Forskellen mellem en kedel med forberedelse til beholder og en kombikedel
Vi er stadig i gang med at forberede produkter.
Men du kan kigge på andre kategorier.
Kedel med mulighed for varmtvandsbeholder eller kombikedel? Den vigtigste forskel, der påvirker hele dit varmesystem
Dette spørgsmål er et af dem, hvor kunder ofte tøver – og hvor en forkert beslutning enten koster dig unødvendige penge eller års frustration med utilstrækkeligt varmt vand. Når du vælger en kondenserende kedel, står du over for to fundamentalt forskellige filosofier for varmtvandsforsyning. Og selvom begge typer udseendemæssigt kan ligne hinanden – de er kedler, de hænger på væggen, de brænder gas – fungerer de helt anderledes indvendigt og passer hver især til en anden situation.
I denne artikel vil vi dykke ned i begge koncepter: hvad der præcist menes med "forberedt til varmtvandsbeholder", hvordan en kombikedel fungerer, hvorfor de adskiller sig i installation, driftsomkostninger, komfort og pålidelighed. Vi vil også se på specifikke modeller, der har vist sig at fungere godt i praksis, og på situationer fra almindelige kundeprojekter, hvor valget af den ene eller anden løsning var afgørende.
Hvad er en kombineret kondenserende kedel (også kaldet combi)?
En kombineret kedel, teknisk set betegnet som en "combi" eller to-kredsløbskedel, er en enhed, der integrerer to uafhængige funktionelle kredsløb: en til opvarmning og en til varmtvandsforsyning. Det varme vand opvarmes ved denne type kedel løbende, såkaldt gennemstrømningsmetoden – altså præcis når du åbner for vandhanen.
Indvendigt i en kombineret kedel er der en indbygget plade- eller rørvarmeveksler, som det kolde vand fra vandhanen strømmer igennem. Når du åbner for det varme vand, skifter kedlen straks til varmtvandsforsyningstilstand, brænderen tændes (eller forbliver tændt, hvis den allerede varmede op) og vandet passerer gennem varmeveksleren, hvor det opvarmes til den ønskede temperatur. Hvis combi-kedlen er kondenserende, foregår denne proces med maksimal virkningsgrad ved udnyttelse af kondensvarmen fra røggasserne.
Den typiske termiske kapacitet af en kombineret kedel til varmtvandsforsyning ligger mellem 18 og 30 kW afhængigt af modellen – det bestemmer, hvor meget varmt vand kedlen kan levere pr. minut ved det ønskede temperaturfald. For eksempel kan en kedel med en effekt på 24 kW til varmtvandsforsyning varme ca. 10–12 liter vand pr. minut med en temperaturstigning på 30 °C (fra 12 °C til 42 °C).
Fordele ved en kombineret kedel
- Kompakt størrelse: Ingen varmtvandsbeholder er nødvendig, kedlen fylder mindre – ideel til små lejligheder eller tekniske rum uden plads.
- Lavere investeringsomkostninger: Prisen for en varmtvandsbeholder (200–800 kr. afhængigt af volumen og mærke), tilbehør og montering er ikke inkluderet.
- Ingen varmetab fra varmtvandsbeholderen: Vandet opvarmes ikke "på lager", så der er ingen løbende tab ved at opretholde temperaturen.
- Simpel installation: Færre rør, færre komponenter, hurtigere montering.
Ulemper ved en kombineret kedel
- Begrænset varmtvandsflow: Hvis der tages vand ud på flere steder samtidig (bruser + håndvask + opvaskemaskine), kan kedlens effekt være utilstrækkelig.
- Ventetid på varmt vand: Det tager 20–60 sekunder, før kedlen "tændes" og vandet varmes op i rørene – afhængigt af afstanden til vandhanen.
- Begrænsning for større husholdninger: For familier på 4 eller flere personer med et større varmtvandsforbrug er komforten ved en kombineret kedel typisk lavere.
- Temperaturstigningen afhænger af vandtrykket: Ved lavt vandtryk i husets vandforsyning kan den resulterende temperatur svinge.
Hvad er en kedel med forberedt til varmtvandsbeholder?
En kedel med forberedt til varmtvandsbeholder (på engelsk "kedel-ready" eller "system kedel") er en dedikeret varmekedel, der ikke selv forbereder varmt brugsvand. I stedet har den præ-forberedte hydrauliske ind- og udgange, elektriske forbindelser og et kontrolsystem designet til direkte at styre en ekstern varmtvandsbeholder. Beholderen er fysisk adskilt – stående, placeret ved siden af kedlen eller i et andet rum – og akkumulerer det opvarmede vand og holder det klar til brug.
Kedlen selv har derfor to funktioner: den opvarmer interiøret via radiatorer eller gulvvarme OG fylder varmtvandsbeholderen. Beholderen er udstyret med en varmeveksler (slangevarmeveksler i beholderens skal), som kedelvandet overfører varme til beholderens vand. Kedlen og beholderen kommunikerer via et kontrolkabel – når temperaturen på vandet i beholderen falder under den indstillede værdi, skifter kedlen automatisk til varmtvandsbeholderens tilstand, normalt med prioritet over opvarmningen.
Et system som dette er væsentligt mere fleksibelt. Du kan konfigurere varmtvandsbeholderen til 80, 120, 150, 200 eller endda 300 liter, afhængigt af husstandens faktiske behov. Kedlens styringsenhed giver dig normalt mulighed for at indstille ikke kun den ønskede temperatur i beholderen, men også prioriteten for opvarmning (beholder vs. centralvarme), tidsplanlægning af opvarmning af beholderen i forhold til dagens tidsplan og andre parametre. Mange moderne kedler kommunikerer med beholderen via en busprotokol (eBUS, OpenTherm), hvilket muliggør en mere præcis og energieffektiv regulering end simpel termostatstyring.
Fordele ved en kedel med forberedt tilslutning til beholder
- Ubegrænset varmt vand: Når beholderen er fyldt, løber det varme vand med fuld gennemstrømning uanset kedlens effekt.
- Samtidig brug på flere steder: Du kan bruge bruser, badekar, håndvask og opvaskemaskine på samme tid uden temperaturfald.
- Fleksibel volumen: Du vælger beholderen præcist efter antallet af personer og husstandens vaner.
- Mulighed for solvarme: De fleste beholdere har en anden varmeveksler til et solfangeranlæg – kedlen supplerer så med at varme det op, som solen ikke formår.
- Stabil vandtemperatur: Temperaturen ændres ikke med udsving i vandtrykket.
- Lavere slitage på kedlen: Kedlen kører færre cyklusser (færre start/stop), da den fylder et større volumen ad gangen.
Ulemper ved en kedel med forberedt tilslutning til beholder
- Højere investering: Pris på beholderen (200–800 kr. + montering), mere plads i fyrrummet.
- Varmetab fra beholderen: Vedligeholdelse af vandtemperaturen i beholderen genererer et konstant varmetab på 1–3 kWh/dag afhængigt af isolering og volumen.
- Beholderen skal regelmæssigt opvarmes til 60 °C: Forebyggelse af legionella – en gang om ugen er en termisk desinfektionscyklus nødvendig.
- Mere kompliceret installation: Flere rør, trevejsventil, styrekabel, større fyrrum.
Vigtige tekniske forskelle – overblik
| Parameter | Kombineret kedel | Kedel med beholder |
|---|---|---|
| Forberedelse af varmt vand | Gennemstrømning, direkte i kedlen | Lagring, i en ekstern beholder |
| Effekt til varmt vand | Begrænset af kedlens effekt (18–30 kW) | Ubegrænset (afhængigt af beholderens volumen) |
| Pladsforbrug | Kun kedlen på væggen | Kedel + beholder (80–120 cm gulvplads) |
| Investeringsomkostninger | Lavere (kun kedlen) | Højere (kedel + beholder + montering) |
| Varmetab fra varmt vand | Ingen (opvarmning kun ved forbrug) | 1–3 kWh/dag (isolering af beholderen) |
| Komfort ved stort forbrug | Begrænset (udsving i temperatur, gennemstrømning) | Høj (stabil temperatur, stor gennemstrømning) |
| Solcelleintegration | Nej (mulig kun med ekstern beholder) | Ja (bivalente beholdere) |
| Forebyggelse af legionella | Ikke nødvendig | Obligatorisk termisk cyklus på 60 °C |
| Egnet til lejligheder | Fremragende | Begrænset (plads) |
| Egnet til parcelhuse | Tilstrækkelig (mindre huse, 1–3 personer) | Fremragende (4+ personer, stort forbrug) |
Konkrete modeller i praksis: hvilke kedler hører til hvilken kategori?
På det danske marked findes begge typer hos etablerede producenter. Lad os se på konkrete modeller, der er almindeligt tilgængelige og anvendt i praksis.
Kedler med forberedt tilslutning til beholder (enkeltformål, systemkedel)
Kedler der er mærket med et "K" eller "U" (fra tysk "Umlauferhitzer" – gennemstrømningsvarmer uden beholder) i modelbetegnelsen, hører til denne kategori. De indeholder ikke en varmtvandsveksler, men har en udgang til en beholder med en trevejsventil eller er forberedt til tilslutning.
Et eksempel er Vaillant VU 246/5-3 ecoTEC pro – en enkeltformåls kondenserende kedel med en effekt på 5,6–24 kW, der ikke varmer varmt vand direkte, men er udstyret med hydraulisk udgang og elektronik til en beholder. I praksis konfigurerer jeg den typisk med Vaillant uniSTOR 120 eller 150 liter beholdere. Kedlen kan kommunikere via eBUS-protokollen og giver dig mulighed for at indstille prioriteten for beholderen, opvarmningstidsplanen og temperaturhysterese præcist efter familiens vaner.
Ligesom Vaillant VU 25CS/1-5 ecoTEC plus IoniDetect – en premium enkeltformåls kedel med IoniDetect-systemet, der overvåger forbrændingskvaliteten og automatisk optimerer gas/luft-forholdet. Denne model er beregnet til større huse, hvor en 150–200 liters beholder betjener en familie på 4–6 personer. IoniDetect-teknologien er værdifuld i praksis ved langvarig drift: kedlen fortæller dig selv, hvis noget ændrer sig i forbrændingskvaliteten, hvilket reducerer risikoen for fejl betydeligt.
Fra Protherm-porteføljen er det f.eks. Protherm Panther Condens 15 KKO – en enkeltformåls kondenserende kedel Protherm med hydraulisk udgang til en beholder og tovejs cirkulation. "KKO" i betegnelsen betyder, at kedlen udelukkende er beregnet til opvarmning og varmtvandsopvarmning via en ekstern beholder, ikke gennemstrømningsopvarmning. I praksis parrer jeg den typisk med Protherm og Aqua Silber-beholdere, afhængigt af husstandens størrelse.
Kombinerede kedler (combi) – løbende varmtvandsopvarmning
Protherm Gepard Condens-seriens kombinerede kedler er et godt eksempel på et gennemstrømningskoncept. Protherm Gepard Condens 12 MKO med modulær effekt på 5–12 kW til opvarmning og op til 18 kW til varmt vand er en typisk repræsentant for mindre lejligheder og parcelhuse med et enkelt badeværelse. "MKO" i betegnelsen siger: M = modulering, K = kondenserende, O = åben (overløbs) system eller "Åbent" kredsløb – afhængigt af producentens kontekst, men i dette tilfælde er det gennemstrømningsopvarmning uden beholder.
Protherm Gepard Condens 25 MKO med en effekt på 8–25 kW er en kraftigere model i samme serie, velegnet til huse med 4–5 forbrugere, men fungerer stadig efter princippet om øjeblikkelig varmtvandsproduktion. Ved 25 kW effekt til varmt brug kan den varme 10–11 liter op pr. minut ved en temperaturstigning på 30 °C – hvilket er grænsen, hvor en større husholdning (2 samtidige brusebade) kan føle en begrænsning.
Praktiske scenarier fra virkelige kundeprojekter
Scenarie 1: Treværelses lejlighed i et etagebyggeri, et ægtepar uden børn
Her er valget klart: en kombikedel. Folk bader ikke samtidig, varmtvandsforbruget er lavt, og der er en kvadratmeter til rådighed bag køkkenet. Kombinationen af Protherm Gepard Condens 12 MKO + en termostat er ideel. En varmtvandsbeholder ville optage plads, generere unødvendige varmetab og øge installationsomkostningerne betydeligt uden reel fordel for komforten.
Scenarie 2: Familiehus, forældre + 3 børn, 3 brusebade i hurtig rækkefølge om morgenen
Her fejler en kombikedel. Om morgenen, når 5 personer skal på arbejde og i skole, er varmtvandsforbruget ekstremt koncentreret. En kombikedel på 24 kW kan varme 10 l/min, men ved tre på hinanden følgende brusebade tager hvert bad 8–10 minutter – den tredje person træder derfor ind i et koldt brusebad. Løsningen: Vaillant VU 246/5-3 ecoTEC pro + en varmtvandsbeholder på 150 liter. Beholderen fyldes om natten eller tidligt om morgenen, og familien får en fredelig morgenrutine uden kompromiser.
Scenarie 3: Ældre hus med gulvvarme, ejeren overvejer solfangere
Her er et system med varmtvandsbeholder ikke kun bedre, men praktisk talt det eneste fornuftige valg. Solfangere (3–4 flade solfangere mod syd) kan dække 70–80 % af varmtvandsforbruget om sommeren. Men til en solcelleanlæg er der brug for en bivalent varmtvandsbeholder (med to varmevekslere) – en nederste til solenergi og en øverste til kedlen. Kombinationen af Vaillant VU 25CS/1-5 ecoTEC plus IoniDetect + en bivalent varmtvandsbeholder på 200 liter + 4 solfangere giver en fremragende energibalance.
Scenarie 4: Sommerhus, sæsonbestemt drift, minimal belægning
En kombikedel er ideel her. Sommerhuset er sjældent beboet, og en varmtvandsbeholder ville være tom det meste af året eller skulle opvarmes "i tomgang" (forebyggelse af legionella). En kombikedel tændes simpelthen, når man ankommer, og fungerer straks. Protherm Gepard Condens 25 MKO kan nemt håndtere en familie på fire personer i weekenden.
Hydraulisk løsning: hvordan installationsprocessen adskiller sig?
I praksis kræver montering af en kombikedel tilslutning af fem grundlæggende rør: gasforsyning, forsyning og returledning til varmekredsen, koldt vand og varmt vand. Hele installationen er relativt enkel og kan udføres af en erfaren VVS-installatør på en halv dag.
Ved en kedel med forberedelse til varmtvandsbeholder er situationen mere kompleks. Ud over de fem grundlæggende tilslutninger skal der tilføjes: forsyning og returledning til beholderkredsen (normalt via en trevejsventil – enten indbygget i kedlen eller ekstern), et kontrolkabel til beholderen, eventuelt en temperaturføler til beholderen (NTC-modstand) og, hvis det er en bivalent beholder, en udgang til solkredsen. Installationen tager typisk en hel dag eller mere ved større systemer.
En trevejsventil er en nøglekomponent her – den styrer fysisk, hvor kedelvandet strømmer: enten til varmekredsen eller til beholderens varmeveksler. De fleste moderne kedler med forberedelse til varmtvandsbeholder har en trevejsventil integreret direkte i det hydrauliske modul (f.eks. Vaillant ecoTEC-serien), hvilket forenkler installationen og reducerer risikoen for lækager ved et yderligere forbindelsespunkt.
Vær opmærksom på en detalje fra praksis: nogle kedler med forberedelse til varmtvandsbeholder kræver en ekstern cirkulationspumpe til visse typer beholdere – det afhænger af den hydrauliske arkitektur. Læs altid den tekniske dokumentation for den specifikke kedel og varmtvandsbeholder, eller rådfør dig med en tekniker, der designer systemet. Du kan finde mere information om dette emne i artiklen Montering af varmtvandsbeholder til kondenserende kedel – procedure og krav i dette Videnscenter.
Energibesparelser: hvor ligger sandheden?
Energieffektiviteten af begge løsninger er et emne, hvor jeg møder mange myter. Lad os definere det præcist.
En kombikedel har ingen varmetab fra beholderen. Det er en faktisk sandhed. Men den mønt har også en anden side: øjeblikkelig varmtvandsproduktion sker typisk ved højere kedelvandstemperaturer (55–65 °C), hvilket let reducerer kedlens kondenseringseffekt (kondensering sker mere intensivt ved lavere returtemperaturer). For kedlen er øjeblikkelig varmtvandsproduktion derfor mindre kondensationseffektiv end opvarmning af en beholder.
Et system med varmtvandsbeholder har varmetab gennem beholderens isolering – det er reelle tab, typisk 0,5–2,5 kWh/dag afhængigt af kvaliteten af beholderens isolering og temperaturforskellen mellem beholderen og omgivelserne. Moderne beholdere med polyurethanisolering på 50–80 mm har tab under 1 kWh/dag. På den anden side giver en varmtvandsbeholder mulighed for opvarmning ved en lavere kedelvandstemperatur (55 °C er tilstrækkeligt) og længere opvarmningsintervaller – kedlen kører i lange perioder med fuld modulering, hvilket er meget kondensationseffektivt.
Den reelle forskel i det årlige energforbrug mellem de to systemer, ved samme hus og samme varmtvodsforbrug, er typisk mindre end 5 %. Den afgørende indflydelse på forbruget har den samlede styring, husets varmeisolering og korrekt dimensionering af kedlen. Du kan læse mere om dette emne i artiklen Hvorfor lagervarmning sparer energi i forhold til øjeblikkelig opvarmning.
Legionella og hygiejne i varmtvandsbeholderen: et overset emne
En ulempe ved et system med varmtvandsbeholder, som sjældent fremhæves ved salget, er risikoen for spredning af bakterien Legionella pneumophila i beholderen. Denne bakterie trives ved temperaturer mellem 25–50 °C og kan forårsage alvorlig åndedrætsbesvær (legionellæpneumoni). Derfor gælder der strenge hygiejnekrav for varmtvandsbeholdere.
Forebyggelse er simpel, men skal være konsekvent: varmtvandsbeholderen skal opvarmes til mindst 60 °C mindst én gang om ugen og denne temperatur skal holdes i mindst 1 time. Moderne kedler (Vaillant ecoTEC, Protherm Panther Condens) har denne termiske desinfektionscyklus programmeret direkte i styreenheden – den indstilles normalt til nattetimerne, hvor el- eller gaspriserne er lavere (hvis du har et to-tarifsystem) og varmtvodsforbruget ikke er i gang.
For en kombikedel er dette problem ikke eksisterende – vandet strømmer gennem varmeveksleren ved en temperatur på 55–65 °C direkte ved forbrug, og stagnation i beholderen sker ikke. Fra et hygiejnisk synspunkt er et combi-system problemfrit, hvilket f.eks. feriecentre med periodisk drift vil sætte pris på.
Hvordan dimensionerer man korrekt en varmtvandsbeholder til den valgte kedel?
Hvis du har valgt en løsning med varmtvandsbeholder, er det centrale spørgsmål: hvor stor en beholder har du brug for? I praksis bruger jeg følgende vejledende regel:
- 1–2 personer: beholder på 80–100 liter
- 2–3 personer: beholder på 100–120 liter
- 4–5 personer: beholder på 150–200 liter
- 6 eller flere personer eller hus med badekar + brusekabiner: beholder på 200–300 liter
Kedlens effekt vs. beholderens volumen skal være afstemt. En kedel med en effekt på 15 kW kan opvarme 150 liter vand fra 12 °C til 60 °C på ca. 27–32 minutter (ved 100 % virkningsgrad og et temperaturfald på 48 °C). En kedel på 25 kW kan klare det samme på 16–20 minutter. Hvis beholderen tager for lang tid at genopfylde (mere end 30–45 minutter), er den enten for stor i forhold til kedlens effekt, eller kedlens effekt er for lille.
Du kan læse mere om dimensionering i artiklen Hvor stor en varmtvandsbeholder har jeg brug for til min kedel, hvor du også finder mere præcise beregningsmetoder.
Service og pålidelighed: hvad viser praksis?
Fra et service- og langsigtigt driftsynspunkt har hvert system typiske svage punkter. En kombikedel har en indbygget pladevarmeveksler til varmt vand, som er modtagelig for kalkaflejringer ved hårdt vand (hårdhed over 10 °dH) og for tilsmudsning fra vandforsyningen. I områder med hårdt vand (størstedelen af Danmark) anbefaler jeg at installere et magnetfilter på det kolde vand i hver combikedel og få varmeveksleren afkalket hvert 2–3 år. En forsømt varmeveksler er en af de hyppigste årsager til fejl i combikedler – varmeveksleren begynder at lække, kedlen slukker på grund af sikkerhedsventilen eller vandet "siver" fra udluftningsventilen.
Ved et system med varmtvandsbeholder er varmeveksleren ikke en del af kedlen, men af beholderen – og en varmeveksler i en varmtvandsbeholder er mindre modtagelig for aflejringer, fordi vandet i beholderen cirkulerer langsomt, og det meste af kalken sætter sig på bunden af beholderen, ikke på varmeveksleren. Varmtvandsbeholdere skal afkalkes og magnesiumanoden, som beskytter ståltanken mod korrosion, skal kontrolleres hvert 3–5 år. Du kan læse mere om typiske fejl og deres løsninger i artiklen Hyppige fejl ved kondenserende kedler ved drift med varmtvandsbeholder.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Kan jeg tilføje en varmtvandsbeholder til en eksisterende kombikedel?
Det afhænger af modellen. Nogle combikedler er hybride – de har en integreret varmeveksler til varmt vand og en udgang til en ekstern beholder. De fleste standard combikedler understøtter dog ikke en varmtvandsbeholder, fordi de mangler en trevejsventil og styringslogik til en beholder. Kontroller altid dokumentationen til kedlen for at se, om en varmtvandsbeholder understøttes, før du køber en. Hvis ikke, er det normalt mere økonomisk at udskifte kedlen med et system (med forberedt tilslutning til en varmtvandsbeholder) end at modificere en combikedel. Du kan finde flere råd i artiklen Sådan tilslutter du en varmtvandsbeholder til en Protherm Panther Condens eller Gepard Condens.
Hvorfor har en kedel med forberedt tilslutning til en varmtvandsbeholder en lavere effekt til opvarmning end en combikedel af samme serie?
Det er ikke en regel, men logikken bag producentens dimensionering. Combi-kedler har normalt en højere maksimal effekt for at kunne opvarme varmt vand effektivt ved flowmetoden. Systemkedler (med varmtvandsbeholder) er primært dimensioneret til varmeeffekt – og da varmtvandsbeholderen oplades ved en lavere effekt (beholderen akkumulerer varme over længere tid), har de ikke brug for en så høj peak-effekt. Varmtvandsbeholderen fungerer som et varmebatteri, der udjævner diskontinuiteten i opvarmningen.
Hvad er bedst til gulvvarme – en combikedel eller en kedel med varmtvandsbeholder?
En systemkedel med varmtvandsbeholder er altid bedre til gulvvarme. Gulvvarme kræver en lav vandtemperatur (30–45 °C), hvilket er ideelt for en kondenserende kedel. Hvis en combikedel samtidig skulle forsyne gulvvarme (lav temperatur) og opvarme varmt vand ved flowmetoden (kræver en højere temperatur), skulle den gå på kompromis og køre ved højere temperaturer, hvilket reducerer den kondenserende effekt. En systemkedel kører ved optimale temperaturer til gulvvarme og oplader beholderen med en måltemperatur på 55–60 °C – uden kompromiser.
Er der forskel på garantien og servicen mellem en kombikedel og et system med kedel og varmtvandsbeholder?
Den grundlæggende garantiperiode er typisk den samme (2–5 år afhængigt af producenten og betingelserne for en udvidet garanti). Forskellen er, at en servicetekniker skal servicere både varmtvandsbeholderen i et system med kedel og varmtvandsbeholder, hvilket kan øge prisen på serviceeftersyn. På den anden side er hele systemet opdelt i flere komponenter, så en fejl i én komponent ikke nødvendigvis slukker for hele systemet – hvis varmtvandsbeholderen går i stykker, kan kedlen stadig varme op. Læs mere om korrekt service i artiklen Vedligeholdelse og service af en kondenserende kedel med varmtvandsbeholder.
Kan en kedel, der er forberedt til en varmtvandsbeholder, tilsluttes en varmepumpe?
Ja, og det er faktisk en af de store fordele ved systemløsninger. Moderne kedler, der er forberedt til en varmtvandsbeholder, er designet til at fungere i et hybrid system – for eksempel kan en luft-til-vand varmepumpe primært opvarme varmtvandsbeholderen, og kedlen kan træde til ved frost, når varmepumpen ikke har tilstrækkelig effekt (den såkaldte bivalent punkt, typisk omkring -5 °C til -10 °C). En sådan løsning reducerer det årlige gasforbrug betydeligt.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke har brug for opvarmning om sommeren, men ønsker varmt vand fra varmtvandsbeholderen – skal kedlen køre på fuld styrke?
Nej. Moderne kedler, der er forberedt til en varmtvandsbeholder, har en "sommertilstand" – kedlen kører kun for varmtvandsbeholderen, og varmekredsen er deaktiveret. Brænderen regulerer ned til den lave effekt, der er nødvendig for varmtvandsbeholderen (typisk 5–8 kW for en beholder på 150 l), hvilket er meget effektivt i kondenseringstilstand. I praksis betyder det, at kedlen om sommeren kun kører 2–4 gange om dagen i 15–25 minutter, hvilket er meget energivenligt. Hvis du også har solfangere, kan kedlen være i standby i juni til august i flere dage – solfangerne dækker fuldt ud uden at starte brænderen.
Konklusion: Hvilken løsning skal du vælge?
Valget mellem en kombikedel og en kedel, der er forberedt til en varmtvandsbeholder, reduceres i praksis til ét spørgsmål: hvor meget varmt vand har du brug for på én gang, og hvor ofte? Til en lejlighed eller et mindre hus med ét badeværelse og uden krav om samtidig brug på flere steder er en kombikedel en enklere og billigere løsning – varmtvandsbeholderen, dens plads og ekstra vedligeholdelse er overflødig. Til et familiehus med flere badeværelser, en travl morgen med flere personer på samme tid eller planlagt tilslutning af solfangere eller en varmepumpe, kan systemløsningen med varmtvandsbeholder godt betale sig på trods af de højere startomkostninger og krav til plads. Når du træffer din beslutning, skal du ikke kun basere dig på prisen på kedlen – beregn også den tilgængelige plads til varmtvandsbeholderen, det faktiske samtidige varmtvandsforbrug i husstanden og om du planlægger at udvide systemet med en anden varmekilde i fremtiden.
Har du et spørgsmål om dette emne?
Er du i tvivl eller har du en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.
