Antimon
Antimon er et grundstof i det periodiske system med symbolet Sb og atomnummer 51. Det har været kendt siden oldtiden og blev første gang fremstillet af den persiske alkymist Geber. I Europa blev fremstillingen første gang beskrevet af Vannoccio Biringuccio i bogen De la pirotechnia i 1540. Det er et halvmetal, som bruges (enten som rent grundstof, som legering eller i form af forbindelser) i trykkeribranchen, metallurgi, elektronikindustrien og medicin.
Navnets historie
Kemikerne er stadig ikke helt sikre på, hvor grundstoffets navn stammer fra. Det nuværende navn kommer fra græsk. Antimon kunne således oversættes som den, der aldrig er alene (anti - monos). Allerede de gamle grækere bemærkede, at det slet ikke er let at finde det alene i naturen. Det forekommer sjældent i ren form og findes oftest i blanding med metaller, også guld, men især i bly- og sølvmalme. Blandt de vigtige forekomster af antimonholdige malme hører også Lave Tatra i Slovakiet.
Fysiske egenskaber
Antimon har et metallisk udseende, er sølvfarvet og skørt og leder elektricitet og varme dårligt. Under normale forhold er det kemisk stabilt; ved forhøjet temperatur reagerer det med luftens ilt og danner antimontrioxid. Ud over den metalliske modifikation findes også ikke-metalliske modifikationer – sort og gul antimon. Disse er meget ustabile og går over i den metalliske form, når temperaturen øges uden adgang til luft.
Antimonforbindelser
Hydrider og antimonider
I oxidationstrin −3 danner antimon forbindelser med brint eller mindre elektronegative grundstoffer. Den mest kendte er stiban (antimonbrinte – SbH3), en reaktiv giftig gas (en teoretisk analog til ammoniak). Den fremstilles ved reaktion mellem antimon(III)-forbindelser og stærke reduktionsmidler med hydridanion (fx lithiumaluminiumhydrid – LiAlH4) efter reaktionen:
4 Sb2O3 + 6 LiAlH4 → 8 SbH3 + 3 Li2O + 3 Al2O3
4 SbCl3 + 3 NaBH4 → 4 SbH3 + 3 NaCl + 3 BCl3
Stiban er meget ustabilt og nedbrydes allerede under normale forhold i luft til de enkelte grundstoffer eller reagerer med ilt
2 SbH3 → 3 H2 + 2 Sb
2 SbH3 + 3 O2 → Sb2O3 + 3 H2O
En analog til hydrazin er distiban Sb2H4, hvor antimon optræder i oxidationstrin −2. Blandt de øvrige forbindelser har intermetalliske legeringer betydning, fx indiumantimonid (InSb) eller gallium-indium-arsenid-antimonid-fosfid (GaInPAsSb), som bruges som halvledermaterialer i elektronik.
