Hvordan vælger man et kondenserende kedel-system med varmtvandsbeholder?
Vi er stadig i gang med at forberede produkter.
Men du kan kigge på andre kategorier.
Sådan vælger du et kondenserende kedel- og varmtvandsbeholder-sæt
Hvis du står over for opvarmning og varmt vand i dit hus eller din lejlighed, vil du før eller senere støde på spørgsmålet: skal du investere i en kombikedel eller vælge en separat kondenserende kedel med en varmtvandsbeholder? Og hvis du beslutter dig for en beholderløsning, hvilken kedel, hvilken beholder og hvordan sammensættes de korrekt? Denne artikel vil give dig svar på alle disse spørgsmål detaljeret, med konkrete tal og eksempler fra virkeligheden.
Jeg har gennemgået snesvis af projekter, hvor kunden købte en forkert dimensioneret beholder, en for lille eller for stor kedel, eller simpelthen ikke håndterede hydraulikken korrekt. Resultatet: koldt vand efter ti minutters bad, svingende tryk eller en kedel, der cykler hvert tredje minut. Hele denne artikel er blevet skrevet for at hjælpe dig med at undgå disse fejl.
Hvorfor overhovedet et kedel + beholder-sæt – de grundlæggende fordele i forhold til en kombikedel
En kombikedel er et kompromis. Den er kompakt, billig at installere og fungerer godt til en to-personers husstand uden krav til varmt vand. Men så snart du har tre eller flere personer, to badeværelser eller en større lejlighed, begynder kombikedlen at støde på fysiske grænser – den opvarmer vandet on-demand, dvs. kun så meget som kedlens varmeveksler kan afgive på et givet tidspunkt. Hvis nogen tager et brusebad og samtidig fylder badekarret, falder både tryk og temperatur.
Et sæt med kondenserende kedel og varmtvandsbeholder fungerer anderledes. Beholderen er dybest set en "bank" af varmt vand – den opvarmes om natten eller under lavt forbrug, og du har derefter snesvis af liter til rådighed om morgenen. Kedlen tændes slet ikke, når du åbner for vandhanen – beholderen forsyner selv. Komforten er betydeligt højere, og med et korrekt designet system er effektiviteten sammenlignelig eller bedre.
En anden fordel: den kondenserende kedel i sættet arbejder primært til opvarmning, og beholderen genopfyldes kun, når det er nødvendigt. Du kan indstille en prioritet: enten opvarmning eller beholderopvarmning. De fleste moderne regulatorer (f.eks. Vaillant multiMATIC eller Protherm Thermolink) styrer dette automatisk og intelligent.
Første skridt: korrekt dimensionering af kedlens effekt
Effekten af en kondenserende kedel i et sæt med en varmtvandsbeholder dimensioneres primært efter bygningens varmetab (dvs. opvarmningsbehovet), ikke efter beholderens volumen. Det er vigtigt at forstå dette med det samme – hvis du er vant til ældre on-demand systemer, hvor effekten blev beregnet efter varmt vand, er logikken anderledes her.
Grundlæggende regel: varmetabet i et moderne lavenergi familiehus (150 m² beboelsesareal) ligger mellem 8–12 kW. Ældre bygninger fra 80'erne uden isolering kan have 18–25 kW. Kedlen skal have en effekt lige over varmetabet, ikke væsentligt over – en overdimensioneret kedel cykler (korte køretider, hyppige stop), hvilket reducerer effektiviteten og øger slid.
En kondenserende kedel regulerer desuden effekten over et bredt område – f.eks. arbejder Vaillant ecoTEC pro fra 20 % til 100 % af den nominelle effekt. Det betyder, at en kedel på 24 kW også kan arbejde på 5–6 kW, hvilket er en stor fordel. Men det er ikke nødvendigt at gå til ekstremer – en kedel på 35 kW i et hus med et varmetab på 8 kW vil cykle selv ved modulering.
Praktiske eksempler på effekt dimensionering
- Lejlighed 80 m², panelbygning efter isolering, 3 personer, 1 badeværelse: en kedel på 12–15 kW er tilstrækkelig (f.eks. Protherm Gepard Condens 12 MKO) med en beholder på 100–120 l
- Familiehus 150 m², mursten, delvist isoleret, 4 personer, 2 badeværelser: ideel effekt 20–25 kW, beholder 150–200 l
- Ældre hus 220 m² uden isolering, 5 personer, 2 badeværelser + spa: effekt 30–35 kW, beholder 200–300 l
- Nybyggeri passiv standard 200 m², 4 personer: tilstrækkeligt med 12–18 kW, beholder 150 l
Hvis du endnu ikke har en energiaudit eller en beregning af varmetabet, kan du orientere dig efter en grov regel: 60–80 W pr. m² for ældre bygninger uden isolering, 35–50 W/m² for isolerede huse efter renovering, 20–30 W/m² for nybyggeri i lavenergistandard. Dette er grove estimater – for et præcist valg anbefaler jeg altid at få foretaget en beregning af varmetabet.
Andet skridt: beholderens volumen – hvor mange liter har du virkelig brug for?
Beholderens volumen er en anden vigtig parameter. En for lille beholder tømmes, før den genopvarmes, og du skal vente. En for stor beholder optager unødvendig plads, tager længere tid at opvarme og har højere varmetab gennem skallet.
Grundlæggende regel, der har vist sig at fungere i praksis: 40–50 liter beholder pr. person, med korrektion efter badeværelsesudstyr. Så for en 4-personers husstand er en beholder på 160–200 liter passende. Denne regel gælder ved normal brug (bruser, håndvask, håndvask), ikke ved badekar eller spa.
Hvis du har et badekar, skal du regne med, at det at fyde et almindeligt badekar kræver ca. 150–180 liter varmt vand. Med en beholder på 150 l og et badekar fylder du grænsen – resten skal beholderen indhente under kedlens drift, hvilket tager 20–40 minutter. Derfor anbefaler jeg en beholder på mindst 200 l ved et badekar eller overvejer, om en stående beholder på 200 l ikke optager mindre plads, end du tror.
Du kan finde en mere detaljeret beregning efter antal personer og badeværelser i artiklen Hvilken beholderstørrelse har jeg brug for: beregning efter antal personer og badeværelser i vores Videnscenter.
Tredje trin: Stående eller vægmonteret beholder – hvad skal du vælge til din kedel?
Når du skal sammensætte et anlæg, er det vigtigt at skelne mellem to grundlæggende typer beholdere: stående (gulvstående) og vægmonteret (flanchemonteret, monteret på væggen). Hver type har forskellige krav til plads, installation og hydraulik.
En vægmonteret beholder (f.eks. Vaillant VIH Q 75 B) er mindre i volumen, typisk 75–100 liter, og monteres direkte under eller ved siden af en vægmonteret kondenserende kedel. Fordelen er, at den er kompakt – hele opsætningen fyder cirka 60×80 cm. Ulempen er den lavere volumen, som er velegnet til 2–3 personer uden badekar. Den hydrauliske tilslutning er simpel, da producenten leverer færdige sæt.
En stående beholder (f.eks. Vaillant VIH R 120 B eller VIH R 150 B, Protherm FE 120/150 BM) er mere fleksibel. Med en volumen på 120–300 liter kan den stå ved siden af kedlen, i fyrrummet eller endda i et andet rum (med forlængede rør). Til 3 eller flere personer er det normalt det bedre valg. Ulempen er, at den fyder mere og kræver korrekt løsning af hydraulikken.
Du finder en detaljeret sammenligning af de to typer i artiklen Stående vs. vægmonteret beholder til en kondenserende kedel: forskelle og fordele i vores Videnscenter.
Eksempler fra praksis
I et projekt i Bratislava – en lejlighed på 3 værelser, 2 voksne og et barn – foreslog vi opsætningen Vaillant VU 246/5-3 ecoTEC pro + VIH Q75 B. En beholder på 75 liter var tilstrækkelig, da familien ikke har badekar, og brusebadene er jævnt fordelt i løbet af dagen. Opsætningen passede ind i det eksisterende fyrrum uden nogen bygningsændringer, og kedlen forblev hængende på sin oprindelige plads, mens beholderen blev placeret ved siden af den på gulvet. Installationen tog en dag.
Omvendt valgte vi i et familiehus i Nitra – 5 personer, to badeværelser, et med badekar – Vaillant VU 246/5-3 ecoTEC pro + VIH R 150 B med en beholder på 150 liter. Kunden ønskede oprindeligt en beholder på 120 liter, men efter en beregning (badekar = 160 l, 5 personer, morgentrafik) overbeviste vi ham om at vælge den større variant. Det var den rigtige beslutning – beholderen blev aldrig helt tømt under normal brug.
Fjerde trin: Hydraulisk tilslutning – Thermolink, flancheforbindelse eller egne rørføringer
En af de hyppigste årsager til problemer er ikke kedlen eller beholderen, men måden de er hydraulisk forbundet på. Forkert tilslutning af beholderen kan medføre, at kedlen ikke reagerer på anmodningen om at opvarme beholderen, at beholderen ikke varmes op til den ønskede temperatur, eller at der opstår tilbageløb.
Producenterne leverer derfor opsætninger med færdige tilslutningssæt. I Protherm-opsætninger er det Thermolink P – en hydraulisk forbindelsesliste, der styrer vandstrømmen mellem kedlen, beholderen og varmekredsen. Den indeholder en blander, pumper og ventiler i en kompakt enhed. Fordelen er, at installatøren ikke skal løse hydraulikken fra bunden – listen er forberedt, og den skal blot tilsluttes i henhold til skemaet.
Hvis du er interesseret i, hvordan Thermolink P fungerer, og hvornår den skal bruges, anbefaler jeg artiklen Thermolink P og hydraulisk tilslutning af kedel til beholder: hvordan det fungerer i vores Videnscenter.
Femte trin: Regulering og styring – hvad tilbyder moderne opsætninger?
En kondenserende kedel uden intelligent regulering er som en bil uden speedometer – den fungerer, men ineffektivt. Moderne opsætninger er udstyret med vejrkompenseret styring (kedlen reagerer på udendørstemperaturen), programmerbare termostater og mulighed for fjernbetjening via smartphone.
Vaillant multiMATIC 450/700 – en regulator, der er en del af nogle opsætninger (f.eks. Vaillant ecoTEC pro + VIH Q75 B med multiMATIC 450). Den styrer ikke kun kedlen og beholderen, men også varmekredse, opvarmning af beholderen med prioritet og kan håndtere vejrkompenseret styring uden en ekstern sensor (beregner ud fra interne algoritmer). multiMATIC 700 er en højere model med fuld flerzone-regulering.
Protherm Thermolink P i kombination med en Protherm-termostat er en løsning, som kunderne sætter pris på, især på grund af dens enkelhed og kompakte størrelse. Alle hydrauliske komponenter er integreret i en enkelt liste, og regulatoren tilsluttes direkte. Opsætninger som Protherm Gepard Condens 12 MKO + FE 120 BM bund + Thermolink P eller Protherm Gepard Condens 25 MKO + FE 120 BM bund + Thermolink P er et godt eksempel – kunden får en komplet forberedt opsætning inklusive regulering og hydraulik.
Vejrkompenseret styring er i praksis meget vigtig med hensyn til energibesparelser. En kedel, der styres af udendørstemperaturen, opvarmer ikke vandet i rørene til 80 °C i mildt vejr, men arbejder med en forsyningstemperatur på f.eks. 45–55 °C. Det er præcis det område, hvor en kondenserende kedel kondenserer og fungerer med den højeste virkningsgrad (op til 109 % baseret på brændværdien). Uden vejrkompensering arbejder kedlen mindre effektivt, og energibesparelsen er lavere.
Sjette trin: Sammenligning af Vaillant vs. Protherm – hvad skal du vælge?
På det danske marked dominerer to hovedmærker inden for kondenserende kedel + varmtvandsbeholder segmentet: Vaillant og Protherm (Bosch). Begge er af høj kvalitet, begge har et tæt servicenetværk i Danmark, og begge tilbyder garantier ud over den lovpligtige garanti ved registrering. Hvordan sammenligner man dem så?
Vaillant ecoTEC pro er en kedel med et langvarigt godt ry. Forbrændingsmodulet er fuldt premix (luft- og gastilførsel i én studs), hvilket sikrer lave NOx-emissioner. Kedlen er støjsvag, har indbygget diagnostik og en meget brugervenlig betjening. VIH-varmtvandsbeholderne er designet specifikt til denne kedel – fladforbindelse, forberedt hydraulik. MultiMATIC 450 og 700 regulatorerne tilbyder fuld vejrkompensation og fjernbetjening.
Protherm Gepard Condens er teknisk på et meget lignende niveau. Hovedfordelen er prisen – Protherm-systemer er ofte lidt billigere ved sammenlignelig effekt. Thermolink P er en intelligent hydraulikløsning, der sparer tid og reducerer risikoen for fejl ved installationen. For kunder, der leder efter en gennemprøvet og prisvenlig løsning, er Protherm et fremragende valg.
Hvis du er i tvivl mellem disse to mærker, anbefaler jeg at læse den detaljerede sammenligning i artiklen Vaillant ecoTEC pro vs. Protherm Gepard og Panther Condens: sammenligning af systemer i vores Videnscenter.
Pladsbehov og installationskrav
En kondenserende kedel med varmtvandsbeholder er et større system end en combikedel, og det skal du tage højde for ved planlægningen. Typiske pladsbehov:
- Vægmonteret kedel + beholder 75–80 l (under kedlen): bredde ca. 45–60 cm, dybde 50–60 cm, højde 160–180 cm inklusiv kedlen. Kan også passe ind i et badeværelse (hvis ventilation og tilslutning er løst).
- Vægmonteret kedel + stående beholder 120–150 l (ved siden af): bredde ca. 100–130 cm (kedel + beholder ved siden af hinanden), dybde 60 cm, højde op til loftet ca. 1,8 m. Kræver fyrrum eller teknisk rum.
- Vægmonteret kedel + stående beholder 200 l: beholderen har en diameter på 60–65 cm, højde 1,5–1,7 m. Hele systemet optager ca. 1,4–1,6 m i bredden.
Udover pladsen skal du også sørge for afløb for kondensat (kondenserende kedel producerer syreholdigt kondensat, der skal drænes til kloakken via en neutralisator), lufttilførsel og aftræk (turbo-system med koaksialrør eller separate rør). Du finder detaljer i artiklen Montering af kedel og varmtvandsbeholder: procedure, krav og hvad du skal sørge for på forhånd i vores Videnscenter.
Vigtigt: En kondenserende kedel bør ikke installeres i et ikke-opvarmet rum, hvor den kan fryse. Kondensatet i kedlen og rørene vil fryse og beskadige varmeveksleren. Hvis du ikke har andre muligheder, skal du sørge for frostsikring (funktion integreret i kedlen – cykler pumpen og brænderen ved temperaturer under ca. 5 °C).
Hvad skal du være opmærksom på ved køb af et system – de mest almindelige fejl, kunder laver
Ud fra min erfaring opstår de fleste problemer før selve monteringen. Her er de mest almindelige fejl:
- Køb af kedel uden varmtvandsbeholder af samme mærke: ikke alle varmtvandsbeholdere kan let tilsluttes hydraulisk til alle kedler. Producenterne designer varmtvandsbeholdere, så de passer til deres kedler – ved kombination af forskellige mærker skal du løse hydraulikken på specialmål, hvilket øger installationsomkostningerne og øger risikoen for fejl.
- Undervurdering af varmtvandsbeholderens volumen: kunder vælger 80 l til en 4-personers familie, fordi det er billigere, og et år senere ringer de og klager over, at der ikke er nok varmt vand.
- Overdimensioneret kedel: kedel på 35 kW i et hus med varmetab på 10 kW. Kedlen cykler, kondensatet neutraliseres ikke tilstrækkeligt, og levetiden forkortes.
- Glemmer neutralisatoren til kondensat: kondenserende kedel producerer syreholdigt kondensat (pH 3–4). Uden neutralisator er det ulovligt at lade det løbe direkte i kloakken.
- Manglende vejrkompensation: installatøren glemmer at tilslutte udendørsføleren, og kedlen kører uden vejrkompensation – det reducerer energibesparelsen betydeligt.
- Hårdt vand er ikke løst: ved hårdt vand (over 2,5 mmol/l) skal du løse blødgøring af vandet eller i det mindste et magnetisk filter, ellers vil varmtvandsbeholderen og kedlens varmeveksler blive tilstoppet med kalk.
Økonomi og tilbagebetalingstid – hvad sparer du reelt?
En kondenserende kedel opnår en virkningsgrad på 95–109 % (afhængigt af returtemperaturen). Sammenlignet med en gammel lavtemperaturkedel (virkningsgrad 80–85 %) er besparelsen 15–25 % på energien. Ved et årligt gasforbrug på f.eks. 1.200 € betyder det en reel besparelse på 180–300 € om året.
Kondenserende kedel + varmtvandsbeholder vs. combikedel: prisen på systemet er ca. 400–800 € højere (varmtvandsbeholder + installation), men levetiden på en kondenserende kedel uden varmtvandsbeholder (combo) er kortere ved intensivt varmtvandsforbrug, da gennemstrømningsopvarmning belaster kedlen mere. Kedlen i et system med varmtvandsbeholder har med korrekt dimensionering væsentligt færre startcyklusser og dermed en længere levetid på varmeveksleren og brænderen.
Investeringen i et anlæg sammenlignet med en enklere løsning vil typisk tjene sig hjem inden for 3 til 6 år, afhængigt af husets størrelse og energipriserne. For større husholdninger (5+ personer) er tilbagebetalingstiden hurtigere.
Anlæg direkte fra kategorien – hurtigt overblik over udvalget
Hvis du ønsker at gå direkte til produkterne, er her et kort overblik over de anlæg, der er tilgængelige i kategorien:
- Vaillant VU 246/5-3 ecoTEC pro + VIH Q75 B + multiMATIC 450 – kompakt anlæg til 2–3 personer, vægmonteret beholder på 75 l, inklusiv regulator. Ideel til lejlighed eller mindre hus.
- Vaillant VU 246/5-3 ecoTEC pro + VIH R 120 B – stående beholder på 120 l, til 3–4 personer uden badekar. Velegnet til fyrrum med begrænset bredde.
- Vaillant VU 246/5-3 ecoTEC pro + VIH R 150 B + multiMATIC 700 – komplet løsning til 4–5 personer med fuld regulering, beholder på 150 l, inklusiv multizone-regulering.
- Protherm Gepard Condens 12 MKO + FE 120 BM bund + Thermolink P – prisvenligt anlæg til mindre lejlighed eller hus, 12 kW, beholder på 120 l med Thermolink-skinne.
- Protherm Gepard Condens 25 MKO + FE 120 BM bund + Thermolink P – kraftigere variant til større hus, 25 kW, beholder på 120 l, Thermolink P. Velegnet ved større opvarmet areal.
Garanti og service – hvad du skal vide
Ved køb af et anlæg fra en pålidelig forhandler og installation af en certificeret servicetekniker får du udvidet garanti. Vaillant tilbyder for eksempel ved registrering af produktet og installation af autoriseret service en garanti på 5 år på kedlen. Protherm har lignende betingelser.
Årlig service er obligatorisk, ikke kun i forhold til garantien, men også af sikkerhedsmæssige årsager. En kondenserende kedel skal årligt efterses – rengøring af brændekammeret, kontrol af pakninger, analyse af forbrændingen, kontrol af ekspansionsbeholderen. Beholderen kræver kontrol af anodeprofilen (magnesiumanoden slides og beskytter tanken mod korrosion – den skal udskiftes hvert 2–4 år). Se detaljer om vedligeholdelse i artiklen Vedligeholdelse og service af kedel- og beholderanlæg: hvad og hvor ofte skal du kontrollere.
Hyppige spørgsmål (FAQ)
Kan jeg tilslutte en beholder til en eksisterende kondenserende kedel, jeg allerede har derhjemme?
Ja, i de fleste tilfælde er det muligt, men det afhænger af typen af kedel og dens regulering. Hvis kedlen har en udgang til styring af beholderen (de fleste kondenserende kedler har), vil installatøren tilslutte beholderen med den passende hydraulik. Det er vigtigt at kontrollere, om kedlen understøtter prioriteret start af beholderen, og om kedlens effekt er tilstrækkelig til også at opvarme beholderen. Vi anbefaler at konsultere en autoriseret serviceafdeling før køb af beholderen.
Hvad er forskellen mellem en beholder med direkte og indirekte opvarmning?
Beholdere i et anlæg med en kondenserende kedel er udelukkende med indirekte opvarmning – vandet i beholderen opvarmes via en slangevarmeveksler (ekstern eller intern), som vandet fra kedlen strømmer igennem. Direkte opvarmning (elektrisk spiral i beholderen) bruges ved elektriske beholdere eller som en supplerende kilde. Ved anlæg med en gaskedel er beholderen altid indirekte opvarmet.
Hvad hvis jeg også vil have solfangere – kan det kombineres med en beholder?
Ja, men du skal vælge en beholder med to varmevekslere – en til kedlen og en til solkredsløbet. Disse beholdere (bivalente) er større og dyrere, men med god eksponering af taget kan de dække 50–70 % af varmtvandsforbruget fra solenergi. I så fald er det nødvendigt at designe hele systemet omhyggeligt, herunder regulering af prioriteten af de enkelte kilder.
Hvor lang tid tager det at opvarme en 150-liters beholder fra koldt vand?
Det afhænger af kedlens effekt og den ønskede vandtemperatur (typisk 55–60 °C). En kedel på 24 kW kan ved fuld effekt opvarme en 150 l beholder fra 15 °C til 55 °C på ca. 25–35 minutter. En kedel på 12 kW kan klare det på 50–70 minutter. I praksis er beholderen aldrig helt kold – under normale forhold fyldes den altid kun delvist, så opvarmningstiden er meget kortere.
Er det nødvendigt at få foretaget en inspektion eller anden tilladelse til beholderen?
Varmtvandsbeholdere med en volumen på op til 1.000 liter og et arbejdstryk på op til 0,5 MPa (som er alle almindelige husholdningsbeholdere) er ikke underlagt tryksikkerhedsinspektion i henhold til danske regler. Der kræves derfor ingen særlig tilladelse. Installationen skal udføres i henhold til gældende standarder og af en kvalificeret person, hvilket er en forudsætning for garantien og forsikringen af ejendommen.
Hvor kan jeg finde mere information om specifikke fejl i anlægget?
I vores Videnscenter har vi udarbejdet en artikel Hyppige fejl i et kondenserende kedel- og beholderanlæg og deres løsning, hvor du finder et overblik over de mest almindelige fejlkoder, deres årsager og trin til løsning. Hvis du har yderligere spørgsmål, anbefaler vi også at læse Hyppige spørgsmål om kondenserende kedel- og varmtvandsbeholderanlæg.
Konklusion: hvordan du beslutter dig – en praktisk fremgangsmåde i 5 trin
Det er ikke kompliceret at vælge det rigtige kondenserende kedel- og beholderanlæg, hvis du går systematisk til værks:
- Find ud af husets varmetab – i det mindste omtrentligt (m², bygningens alder, isolering). På baggrund af dette bestemmer du kedlens effekt.
- Tæl antallet af personer og badeværelser – på baggrund af dette bestemmer du beholderens volumen. Glem ikke badekarret, hvis du har et.
- Beslut dig for typen af beholder – vægmonteret (kompakt, op til 100 l) eller stående (større volumen, mere fleksibel). Det afhænger også af den tilgængelige plads.
- Vælg et anlæg fra en enkelt producent – du undgår problemer med hydraulik og regulering. Vaillant eller Protherm er gennemprøvede valg med et godt servicenetværk i Danmark.
- Planlæg ikke installationen uden en autoriseret servicetekniker – garanti, sikkerhed og korrekt indstilling af reguleringen er grunde til, at det ikke kan betale sig at spare på installationen.
Hvis du stadig er i tvivl eller har en usædvanlig situation (historisk bygning, kombineret varmekilde, solfangere), tøv ikke med at bruge vores Videnscenter – du finder artikler om hvert trin i denne proces, fra dimensionering til installation til service. Et godt anlæg designet korrekt vil belønne dig i årtier med pålidelig varme og behagelig varmt vand.
Har du et spørgsmål om dette emne?
Er du i tvivl eller har du en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.
