Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Bærer til fladt tag vs. skråt tag vs. væg – sammenligning af systemer til fastgørelse af solfangere

Tagkonstruktion vs. skråtag vs. væg – en sammenligning af monteringssystemer til solfangere

Når en kunde beslutter sig for et solenergisystem, fokuserer de fleste på solfangeren, beholderen og pumpe stationen. Monteringssystemet bliver ofte overset – indtil noget går galt, når bærerne korroderer, skruerne løsner sig i blæsten, eller solfangeren glider et par centimeter ned ad tagfladen. Erfaring fra mange projekter viser, at en dårlig montering kan ødelægge selv den bedste solfanger. Omvendt vil en korrekt valgt og præcist monteret bærer sikre et fejlfri drift i mere end 20 år.

Denne artikel gør det, de fleste tekniske vejledninger ikke gør – den sammenligner de tre grundlæggende typer af montering (fladt tag, skråt tag, væg) med hinanden, fra et statisk, monteringsmæssigt, holdbarheds-, pris- og praktisk synspunkt. Du finder konkrete tal, typiske fejl og scenarier fra virkelige projekter.

Hvorfor det er vigtigt at vælge det rigtige monteringssystem

Montering af solfangeren handler ikke kun om at få den til at "hænge et sted". Det er en konstruktiv del, der skal udføre flere opgaver på én gang:

  • Statisk funktion: Overføre solfangerens vægt (typisk 30–55 kg pr. panel) til bygningens bærende konstruktion uden at beskadige tagdækningen.
  • Modstand mod vindbelastning: Ifølge DS/EN 1991-1-4 skal bæreren tage højde for både løft- og horisontalt tryk fra vinden – på et fladt tag er det typisk værdier på 0,8–1,5 kN/m², på et skråt tag med en vindvendt side kan sugetrykket være endnu højere.
  • Indstilling af optimal hældning: For danske forhold er en optimal hældning på solfangeren 35–45° fra vandret ved helårsdrift. Bæreren skal kunne tillade og fastholde denne hældning.
  • Vandtæthed: Hvert forankringspunkt er potentielt et sted for vandindtrængning. Bæreren skal være designet så vandindtrængning i konstruktionen er udelukket.
  • Udvidelse: Aluminiumsprofiler i bæreren kan udvide sig med op til 3–4 mm pr. meter længde mellem vinter og sommer. Samlingerne skal kunne tolerere denne udvidelse.

Hvis en af disse krav ikke er opfyldt, vil systemet stadig fungere – men ikke på lang sigt. Derfor er valget af bærer lige så vigtigt som valget af selve solfangeren.

Fladt tag – ballast eller forankring?

Et fladt tag (teknisk set: hældning under 5°, men kunder omtaler ofte "fladt" selv ved en hældning på 8–12°) er den mest komplekse sag, når det gælder montering af solfangere. Ved første øjekast ser det simpelt ud – du står på en jævn overflade og sætter bæreren op. Men i virkeligheden er det det mest udfordrende system at designe korrekt.

Ballastsystemer – bærer uden forankring

Den mest udbredte fremgangsmåde på flade tage er et ballastsystem (vægtsystem): bæreren er ikke forankret til den bærende konstruktion, men holdes på plads af sin egen vægt suppleret med beton- eller plastvægte. Fordelene er tydelige – ingen indgreb i vandtætningen. Ulemperne er mindre tydelige, men de findes:

  • Tagets bæreevne skal være tilstrækkelig: et ballastsystem til to solfangere med en hældning på 35° kræver en vægt på 120–200 kg. Sammen med solfangerne giver det en belastning på 250–300 kg på et areal på ca. 2 × 2 m. Ikke alle flade tage kan klare denne belastning.
  • Nødvendighed af en statisk vurdering af taget – for projekter over 3 solfangere kræver de fleste forsikringsselskaber og bygningsmyndigheder det obligatorisk.
  • Minimum sikker afstand til tagkanten: mindst 50 cm, ideelt set 80–100 cm, for at undgå overbelastning af tagets kant.
Vandtætningslag + underkonstruktion gummimåtte vægt vægt SOLFANGER ≈35–45° Ballastbærer på fladt tag – princip

For en konkret installation på et fladt tag med en hældning på op til 15° anbefaler vi at kigge på Monteringssæt til solfangere på fladt tag op til 15° til solfanger KS 2100F 1,82 m² – det er et komplet sæt, der indeholder alle profiler, samlinger og vægte til et standardpar af solfangere. Ligeledes er der KS2100 – grundbærer til de første 2 solfangere på fladt tag / hældning op til 15° / 1,82 m², som kan bruges som grundlag for eventuelle fremtidige udvidelser.

Forankringssystemer på fladt tag

Hvis ballast ikke er muligt (svag tagkapacitet, for lille areal, høj højde med vindbelastning over normen), skal man ty til et forankret system. Dette kræver forankringer, der går gennem vandtætningen, hvor hvert forankringspunkt skal professionelt tætnes. Almindeligvis anvendes:

  • Kemiske forankringer i betonpladen under vandtætningen – mest pålidelige, men invasive
  • Mekaniske forankringer med EPDM-manchetter – hurtigere, men kræver præcis udførelse
  • Systemforankring gennem tagkanten – undgår boring i taget, men begrænser geometrisk placeringen

En detaljeret fremgangsmåde til forankring uden at beskadige vandtætningen findes i artiklen Sådan forankrer du en solfangerbærer på taget uden at beskadige vandtætningen i Videnscenteret.

Skråt tag – det mest udbredte tilfælde, men med mange varianter

Skrå tage udgør størstedelen af projekterne i danske parcelhuse. Tagets hældning varierer fra 15° (mansardtype) til 55° (stejle saddeltage i bjergrigt terræn). Hver taghældning kræver en anden tilgang til montering af solfangere.

Over tagsten – standard for nye tage

Over tagsten-systemet (on-roof) placerer solfangerne over den eksisterende tagdækning på monteringsskinner, der er fastgjort til tagspærrene gennem tagstenene ved hjælp af tagkroge (tile hooks, Dachhaken), der er tilpasset den specifikke type tagsten – en krog til betontagsten, en anden til tegl, en anden til falset tag.

En væsentlig fordel: solfangeren er let tilgængelig, reparerbar, og hele systemet kan demonteres uden at beskadige taget. Ulempen: æstetik – solfangeren "stikker" op over taglinjen, hvilket nogle bygherrer afviser. Teknisk set er det det mest robuste system til skrå tage.

Integreret montering – solfangeren erstatter tagdækningen

Integreret (in-roof) system placerer solfangeren direkte i tagfladen – solfangeren erstatter en del af tagdækningen. Æstetisk set er det den mest rene løsning, men teknisk set den mest krævende. Det kræver:

  • Præcis koordinering med monteringen af hele taget (typisk ved nybyggeri)
  • Specielle integrationsrammer med egne tilslutningslister til den tilstødende tagdækning
  • Løsning på termisk bro mellem solfangeren og spærrene
  • Ved reparation eller udskiftning af solfangeren – nødvendighed af delvis adskillelse af taget

Fra et praktisk synspunkt anbefaler vi integreret montering kun, hvis æstetik er den primære krav, og kunden er klar over den højere pris og mere komplicerede fremtidige serviceadgang.

Tagets hældning og dens indflydelse på virkningsgraden

Vigtigt: tagets hældning er ikke det samme som solfangerens hældning. Hvis dit tag har en hældning på 30°, vil solfangeren også have en hældning på 30° – hvilket ikke er optimalt. Til helårsdrift er en optimal hældning på solfangeren 35–45° (til sommerdrift 20–30°). De fleste kunder med skrå tage må acceptere et kompromis – solfangeren er simpelthen under tagets hældning, en afvigelse på 5–10° fra det optimale reducerer det årlige afkast med 3–7 %, hvilket er acceptabelt.

Problemet opstår ved meget stejle tage (over 55°): solfangeren er for vertikal, formiddagen om vinteren er mere effektiv, men sommerens ydeevne falder markant. I dette tilfælde er det fordelagtigt at montere på en væg (se nedenfor) eller bruge en overkrogsbærer med specielle afstandselementer, der ændrer solfangerens hældning i forhold til tagfladen.

Montering på facaden – undervurderet, men meget praktisk alternativ

Montering af solfangere på en væg (facade) er teknisk godt håndterbar, men i praksis mødes det med fordomme – kunder tror, at væggen er et „andet valg“. Det er det ikke. For visse typer af bygninger er væggen det ideelle monteringssted.

Hvornår er væggen bedre end taget

Fra praksis er det disse scenarier:

  • Renovering af bygninger med dårlig tagkonstruktion: Gammelt tag med utilstrækkelig bæreevne af spær, råd, problematisk vandtætning – montering på taget ville kræve en omfattende tagreparation. Væggen er en enklere løsning.
  • Bygninger uden passende tagorientering: Når beboelsesdelen af taget er orienteret mod nord, og der kun er en garage eller et udhus på sydsiden uden et passende areal, kan sydfacaden være det bedste sted.
  • Bjergrige og blæsende lokaliteter: Facade-monterede solfangere er beskyttet mod vinden af gesimsen, soklen, tilstødende bygninger. Den mekaniske belastning er betydeligt lavere.
  • Lavenergi- og passivhuse: Vintersolens hældning er lav, en facade-monteret solfanger under 80–90° fra horisonten kan være mere effektiv i december end en tag-monteret solfanger under 35°.

Tekniske krav til montering på en væg

Væggen skal være bærende – solfangere på 35–50 kg + bærende konstruktion er en belastning, som f.eks. en polystyren ETICS ikke kan bære uden specielle ankre. Almindelig procedure:

  • Kemiske ankre i murværk eller beton (minimum M10, ankerlængde min. 100 mm ind i det bærende materiale)
  • Lodrette bærende profiler fastgjort til ankerpladerne i facaden
  • Vandrette skinner, der bærer solfangeren
  • Ved ETICS isolering: specielle konsoller, der går gennem isoleringen ned til murværket (såkaldt pause af termisk bro ved hjælp af rustfri eller kompositafstandsstykker)
MURVÆRK EPS / isolering puds afstandsstykke bærende profil SOLFANGERE Bærende murværk Isolering Solfangere Anker af bærer gennem ETICS isolering ind i murværk

Fordelen ved vægmontering er også serviceadgangen – solfangeren er i en højde, som du normalt kan nå fra en stige eller lift, uden at skulle bevæge dig på taget. Det vil ikke kun blive værdsat af serviceteknikere, men også af ejere, der ønsker at visuelt kontrollere solfangerens tilstand eller rengøre glasoverfladen.

Tabuľkové porovnání tří systémů – fakticky a bez emocí

Kriterium Fladt tag Skråt tag Væg / facade
Optimering af hældning ✅ Frit (justerbar beslag) ⚠️ Fast – bestemt af tagets hældning ⚠️ Fast – typisk 90° ± lille korrektion
Risiko for beskadigelse af tætningslag ⚠️ Lav (ballast) / Medium (forankring) ⚠️ Medium (kroge gennem tagbelægning) ✅ Meget lav
Belastning – krav ⛔ Høj (vægt 120–200 kg) ✅ Lav – spær bærer normalt ✅ Lav – murværk kan nemt bære
Vindbelastning ⚠️ Kritisk – beregning nødvendig ⚠️ Medium – afhængig af placering ✅ Bedst – beskyttet af væg
Æstetik ✅ Skjult, usynlig ⚠️ Synlig (over tag) ⛔ Dominerende element på facaden
Serviceadgang ✅ Nem – adgang via tag ⚠️ Medium – bevægelse på skrå tag ✅ Nem – stige / lift
Pris for monteringssystem Medium–Høj Lav–Medium Lav–Medium
Mulighed for udvidelse ✅ Fremragende – let at tilføje flere beslag ✅ God – udvidelse med skinner ⚠️ Begrænset – afhængig af vægfladen

Udvidelse af systemet – tænk fremad ved første montering

En af de mest almindelige fejl ved design af monteringen er ikke at tage højde for fremtidig udvidelse. Kunden ønsker et to-kollektor system. Om tre år vil de gerne tilføje en tredje kollektor – og opdager, at beslaget ikke er dimensioneret til udvidelse, skinnen er for kort, vægten er utilstrækkelig. Resultat: delvis demontering og nye omkostninger.

Den rigtige tilgang: ved første montering skal du altid overveje den maksimale kapacitet, du måske vil have, og designe beslaget til den kapacitet (selvom du kun installerer 2 ud af 4 kollektorer nu). På et fladt tag betyder det at overdimensionere den grundlæggende ramme og vægten. På et skråt tag betyder det at installere en længere skinne med ledige pladser til yderligere kollektorbeslag.

For dem, der ønsker at udvide et eksisterende system med et ekstra panel, er der Beslag til montering af en ekstra kollektor – et supplement, der tilsluttes det eksisterende grundbeslag uden at skulle demontere hele systemet. Til et komplet to-kollektor system ved ny installation bruges Beslag til montering af to kollektorer som grundlag for systemet. Det er også beskrevet i artiklen Udvidelse af solsystemet – hvordan man tilføjer en ekstra kollektor til et eksisterende beslag i Videnscenteret.

Fase 1 – Installation af 2 kol. grundlæggende ramme (dimensioneret til 4) K1 K2 → Fase 2 – Udvidelse til 4 kol. samme ramme, nyt beslag + 2 kollektorer K1 K2 K3 + K4 + Den originale ramme kan bære udvidelsen uden demontering

Specielle scenarier fra praksis – hvad der virkelig sker

Scenarie 1: Fladt tag med PVC-membran – ballastbeslaget flytter sig

På en glat PVC-membran er friktionen mellem gummifoden på bæreren og membranen lavere end på ældre modificerede asfaltbaner. I praksis har vi set tilfælde, hvor et system med to solfangere med en ballast på 140 kg er blevet forskudt med 6 cm i løbet af en enkelt vinter på grund af kombinationen af vind og sne. Løsningen er at bruge skridsikre måtter af EPDM-gummi med en struktureret overflade eller en kombination af ballast og kantforankring. Alternativt kan du omberegne vindbelastningen for den specifikke bygningsplacering.

Scenarie 2: Ældre tag med tagsten og råddenskab i spærrene

Kunden ønskede et system over spærrene til 4 solfangere. Ved inspektionen viste det sig, at de yderste spær var beskadiget af råd. Det ville være upålideligt at fastgøre tagkroge i de beskadigede spær. Løsningen var at reparere spærrene (udskifte de beskadigede) og derefter montere kroge – eller flytte solfangerne til sydvendte garagevæg, hvor murværket var i perfekt stand. Kunden valgte monteringen på garagevæggen – og var gladere, da det undgik en dyr reparation af spærrene.

Scenarie 3: Skrå tag orienteret 30° fra syd (SV)

Kunden var bekymret for, at orienteringen ikke var optimal og overvejede en dyrere facade-montering mod syd. Vi beregnede, at en afvigelse på 30° fra syd reducerer det årlige udbytte med 8-12 %, hvilket for et system til opvarmning af varmt brugsvand til en 4-personers hus svarer til en forskel på ca. 200-350 kWh om året. Omkostningerne ved facade-montering ville ikke være tjent hjem inden for 15 år. Beslutningen: standard over-spær-bærer på SV tagflade – økonomisk korrekt.

Scenarie 4: Bærer til fladt tag til solfanger KS 2100F

Til et typisk parcelhus med fladt tag og interesse for solvarme til varmt brugsvand løste vi installationen til solfangere med en flade på 1,82 m². Kunden havde en tagflade med tilstrækkelig bæreevne og en hældning på 8°. Der blev anvendt en komplet Bærer til 2 solfangere – fladt tag, som var tilpasset direkte til denne type solfanger. Den resulterende flade på to solfangere på 3,64 m² ved en hældning på bæreren på 40° dækkede 60-70 % af det årlige forbrug af varmt brugsvand til en 4-personers familie – hvilket svarer til den typiske projektstandard for det centrale Slovakiet.

Materialer til bæreren – aluminium, stål, plast

De fleste moderne solfangerbærere er fremstillet af anodiseret aluminium. Årsagerne er klare: lav vægt (densitet 2,7 g/cm³ sammenlignet med 7,8 g/cm³ for stål), naturlig korrosionsbestandighed, nem bearbejdning. Aluminiumprofiler holder 25-30 år uden næværende nedbrydning ved korrekt anodisering.

Stålbearere med zinkbelægning findes stadig i den billigere kategori og ved nogle specielle anvendelser (høj belastning, industrielle bygninger). Ulempe: højere vægt, risiko for hvid rust (korrosion af zink), mindre gunstig varmeledning (varmebroer ved integreret montering).

Plast- og kompositmaterialer bruges selektivt – afstandsstykker, underlagsskiver, beskyttelsesdæksler, men ikke som bærende elementer. Årsag: UV-nedbrydning og skørhed ved lave temperaturer er et reelt problem for polypropylen og uforstærket plast efter 10-15 års drift på taget.

Dimensionering for vindbelastning – konkrete tal

Lov nr. 50/1976 Zb. i forbindelse med STN EN 1991-1-4 kræver, at statikken af bæreren tager højde for vindbelastningen for den pågældende vindzone og terrænkategori. For Slovakiet gælder en opdeling i 4 vindzoner:

  • Zone I (beskyttede lavtliggende områder, læ-positioner): grundlæggende vindhastighed 22,5 m/s
  • Zone II (det meste af det centrale Slovakiet): 25 m/s
  • Zone III (læ-positioner, delvist hævede områder): 27,5 m/s
  • Zone IV (bjergområder over 800 m, udsatte positioner): 30 m/s og derover

Vindtrykket på solfangeren afhænger af dens placering på taget og hældningen. Solfangere ved kanten af et fladt tag er udsat for en betydeligt højere belastning end solfangere i midten – standarden definerer en koefficient for kantzoner cp = 1,8-2,2 sammenlignet med cp = 0,8-1,0 for midterzoner. Praktiske konsekvenser: installer aldrig solfangere tættere end 1,0-1,5 m fra tagkanten (gesimsen) uden en statisk vurdering.

De mest almindelige fejl ved valg og montering af bæreren

På baggrund af servicehenvendelser kan følgende tilbagevendende problemer identificeres:

  • Undervurdering af vægt: Kunden estimerede vægten, regnede ikke efter. Bæreren flyttede sig med 15 cm ved den første stærke vind – solfanger monteret, rørforbindelse spændt, tætningsforbindelse løsnet, lækage af frostvæske.
  • Brug af uegnede skruer: Almindelige zinkbelagte skruer i aluminiumprofiler – kontaktkorrosion (galvanisk par Zn–Al i nærvær af fugt), blokerede forbindelser efter 5 år. Korrekt: rustfri skruer A2 eller A4.
  • Manglende ekspansionskompensatorer: En 3 m lang aluminiumprofil udvider sig med 3,6 mm ved ΔT = 60°C. Uden kompensator opstår der spændinger i konstruktionen, forankringspunkter går i stykker.
  • Undervurdering af bærerens orientering: Bæreren drejet 180° ved montering (hæk i stedet for front), ændring af aerodynamik, øget sugekraft under solfangeren.
  • Montering uden tætninger ved forankringspunkterne: Vand under regn trænger ind i forankringsborehullet, fryser om vinteren, gentagne frost-tø-cyklusser udvider hullet, krogen mister styrken.

Disse emner er beskrevet mere detaljeret i artiklerne Almindelige problemer med fastgørelse af solfangere – løsning, korrosion, utæthed i forbindelserne og Montering af solfangerbeslag på væggen – procedure og de mest almindelige fejl i Videnscenteret.

Sådan vælger du et system – beslutningstræ

Hvis du er usikker på, hvilket fastgørelsessystem der er det rigtige for dig, skal du følge nedenstående beslutningsprocedure:

  1. Har bygningen et skråt tag orienteret mod syd ± 45° med en hældning på 15-55°? → Ja: overvej over-spær-montering på skråt tag. Nej: gå til punkt 2.
  2. Har bygningen et fladt tag (hældning under 15°) med tilstrækkelig bæreevne (min. 200 kg/m²)? → Ja: ballastsystem på fladt tag. Nej: gå til punkt 3.
  3. Er der en sydvendt facade med tilstrækkelig plads (min. 2 × 1,2 m pr. solfanger) og bæremur? → Ja: facade-montering. Nej: rådfør dig med en projektleder – kombineret system eller fritstående bærer på terrænet.

Du kan finde en detaljeret vejledning til valg i artiklerne Sådan vælger du den rigtige fastgørelse til solfangere – fladt tag, skråt tag eller væg og Hvilken solfangerbærer har jeg brug for – taghældning, type solfanger og areal i Videnscenteret.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan jeg montere solfangere på et fladt tag uden forankring – kun med ballast?

Ja, et ballastsystem (ballast uden forankring) er en almindelig og gennemprøvet tilgang til flade tage. Betingelsen er, at tagets bærende konstruktion kan bære vægten af solfangerne plus ballasten (typisk 250-350 kg for et system med 2 solfangere). For lokaliteter med vindbelastning over normen (Zone III og IV) er det hensigtsmæssigt at supplere ballasten med punktforankring på mindst den ene side af bæreren. Vi anbefaler altid at få en statiker til at vurdere tagets bæreevne før montering.

Hvilken hældning skal jeg indstille bæreren til på et fladt tag til danske forhold?

Til helårsdrift (opvarmning af varmt brugsvand og supplerende opvarmning) er en optimal hældning på 35-45° anbefalelsesværdig. Til sommerdrift (bassiner, sæsonbestemt opvarmning af varmt brugsvand) kan du reducere hældningen til 20-30°. På et fladt tag har du fuld frihed til at vælge hældningen på ballastbæreren – derfor er et fladt tag den bedste løsning med hensyn til energimæssig optimering. Du kan finde mere information om vertikal og horisontal orientering af solfangere i artiklen Horisontal vs. vertikal montering af solfangere – hvornår skal man bruge hvilken orientering af bæreren.

Er montering af solfangere på en væg lige så effektiv som på et tag?

Det afhænger af placeringen og årstiden. Facade-solfangere (hældning ~90°) er mere effektive i vintermånederne (november-februar) ved lav sol end tag-solfangere under 35°. Om sommeren er situationen omvendt – solen står højt og rammer facaden næsten tangentiellt. Til helårsdrift er tagmontering under 35-45° energimæssigt mere fordelagtig. Facade-montering er dog en fremragende løsning til bygninger, hvor vinterfordelene er en prioritet, eller hvor taget ikke kan bruges.

Kan jeg udvide et anlæg med to solfangere senere?

Ja, men kun hvis bærerkonstruktionen fra starten er dimensioneret til flere solfangere. Systembærerkonstruktioner, som f.eks. Bærerkonstruktion til to solfangere, er designet til at kunne tilføjes en ekstra Bærerkonstruktion til yderligere et solfanger uden at ændre på den eksisterende konstruktion. Hvis den originale bærerkonstruktion er dimensioneret til det maksimale og belastningen er for lille, skal der tilføjes ekstra ballast.

Hvilket materiale skal jeg bruge til skruerne ved montering af en aluminiumbærerkonstruktion?

Udelukkende rustfrit stål af kvalitet A2 (i marine eller industrielle miljøer A4). Galvaniserede skruer i kontakt med anodiseret aluminium forårsager galvanisk korrosion – i praksis betyder det låste samlinger efter 5-8 år, revner i aluminiumprofilerne ved adskillelse og i værste fald en skjult reduktion af bærerkonstruktionens stivhed. Bimetalisk isolering med plastunderlægsskiver kan forbedre situationen, men ikke fuldstændigt eliminere problemet.

Har jeg brug for en byggetilladelse til at montere solfangere?

Ifølge § 55 i bygningsloven (lov nr. 50/1976 Zb.) kræver solfangere på parcelhuse ikke byggetilladelse, hvis arealet er under 10 m² og du ikke ændrer på formen eller højden af taget. Alligevel anbefaler vi at give bygningsmyndigheden skriftlig besked og tjekke med den lokale myndighed – i fredede landskaber eller bybevarende områder kan der gælde undtagelser. For erhvervsejendomme eller større solfangerarealer er det altid obligatorisk at give besked.

Konklusion – hvert sted har sin løsning

Valget mellem en bærerkonstruktion til et fladt tag, et skråt tag og en væg er ikke et spørgsmål om én ”bedste” mulighed. Det er altid en kombination af den specifikke bygning, dens orientering, konstruktionens tilstand, vindbelastningen på det pågældende sted og kundens krav. Fra praksis gælder det: Det mest udbredte er et tag-på-tag system på et skråt tag til almindelige parcelhuse, et ballastsystem på et fladt tag er ideelt til nybyggerier med fladt tag, og facade-montering er et godt alternativ til bygninger med et problematisk tag eller et ønske om vintereffektivitet.

Uanset typen af fastgørelse gælder én regel uden undtagelse: Bærerkonstruktionen skal være designet til de specifikke forhold – ikke købt efter den laveste pris. Fastgørelsen er grundlaget for hele solenergisystemet, og som ethvert fundament – hvis det fejler, falder alt andet med. En investering i den rigtige bærerkonstruktion og professionel montering er den bedste forsikring, du kan få til dit solenergisystem.

Hele kategorien af fastgørelsessystemer kan du finde på atria.sk – Fastgørelse af solfangere, hvor der er komponenter til alle tre typer montering, inklusive ekstra dele til udvidelse af eksisterende systemer.

Har du et spørgsmål om dette emne?

Er du i tvivl eller har du en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.