Elektrisk gulvvarme som primær eller supplementær varmekilde
Vi er stadig i gang med at forberede produkter.
Men du kan kigge på andre kategorier.
Elektrisk gulvvarme som primær eller supplementær varmekilde: En komplet guide til beslutningstagning
Når en kunde spørger, om elektrisk gulvvarme er tilstrækkelig som eneste varmekilde i lejligheden eller huset, er der sjældent et entydigt ja eller nej. Det afhænger af mange faktorer – fra bygningens varmetab via rummets type til hvor komfortabel kunden egentlig forventer det at være. Gennem årene har jeg set projekter, hvor gulvvarme fungerede som en fremragende primær varmekilde, og andre hvor den blot tjente som et behageligt supplement til en gaskedel. Jeg har også set projekter, hvor kunden blev skuffet, fordi de valgte en forkert strategi. Denne artikel vil hjælpe dig med at forstå, hvornår det giver mening at investere i elektrisk gulvvarme som hovedopvarmning, og hvornår det er mere fornuftigt at regne med den som en sekundær varmekilde.
Det grundlæggende princip: Hvad betyder "primær varmekilde" egentlig?
En primær varmekilde er en, der er i stand til at opretholde den ønskede rumtemperatur – typisk 20 til 22 °C – selv på de koldeste vinterdage, når temperaturen udenfor er omkring −15 °C (for det meste af Danmark er den beregningsmæssige udendørstemperatur −12 til −15 °C). Det betyder, at den skal dimensioneres, så den installerede effekt dækker rummets varmetab med en god sikkerhedsmargen.
En supplementær (sekundær) varmekilde bruges derimod til at forbedre komforten, opvarme en bestemt zone eller som backup. Den behøver ikke at dække hele varmetabet – det er nok, hvis den tilføjer 30 til 50 % af den effekt, som den primære varmekilde ikke kan levere hurtigt eller komfortabelt nok.
Elektrisk gulvvarme kan fungere i begge roller, men betingelserne for at opfylde den primære rolle er væsentligt strengere. Det er afgørende at forstå denne forskel, før du begynder at planlægge installationen.
Hvornår elektrisk gulvvarme virkelig kan fungere som primær varmekilde
For at elektrisk gulvvarme kan fungere som primær varmekilde, skal flere betingelser være opfyldt samtidig. Det er ikke umuligt – det er faktisk ret almindeligt i korrekt valgte scenarier – men man skal være realistisk.
Nybyggeri med lavenergi- eller passivhusstandard
Dette er det ideelle terræn for elektrisk gulvvarme som primær varmekilde. Nybyggeri med en varmebestandighed på ydervægge på U ≤ 0,15 W/(m²·K), trelagsglas, ventilationsanlæg med varmegenvinding og en lufttæt bygning har så lave varmetab, at den installerede effekt på 80–100 W/m² let dækker det, bygningen har brug for. I praksis ser vi huse med et forbrug under 15 kWh/(m²·a), hvor elektrisk gulvvarme uden problemer fungerer som eneste varmekilde, og de månedlige varmeomkostninger ikke overstiger det beløb, de ellers ville have betalt for service af en gaskedel.
Til sådanne huse er f.eks. varmekablet HAKL TCX 10/1230W ideelt, da det tilbyder en høj effektdensitet og pålidelighed, der er bevist i praksis.
Mindre lukkede rum med lav udvekslingsflade
Badeværelser, entréer, gange, små kontorer – rum med en areal på op til 20–25 m², hvor varmetabet ikke overstiger 1,5–2 kW, er ideelle til elektrisk gulvvarme som primær varmekilde. I badeværelset er det desuden ikke nødvendigt at opnå 20 °C, men snarere 24–26 °C, hvilket kan virke paradoksalt, men badeværelset er lille og varmetabet er lavt. En installeret effekt på 150–180 W/m² i badeværelset sikrer uden problemer en behagelig temperatur selv ved hård frost.
Renoveringer af lejligheder i godt isolerede etageejendomme
Efter efterisolering af en etageejendom og udskiftning af vinduer falder varmetabet i lejlighederne dramatisk. En lejlighed på 70 m² i en efterisoleret etageejendom kan have et varmetab på kun 3–4 kW. I så fald kan elektrisk gulvvarme med en installeret effekt på ca. 100 W/m² (7 kW i alt) uden problemer fungere som primær varmekilde – uden skorsten, uden gasanslutning, uden kedel.
Hvornår elektrisk gulvvarme ikke er tilstrækkelig som primær varmekilde
Lige så vigtigt er det at vide, hvornår du ikke bør gå i gang med et sådant projekt uden en sekundær varmekilde.
Gamle, dårligt isolerede huse
Et hus bygget før 1980 uden efterisolering kan have et varmetab på 150–200 W/m² gulvareal og nogle gange endnu mere. At installere elektrisk gulvvarme med en effekt på 100 W/m² i et sådant hus som primær varmekilde er som at forsøge at varme et rum op med en lille elektrisk varmeovn. Fysikken gør det simpelthen umuligt. I sådan et tilfælde skal du enten efterisolere huset først eller regne med, at elektrisk gulvvarme kun er et supplement.
Rum med store glasoverflader
Vinterhaver, rum med glasfacader eller panorama vinduer har ekstremt høje varmetab. En glasoverflade med almindeligt dobbeltglas (U = 1,1 W/(m²·K)) ved en udendørstemperatur på −15 °C og en indendørstemperatur på 21 °C mister 36 W pr. kvadratmeter glas. For vinterhaver med en glasareal på 30–40 m² betyder det et varmetab på 1.000–1.500 W kun gennem glasset. Elektrisk gulvvarme kan fungere som et supplement her, men den primære varmekilde skal være en anden.
Produktionshaller, lagre og industrielle rum
I industrielle rum med høje lofter, hyppig åbning af porte og utilstrækkelig isolering er varmetabet enormt, og elektrisk gulvvarme har ikke en primær rolle der. Der er også begrænset plads til at lægge kablet eller måtten.
Ydelse og dimensionering: konkrete tal til forskellige scenarier
Spørgsmålet om ydelse er afgørende, og det er her, det afgøres, om det elektriske gulvvarme skal fungere som primær eller kun som supplementær varmekilde. Vi dykker ned i dette emne i en separat artikel i vores Videnscenter: Hvilken effekt skal mit elektriske gulvvarme have i mit rum? Her opsummerer vi de vigtigste værdier.
Anbefalede effekter efter rumtype og funktion
| Rumtype | Supplementær varmekilde (W/m²) | Primær varmekilde – nybyggeri (W/m²) | Primær varmekilde – eksisterende byggeri (W/m²) |
|---|---|---|---|
| Stue, soveværelse | 60–80 | 100–120 | 130–160 |
| Badeværelse | 100–130 | 150–175 | 175–200 |
| Entré, gang | 60–80 | 100–130 | 130–150 |
| Køkken | 60–80 | 80–110 | 110–140 |
| Kælder, garage (opvarmning) | 30–50 | – | – |
Disse værdier gælder for den faktiske opvarmede flade – altså det areal, hvor kablet eller måtten ligger, ikke det samlede rumareal. I praksis trækker du arealet af møbler og skabe, der står på gulvet, fra. I en typisk lejlighed betyder det 60–80 % af det samlede gulvareal.
Eksempel fra praksis: lejlighed på 65 m² i renoveret blok
Kunden havde en lejlighed på 65 m² i en beboelsesejendom efter en omfattende renovering – isolering med 12 cm polystyren, nye plastvinduer med tre lag glas. Varmetabet i lejligheden efter renoveringen: ca. 3.200 W. Kunden ønskede elektrisk gulvvarme som primær varmekilde. Det faktiske areal til installation af varmen: 48 m² (fratrukket køkkenudstyr, skabe i soveværelset, sanitet). Samlet installeret effekt ved 100 W/m²: 4.800 W. Det dækker varmetabet med en reserve på 50 %, hvilket er mere end tilstrækkeligt selv på de koldeste vinterdage. Kunden er tilfreds med denne løsning efter den fjerde vinter.
Eksempel fra praksis: familiehus fra 1975
En anden kunde havde et familiehus på 120 m² uden isolering og med originale vinduer. Varmetabet: anslået 14.000–16.000 W. Ved et installerbart areal på 80 m² ville vi med 160 W/m² kun få 12.800 W. Det er ikke nok. Løsningen: huset blev først isoleret, og vinduerne blev udskiftet – varmetabet faldt til 7.500 W. Derefter blev det elektriske gulvvarme suppleret med en brændeovn som backup ved ekstreme frostgrader. Det fungerer godt, men det elektriske gulvvarme dækker 85–90 % af dagene på året selv.
Økonomisk betragtning: driftsomkostninger ved primær vs. supplementær opvarmning
Her kommer vi til et emne, der interesserer kunderne mest: hvad vil det koste? Og netop ved en primær varmekilde bliver det økonomiske spørgsmål kritisk, da forbruget vil være mange gange højere end ved supplementær opvarmning.
Årligt elforbrug – vejledende beregning
Elektrisk gulvvarme fungerer i cyklusser – termostaten tænder og slukker for den. Det reelle driftstid i sæsonen er typisk 6–8 timer om dagen i overgangsperioden og 10–14 timer om dagen i den koldeste måned. Gennemsnittet for hele sæsonen (oktober–april) er cirka 8–10 timer om dagen.
For en lejlighed på 65 m² med en installeret effekt på 4.800 W og en gennemsnitlig driftstid på 9 timer om dagen i 180 dage: 4,8 kW × 9 timer × 180 dage = 7.776 kWh pr. sæson. Ved en elpris på 0,22 €/kWh bliver det ca. 1.710 € om året. Er det meget eller lidt? Til sammenligning vil en gasopvarmning med en gaspris på 0,08 €/kWh og en virkningsgrad på 95 % på en kondenserende kedel koste en lignende lejlighed 1.000–1.200 € om året. Der er en forskel, men du skal trække omkostningerne til kedlen (3.000–5.000 €), skorstenen og service fra.
En intelligent termostat har en afgørende indflydelse på driftsomkostningerne. En wifi-termostat som HAKL TH 951wifi eller HAKL TH 952wifi giver dig mulighed for at indstille flere temperaturprogrammer i løbet af dagen – for eksempel at sænke temperaturen til 16 °C om natten og på tidspunkter, hvor du ikke er hjemme. Dette alene kan reducere forbruget med 20–30 %.
Fordele ved lave driftsomkostninger ved supplementær opvarmning
Hvis det elektriske gulvvarme kun fungerer som supplement til en gaskedel eller en varmepumpe, er det årlige forbrug meget lavere – typisk 500–1.500 kWh pr. sæson. I denne rolle handler det primært om komfort (varme fødder), ikke om økonomi. Omkostningerne er ubetydelige, og kunden er tilfreds.
Termisk inerti og styring: en essentiel egenskab ved primær opvarmning
Når kunder overvejer elektrisk gulvvarme som primær varmekilde, overser de ofte et vigtigt aspekt: systemets termiske inerti. Elektrisk gulvvarme indstøbt i en betonbund (det mest almindelige tilfælde med kabel) har en høj termisk inerti – bundet tager lang tid at varme op (30–60 minutter til fuld effekt) og radiator lige så langsomt ned. Det har konsekvenser for reguleringen.
Derfor er en kvalitets programmerbar termostat absolut nødvendig til primær opvarmning. Du kan ikke tænde og slukke for varmen manuelt – systemet skal forudse temperaturen med en tidsforskud på en time. En digital termostat HAKL TH 900 med et ugeprogram løser dette fint, men ved en større installation som primær varmekilde vil du få glæde af wifi-termostater med mulighed for fjernbetjening og detaljeret programmering – for eksempel HAKL TH 952wifi, som kan styres med daglige og ugentlige profiler og kommunikere via smartphone.
Omvendt har elektrisk gulvvarme i et tyndt klæbelag under fliser (måtte eller tyndt kabel) en meget lavere termisk inerti og reagerer hurtigere. Det er en fordel ved supplerende opvarmning i badeværelset, hvor du vil have en varm gulv inden for 10–15 minutter efter tænding.
Kombination af elektrisk gulvvarme med andre varmekilder
I praksis er kombinationen af varmekilder meget almindelig og giver god mening. Her er de mest almindelige og gennemprøvede kombinationer:
Elektrisk gulvvarme + luft-til-luft varmepumpe
En luft-til-luft varmepumpe (split) er meget udbredt i dag. Den har en fremragende COP (effektfaktor) på 3–5 ved temperaturer over 0 °C, men dens effekt falder ved ekstrem frost under −10 °C. Elektrisk gulvvarme fungerer her som en stabil backup til de koldeste dage og som en behagelig varmekilde til en del af huset, som splitten ikke varmer godt op i (entré, badeværelse).
Elektrisk gulvvarme + brændeovn
En populær kombination ved renovering af parcelhuse. Brændeovnen dækker spidsbelastningen og fungerer som backup ved strømafbrydelse. Elektrisk gulvvarme sikrer til gengæld en jævn varme i alle rum, også dem hvor varmen fra brændeovnen ikke når frem. Denne kombination er funktionel, men ved dimensionering af den elektriske gulvvarme skal du stadig gå ud fra, at varmen skal kunne klare huset alene.
Elektrisk gulvvarme som 100 % supplement til gasfyr
Det mest almindelige tilfælde, hvor kunden allerede har et gasfyr, men ønsker varm gulv i badeværelset og eventuelt entréen. Her er elektrisk gulvvarme ren komfort – et areal på 4–8 m², en effekt på 600–1.200 W, og kunden har råd til en dyrere type system, fordi økonomien ved supplerende opvarmning er mere tolerant.
Typer af elektrisk gulvvarme og deres indflydelse på brugen som primær varmekilde
Beslutningen mellem kabel system og måtte eller folie er en anden faktor, der påvirker egnetheden til en primær rolle. Denne emne behandles detaljeret i en artikel i vores Videnscenter: Varme kabel vs. varmemåtte: hvilken løsning er den rigtige for dig? Her opsummerer vi kort de vigtigste forskelle fra et synspunkt af primær vs. supplerende opvarmning.
Varmekabel – en stærk kandidat til primær opvarmning
Varmekablet støbes ind i en betonbund eller anhydritgulv, hvilket skaber et system med høj termisk akkumulering. Denne akkumulering er fordelagtig ved primær opvarmning – systemet "lagrer" varmen i gulvets masse og frigiver den gradvist. Kablet giver også mulighed for præcis regulering af afstanden (typisk 8–12 cm), hvilket påvirker effekttætheden. Til primær kilde anbefaler vi en afstand på 8–10 cm, til supplerende 10–15 cm.
Et kraftfuldt varmekabel HAKL TCX 10/1230W er et eksempel på et produkt, der er dimensioneret til områder, hvor du har brug for tilstrækkelig effekt til primær opvarmning i en almindelig bygning.
Varmemåtte – velegnet til supplerende opvarmning og lette gulve
Måtten med et kabelafstanden på 8–9 cm er fastgjort og placeres direkte i klæbemiddel under fliser eller under et laminatgulv. Tykkelsen af laget over måtten er kun 10–15 mm, og den termiske inerti er minimal. Det betyder en hurtig reaktion (badeværelset er varmt inden for 15 minutter), men også hurtig nedkøling efter slukning. Det er ideelt til supplerende opvarmning, men kun acceptabelt som primær kilde i godt isolerede rum, hvor termostaten kører næsten kontinuerligt.
Praktiske anbefalinger til projektering: trin for trin
Baseret på erfaring fra praksis anbefaler vi følgende fremgangsmåde, når du skal beslutte, om elektrisk gulvvarme skal være primær eller supplerende:
- Trin 1: Beregn (eller få beregnet) varmetabet. Uden dette tal er det ikke muligt at træffe en beslutning. Til et groft estimat gælder: ny lavenergibygning 30–50 W/m², isoleret lejlighed 50–80 W/m², almindelig bygning 80–120 W/m², uisoleret gammel bygning 130–200 W/m² og mere.
- Trin 2: Find det installerbare areal. Fratræk møbler, skabe, sanitet. I praksis er det 55–75 % af det samlede gulvareal.
- Trin 3: Beregn den maksimale installerbare effekt. Areal × valgt effekttæthed (f.eks. 120 W/m² til en nybygning, 150 W/m² til en ældre bygning).
- Trin 4: Sammenlign med varmetabet. Hvis den installerbare effekt dækker varmetabet med mindst 20 % reserve → elektrisk gulvvarme kan være primær varmekilde. Hvis ikke → supplerende opvarmning eller først isolering.
- Trin 5: Vælg en termostat, der passer til opgaven. Primær kilde = programmerbar termostat med daglig profil og gulv- og luftføler. Supplerende opvarmning = en enklere termostat med gulvføler er tilstrækkelig.
- Trin 6: Kontroller det elektriske setup. Primær opvarmning i et hus på 120 m² kan betyde en installeret effekt på 12–15 kW. Det kræver en passende hovedafbryder, tilslutningskabler og sikring i fordelingen.
Detaljeret information om installation findes i Videnscenterets artikler: Montering af varmefolien under fliser: trin-for-trin guide og Montering af varmekablet: afstand, støbning og tilslutning.
Elektrisk installation og krav til el-installation ved primær opvarmning
Dette er et aspekt, som mange kunder først tænker på, når det er for sent. El-gulvvarme som primær varmekilde i et hus eller en større lejlighed betyder et væsentligt højere strømforbrug end et almindeligt husholdningsforbrug.
Eksempel: et hus på 100 m² med en installeret effekt på 110 W/m² på 75 m² installerbar flade = 8.250 W. Det er en separat kreds med en strøm på ca. 37 A ved 230 V (eller 16 A pr. fase ved et 3-faset system). En almindelig husinstallation med 3×25 A sikringer er måske ikke tilstrækkelig. Før projektplanlægningen er det vigtigt at rådføre sig med en elektriker og verificere den aftalte reserverede effekt med el-forsyningen.
Hvert rum bør have en separat kreds med sin egen 16 A sikring (eller 20 A for større arealer) og en 30 mA fejlstrømsafbryder. Dette er ikke kun en sikkerhedsstandard, men også en praktisk beskyttelse – hvis en kreds svigter, fungerer resten af huset.
Gulvvarme under forskellige typer gulvbelægning
Valget af den rigtige gulvbelægning påvirker direkte effektiviteten af gulvvarmen og dermed dens evne til at fungere som primær varmekilde. Der er en separat artikel om dette emne: El-gulvvarme under forskellige typer gulve: fliser, vinyl, laminat. Her er et kort overblik:
- Keramiske fliser og sten – den bedste varmeleder, ideel til begge roller (primær og supplerende). Fliser med en termisk modstand på op til 0,10 m²·K/W er optimal.
- Laminat og trægulve – en termisk modstand på 0,05–0,15 m²·K/W er acceptabel, men skal være specielt mærket som egnet til gulvvarme. Ved primær opvarmning vælger vi en kortere afstand mellem kablerne.
- Vinyl (LVT) – tyndt, god varmeleder, fungerer godt. Vigtigt: overfladetemperaturen må ikke overstige 28–30 °C, hvilket let overvåges af en termostat med gulvføler.
- Tæppe – den termiske modstand af tæppet kan være op til 0,15–0,25 m²·K/W, hvilket reducerer effektiviteten betydeligt. Ikke anbefalet til primær opvarmning.
De mest almindelige fejl ved installation af el-gulvvarme som primær varmekilde
Efter mange års erfaring gentages de samme fejl. Denne problemstilling behandles også i artiklen Almindelige fejl ved el-gulvvarme og hvordan de løses, her er de projektrelaterede:
- Undervurdering af varmetab – kunden tror, at huset er „godt isoleret“, men de faktiske varmetab er dobbelt så høje som forventet. Resultat: systemet kører på fuld kraft konstant og kan ikke opretholde temperaturen.
- Forkert estimeret installerbar flade – projektet viser den fulde rumflade, men efter placering af skabe og køkkenbord er der kun 60 % af fladen tilbage. Resultat: effekten er utilstrækkelig.
- Manglende varmeisolering under kablet – kablet uden varmeisolering under sig mister 20–30 % af effekten ned i betonpladen. Isolering er obligatorisk ved primær opvarmning.
- Termostat kun med gulvføler uden begrænsning af maksimal gulvtemperatur – ved langvarig drift er der risiko for beskadigelse af følsomme gulvbelægninger.
- Én fælles kreds til hele lejligheden – hvis den svigter, mister du varmen overalt.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Kan el-gulvvarme erstatte en gasfyredel i et familiehus?
Ja, men kun under klart definerede betingelser. Huset skal have lave varmetab – ideelt set en nybygning med lavenergi- eller passivhusstandard, eller et hus efter omfattende isolering. Varmetabet bør ikke overstige 80–100 W/m² gulvflade. Hvis disse betingelser er opfyldt, kan el-gulvvarme med en effekt på 120–150 W/m² installerbar flade dække husets varmepotentiale selv på de koldeste vinterdage – uden gas, skorsten og kedel.
Hvad er det gennemsnitlige månedlige forbrug af el-gulvvarme som primær varmekilde?
Det afhænger af rummets størrelse, varmetabet, udendørstemperaturen og termostatindstillingen. For en lejlighed på 60–70 m² i en isoleret etageejendom kan du regne med et månedligt forbrug på 300–600 kWh i januar og februar (de koldeste måneder) og 150–300 kWh i overgangsperioden. Det årlige forbrug er typisk 2.500–5.000 kWh afhængigt af placering og komfort. En intelligent programmerbar termostat kan reducere dette forbrug med 25–35 %.
Er el-gulvvarme som supplement økonomisk fornuftigt?
Ja, selvom elpriserne er højere. Supplerende opvarmning i et badeværelse på 5–6 m² forbruger kun 200–400 kWh om året, hvilket svarer til 44–88 kr. ved en pris på 0,22 kr./kWh. Til gengæld får du en behagelig varm gulv hver morgen, hurtigere tørring efter badet og øget komfort. Denne investering er klart det værd.
Skal jeg installere varmeisolering under kablet ved el-gulvvarme som primær varmekilde?
Ja, varmeisolering under varmekablet (typisk ekstruderet polystyren XPS 20–30 mm) er obligatorisk, ikke valgfri, ved primær opvarmning. Uden den slipper 20–40 % af varmen ned i betonpladen og fundamentet, hvilket øger forbruget og reducerer effektiviteten. På første sal og højere etager er isoleringen mindre kritisk, men stadig anbefalet.
Kan el-gulvvarme opretholde temperaturen ved ekstreme frostgrader −20 °C?
Det afhænger af dimensioneringen. I en passivhusnybygning: ja, uden problemer. I en almindeligt isoleret bygning: sandsynligvis ja, men med minimal reserve og under forudsætning af kontinuerlig drift. I et gammelt uisoleret hus: nej – ved så lave temperaturer kan varmetabet være 2–3 gange højere end den dimensionerede effekt. Ved ekstreme forhold anbefaler vi en backup-kilde (brændeovn, varmepumpe).
Hvor lang tid tager det, før gulvet med det indstøbte varmekabel varmes op til driftstemperaturen?
Ved et kabel støbt i betonforbindelsen skal du regne med 30–90 minutter fra tænding til fuld gulvtemperatur. Derfor er en programmerbar termostat afgørende ved primær opvarmning – systemet skal tænde varmen i god tid. Moderne wifi-termostater som HAKL TH 951wifi har en adaptiv startfunktion, der „lærer“ systemets termiske inerti og automatisk indstiller tiden før opstart.
Konklusion: hvordan vælger du den rigtige rolle for el-gulvvarme?
El-gulvvarme er en usædvanlig komfortabel og hygiejnisk opvarmningsform – varmefordeling nedefra, ingen tør luft, intet støv ført med konvektion fra radiatorer, ingen synlige elementer af varmesystemet. Disse egenskaber gælder for begge roller – primær og supplerende.
For den primære rolle er det afgørende at have lave varmetab i bygningen. Hvis bygningen opfylder dette krav – en ny energieffektiv bygning eller et godt renoveret ældre objekt – er el-gulvvarme en fuldgod, pålidelig og teknisk elegant primær varmekilde. Uden kedel, skorsten, skorstensfejer. Med intelligent regulering og minimal vedligeholdelse.
For den supplerende rolle er der meget færre begrænsninger. Her udmærker el-gulvvarme sig i alle situationer – tilføjer komfort, kan opvarme rum, som hovedkilden ikke kan klare, og fungerer også som backup. Investeringen er lavere, driften enklere og kunden er næsten altid tilfreds.
Hvis du er i tvivl mellem en primær og en supplerende rolle, så start med varmetabet i din bygning. Det er det eneste tal, der giver dig det rigtige svar. Alt andet – effekt, areal, type kabel, termostat – afhænger af det. Og hvis du er usikker på beregningen, så se vores artikel Hvor meget effekt skal jeg bruge til el-gulvvarme i mit rum? – du finder en detaljeret procedure og praktiske tabeller til forskellige typer bygninger.
Mere om det specifikke valg af system – kabel, måtte eller folie – findes i artiklen Hvordan vælger jeg el-gulvvarme: kabel, måtte eller folie? og om valg af termostat i artiklen Hvordan vælger jeg en termostat til el-gulvvarme: manuel, digital eller wifi?
Har du spørgsmål om dette emne?
Er du i tvivl om noget, eller står du med en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælger gerne med rådgivning.
