Relæ
Et relæ er en komponent, der består af en kontakt og en spole (elektromagnet), som ved påvirkning af elektrisk strøm (eller lys eller varme) i ét kredsløb tænder eller afbryder den elektriske strøm i et andet elektrisk kredsløb. Relæet bruges til at styre små belastninger som belysning eller signalsystemer. Det blev opfundet i 1835 af den amerikanske fysiker Joseph Henry.
Sikkerhedsrelæet (eng. safety relay) er et af de grundlæggende elementer i sikringsanlæg. I dag er det ved at blive erstattet af kontaktløse (halvleder) komponenter.
Klassifikation
Efter fysisk princip
elektromagnetiske relæer:
neutrale relæer (ufølsomme over for strømretningen)
polariserede relæer (følsomme over for strømretningen)
andre
krystalrelæer (relæets kontakter bevæger sig ved mekanisk deformation af en krystal, der påvirkes af en elektrisk spænding)
termiske relæer (relæets kontakter styres af en bimetal)
lysrelæer (relæer styret af en fotocelle)
Efter forsyningsstrømmens art
jævnstrømsrelæer
vekselstrømsrelæer
universalrelæer
Efter tidsrespons
relæer med forsinket tiltrækning af ankeret
relæer med forsinket affald af ankeret
Anden inddeling
sikkerhedsrelæer
meldingsrelæer

