Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

bar

Bar (symbol bar) er en enhed for tryk. Bar er ikke en SI-enhed, men som et decimalt multiplum af en SI-enhed (pascal) må den bruges (ligesom fx ton eller liter). Bar bruges stadig, fordi den er anskuelig: 1 bar svarer omtrent til atmosfærens tryk.

 

Tryk er en fysisk størrelse, der udtrykker forholdet mellem en kraft F (den såkaldte trykkraft), som virker vinkelret, jævnt og kontinuerligt på en flade, og fladens areal S.

p = F / S

Enheden for tryk er pascal (Pa), dvs. newton pr. kvadratmeter – N.m^(-2). Trykket virker ikke kun i kraftens angrebspunkt, men overføres gennem legemets volumen. Det er en af de grundlæggende termodynamiske størrelser.

Hvis kraftvektoren kun virker vinkelret, taler man om "simpelt", "rent" eller "jævnt" tryk. Hvis kraften ikke er jævnt fordelt over fladen, taler man om "middeltryk" eller "gennemsnitligt" tryk. Hvis kraften virker i et punkt, taler man om "lokalt" tryk, dvs. ved trykket i et punkt på den betragtede flade forstås differentialkvotienten:

p = dF / dS

Ved at generalisere definitionen af tryk (for kræfter, der virker i en vilkårlig retning på en generel flade) kan vi skrive ligningen:

dFs = p * dS

hvor dFs er den komponent af kraftvektoren, der står vinkelret på det fladeelement dS, som den virker på, og retningen af vektoren for elementet dS er fladens normalretning.

Størrelsens fysiske dimension er (p) = L^(-1) * M * T^(-2).

Hvis stoffet er elastisk eller kompressibelt, forårsager trykket en deformation. Når en kraft virker på et fast legeme, skelner man mellem træk og tryk. En trækkraft strækker legemet, en trykkraft presser det sammen. Træk- og trykkræfter adskiller sig kun ved kraftens virkningsretning (modsat kraftvektor).

 

Kinetisk tryk

Trykket i gasser (for eksempel trykket, der holder et cykeldæk oppumpet) er af en anden karakter end trykket fra for eksempel en mursten, der ligger på jorden. Det skyldes stød fra de enkelte gasmolekyler, som bevæger sig rundt i rummet og derved støder mod beholderens vægge (og af og til mod andre molekyler). Derfor taler man undertiden om det såkaldte kinetiske tryk – det understreger, at hovedårsagen til trykket faktisk er molekylernes bevægelse. Gasmolekylernes bevægelse beskrives af den såkaldte kinetiske gasteori, og et af dens vigtige resultater er den såkaldte tilstandsligning for en idealgas.

Hydrostatisk tryk

se hovedartiklen: Hydrostatisk tryk Det hydrostatiske tryk i gasser og væsker skyldes vægten af de øvre lag, som i tyngdefeltet trykker på lagene under dem. Denne kraft, der virker på en flade, kalder vi det hydrostatiske tryk. Det beregnes med formlen

p = ρ * g * h

hvor

ρ er væskens eller gassens densitet g er tyngdeaccelerationen (på Jorden 9,81 m.s^(-2)) h er dybden (højden af væske- eller gassøjlen)

 

Atmosfærisk tryk

Atmosfærisk tryk er et særtilfælde af hydrostatisk tryk, som skyldes vægten af den luft, der udgør atmosfæren. Under påvirkning af vejret svinger det atmosfæriske tryk en smule, og derfor blev det såkaldte standardatmosfæretryk eller normaltryk indført med værdien 101 325 Pa, som omtrent svarer til den typiske trykværdi ved havets overflade. Trykket i atmosfæren falder med højden over havet, fordi luftsøjlen over målestedet bliver mindre.

 

Overtryk og undertryk

Det er et relativt udtryk for tryk, som regel trykket i et lukket rum i forhold til trykket i omgivelserne (ofte det atmosfæriske). Overtryk betyder højere end referencetrykket, undertryk lavere end referencetrykket.

 

Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.