Statisk elektricitet
Statisk elektricitet er en form for elektrisk energi, der ophobes på overfladen af et materiale som følge af gnidning, adskillelse eller andre processer. Når to materialer berører hinanden eller adskilles, overføres der elektroner mellem dem, hvilket fører til et overskud eller underskud af elektrisk ladning. Ladningen holdes fast på materialets overflade og kan give forskellige virkninger, fx tiltrækning eller frastødning mellem overflader, gnister eller elektriske udladninger.

Antistatisk elektricitet er det modsatte af statisk elektricitet. Det er elektrisk energi, der enten minimeres eller hurtigt spredes, så ophobningen af elektrisk ladning på materialets overflade begrænses. Antistatiske egenskaber opnås på forskellige måder, bl.a. ved at tilsætte antistatiske additiver til materialet, ved belægninger eller overfladebehandlinger, der muliggør en hurtig bortledning af ladningen fra overfladen. Formålet med antistatisk beskyttelse er at minimere risikoen for, at følsomme elektroniske komponenter, udstyr eller materialer beskadiges af statisk elektricitet.
Antistatiske egenskaber er ønskværdige i mange brancher og anvendelser, især hvor risikoen for skader på elektroniske komponenter, følsomt udstyr eller materialer som følge af statisk elektricitet skal minimeres. Det omfatter industri, elektronik, medicinalindustri, petrokemisk industri, rengøring, produktion og mange andre. Antistatiske egenskaber opnås på forskellige måder, bl.a. ved at tilsætte antistatiske additiver til materialet, ved belægninger, overfladebehandlinger eller ved brug af særligt antistatisk udstyr som armbånd eller måtter.
