlen ikke påvirkes af ventilationsforholdene i rummet.
Problemet opstår, når kedlen er indstillet eller installeret som type B (åbent kammer) eller ved gamle atmosfæriske kedler. I så fald skal rummet have en permanent tilførsel af frisk luft. Ifølge standarden beregnes minimum 1,6 m³ luft pr. 1 kW effekt – det betyder, at du til en 24 kW kedel har brug for mindst 38 m³ luft i timen. Hvis rummet er lille og hermetisk lukket, vil kedlen "suge" luften under forbrændingen, og der vil opstå ufuldstændig forbrænding, dannelse af kulilte eller tilbagetrækning af røggasser ind i rummet.
Det er ikke en teori – hvert år sker der flere tragedier i Danmark på grund af utilstrækkelig ventilation ved kedler med åbent forbrændingskammer. Derfor insisterer jeg på type C ved moderne kondenserende kedler, hvor det er teknisk muligt.
Kondenserende kedel i etageejendom: særlige krav
I flerfamilieboliger er situationen mere kompliceret. Hver lejlighed har forskelligt placerede fyrrum, forskellige afstande til facaden og forskellige skorstenssystemer. Jeg møder oftest disse scenarier:
Scenarie 1: Lejlighed på øverste etage med eksisterende skorstenskanaler. Ideel situation – foring af skorstenen er et kortvarigt arbejde, røret går lige op. Udløbet på taget er rent, uden naboproblemer.
Scenarie 2: Lejlighed i midten i en gammel bygning. Skorstenskanalen er enten ikke tilgængelig eller optaget af en anden lejlighed. Horisontal udledning på facaden skal overholde afstandene til naboers vinduer. I en bygning med tæt bebyggelse kan det være meget begrænset. Nogle gange er den eneste mulighed et fælles skorstenssystem for hele etageejendommen – det kræver en aftale med administrator og de andre beboere/ejere.
Scenarie 3: Nybyggeri af et lejlighedskompleks med centrale skakter. Her bestemmer arkitekten og projektlederen typisk placeringen af røgsjaktene og kedlerne på forhånd – hvert teknisk rum er designet med en udgang på forhånd. I dette tilfælde er det tilstrækkeligt at følge projektløsningen.
Når du planlægger fyrrummet i en lejlighed, anbefaler jeg altid først at finde ud af, hvor det reelt er muligt at føre røggasserne ud – og derefter vælge kedlen. Ikke omvendt.
Konkrete eksempler fra praksis: Hvor begås fejlene?
Gennem årene har jeg set følgende typiske problemer:
Koaksialrør for langt: Kunden havde kedlen inde i huset i et teknisk rum, og det var 7 meter fra facaden plus to knæk. Den samlede ækvivalente længde på 11 meter overskred grænsen på 8 meter – kedlen blokerede ved højere ydelse. Løsning: Skift til et to-rørs system på 80/80 mm med en højere grænse.
Udledning mod et vindue: Kunden placerede udledningen direkte på facaden, mindre end 30 cm fra stuevinduet. Om sommeren, når vinduet var åbent, kunne han mærke en brændende lugt. Han skulle have røret forlænges og drejet – yderligere omkostninger på ca. 150 kr.
Forkert fald: Røret gik let opad mod facaden. Om vinteren frøs kondensatet i røret, og kedlen blokerede. Ved installation skal du altid kontrollere faldet med et vaterpas.
Uegnet rørmateriale: Håndværkeren hjalp under renoveringen og brugte almindeligt forzinket rør, som han havde liggende. Efter to opvarmningssæsoner var det korroderet og begyndte at lække. Hele strækningen skulle udskiftes.
Disse problemer er typiske selv for ellers kvalitetskedler – for eksempel BOSCH Condens GC2300iW 24 P eller BOSCH Condens GC8700iW 30 P er pålidelige enheder, der fungerer problemfrit, når de er korrekt installeret – men ingen kedel vil tilgive et dårligt designet røgsystem.
Lovgivning og regler i Slovakiet
Installation af en kondenserende kedel og røgsystem i Slovakiet er underlagt flere regler:
- Lov nr. 657/2004 Z.z. om varmeenergi og relaterede bekendtgørelser
- Bekendtgørelse MDVRR SR nr. 401/2008 Z.z. om detaljerne i implementeringen af gasanlæg
- STN EN 15502 – sikkerhedskrav til gasopvarmningskedler
- STN EN 14471 – skorstenssystemer med plastforinger
- STN EN 1856-1/2 – skorstenssystemer af metal
- Lokale bygningsreglementer og kommunale forordninger (i nogle byer er der yderligere begrænsninger for facadeudledninger)
Installation må kun udføres af en autoriseret person til montering af gasanlæg (certifikat i henhold til §16 i bekendtgørelse 508/2009 Z.z. eller tilsvarende). Efter installation skal der udarbejdes en revisionsrapport for gasanlægget, uden hvilken anlægget ikke lovligt kan tages i brug eller indgås en aftale med gasselskabet.
Hvis du også er interesseret i selve installationsprocessen af kedlen, vil vi uddybe dette emne i artiklen Hvordan foregår montering af en kondenserende kedel, og hvad skal du forberede.
Smart styring og røgsystem: sammenhænge
Ved første øjekast kan det virke som om, at kedelstyring og røgsystemet ikke hænger sammen. Men det er ikke sandt. Moderne intelligente termostater, som f.eks. Bosch Easycontrol CT 200, giver kedlen mulighed for at arbejde med modulær effekt – dvs. kedlen kører ikke konstant på fuld effekt, men tilpasser effekten til det aktuelle behov. Ved lavere effekt er røggastemperaturen lavere, kondensationen mere intens og kravene til røgsystemet er faktisk mindre. Samtidig kan der dog opstå problemer med frost i røret i lange overgangsperioder og lave udendørstemperaturer, hvis det ikke er tilstrækkeligt isoleret.
Derfor, ved lange udendørs strækninger af røgsystemet (f.eks. ved vertikal udledning gennem et koldt tag eller en udvendig væg), er det hensigtsmæssigt at overveje isolering af PP-røret – med specielle isoleringshylstre, der reducerer varmetab og risikoen for frost i kondensatet.
Hvad skal du finde ud af før du køber en kedel: praktisk tjekliste
Før du bestiller en kedel, skal du gennemgå denne liste af punkter. Det vil spare dig mange bekymringer:
- Hvor er den nærmeste udvendige væg fra det planlagte sted for kedlen? Hvad er dens tykkelse?
- Er der vinduer, døre eller andre åbninger inden for 60 cm i retning af udledningen på facaden?
- Er der naboers ejendom eller vindue inden for rækkevidde af den planlagte udledning?
- Er der en skorsten (og i hvilken tilstand er den, hvad er dens form og højde)?
- Hvad er den maksimale længde af strækningen fra kedlen til udledningen (inklusive knæk)?
- Hvor skal kondensatet bortledes? Er der en afløb til rådighed?
- Er der behov for en kondensatneutralisator?
- Hvilken type C-konfiguration (C13, C33, C43...) er reelt gennemførlig?
Svarene på disse spørgsmål vil også hjælpe dig med at vælge kedlen – nogle modeller har større fleksibilitet i røgsystemer, andre er begrænset til en enkelt type. Du kan finde mere om valg af kedel efter parametre i artiklen Hvilken effekt skal en kondenserende kedel have til mit hus.
Hyppigt stillede spørgsmål (FAQ)
Kan jeg tilslutte en kondenserende kedel til en gammel skorsten af skifer?
Som regel ja, men ikke direkte. En skifer skorsten skal beklædes med en certificeret foring (rustfrit stål eller PP) til kondensdrift – betegnelsen W (våddrift), korrosionsklasse V2 eller V3. En nøgen skifer skorsten er ikke egnet: kondensatet beskadiger den gradvist, og der er risiko for lækage af røggasser ind i lejlighederne. Beklædning af skorstenen er en ekstra investering, men det er en korrekt og varig løsning.
Hvad er den maksimale længde af et koaksialt røgsystem på 60/100 mm?
Det afhænger af den specifikke kedel – se altid den tekniske dokumentation for den pågældende model. Generelt er det 4 til 10 meter ækvivalent længde for de fleste kedler. Hvis din rute med knæk overskrider denne værdi, skal du skifte til en større diameter (80/125 mm) eller et to-rørs system (80/80 mm), hvor grænserne er væsentligt højere.
Skal jeg have en kondensatneutralisator, eller kan jeg bortlede kondensatet direkte til kloakken?
Det afhænger af de lokale regler. De fleste danske kommuner kræver en neutralisator – kondensat med en pH-værdi på omkring 4 er ikke egnet til kloakken på lang sigt. En neutralisator er en relativt billig enhed (ca. 30-80 kr.), fyldt med calciumgranulat, som skal udskiftes i henhold til producentens anvisninger (normalt en gang om året ved en standardinstallation, oftere ved større kedler). Nogle kedler har en simpel vandlås med neutralisator indbygget i kedeltilbehøret.
Kan røgsystemets udledning fryse til om vinteren?
Ja, under visse forhold kan det ske. De mest risikable er horisontale udledninger i frostvejr – hvis kedlen ikke kører i lang tid (f.eks. sommerhus) og det er koldt i lang tid, kan det resterende kondensat i røret fryse til. Løsningen er korrekt fald på røret (kondensatet løber tilbage i kedlen) og isolering af den udvendige del af røret ved ekstreme forhold. Terminalen (udløbet) designet til kondenserende kedler har en form, der minimerer frost.
Må jeg have røgsystemets udledning gennem en balkon eller altan?
Generelt anbefales det ikke, og i mange tilfælde er det ikke tilladt. Et lukket eller delvist lukket rum på en balkon eller altan kan føre til ophobning af røggasser, især ved svag vind. Hvis det er den eneste mulighed, skal du rådføre dig med en projektleder og gasselskabet – det kan være tilladt, hvis rummet er tilstrækkeligt åbent, og udledningen peger direkte ud.
Hvad sker der, hvis røgsystemet ikke er korrekt dimensioneret?
Konsekvenserne kan være forskellige – fra reduceret ydeevne og virkningsgrad af kedlen (utilstrækkelig aftræk = kedlen reducerer effekten), til hyppige blokeringer af sikkerhedstermostaten, til alvorlige sikkerhedsrisici (lækage af røggasser ind i rummet, dannelse af CO). Moderne kondenserende kedler har flere sikkerhedssensorer, der opdager de fleste problemer, før de bliver farlige – men det er meget mere bekvemt, hvis systemet er korrekt designet fra starten. Korrekt dimensionering af røgsystemet bør altid udføres af en kvalificeret installatør eller projektleder.
Konklusion: Skorstenssystemet som en del af projektet – ikke en lappet løsning
Aftræk og lufttilførsel til en kondenserende kedel er ikke en tilføjelse, som besluttes først ved selve monteringen. Det er en teknisk del, som skal planlægges på forhånd – og det allerede før du vælger kedlen, da de tilgængelige muligheder for udledningen også afgør, hvilken kedel og hvilken effekt du kan tillade dig. En dygtig VVS-installatør vil foretage en besigtigelse før hvert projekt, vurdere mulighederne for udledningen og foreslå en konkret løsning inklusive materialer, længder og ækvivalente modstande. Hvis din installatør siger "det skal vi nok klare" uden en besigtigelse, er det et advarselssignal.
Hvis du også er interesseret i andre aspekter af valget af en kondenserende kedel – for eksempel forskellen mellem en vægmonteret og en gulvstående kedel, eller om en kedel med øjeblikkelig opvarmning eller med beholder er bedre – finder du disse emner i andre artikler i vores Videnscenter: Vægmonteret vs. gulvstående kondenserende kedel: hvilken er mest velegnet og Kondenserende kedel med øjeblikkelig opvarmning vs. med beholder: forskel og valg. Jeg anbefaler også at læse Service og vedligeholdelse af en kondenserende kedel – da skorstenssystemet også er en del af den regelmæssige årlige kontrol, hvor teknikeren kontrollerer tæthed af samlinger, tilstanden af kondensatafløbet og rørernes gennemstrømning.
Har du et spørgsmål om dette emne?
Er du i tvivl eller står du over for en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne med rådgivning.
