Bluetooth
Bluetooth er inden for informatik en proprietær åben standard for trådløs kommunikation mellem to eller flere elektroniske enheder, fx mobiltelefon , PDA, personlig computer eller trådløse hovedtelefoner . Den blev udviklet i 1994 af Ericsson som en trådløs erstatning for det serielle kablede interface RS-232
De enkelte enheder identificeres ved hjælp af deres adresse BD_ADDR(BlueTooth Device Address), på samme måde som MAC-adressen i et Ethernet-netværk.
Navnet Bluetooth er afledt af det engelske navn for den danske konge Harald Blåtand (bluetooth betyder på engelsk "Blåtand"), som regerede i 900-tallet. Han brugte sine diplomatiske evner til at få stridende stammer til at forhandle og afslutte deres indbyrdes konflikter. Netop denne analogi blev brugt til navnet på Bluetooth-teknologien, som ligesom kong Harald dengang skal gøre den indbyrdes kommunikation lettere.
Specifikationer
Bluetooth-teknologien er defineret i standarden IEEE 802.15.1. Den hører til kategorien personlige netværk, såkaldte Personal Area Network (PAN). Den findes i flere versioner; den seneste (marts 2014) er version 4.0 eller 4.1, som de fleste solgte enheder er udstyret med, fx mobiltelefoner, bærbare computere, tablets og også fjernsyn.
Den 4. december 2013 blev version 4.1 officielt taget i brug med en tilgængelig softwareopdatering til hardwareversion 4.0.
Bluetooth og Wi-Fi
Implementeringsmæssigt minder Wi-Fi om Bluetooth i den såkaldte ad hoc-kommunikationsform. Wi-Fi arbejder på datalinklaget i ISO/OSI-netværksmodellen og tager sig ikke af, hvilken protokol der overføres. Bluetooth håndterer derimod selv de højere lag helt op til applikationslaget i netværksmodellen. Det betyder, at Bluetooth for hver type enhed, der kan tilsluttes, skal have en særlig protokol defineret, som bruges til at kommunikere med den. Det gør udviklingen af softwareunderstøttelse til Bluetooth (dvs. enhedsdriveren) mere kompliceret og påvirker også kompatibiliteten mellem de enkelte implementeringer, som kan indeholde fejl, der får kommunikationen til at svigte. Til gengæld forenkles udviklingen af den software, der bruger enheden, og konfigurationen af de enkelte enheder, der skal forbindes.
Opsætning af forbindelse
Alle Bluetooth-enheder i synlig tilstand udleverer efter anmodning følgende oplysninger:
- Enhedens navn
- Enhedens klasse
- Liste over tjenester
- Tekniske oplysninger (fx enhedens funktioner, producent, anvendt Bluetooth-specifikation)
Enhver enhed kan søge efter andre enheder, og hver enhed kan konfigureres til at svare på forskellige forespørgsler. Hvis en enhed forsøger at oprette forbindelse til en kendt enhed, svarer den dog altid på direkte anmodninger om forbindelse. Hvis enheden er ukendt, beder den om at få tilsendt de oplysninger, der er nævnt i listen ovenfor. Tjenester, som enheden bruger, kan kræve parring eller bekræftelse fra enhedens ejer. Forbindelsen kan startes af enhver enhed og opretholdes, så længe den er inden for Bluetooth-rækkevidde. Hver enhed har en unik 48-bit adresse. Disse adresser vises normalt ikke. I stedet bruges navne, som brugeren kan indstille. Dette navn vises, når brugeren søger efter enheden på listen over parrede enheder. De fleste telefoner har som standard navnet sat til telefonens producent og model. Særlige programmer kan hente flere oplysninger om fjerne enheder, og hvis der er flere telefoner inden for rækkevidde, fx med navnet T610, kan det være forvirrende (se Bluejacking).
Parring
Mange af de tilbudte Bluetooth-tjenester giver adgang til private data eller styrer den tilsluttede Bluetooth-enhed. Af sikkerhedsmæssige årsager er det nødvendigt at kunne genkende en bestemt enhed og dermed have kontrol over, hvilke enheder der kan oprette forbindelse til den pågældende Bluetooth-enhed. Samtidig er det hensigtsmæssigt, at en Bluetooth-enhed kan oprette forbindelse uden brugerens indgriben (fx så snart den er inden for Bluetooth-rækkevidde). For at løse dette problem bruger Bluetooth en proces kaldet "parring". Parringen startes enten efter særlig anmodning fra den bruger, der opretter forbindelsen (fx når brugeren udtrykkeligt beder om at tilføje en Bluetooth-enhed), eller automatisk ved første tilslutning til en tjeneste, hvor enheden af sikkerhedsmæssige årsager skal identificeres første gang. Disse to forbindelser betegnes som dedikeret og generel forbindelse. Parring indebærer ofte et vist samarbejde med brugeren, hvor grundlaget er bekræftelse af enhedens identitet. Efter vellykket parring er der oprettet en forbindelse mellem de to enheder. De to enheder kan fremover forbindes uden en ny parringsproces og uden bekræftelse af deres identitet. Om nødvendigt kan brugeren fjerne den automatiske parring.

