Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Drypvanding vs. sprinkleranlæg – hvilket system er bedst til haven?

Drypvanding vs. sprinkleranlæg – hvilket system er bedst til din have?

Dette spørgsmål er et af de mest almindelige, vi møder, når vi designer havevanding. Og det ærlige svar er: det afhænger af. Det afhænger af, hvad du vander, hvilken type jord du har, hvor meget du vil investere, og hvor langt du vil gå med automatiseringen. Begge systemer har deres styrker og svagheder, og i praksis kombineres de ofte – for eksempel sprinkleranlæg til græsplænen og drypvanding til køkkenhaven eller buske.

I denne artikel vil vi gennemgå begge systemer grundigt – fra princippet bag dem, til fordele og ulemper, og til konkrete situationer, hvor det giver mening at vælge det ene eller det andet. Hvis du er på udkig efter et mere omfattende overblik over alt tilbehør, kan du også se vores artikel Sådan vælger du det rigtige tilbehør til din havevanding – hvad du skal være opmærksom på, hvor du finder et overblik over hele sortimentet.

Hvordan fungerer drypvanding?

Drypvanding (på engelsk drip irrigation) fungerer ved langsomt og præcist at levere vand direkte til plantens rødder. Vandet føres til systemet fra hovedfordelingen, gennem en trykregulator (typisk på 1–1,5 bar), et filter og derfra til en fordelingsrør med en diameter på 16–32 mm. Fra dette rør afgår tyndere kapillærer med en diameter på 4–6 mm, hvorpå der er drypvandere – enten punktformede (såkaldte emitterer) med en præcist defineret ydelse på 2, 4, 8 eller 16 l/t, eller drypvandingsslanger med emitterer indbygget direkte i slangens væg med afstande på 20, 30 eller 50 cm.

Dryvanderens ydelse er bestemt af producenten, og ved korrekt tryk er den ret præcis – typisk med en afvigelse på op til 5 %. Der findes også trykkompenserede drypvandere, som bevarer samme ydelse, selvom trykket svinger mellem 1 og 4 bar. Det er vigtigt ved lange kredsløb eller højdeforskelle på grunden.

Hovedrør (16–32 mm) Filter Regulator Kapillærer 4–6 mm → Drypvandere 2–16 l/t → plantens rødder

Typer af drypvandere – hvad gemmer tallene sig bag?

Ved valg af drypvander er ydelsen i liter pr. time en nøgleparameter. Til almindelige haveplanter (tomater, peberfrugter, agurker) bruges oftest drypvandere med en ydelse på 2–4 l/t ved et tryk på 1,5 bar. Til buske og træer med et dybere rodsystem er 8–16 l/t eller specielle roddrypvandere, der graves ned direkte i jorden, mere passende. Drypvandingsslanger er på den anden side ideelle til tætplantede bede – for eksempel salat, jordbær, løg, solbær eller hæk.

Det er vigtigt ikke at glemme en udlufter i enden af hvert kredsløb og en prop. Uden dem fyldes systemet forkert, og dryvanderne i enden af kredsløbet kan fungere ujævnt.

Hvordan fungerer sprinkleranlæg?

Sprinkleranlæg fungerer på en helt anden måde: vandet sprøjtes ud i luften i en radius på flere meter og falder ned på jorden og planterne som regn. De grundlæggende elementer er sprinklerhoveder – roterende eller statiske – indbygget i jorden (pop-up, dvs. der dukker op) eller på stænger over bevoksningen.

Pop-up sprinklerhoveder er skjult under jorden i hviletilstand (et tilbagetrækningsmekanisme), og de dukker op og begynder at sprøjte, når der er tryk på. Højden er typisk 5, 10, 15 eller 20 cm – afhængigt af græsplænen eller planternes højde. Roterende sprinklerhoveder (rotorer) har en rækkevidde på 5–15 m og roterer i en justerbar bue på 0–360°. Statiske sprinklerhoveder (spray heads) dækker en radius på 1,5–5 m og har en fast dyse med forskellige sprøjtevinkler.

Trykket til sprinklerhoveder er væsentligt højere end til drypvandingssystemer – typisk 2,5–4 bar. Flowet er også betydeligt højere: et roterende sprinklerhoved med en radius på 10 m bruger ved fuld bue omkring 1,5–3,5 m³/t, afhængigt af typen af dyse. Det er derfor, sprinkleranlæg kræver en stærkere vandforsyning – enten en offentlig vandforsyning med tilstrækkelig kapacitet eller en hydroforanlæg med passende flow.

Underjordisk rør (25–40 mm) ··· ··· ··· ··· ··· ··· 🌿 græsplæne 🌿 græsplæne 🌿 græsplæne Pop-up sprinklerhoved: hævning 5–20 cm, rækkevidde 1,5–15 m, tryk 2,5–4 bar

Sammenligning – effektivt vandforbrug

Dette er måske den vigtigste faktor for de fleste haveejere. Drypvanding har en markant højere vandudnyttelse end spredning – ifølge ekspertstudier og producenteres oplysninger er effektiviteten 90–95 %, mens spredningssystemer kun opnår 60–75 %. Forskellen skyldes primært tab ved fordampning ved spredning (især i varmt og blæsende vejr) og afstrømning på overfladen ved kraftig regn eller spredning på kompakt jord.

I praksis betyder det, at hvis din have f.eks. har brug for 5 mm nedbør om dagen (dvs. 5 liter pr. m²), skal et spredningssystem faktisk levere 6,5–8 liter pr. m², for at planterne får de reelle 5 liter. Et drypsystem skal ved samme mål kun supplere med minimale tab – altså reelt 5,1–5,5 liter pr. m².

Et andet vigtigt aspekt er det befugtede område. Drypvanding retter sig udelukkende mod rodzonen – mellemrummet mellem rækkerne forbliver tørt. Dette har en praktisk konsekvens: mindre ukrudtsvækst mellem planterne, mindre svampeangreb på bladene (da bladet forbliver tørt) og generelt bedre plantehygiejne. Spredningsvanding fugter derimod hele overfladen, inklusive blade og mellemrum mellem rækkerne – hvilket ukrudt og dyrkede planter begge har godt af.

Virkningsgrad af vandforbrug (%) 0% 25% 50% 75% 100% 90–95% Drypvanding anlæg 60–75% Spredning anlæg

Spredningsvanding – hvor den virkelig udmærker sig

På trods af den lavere vandudnyttelse har spredningsvanding flere områder, hvor den simpelthen er uovertruffen. Den første og vigtigste er græsplænen. Græsplænen har brug for jævn vanding af hele overfladen, inklusive bladene – her fungerer drypvanding ikke, da kapillærer og dryppere ikke er i stand til at dække en sammenhængende overflade af tusindvis af græsstrå jævnt. Roterende spredere med en radius på 5–12 m er standard for græsplæner, og der findes ingen fornuftig alternativ.

Spredningsvanding er også fordelagtigt ved store arealer med enkeltstående afgrøder (f.eks. store bede med én type plante, blomsterbede med blandede såninger, prydhaver med tæt flerårig beplantning) og ved hurtigtvoksende afgrøder, hvor rodssystemet ændrer sig hver uge, og præcis målretning af dryppere ville kræve hyppige justeringer.

Æstetik og brugervenlighed er også vigtigt. Pop-up spredere er usynlige, når de er i hvile – haven ser ren ud. Dette er en afgørende argument for mange kunder, når de sammenligner kapillærer og dryppere spredt ud over bedet (typisk for drypsystemer) med spredere indbygget i jorden.

Drypvanding – hvor det er dens naturlige hjem

Drypvanding dominerer i køkkenhaver, frugtbuske, vinranker, hække og stenbede. Grundene er klare: planterne er præcist definerede, rodzonen er stabil, og drypperen kan placeres direkte ved planten på få centimeter. Hvis du har en tomatbed med 50 cm mellemrum, er én 4 l/h drypper pr. plante nok, og efter 3 timer får den 12 liter – det er en præcist defineret, gentagende dosis uden spild.

Til en hæk (f.eks. thuja, bøg, buksbom, liguster) er en drypslange langs rækken en ideel løsning. En slange med emittere hver 30 cm dækker hele rækken jævnt, spilder ikke vand mellem planterne og vandt ikke bladene (thujaer lider f.eks. af svampesygdomme ved gentagen våde blade).

Drypvanding er også mere velegnet til haver, der forsynes fra en brønd eller cisterne med begrænset kapacitet, da vandforbruget er markant lavere. Hvis du har en regnvandshave eller en 2.000 liters tank, kan du effektivt bruge den med et drypsystem, selv i længere tørkeperioder, mens spredning ville forbruge den på én cyklus.

En anden specialitet ved drypvanding er muligheden for ferti-vanding – tilsætning af gødning direkte til vandet ved hjælp af en injektor (Venturi-injektor eller gødningsdoser). Næringsstofferne kommer så direkte til rodzonen i en præcist reguleret koncentration. Det er almindeligt i professionel havebrug og en stigende tendens i private haver.

Tekniske parametre – hvad du skal vide før du køber

Ved design af ethvert vandingssystem skal du kende nogle grundlæggende tekniske parametre. Hvis disse værdier ikke er klare for dig, anbefaler vi at starte med artiklen Sådan designer du vanding til forskellige typer haver – græsplæne, bed, hæk, hvor du finder en trin-for-trin guide.

Vandtryk og flow

Vandtrykket ved tilslutningen er afgørende for begge systemer, men hvert på sin egen måde. Til drypvanding er et ideelt arbejdstryk 1–2 bar – ved højere tryk er en trykregulator nødvendig (normalt inkluderet i sættet eller sælges separat), ellers vil drypperne arbejde med en højere end den deklarerede udgift og kan sprænge kapillærerne. Til et spredningssystem har du brug for mindst 2,5–3 bar ved indgangen til nettet, og hver kreds (zone) skal dimensioneres, så tryktabet i røret ikke overstiger 0,5 bar.

Flow er den anden kritiske parameter. Hvis du har en tilslutning med et flow på 1,5 m³/h (25 liter pr. minut), kan du kun starte én kreds ad gangen med spredere med et flow på 1 m³/h pr. kreds. Med et drypsystem med et flow på 300–400 l/h kan du forsyne flere kredse på samme tid. Når du designer et multi-kredsløbssystem, anbefaler vi også at læse artiklen Hvilken diameter af slange og fittings har jeg brug for til mit vandingssystem, hvor disse beregninger er forklaret i detaljer.

Filtre – obligatorisk tilbehør til drypsystemer

Dryppere har meget små flows opnået ved små huller (diameter 0,3–1,2 mm), og er derfor tilbøjelige til at blive tilstoppede. Et filter er obligatorisk for et drypsystem – mindst et 120 mesh netfilter (0,125 mm). Et 155 mesh filter med automatisk skylning er ideelt, hvis du har hårdt eller uklart vand. Et filter er ikke strengt nødvendigt til spredning, men det anbefales også mindst et groft filter på 40–60 mesh før elektromagnetiske ventiler for at forhindre tætning af tætningen.

Materialer og levetid

Drypvævet af almindelig PE er modstandsdygtigt over for UV-stråling og frost, hvis det er korrekt nedgravet. Overfladevævet holder 8–15 år, nedgravet vævet kan holde op til 20 år ved korrekt montering. Pop-up sprinkler af kvalitetsmaterialer (ABS + rustfri komponenter) har en levetid på 10–20 år, billigere varianter af skrøbelig plast 3–5 år. Du kan læse mere om korrekt vedligeholdelse i artiklen Vedligeholdelse og vinteropbevaring af vandingsudstyr – så forlænger du levetiden.

Kombination af begge systemer – den mest almindelige praksis

I de haver, vi har arbejdet med, er kombinationen mest udbredt: græsplæne med sprinkler, bede og buske med drypvanding. Disse to zoner styres af separate elektromagnetiske ventiler og en styreenhed. Styreenheden kan f.eks. indstilles til: kreds 1 (græsplæne, sprinkler) – hver dag kl. 5:30, 15 minutter; kreds 2 (bede, drypvanding) – hver dag kl. 6:00, 45 minutter; kreds 3 (hæk, drypvævet) – hver anden dag kl. 6:50, 60 minutter.

Fordelen ved et kombineret system er optimering af vandforbruget – hver overflade får præcis det, den har brug for, på det rigtige tidspunkt. Du kan læse mere om indstilling af styreenheder i artiklen Tidsure og styreenheder til vanding – så indstiller og bruger du dem.

Skema over et kombineret vandingssystem Styreenhed (timer) Ventil Z1 Ventil Z2 Ventil Z3 Zone 1 – Græsplæne Roterende sprinkler R = 8 m, 3 stk Flow: 1,2 m³/h Tid: 15 min/dag Zone 2 – Bed Drypvævet Emettere 30 cm, 4 l/h Flow: 0,25 m³/h Tid: 45 min/dag Zone 3 – Hæk Drypvævet Emettere 20 cm, 2 l/h Flow: 0,18 m³/h Tid: 60 min, 3 gange/uge Styreenhed / ventiler Sprinklere Drypvanding

Omkostninger – hvad koster hvert system?

Investeringsomkostningerne varierer meget for begge systemer afhængigt af havens størrelse, kvaliteten af komponenterne og om du monterer det selv eller med professionel hjælp. Her er vejledende værdier for en have på 200 m²:

Vare Drypvanding Sprinklere
Tilbehør (slanger, drypvævere / sprinklerhoveder) 60–150 kr 150–350 kr
Rør og samlinger 30–80 kr 80–200 kr
Filter og trykregulator 20–60 kr 15–40 kr
Styreenhed / timer 25–120 kr 25–200 kr
Montering (professionel, have 200 m²) 80–200 kr 200–500 kr
Samlede omkostninger (vejledende) 215–610 kr 470–1.290 kr

Sprinklersystemet er væsentligt dyrere at installere, primært fordi det kræver udgravning til nedlægning af rør under jorden (min. 30–40 cm dybt for at beskytte mod frost) og en større diameter på hovedrøret (25–40 mm). Drypvandingssystemet installeres typisk på overfladen (eller under barkflis), og arbejdet er mere simpelt. Til gengæld holder et kvalitets sprinklersystem med korrekt dimensionerede rør i årtier uden væsentlig vedligeholdelse, mens overflade drypvandingsslanger skal fjernes og opbevares om vinteren.

Montering – hvad er mest udfordrende?

En erfaren havemand kan sagtens installere et drypvandingssystem helt selv på en weekend. Komponenterne er som regel værktøjsfrie – kapillærerne stikkes ind i fordelingsslangen med en stikpibe, og drypvandingshovedet monteres på enden af kapillæren ved at trykke det på. Pakningen sikres med en O-ring. Det eneste værktøj, du reelt har brug for, er en slangeskærer, en stikpibe og eventuelt en tang til at stramme spændebånd.

Sprinklersystemet er mere teknisk krævende. Udgravning af rørføringen, montering af PVC-rør eller PE-fittings, korrekt hældning til afløb af vand, udjævning af sprinklerhovederne med terrænet, tilslutning af magnetventiler til styreenheden og nedlægning af kontrolkablet – det er opgaver, hvor en nybegynder kan støde på problemer. Hvis du vil installere sprinklere selv, anbefaler vi at læse artiklen Montering af et automatisk vandingsanlæg trin for trin først.

De mest almindelige problemer og deres årsager

Problemer med drypvanding

  • Tilstoppede drypvandingshoveder – det mest almindelige problem, forårsaget af aflejringer fra vandet, alger eller rødder. Løsning: regelmæssig skylning af systemet, filter eller drypvandingshoveder med antibakteriel behandling.
  • Beskadigede kapillærer – haveværktøj kan let skære eller gennembore kapillæren på 4–6 mm. Løsning: læg kapillærerne under barkflis eller i en føringsliste.
  • Ujævn vandfordeling på lange kredsløb – tryktab i slutningen af et langt kredsløb. Løsning: trykkompenserede drypvandingshoveder, kortere kredsløb eller en større diameter på fordelingsslangen.
  • Sprængte kapillærer – årsag: for højt tryk uden trykregulator. Løsning: installer en trykregulator på 1–1,5 bar.

Problemer med sprinklersystemer

  • Sprinkleren kommer ikke op – tilstoppet med sand eller rødder. Løsning: afmonter og rengør sprinklerens hus.
  • Vandlækage ved sprinkleren – slidt bundventil (tilbageløbsspærre). Løsning: udskift ventilen eller hele indsatsen til sprinkleren.
  • Ujævn dækradius – tilstoppet dyse eller forskudt vinkelindstilling. Løsning: rengør dysen, ret vinkelindstillingen.
  • Sprængte rør om vinteren – manglende afløb eller glemt vand i systemet. Løsning: tøm systemet før frost og sørg for korrekt hældning på rørene.

Hvis du har problemer med et eksisterende system, kan du finde en omfattende vejledning i artiklen Almindelige fejl på vandingsanlæg og hvordan du reparerer dem.

Miljømæssige og klimatiske aspekter

I forbindelse med ændrede klimatiske forhold – længere tørkeperioder, mere intense sommerheder, begrænsninger i vandforsyningen – får effektiviteten af vandforbruget en stigende praktisk og økonomisk betydning. I visse regioner af landet (f.eks. Sjælland, Fyn og dele af Jylland) oplever vi ofte måneder uden væsentlig nedbør om sommeren, hvor haven udelukkende er afhængig af vanding.

Under disse forhold er drypvanding helt klart det mest ansvarlige valg, hvor plantetypen tillader det. Ikke kun fordi det sparer vand, men også fordi det opretholder en mere jævn fugtighed i jorden uden skift mellem ekstremt tørre og våde forhold, hvilket har en dokumenteret positiv indvirkning på udbyttet af grøntsager og sundheden af buske.

Sprinklersystemer lider til gengæld under blæsende vejr – ved vind over 15–20 km/t forstyrres sprinklerens rækkevidde kraftigt, og vandet kommer uden for målområdet. Nogle moderne styreenheder kan forbindes med en vejrstation eller en regnsensor, der automatisk stopper sprinklere ved regn eller stærk vind. Dette reducerer unødvendigt vandforbrug betydeligt.

Opsummering – beslutningskriterier i tabelform

Kriterium Drypvanding Sprinklersystem
Græsplæne ✗ ikke egnet ✓✓ ideelt
Køkkenhave ✓✓ ideelt ✓ anvendeligt
Hæk / buske ✓✓ ideelt ✓ anvendeligt
Blomsterbede (tætte beplantninger) ✓ egnet ✓✓ egnet
Vandforbrug ✓✓ lavt ✗ højere
Installationsomkostninger ✓✓ lave ✗ høje
Simpel gør-det-selv montering ✓✓ ja ✗ mere udfordrende
Æstetik (usynligt system) ✗ synlige slanger ✓✓ skjult i jorden
Egnethed til tørre områder ✓✓ fremragende ✓ gennemsnitlig
Kompatibilitet med regnvand ✓✓ fremragende ✓ gennemsnitlig
Risiko for skimmel på blade ✓✓ minimal ✗ højere

Praktiske eksempler fra hverdagen

Eksempel 1 – Familiehus, have 400 m², Sjælland: Kunden havde en græsplæne på ca. 250 m², en køkkenhave på 40 m² og en række thuje (hæk) på 35 m. Vandforsyning: offentlig vandforsyning, tryk 3,5 bar, flow 1,8 m³/t. Løsning: tre kredsløb. Kredsløb 1 – roterende sprinklere på græsplænen (4 stk, radier 7 og 10 m, flow 1,1 m³/t), kredsløb 2 – drypvandingsslange i køkkenhaven (2× 20 m rækker, emitterer 30 cm, samlet flow 270 l/t), kredsløb 3 – drypvandingsslange til thujer (35 m, emitterer 20 cm, flow 210 l/t). Styreenhed med tre sektioner, regnsensor. Samlet investering inkl. montering: ca. 620 €.

Eksempel 2 – Havehytte, have 120 m², Horehronie: Kunden havde blot en køkkenhave og et lille blomsterbed, uden græsplæne. Vandforsyning: 2.500 liters vandtank med regnvand + pumpe 0,6 m³/h. Løsning: udelukkende drypvanding. To kredsløb, dryppere 2 l/h og 4 l/h, simpel mekanisk timer til vandhanen. Samlet investering: ca. 825,00 kr. Systemet har fungeret problemfrit i tre sæsoner, og vandtanken er tilstrækkelig til at dække behovet, selv i tørre somre med fire vandinger om ugen.

Eksempel 3 – Have ved et rækkehus, jordbær- og ribsbed: Kunden ønskede en løsning til 60 m² bed med en blanding af jordbær, røde ribs og hindbær. Sprøjtemidler var udelukket – jordbær er modtagelige for gråskimmel (botrytis), som angriber frugterne kraftigt, når bladene er våde. Løsning: drypvandingsslange med emittere hver 20 cm, trykregulator 1,5 bar, filter 120 mesh, simpel digital timer. Resultat: ingen problemer med skimmel, vandbesparelse i forhold til tidligere manuel vanding, estimeret af kunden til 60 %.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan jeg bruge drypvanding til græsplænen?

Nej, det er ikke en god løsning. Græsplænen har brug for en jævn vanding af hele overfladen – hvert eneste græsstrå. Dryppere og drypvandingsslanger doserer vand til præcist definerede punkter eller linjer og kan ikke sikre en jævn fordeling på en sammenhængende græsplæne. Resultatet vil være en ujævn farve på græsplænen, udtørring mellem rækkerne og generelt et utilfredsstillende resultat. Til græsplænen skal du altid vælge sprinklere – statiske (spray heads) til mindre arealer op til 4–5 m bredde, eller roterende (rotorer) til større arealer.

Hvilket tryk har jeg brug for til drypvanding fra en tank/tønde?

Drypvanding har lave trykkrav – minimum er ca. 0,7–1 bar. Ved tyngdevanding fra en hævet tønde (f.eks. 1 m højde = 0,1 bar) er det dog ikke tilstrækkeligt. Til brug fra en tank eller tønde er en lille havepumpe med et tryk på 1,5–2,5 bar og en flowrate på min. 600 l/h passende, som sammen med en trykregulator og et filter udgør et kompakt grundsystem. Disse pumper findes i kategorien hydroforanlæg, hvor de også hører til sammen med vandings-tilbehør.

Skal jeg afmontere drypsystemet om vinteren?

Det afhænger af materialet og placeringen. Overflade-drypvandingsslanger og kapillærer af blødgjort PE skal fjernes inden den første frost, da frossen vand i den tyndvæggede slange kan forårsage mikrorevner, som ikke er umiddelbart synlige, men systemet vil lække om foråret. Nedgravede fordelerrør (ved korrekt nedgravning under frostgrænsen, min. 40 cm) kan forblive i jorden, men skal tømmes fuldstændigt inden frosten. Mere information findes i artiklen Vedligeholdelse og vinteropbevaring af vandings-tilbehør – hvordan du forlænger levetiden.

Hvor mange dryppere kan jeg tilslutte til én kreds?

Det afhænger af flowraten fra din vandforsyning og udbyttet af de enkelte dryppere. Grundlæggende beregning: samlet flowrate for kredsen = antal dryppere × udbyttet af én drypper. Hvis du har en flowrate på 800 l/h og dryppere på 4 l/h, kan du maksimalt tilslutte 200 stk. I praksis beregnes der dog altid med en reserve på 20–30 %. For en professionel beregning af hele systemet anbefaler vi at studere artiklen Hvilken diameter af slange og fittings har jeg brug for til mit vandingssystem.

Er det hensigtsmæssigt at kombinere drypvanding og sprinklere på én kreds?

Nej, det er en klassisk fejl fra begyndere. Drypvanding og sprinklere kræver forskellige arbejdstryk (drypvanding 1–1,5 bar, sprinklere 2,5–4 bar) og forskellige flowrater. Hvis de er tilsluttet til samme kreds uden differentiering, fungerer den ene type korrekt, og den anden er enten utilstrækkelig eller overbelastet. Hver teknologi skal have sin egen kreds med egen ventilkreds, trykregulering og filtrering. Den korrekte konfiguration af ventiler og fordelere findes i artiklen Fittings, ventiler og fordelere – hvordan du vælger kompatibelt tilbehør.

Hvad er mest fordelagtigt med hensyn til langsigtede driftsomkostninger?

På lang sigt er drypvanding normalt mere økonomisk – et lavere vandforbrug (30–50 % sammenlignet med sprinklere) afspejles direkte i lavere vandomkostninger, især hvis du betaler for vand fra den offentlige vandforsyning. Komponenterne i et drypsystem er billigere pr. arealenhed, og fejl (en tilstoppet drypper) påvirker normalt kun ét punkt, ikke hele kredsen. Sprinklere har højere driftsomkostninger (mere vand, dyrere sprøjtehoveder, større behov for tryk), men deres fordel er hurtigere og mere jævn dækning af større græsplæner, hvor en drypvandingsløsning ville være praktisk talt urealiserbar. Den mest økonomiske løsning for de fleste haver er derfor en kombination af begge systemer, anvendt hvor hver enkelt er mest fordelagtig – drypvanding til bede og buske, sprinklere til græsplænen.

Har du et spørgsmål om dette emne?

Er du i tvivl eller har du en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.