anode
Anode ( ἄνοδος (anodos), „opgang“) er en elektrode, som leder negative partikler af elektrisk ladning bort fra rummet.
Hvilken af elektroderne i en bestemt komponent der i et givet øjeblik er anoden, og hvilken der er katoden, afhænger af komponenttypen og driftsformen. I elektrokemi er anoden den elektrode, hvor der sker oxidation. Når der lægges en tilstrækkelig stor ydre spænding på elektroderne, sker der elektrolyse, hvor anoden er elektroden med positiv ladning. Et eksempel er opladning af en akkumulator. Omvendt er anoden ved afladning af en elektrokemisk strømkilde, hvor strømmen løber i modsat retning af opladningen, elektroden med negativ ladning.
Inden for elektronik møder vi betegnelsen ved komponenter som dioden eller elektronrøret, hvor anoden som regel (men ikke altid) er elektroden med positiv spænding. I halvlederdioder er anoden en halvleder af P-typen, som i lederetningen er tilsluttet den positive spænding. Et særtilfælde er fotodioden. Det er en diode, som ved belysning fungerer som en kilde til elektrisk energi. Halvlederen af P-typen er i dette tilfælde kildens positive pol; strømmen løber ud af den, gennem det elektriske kredsløb og ind i den negative klemme – halvlederen af N-typen, som udgør anoden.

