Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Aftapning og indstilling af flow i radiatorer med bundtilslutning

Afløbning og regulering af flow i radiatorer med bundtilslutning

Luft i et radiatorsystem er en af de hyppigste årsager til, at en radiator varmer dårligt, ujævnt eller slet ikke. Ved radiatorer med bundtilslutning er der nogle specifikke forhold, som ikke forekommer ved sideforbindelser – og derfor fortjener det en detaljeret forklaring. Denne artikel forklarer dig, hvorfor luft kommer ind i systemet, hvor det samler sig, hvordan du fjerner det pålideligt, og hvordan du derefter korrekt indstiller flowet, så radiatoren leverer præcis den varmeeffekt, du forventer.

Hvis du lige nu er i gang med at montere en ny radiator, anbefaler jeg også at læse emnerne Montering af radiator med bundtilslutning trin for trin og Tilslutning af radiator til eksisterende rør – hvad du skal vide før montering, hvor du finder kontekst til hele installationsprocessen. Her fokuserer vi udelukkende på, hvad der sker efter den fysiske montering – altså opstart, afløbning og hydraulisk balance.

Hvorfor luft i radiatoren er et problem

Vand og luft bliver aldrig venner i et lukket varmesystem. Luft har en meget lavere varmekapacitet og varmeledningsevne sammenlignet med vand – hvor en luftboble optager plads, overføres varmen simpelthen ikke. Resultatet er tydeligt: den øverste del af radiatoren er lunken eller kold, selvom den nederste tredjedel er varm at røre ved. Brusen, boblen og knagen, du nogle gange hører fra radiatoren, er blot en akustisk manifestation af, at luft og vand kæmper om pladsen indeni.

Ved radiatorer med bundtilslutning – altså dem, hvor begge åbninger (til- og returløb) er placeret i bunden, typisk midt på eller i bunden af panelet – har luften tendens til at stige op og forblive i de øverste kamre af panelet. Hvis afløbsventilen er placeret korrekt (og er korrekt monteret), kan denne luft relativt let fjernes. Men hvis radiatoren ikke har en egen afløbsventil, eller installationen er udført forkert, holder luften stædigt fast, og vandets flow bliver permanent begrænset.

luftboble varmt vand cirkulerer tilslutning returløb V afløbsventil Luft i radiatoren – typisk fordeling

Udover ujævn opvarmning har luft i systemet en anden ubehagelig bivirkning: det fremskynder korrosion. Ilt opløst i vandet er aggressivt over for stålvæggene i panelet. Derfor er afløbning ikke kun et spørgsmål om komfort, men også om udstyrets levetid.

Hvor kommer luften fra, og hvordan kommer den ind i systemet?

Luft opstår ikke af sig selv i systemet – den kommer altid fra en bestemt årsag. Du kender dem, kan undgå dem eller i det mindste vide, hvad der er sket, når radiatoren efter mange års drift begynder at summe igen.

  • Primær fyldning af systemet: Når et nyt system eller en ny radiator fyldes med vand, skal luften, der var i rørene og panelet, skubbes ud. Hvis afløbningen ikke er udført grundigt, forbliver luften indesluttet – og det er præcis den, der er kilden til problemer i de første uger af driften.
  • Udskiftning eller demontering af radiator: Hver gang du åbner systemet – uanset om du udskifter en radiator, tilføjer en ny eller bare skruger en termostat hoved af – får luften en mulighed for at komme ind. Ved bundtilslutning sker det diskret, uden større vandspild.
  • Korrosion og gasformige produkter: Langvarig korrosion af stålpanelet producerer brint, som opfører sig som luft i systemet – det stiger op og samler sig i de højeste punkter.
  • Utilstrækkeligt tryk i ekspansionsbeholderen: Hvis trykket i systemet er for lavt, kan vandet lokalt omdannes til damp, som senere kondenserer – men før kondenseringen forårsager det boblen og støj, der er identisk med luft.
  • Underdimensioneret afløbsventil på kedlen eller i maskinrummet: Nogle gamle rørføringer har ikke en automatisk afløbsventil på det højeste punkt i kredsløbet – luften fjernes ved radiatorerne, men vender straks tilbage fra et andet sted i systemet.

Konstruktion af radiatorer med bundtilslutning og afløbsventil

Panelradiatorer med bundtilslutning – som f.eks. Radiator 21VK 300 x 600 effekt 447 W eller Radiator 21VK 300 x 800 effekt 596 W – har normalt en indbygget afløbsventil i et af de øverste hjørner. De fleste af dagens produktion har den i det øverste højre hjørne (set forfra), men producenterne varierer. Tjek altid, hvor ventilen sidder før montering, da det påvirker, hvordan du installerer hele radiatoren, og om afløbningen overhovedet er mulig uden afmontering.

Afløbsventilen er normalt en lille skrue med en firkantet eller flad slids, monteret i et messinghus. Under ventilen er en lille gummipakning. For at afløbe skal du bruge en afløbsnøgle (også kaldet Entlüftungsschlüssel – firkantet 5–6 mm nøgle eller på anden måde formet efter producenten) eller en flad skruetrækker, en lille beholder til at opsamle dryp og en slange eller klud.

Snit af afløbsventil – detalje skrue pakning luften stiger opad vand luften slipper radiatorpanel

Nogle radiatorer med bundtilslutning har i stedet for en manuel lufter en automatisk lufter (også kaldet auto-vent). Den har en lille flydemekanisme – når der er luft i den øverste del af radiatoren, falder flyderen og luften slipper ud af sig selv. Så snart vandet kommer, stiger flyderen og lukker åbningen. Automatiske luftere er praktiske, men det er vigtigt at tjekke pakningen regelmæssigt, da kalkaflejringer fra hårdt vand kan få ventilen til at åbne eller lukke permanent.

Sådan lufter du trin for trin

Det er simpelt at lufte en radiator med bundtilslutning, men der er nogle regler, du skal følge. Hvis du ikke gør det, bliver resultatet ikke optimalt – luften bliver måske fjernet, men problemet vender tilbage om et par dage.

Forberedelse inden du starter

Før du begynder at lufte, skal du tjekke trykket i systemet. På kedlens manometer (eller på trykmåleren i fyrrummet) skal trykket være mellem 1,0 og 1,5 bar i et almindeligt bolig-/familiesystem. Hvis trykket er lavere (under 0,8 bar), skal du fylde vand på ekspansionsbeholderen og derefter i systemet – ellers kan trykket falde for meget under udluftningen, og cirkulationspumpen kan køre tør.

Tænd for varmen mindst 15-20 minutter før du begynder at lufte. Varmt vand har en mindre evne til at absorbere luft – luftboblerne frigøres og samles i den øverste del af radiatoren. Hvis du lufter et koldt system, kan luften stadig være opløst i vandet, og der er intet at fange den med.

Udluftning – sådan gør du

  1. Find en lufte nøgle, en lille beholder (kop eller skål) og en klud til eventuelle dryp.
  2. Lufteventilen sidder i den øverste del af radiatoren – på ydersiden kan du se en lille skrue med en slids eller et firkantet hul.
  3. Hold beholderen tæt under ventilen – på radiatorer med bundtilslutning sidder ventilen højt, så du skal strække dig.
  4. Åbn ventilen forsigtigt med nøglen eller skruetrækkeren ved at dreje den 1/4 – 1/2 omgang mod uret. Du skal ikke åbne den mere.
  5. Lyt: Først vil du høre en siven – det er luften, der slipper ud. Når siven stopper, og der kommer en jævn strøm af vand (ikke bare dryp), skal du lukke ventilen med det samme.
  6. Vent – efter vandet er stoppet, vent 10-15 sekunder og åbn ventilen forsigtigt igen. Nogle gange kommer luften i to bølger.
  7. Efter udluftningen skal du tjekke trykket i systemet – trykket falder lidt under udluftningen. Hvis faldet er større end 0,2 bar, skal du fylde vand på via fydeventilen på kedlen.

Vigtigt: Lufte aldrig en radiator i et system, hvor cirkulationspumpen kører, medmindre det er absolut nødvendigt. Pumpen kan skabe trykstød i systemet, som gør udluftningen sværere. Det er ideelt at slukke pumpen midlertidigt, lufte og derefter tænde den igen.

Udluftning – 5 trin 1. Tjek tryk 1–1,5 bar 2. Varm systemet 15 min 3. Åbn ventil 1/4 omgang 4. Vent på jævn vandstrøm 5. Luk og fyld tryk Husk: når siven fra luften skifter til rindende vand, skal du lukke ventilen med det samme. Spild ikke vand. Rækkefølgen af udluftning i systemet Start med radiatorerne tættest på kedlen → fortsæt fra den laveste etage til den højeste.

Rækkefølgen af udluftning ved flere radiatorer

Hvis du lufter hele systemet (f.eks. efter udskiftning af kedlen eller efter en komplet renovering), skal du altid starte med radiatorerne tættest på kedlen og bevæge dig mod de fjerneste. Og hvis du har et flerfamiliehus, skal du starte i stueetagen og fortsætte opad – luften "flygter" foran dig gradvist til de højeste punkter, hvor du til sidst får den ud.

Ved et system med flere kredsløb (f.eks. et kredsløb til stuen, et kredsløb til badeværelset) skal du altid lufte én kreds ad gangen – luk de andre med radiatortermostater eller manuelle ventiler på fordelerrøret. Dette sikrer tilstrækkeligt tryk og flow i netop den kreds, du lufter.

Indstilling af flow – hvorfor det er lige så vigtigt som udluftning

Udluftning løser problemet med luft. Indstilling af flow løser et lige så vigtigt problem – hydraulisk balance. I praksis betyder det, at hvis du har flere radiatorer i systemet, vil vandet naturligt strømme den letteste vej. Radiatorer tæt på kedlen får "for meget" varmt vand, og radiatorer i enden af kredsen får for lidt. Resultatet: du overopheder ved kedlen og fryser ved vinduet.

Radiatorer med bundtilslutning har en indbygget reguleringsventil (flowventil) direkte i bundblokken – også kaldet bundventilblokken eller integreret ventil (afhængigt af producenten). Denne ventil giver dig mulighed for at justere flowet uden behov for yderligere fittings. Det er en af hovedfordelene ved bundtilslutning i forhold til sideforbindelse – du kan læse mere om det i artiklen Bundtilslutning af radiatorer vs. sideforbindelse – fordele, ulemper og hvornår det er værd at investere.

Hvilke flowværdier skal du indstille?

Den præcise indstilling afhænger af den beregnede varmeeffekt for radiatoren og den hydrauliske beregning af hele systemet. I praksis løser de fleste lejligheder og parcelhuse uden en professionel hydraulisk beregning indstillingen ved at teste og måle temperaturer. Her er en vejledende fremgangsmåde:

  • Maksimal åbning (fuld flow): Indstilles på radiatorer med den højeste varmeeffekt eller dem, der er hydraulisk længst væk fra kedlen (dvs. har naturligt størst modstand i røret).
  • Delvis åbning: Radiatorer tæt på kedlen eller med mindre effekt begrænses i flowet, så vandet "skal" nå de fjernere radiatorer.
  • Skalaer på ventilerne: Moderne integrerede ventiler har en skala på 1 – 8 eller 1 – 10. Trin 5 svarer til cirka 50 % flow. Indstil den fjerneste radiator på 7–8, den nærmeste på 2–4. Men disse er kun udgangspunkter, ikke præcise værdier.

Lad os tage et konkret eksempel fra praksis: renovering af et radiatoranlæg i et murstenslejlighedskompleks, fem radiatorer i række. Radiator nr. 1 (tættest på fordelerrøret) har tendens til at overophede – forsyningstemperatur 75 °C og returtemperatur 70 °C, en forskel på kun 5 K. Radiator nr. 5 (i enden af grenen) har en forsyning på 75 °C, men en retur på kun 55 °C, en forskel på 20 K – radiatoren varmer godt, men kun når der virkelig er brug for varme. Efter afbalancering bør temperaturforskellen (Δt) mellem radiatorerne nr. 1 – 5 ligge inden for samme område, ideelt set 10 – 15 K. Radiator nr. 1 begrænses til trin 2–3, radiator nr. 5 forbliver fuldt åben eller på trin 7–8.

Indstilling af radiatortermostat og dets indflydelse på flowet

Et radiatortermostat (TRV – Thermostatic Radiator Valve) er ikke et værktøj til at afbalancere systemet – det er en regulator af rumtemperaturen. Det fungerer ved at registrere temperaturen i det omgivende rum og åbner eller lukker for tilførslen af varmt vand til radiatoren derefter. Hvis der er varmt i rummet (f.eks. solskin gennem vinduet), vil hovedet selv reducere flowet eller lukke det helt ned.

Hydraulisk afbalancering af systemet (med flowventiler) og regulering af rumtemperaturen (med termostatiske hoveder) skal forstås som to forskellige lag af styring. Flowventilerne indstiller det maksimum, som radiatoren kan få – det termostatiske hoved regulerer derefter det aktuelle antal inden for dette maksimum efter behov.

Termostatiske hoveder på radiatorer med bundtilslutning monteres normalt i en af de sideåbninger på bundventilen. Vær opmærksom på: nogle bundventiler er designet til specifikke typer hoveder (f.eks. M30×1,5 gevind), andre kan have en anden standard – tjek altid kompatibiliteten før køb.

Flow afhængigt af radiatorens effekt

Hver radiator har en beregnet varmeeffekt under standardforhold (normalt ved et temperaturfald på 75/65/20 °C – forsyningstemperatur 75 °C, returtemperatur 65 °C, rumtemperatur 20 °C). Denne effekt svarer til et bestemt vandflow, der skal passere gennem radiatoren pr. time. Fra fysikken ved vi, at:

Q [W] = m [kg/h] × 1,163 × Δt [K]

hvor Q er varmeeffekten, m er vandets masseflow og Δt er temperaturforskellen mellem forsyning og retur. For Radiator 21VK 300 x 500 effekt 373 W ved standard Δt = 10 K bør flowet være:

m = 373 / (1,163 × 10) = 32,1 kg/h ≈ 32 l/h

For Radiator 21VK 300 x 400 effekt 298 W ville flowet ved samme Δt kun være omkring 25,6 l/h. Disse værdier er vigtige ved indstilling af flowmåleren eller ved kontrol af korrekt afbalancering. I praksis finder du ikke flowmålere på hver radiator – afbalancering foretages snarere ved måling af temperaturer eller professionelt udstyr (ultralydflowmåler, differentialtrykmåler).

Typiske fejl ved udluftning og flowindstilling

Efter mange års arbejde på kundernes ejendomme ser du stadig de samme fejl. Vi vil liste dem, så du kan undgå dem:

  • Udluftning uden trykkontrol: Folk åbner ventilen, lader vandet løbe ud "så der er nok" og undrer sig derefter over, at kedlen rapporterer en fejl med lavt tryk. Reglen: slip aldrig mere end 0,5 l vand under udluftning.
  • Udluftning af kun én radiator: Luft bevæger sig gennem hele systemet. Hvis du har problemer med én radiator, skal du kontrollere udluftningen af alle andre – ellers vil luften vende tilbage fra et andet sted.
  • Glemmer at udlufte kedlens og fordelerrørets udluftningsventil: Moderne kondenserende kedler har deres egen udluftningsventil – den skal udluftes først, før radiatorerne.
  • Indstilling af flow uden målinger: Gætteri "på øjet" ved afbalancering fungerer kun i enkle systemer med 2 – 3 radiatorer. I mere komplekse netværk risikerer du, at én gren varmer på fuld styrke og den anden næsten slet ikke.
  • Glemte lukkede termostatiske hoveder ved udluftning: Hvis hovedet er lukket (temperaturen i rummet er nået), vil vandet ikke strømme gennem radiatoren – udluftningen fungerer ikke. Indstil alle termostatiske hoveder på maksimum eller på 5 (eller tag dem af) før udluftning.
  • Flytning af flowventilen under udluftning: Nogle bundventiler har en flowventil og en udluftningsventil tæt på hinanden. Ved et uheld kan man "røre" flowventilen og ændre indstillingen, som man omhyggeligt havde indstillet før.

Afbalancering af systemet i praksis – et reelt scenarie

Forestil dig en nybygget parcelhus med ni radiatorer på to etager. Varmesystemet er to-rørs, kedlen er kondenserende. Efter den første opstart indstillede installatøren alle flow til maksimalt 8 trin. Resultatet? På stueetagen, hvor radiatorerne er tæt på kedlen, var det straks flere grader varmere end på første sal. De termostatiske hoveder på stueetagen begyndte at lukke ned – og sendte derved endnu mere vand til første sal, hvilket hjalp lidt, men ikke nok.

Løsningen: hydraulisk afbalancering ved hjælp af temperaturforskelle. Installatøren, udstyret med en kontaktfri termometer eller en tangtermometer på rørene, begrænsede gradvist flowet på stueetagens radiatorer (reducerede dem til trin 3 – 4), indtil temperaturforskellen mellem forsyning og retur var på alle radiatorer inden for området 8 – 12 K. Hele arbejdet tog cirka 2 timer. Resultatet: jævnt opvarmet hus, lavere gasforbrug (pumpen kører mere effektivt i et afbalanceret system) og stille drift uden støj.

Denne type problem er meget almindelig især ved moderniseringer, når gamle støbejern radiatorer udskiftes med nye panel radiatorer med en lavere termisk kapacitet. Nye radiatorer reagerer hurtigere, og hydrauliske ubalancer bliver øjeblikkeligt synlige – mens folk i årevis har overset ujævn opvarmning med gamle støbejern radiatorer.

Sammenligning: ubalanceret vs. balanceret system Rad. 1 Rad. 2 Rad. 3 Rad. 4 Rad. 5 0K 10K 20K ubalanceret (Δt) balanceret (Δt) Temperaturforskel (Δt) mellem forsyning og retur for hver radiator

Særlige forhold ved udluftning af lavtemperatur- og gulvvarmesystemer

Hvis en radiator med bundtilslutning er en del af et kombineret system (f.eks. en kondenserende kedel med flydende temperaturkreds + panelradiatorer + gulvvarme), har udluftningen yderligere specifikke aspekter. Gulvvarmekredse har en fordelerrør, hvor der normalt er automatiske udluftningsventiler. Panelradiatorerne på samme kedel udluftes separat.

Ved lavtemperatursystemer (f.eks. en forsyningstemperatur på 45 – 55 °C) er Δt mindre, men flowet skal være større for at overføre samme effekt. Det betyder, at flowet i systemet skal indstilles anderledes end ved et klassisk system på 75/65 °C. Nogle installatører undervurderer dette – de indstiller flowet "som altid" og undrer sig så over, hvorfor radiatorerne ikke varmer tilstrækkeligt ved lav temperatur. Løsningen er enten et større radiatorareal (længere eller højere panel) eller en præcis indstilling af de maksimale flow.

Hvad skal du gøre, hvis en radiator stadig varmer ujævnt efter udluftning?

Det sker – du udlufter, justerer flowet, men en tredjedel af panelet er stadig koldt eller kun lunkent. Her er nogle muligheder for, hvad der sker:

  • Aflejringer inde i panelet: En ældre radiator kan have kalkaflejringer eller korrosion inde i sig, som delvist blokerer vandgennemstrømningen. Løsningen er en kemisk skylning af systemet eller udskiftning af radiatoren.
  • Forkert tilslutning af frem- og returløb: Ved bundtilslutning er det afgørende, at det varme vand er tilsluttet den side, der fører ind i "fremførings"-kanalen inde i panelet, og returløbet omvendt. Hvis de er byttet om, flyder vandet i den forkerte retning, og radiatoren varmer kun delvist. Mere om dette problem i emnet Almindelige fejl på radiatorer med bundtilslutning og hvordan de afhjælpes.
  • Delvist lukket flowventil: Kontroller indstillingen af flowventilen i bundblokken – hvis den ved et uheld er blevet drejet, er flowet begrænset.
  • For lavt tryk i systemet: Ved et tryk under 0,7 bar kan pumpen ikke skubbe nok vand gennem til radiatorerne i enden af grenen. Fyld trykket op og gentag udluftningen.

Udluftning ved renovering – specielle situationer

Ved renovering, hvor kun én eller flere radiatorer udskiftes (f.eks. en gammel støbejern til en ny panelradiator med bundtilslutning), opstår udluftnings- og flowproblemer på en anden måde. Den nye panelradiator har et betydeligt mindre vandindhold end den gamle støbejern. Det kan medføre, at ekspansionsbeholderen er for stor – tryksvingningerne i systemet er større, og luft kommer lettere ind i systemet. Kontroller indstillingen af ekspansionsbeholderen efter udskiftning af radiatorerne og fyld eventuelt nitrogen i beholderen i henhold til systemets højde.

Desuden: Kontroller altid tilstanden af pakninger i bundventilen ved udskiftning af en radiator. Hvis de gamle gummipakninger er hårde eller revnede, har luften en let vej ind. Udskift dem forebyggende – de er billige og let tilgængelige.


Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor ofte skal man udlufte radiatorer med bundtilslutning?

I et velfungerende system med god tætning og uden korrosion er det tilstrækkeligt at udlufte én gang om sæsonen – ideelt set i starten af varmesæsonen (september – oktober), når du tænder for varmen efter sommeren. Hvis du skal udlufte hver 2 – 3 uger, er der noget galt i systemet – find årsagen (utætheder, korrosion, forkert ekspansionsbeholder).

Kan jeg udlufte en radiator selv uden en professionel?

Ja, udluftning af en radiator er almindelig vedligeholdelse, som alle husejere kan klare uden særlige kundskaber. Du skal bare bruge en udluftningsnøgle (for få penge i byggemarkedet), en beholder til at opsamle vandet og en liste over alle de radiatorer, der skal gennemgås. Hydraulisk afbalancering af hele systemet (indstilling af flow) er mere kompliceret, og ved større netværk er det værd at ringe til en professionel med termometre.

Radiatoren hviner, selvom ventilen er lukket – hvad betyder det?

Hvis hvinen kommer fra radiatoren, når udluftningsventilen er lukket, er der et andet problem – det er sandsynligvis vand, der strømmer med luftbobler direkte inde i panelet, eller en forkert indstilling af flowet (for højt flow forårsager kavitation ved ventilen). Kontroller flowindstillingen, og hvis hvinen fortsætter, lad en VVS-installatør undersøge systemet.

Er én udluftningsventil nok til en radiator, eller skal der flere til?

Én udluftningsventil pr. radiator er standard og tilstrækkelig. Panelradiatoren har indvendigt forbundne kamre, så luften kan stige op til ét punkt – normalt det øverste hjørne, hvor ventilen sidder. I sjældne tilfælde har meget lange radiatorer (f.eks. over 2.000 mm brede) luftlommer i begge ender – i så fald kan producenten montere to ventiler.

Kan flowet indstilles uden professionelt værktøj?

Ja. Til et almindeligt boligsystem med 3 – 8 radiatorer er metoden med at sammenligne frem- og returtemperaturer med et kontakt- eller infrarødt termometer tilstrækkelig. Målet er at opnå samme temperaturforskel (Δt) ved alle radiatorer i samme kredsløb. Ideel Δt for et almindeligt system på 75/65 °C er 8 – 12 K. Flowet justeres i bundventilen – radiatorer med lille Δt (tæt på kedlen) begrænses, og radiatorer med stort Δt (langt fra kedlen) holdes helt åbne.

Hvad skal jeg gøre, hvis vand lækker fra udluftningsventilen, selv efter den er blevet spændt til?

Hvis ventilen lækker, skyldes det oftest en slidt tætningsring under skruen, eller at ventilsædet er beskadiget af snavs fra vandet. Det første skridt er at spænde skruen til (men ikke med magt – messinggevindene kan let gå i stykker). Hvis det ikke hjælper, skal du udskifte hele udluftningsventilen – det er en standardfittings (M10×1 eller G1/8" gevind afhængigt af producenten), der fås for få kroner.

Afslutning

Udluftning og flowindstilling er ikke engangsopgaver "når det er monteret og færdigt" – det er regelmæssige vedligeholdelsestrin, der afgør, om varmesystemet fungerer økonomisk, stille og jævnt. Radiatorer med bundtilslutning – uanset om det er mindre typer som Radiator 21VK 300 x 400 effekt 298 W til små rum eller mere kraftfulde modeller som Radiator 21VK 300 x 700 effekt 522 W – har et komfortabelt værktøj til begge disse opgaver i den integrerede ventil. Det er vigtigt bare at vide, hvad hvert hjul gør, og hvorfor.

Hvis du er interesseret i, hvordan du vælger en radiator med passende effekt til et bestemt rum, skal du læse emnet Hvilken effekt skal radiatoren have – beregning efter areal og rumhøjde. Og hvis du er interesseret i et samlet overblik over de korrekte dimensioner på paneler, se Dimensioner på radiatorer 21VK – hvordan vælger du den rigtige højde og bredde på panelet.

Har du et spørgsmål om dette emne?

Er du i tvivl eller har du en konkret situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.