Radon
Radon er en radioaktiv gas uden farve, smag og lugt, som forekommer naturligt i jorden som et henfaldsprodukt fra uranholdige bjergarter. Den betragtes som en naturlig kilde til ioniserende stråling, hvilket betyder, at udsættelse for den kan påvirke menneskers helbred.
Forekomst: Radon findes i undergrunden, især i bjergarter og jord, der indeholder uran. Den trænger ind i bygninger gennem jord- og klippeunderlaget, gennem revner og utætte områder. Koncentrationerne af radon i udeluften er lave, mens de i underjordiske rum kan være usædvanligt høje.
Anvendelse: Anvendelsen af radon i industriel eller kommerciel sammenhæng er begrænset af dens radioaktivitet og de mulige sundhedsrisici. I nogle tilfælde udnyttes radons radioaktive egenskaber dog til bestemte formål, fx i strålebehandling af visse typer kræft.
Ulemper: Den største ulempe ved radon er dens radioaktivitet. Radon betragtes som den næsthyppigste naturlige strålingskilde, og strålingen kan beskadige celler og væv i menneskekroppen. Betydelig udsættelse for radon og dens henfaldsprodukter i lukkede rum, især i områder med dårlig ventilation, kan øge risikoen for lungekræft. Det er en af hovedårsagerne til, at det er vigtigt at overvåge radonniveauet i bygninger og træffe foranstaltninger til at minimere udsættelsen.
For at beskytte sig mod risiciene ved radon anbefales det at overvåge radonniveauet i beboelsesbygninger og om nødvendigt træffe foranstaltninger til at mindske udsættelsen, hvis niveauet er for højt.

