loddemetal
Loddemetal er et metal eller en eutektisk legering af metaller, der smelter ved lav temperatur og er beregnet til fast samling af materialer af andre metaller. Samling ved hjælp af loddemetal kaldes lodning. Loddemetaller inddeles efter arbejdstemperatur (grænsen ligger omkring 450 °C) i bløde og hårde (slaglod).
Blødt loddemetal bruges mest inden for elektroteknik og elektronik, hvor det sikrer en fast, ledende forbindelse mellem komponenter. Det bruges dog også til samling af kobberrør, galvaniserede plader, lodning af konservesdåser, musikinstrumenter og mange andre anvendelser.
De mest almindelige typer loddemetal er tin-bly-lod, som er legeringer af tin og bly i forholdet 2:1. I finmekanikken bruges der undertiden også sølv som loddemetal.
Til maskinel og manuel blødlodning i elektronikken har man efter anbefaling i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/95/EF (senere RoHS) siden ca. 2002 gennemført brugen af loddemetal med et lavt indhold (omkring 0,3 - 0,5 %) af bly, primært af miljøhensyn. Der gælder undtagelser for lodning inden for medicin, luft- og rumfart, militæret og delvis bilindustrien. Disse legeringer har nemlig ringere egenskaber (styrke, udmattelsesstyrke/hurtigere ældning afhængigt af omgivelsestemperaturen, dårligere kapillarvirkning, sjældent såkaldt tinpest, spontan dannelse og vækst af kortslutningstråde (såkaldte whiskers), generelt behov for højere loddetemperaturer, uheldige vekselvirkninger med visse metaller (intermetalliske legeringer ved grænsefladen mellem de loddede materialer, som vokser afhængigt af omgivelsestemperatur og tid)) end loddemetal med bly. De fleste uheldige fænomener kan elimineres ved brug af egnede teknologiske metoder, og selve legeringen forbedres løbende med forskellige tilsætningsstoffer (f.eks. iridium), men de samlede egenskaber for "blyholdigt" loddemetal er endnu ikke nået.
For loddemetal med lavt eller intet indhold af bly har betegnelsen PBF-legeringer vundet indpas – en ret misvisende betegnelse (bogstavet F kommer af "free" og er altså ikke betegnelsen for et grundstof).
Typer af loddemetal
Efter størkningstemperaturen inddeles loddemetaller i:
- Hårde - smelter ved temperaturer over 450 °C, normalt legeringer af kobber, aluminium og sølv (messing).
- Bløde - smelter ved temperaturer under 450 °C, lavtsmeltende metaller - normalt tin eller legeringer af tin og bly eventuelt med tilsætning af cadmium eller bismuth.
Bløde tin-bly-loddemetaller
| Tin (Sn) [%] | Bly (Pb) [%] | Smeltepunkt [°C] | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| 25 | 75 | 271 | groft loddemetal til bygningsblikkenslagerarbejde, smeltning med flamme |
| 30 | 70 | 262 | som ovenfor |
| 33 | 67 | 180-230 | PM 33, som ovenfor, temperaturområdet udlignet med tilladte tilsætninger |
| 40 | 60 | 240 | til lodning af messing |
| 50 | 50 | 220 | til lodning af messing, elmålere, gasmålere, tidligere også konservesdåser |
| 60 | 40 | 190 | Til lodning inden for elektroteknik |
| 63 | 37 | 182 | Til lodning inden for elektroteknik |
| 90 | 10 | 220 | Tidligere brugt i fødevareindustrien |
Specielle loddemetaller med meget lavt smeltepunkt
| Navn | Tin (Sn) [%] | Bly (Pb) [%] | bismuth (Bi) [%] | Cadmium (Cd) [%] | Smeltepunkt [°C] | Bemærkning |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Roses metal | 15,5 | 32,5 | 52 | 0 | 96 | |
| Roses metal | 20 | 20 | 60 | 0 | 121 | |
| Woods metal | 13 | 26 | 48 | 13 | 70 | |
| Lipowitz' metal | 13,3 | 26,7 | 50 | 10 | 60 | |
| Arcets metal | 25 | 25 | 50 | 0 | 92 | blandet med kviksølv har det endda et smeltepunkt på 45 °C |

