Iltbarriere – hvorfor er den vigtig i varmerør?
Vi er stadig i gang med at forberede produkter.
Men du kan kigge på andre kategorier.
Når det handler om at vælge rør til opvarmning, fokuserer de fleste på diameter, materiale og pris pr. meter. En mindre synlig, men lige så vigtig egenskab på lang sigt er iltbarrieren – et lag i rørets væg, der forhindrer luftens ilt i at trænge ind i det lukkede varmekredsløb. Mens denne egenskab er ligegyldig ved drikkevandsinstallationer, er den afgørende for, hvor længe din kedel, cirkulationspumpe, radiatorer og selve rørsystemet holder uden korrosionsproblemer.
Denne artikel forklarer præcist, hvad en iltbarriere er, hvordan den fungerer, hvorfor den er praktisk talt uundværlig i lukkede varmekredsløb, og hvordan dens fravær viser sig. Derudover vil vi se på, hvordan iltbarrieren hænger sammen med valg af rørmateriale (PEX-AL-PEX vs. kobber vs. stålrør), rørdiameter, rørets føring i bygningen og måden, hvorpå de enkelte sektioner samles og isoleres. Målet er, at du efter at have læst dette kan vurdere, om det rør, du planlægger at bruge (eller som du allerede har i huset), er egnet til varmekredsløbet, eller om du risikerer problemer, der først viser sig efter flere år.
Hvis du planlægger en komplet renovering af rørsystemet, anbefaler vi også at læse vores generelle guide til Hvordan du vælger rør til vand og opvarmning – denne artikel fokuserer derimod dybtgående på emnet iltbarriere, som ofte undervurderes eller ikke er klar over som et separat kriterium ved valg af rør.
Hvad er rør til vand og opvarmning, og hvorfor er valget vigtigt?
Rør til vand og opvarmning fordeler varmt eller koldt vand mellem kilden (kedel, vandmåler) og de enkelte forbrugssteder – radiatorer, vandhaner, gulvvarme. Ved første øjekast virker det som en simpel komponent i installationen, men i virkeligheden påvirker valget af materiale og diameter flere vigtige parametre: rørsystemets levetid, tryktab under vandets strømning, nemhed og hastighed af montering og ikke mindst den samlede installationspris.
Ved installation af koldt eller varmt brugsvand er fokus primært på hygiejniske aspekter, modstand mod vandtryk og levetid. Ved opvarmningsrør, dvs. ved det rørsystem, der er en del af et lukket kredsløb mellem kedel og varmelegemer, kommer der et yderligere, kritisk krav – beskyttelse mod indtrængning af ilt fra luften i det vand, der cirkulerer permanent i systemet. Dette krav er grunden til, at rør, der udelukkende er beregnet til drikkevandsinstallationer, ikke automatisk kan bruges til et varmekredsløb, selvom de har samme diameter og lignende pris.
Ilt som en stille fjende af dit varmesystem
Et lukket varmekredsløb fungerer på princippet om, at vandet (eller en blanding af vand og frostvæske) cirkulerer i systemet i lang tid – ideelt set i mange år uden behov for større påfyldning. Dette er en væsentlig forskel fra drikkevandsinstallationer, hvor vandet konstant strømmer og løbende udskiftes med frisk vand. Derfor er det ved et varmekredsløb meget vigtigt, hvad der gradvist kommer ind i vandet fra omgivelserne.
Ilt fra luften er en af de største årsager til korrosion af metalmaterialer, som vandet i systemet kommer i kontakt med – stålet i kedlen, cirkulationspumpen, stålradiatorerne og ældre stålrør. Hvis ilt gradvist trænger ind i vandet gennem rørets væg (selvom røret ser visuelt intakt ud uden synlige lækager), hober det sig op i det lukkede kredsløb og forårsager en langsom korrosionsproces på alle metaldele, som vandet kommer i kontakt med. Denne proces er ikke dramatisk eller øjeblikkeligt synlig – den foregår langsomt over måneder eller år, hvilket er grunden til, at konsekvenserne ofte tilskrives andre årsager (kedlens alder, pumpens slid) i stedet for den egentlige årsag, som er rør uden iltbarriere.
En iltbarriere er derfor en egenskab, der ikke er synlig ved en almindelig inspektion eller montering – forskellen mellem rør med og uden barriere kan ikke ses med det blotte øje, men viser sig først efter flere år på systemets tilstand.
Hvordan fungerer en iltbarriere i praksis?
En iltbarriere er et lag i rørets væg, der forhindrer diffusion (gradvis indtrængning) af ilt fra luften gennem rørets materiale ind i det vand, der strømmer igennem det. Du vil oftest støde på det i to former, afhængigt af hvilket grundlæggende materiale røret er lavet af.
Ved plast-aluminium-flerlagsrør PEX-AL-PEX udgør aluminiumslaget selve iltbarrieren, som er en del af rørets væg – det er placeret mellem den indre og ydre plastlag. Aluminium er i sin essens uigennemtrængeligt for gasser, så hvis dette midterste lag er til stede og intakt i røret (f.eks. ikke beskadiget ved bøjning eller skæring), vil det pålideligt stoppe diffusionen af ilt ind i vandet inde i røret. Samtidig har dette aluminiumslag også en anden nyttig egenskab – det giver røret formhukommelse, så røret efter at være blevet bøjet til den ønskede form, selv holder denne kurve uden behov for yderligere fastgørelse langs hele længden.
Ved rør fremstillet af PE-RT (varmebestandig polyethylen, uden aluminiumslag) løses iltbarrieren på en anden måde – der tilsættes et specielt EVOH-lag (ethylen-vinylalkohol), som har samme funktion som aluminium i PEX-AL-PEX-rør, dvs. det forhindrer ilt i at trænge igennem, men uden et metalag i rørets væg. Denne type rør bruges ofte til gulvvarme, hvor lange meter rør lægges i sløjfer i gulvet, og fleksibiliteten uden et aluminiumslag er en fordel.
Det fælles element i begge løsninger er princippet – et sted i rørets tværsnit skal der være et lag (metal eller speciel plast), der fungerer som en barriere for gasser.
Den ilgespærre i rørets væg forhindrer, at luftens ilt trænger ind i vandet i kredsløbet.
PEX-AL-PEX, kobber og stål – hvilke har ilgespærre?
Når du skal vælge mellem forskellige rørmaterialer, er ilgespærren kun ét af mange kriterier, men i et varmekredsløb er det et af de vigtigste. Du finder en detaljeret sammenligning af alle egenskaber i en separat artikel PEX-AL-PEX vs. kobber vs. stålrør, her ser vi specifikt på, hvordan de forskellige materialer klarer sig i forhold til iltbeskyttelse.
PEX-AL-PEX (plast-aluminium-plast flerlagsrør) har en indbygget ilgespærre i sin konstruktion takket være det midterste aluminiumlag, som beskrevet ovenfor. Det er derfor et materiale, der er pålideligt beskyttet mod iltdiffusion over hele overfladen, og det er også en af hovedgrundene til, at det i dag bruges så ofte til varmekredsløb og gulvvarme.
Kobberrør er et traditionelt, meget holdbart materiale – det kan tåle høje temperaturer og højt tryk bedre end plastalternativer og har en lang historie med brug i varmesystemer. Kobber er ikke i sig selv modtageligt for korrosion på samme måde som f.eks. stålrør, når det kommer i kontakt med ilt, men andre metalkomponenter i det samme kredsløb (stålkedel, cirkulationspumpe, eventuelt stålradiatorer) er udsat for korrosion forårsaget af ilt, selvom selve røret er af kobber. Kobberrør er desuden dyrere end plastalternativer, og monteringen (lodning) kræver mere dygtighed og arbejde med åben ild, hvilket forlænger og fordyrer installationen sammenlignet med pressede eller skruede plastløsninger.
Stålrør bruges i dag kun sjældent i nye varmeinstallationer – du finder dem oftere i ældre installationer eller i industrielle applikationer. Dets største ulempe er, at det i sig selv er modtageligt for intern korrosion, hvis vandet i systemet ikke er korrekt behandlet (kemisk behandlet) – i kombination med tilstedeværelsen af ilt i kredsløbet (f.eks. på grund af manglende barriere på en anden del af røret, som er lavet af et andet materiale) fremskyndes korrosionsprocessen. Ved renovering af et ældre varmesystem med eksisterende stålrør er valget af nye rør med ilgespærre derfor endnu vigtigere – det beskytter de resterende stålkomponenter i systemet, der forbliver i installationen.
Sammenligning af de tre mest anvendte rørmaterialer i forhold til ilgespærre.
Til en typisk moderne installation af et varmekredsløb (radiatorer og gulvvarme) er plast-aluminium-plast PEX-AL-PEX rør med ilgespærre derfor det mest almindelige og anbefalede valg – det kombinerer nem og hurtig montering, formhukommelse efter bukning og pålidelig beskyttelse af vandet i kredsløbet mod ilt.
![]() |
PEX-AL-PEX rør 16 x 2 til varme, gulvvarme og vand Plast-aluminium-flerlagsrør med ilgespærre, diameter 16 mm – universel anvendelse til vand og varme, almindeligt valg til individuelle kredsløb til gulvvarme. Pris: 0,66 €/m |
![]() |
PEX-AL-PEX rør 26 x 3 til varme, gulvvarme og vand Samme konstruktion med ilgespærre, større diameter 26 mm – velegnet til hovedstigningsfordelinger og sektioner med højere vandgennemstrømning. Pris: 1,62 €/m |
Hvilken rørdiameter skal du vælge, når du løser problemet med ilgespærre?
Prisen stiger med rørets diameter – begge dimensioner har samme ilgespærre.
Diameter røret er i forhold til iltbarrieren et separat emne – iltbarrieren beskytter vandet mod iltgennemtrængning uanset rørets diameter, men ved det praktiske valg af et specifikt rør behandles begge parametre sammen. Rørets diameter vælges efter den ønskede vandgennemstrømning og rørlængden. Ved gulvvarme og individuelle kredsløb anvendes typisk 16 mm, ved hovedstigrør eller længere strækninger med højere gennemstrømning vælges 20 til 26 mm og derover.
Et rør, der er for smalt i forhold til den nødvendige gennemstrømning, forårsager højt tryktab og støj ved vandets strømning – cirkulationspumpen skal arbejde med større modstand, hvilket også påvirker dens levetid og energiforbrug. Et unødvendigt bredt rør øger unødvendigt installationsomkostningerne (mere materiale, større fittings) og forsinker opvarmningen af vandet i systemet, da mængden af vand, der skal opvarmes ved hver start af cirkulationen, er større.
I praksis betyder det, at ved design af et varmekredsløb kombineres en mindre diameter (16 mm) til individuelle kredsløb til gulvvarme eller korte strækninger til radiatorer med en større diameter (26 mm og derover) til hovedfordelinger, hvor vandet strømmer til flere kredsløb på én gang. Begge diametre kan (og bør ved et varmekredsløb) have samme iltbarriere – det er altså ikke et alternativ „enten diameter eller barriere“, men to parametre, der behandles samtidigt. En detaljeret vejledning til beregning og valg af passende diameter finder du i artiklen Hvilken rørdiameter har jeg brug for.
Indbygget vs. påbygget rørføring og hvorfor iltbarrieren er lige så vigtig i begge tilfælde
Måden rørene føres på i bygningen er en anden beslutning, der træffes uafhængigt af valget af iltbarriere, men i kombination med den har det en stor indflydelse på, hvor meget en manglende barriere vil påvirke komforten ved problemløsning. Indbygget rørføring er rør, der er forsænket i væggen eller gulvet under puds eller screet – det ser æstetisk rent ud, da der efter færdiggørelsen af bygningen ikke er synlige rør eller samlinger, men ved en fejl (f.eks. lækage) kræver det nedbrydning af væggen eller gulvet for at reparere.
Ved indbygget rørføring er iltbarrieren endnu vigtigere – hvis rør uden barriere gradvist forårsager korrosion i kedlen, pumpen eller radiatorerne, vil reparationen ske på disse synlige og let tilgængelige komponenter, men selve det indbyggede rør forbliver indbygget i bygningen i årevis uden mulighed for en simpel kontrol. En investering i rør med iltbarriere er ved indbygget rørføring i realiteten en engangs mulighed for at træffe den rigtige beslutning – en efterfølgende udskiftning af det indbyggede rør er meget dyrere og mere kompliceret end ved påbygget løsning.
Påbygget rørføring er derimod synlig, ført på overfladen af væggen, ofte i kanaler eller åbent. Montering og eventuel reparation er lettere, da der til enhver tid er direkte adgang til røret, men æstetisk er denne løsning mindre tiltalende, og den bruges derfor hovedsageligt i tekniske rum som fyrrum, kælder eller garage. Også ved påbygget rørføring gælder det, at iltbarrieren beskytter resten af systemet ligeså – bedre tilgængelighed af røret løser kun spørgsmålet om bekvemmeligheden ved en eventuel reparation af selve røret, ikke beskyttelsen af kedlen, pumpen og radiatorerne mod korrosion forårsaget af ilt. Mere om valget mellem de to føringsmetoder finder du i artiklen Indbygget vs. påbygget rørføring.
Måder at samle rør med iltbarriere på
Måden de enkelte rørsektioner samles på, er en anden praktisk beslutning ved montering, der også direkte relaterer til, hvordan systemet vil blive behandlet i fremtiden ved service. I praksis vil du oftest støde på tre måder at samle på.
Skruesamlinger sikres mekanisk med en overtrækningsmøtrik og en tætningsring. Fordelen ved denne løsning er, at samlingen til enhver tid kan adskilles og genmonteres uden specialværktøj, hvilket du vil sætte pris på især ved serviceindgreb – f.eks. ved udskiftning af armaturer eller ved behov for midlertidigt at afbryde en bestemt sektion af fordelingen.
Presfittinger laves med specielle presstænger, der permanent deformerer metalbøsningen omkring røret og fittingen. Samlingen er hurtigere at montere i større omfang (fordelagtigt f.eks. ved en større installation med mange samlinger) og er permanent, dvs. ikke adskillelig, hvilket igen kræver en investering fra monteringsfirmaet i presværktøj.
Svejsning bruges hovedsageligt til plastrør af typen PP-R og samler rør og fitting ved at smelte materialet – det skaber en homogen, permanent montering og er almindeligt ved fordelinger af koldt og varmt vand.
Samlingsmetoden har ikke direkte indflydelse på, om røret har eller ikke har en iltbarriere – den er givet ved konstruktionen af selve rørets væg (materiale og lag), ikke typen af fitting eller samlingsmetoden. Ved valg af samlingsmetode er det derfor meningsfuldt at beslutte sig efter, hvor ofte du forventer at have brug for serviceindgreb (til fordel for skruesamlinger) eller efter hastigheden og omkostningerne ved montering ved et større projekt (til fordel for presfittinger). En mere detaljeret sammenligning af alle tre metoder finder du i artiklen Måder at samle rør på – skrue-, pres-, svejsesamlinger.
Rørisolering og dens sammenhæng med varmekredsløbet
Rørisolering er et emne, der ikke direkte relaterer til iltbarrieren, men ved en kompleks løsning af varmefordelingssystemet behandles det i samme fase af projektet, og derfor er det værd at nævne her. Påskruelig termisk isolering, typisk af skum polyethylen, påføres røret og reducerer varmetabet i fordelingen.
Isolering er vigtig især ved lange strækninger af varmt vand eller et varmekredsløb, der føres gennem ikke-opvarmede rum, såsom kælder eller loft – uden isolering vil vandet på vej til apparatet (radiator, varmtvandshane) mærkbart køle ned, hvilket betyder energitab og langsommere opnåelse af den ønskede temperatur. Ved fordeling af koldt vand har isoleringen en anden, men lige så praktisk funktion – den forhindrer kondensering af fugt på rørets overflade, såkaldt dug, som kan beskadige de omgivende konstruktioner på lang sigt.
Ligesom ved samlingsmetoden har isolering af røret ikke direkte at gøre med tilstedeværelsen eller fraværet af en iltbarriere i rørets væg – det er to separate egenskaber ved rørsystemet, der dog behandles sammen ved design af en komplet installation. Et kvalitetsrør med iltbarriere ført gennem et ikke-opvarmet rum uden isolering vil stadig miste noget varme på vejen, selvom beskyttelsen mod korrosion forbliver funktionel. Mere om valg af tykkelse og type isolering finder du i artiklen Rørisolering – hvorfor og hvordan isolerer man fordelinger.
![]() |
Påskruelig termisk isolering til rør, vægtykkelse 9 mm, til rør med en diameter på 22 mm – reducerer varmetabet i fordelingen, der føres gennem ikke-opvarmede rum. Pris: 0,86 € |
Gulvvarme og iltbarriere – hvorfor det er særligt vigtigt her
Gulvvarme er et typisk eksempel på en installation, hvor snesvis eller hundredvis af meter rør lægges direkte i screten under gulvet under byggeri eller renovering – det er altså det yderste tilfælde af indbygget (respektivt „under screet“) rørføring, hvor yderligere adgang til røret er praktisk talt umulig uden en omfattende indgreb i hele gulvet. Præcis derfor behandles iltbarrieren særligt omhyggeligt ved gulvvarme – røret købes i dette tilfælde ikke til en enkelt sæson, men til hele gulvets levetid.
På markedet for gulvvarme anvendes der typisk to typer af rør med iltbarriere – plast-aluminium PEX-AL-PEX (med et aluminiumlag) eller PE-RT rør med et særligt EVOH lag, som er mere fleksibelt og velegnet til tætte sløjfer, der lægges i gulvet. Begge typer har samme funktion – at beskytte vandet i kredsløbet mod ilt – men de adskiller sig primært i fleksibilitet, formhukommelse og de specifikke installationsvaner hos den udførende virksomhed.
![]() |
HEPWORTH rør til gulvvarme, 16 mm PE-RT rør med iltbarriere (EVOH lag), specifikt designet til gulvvarme – en diameter på 16 mm svarer til den gængse standard for individuelle kredsløb i gulvet. Pris: 1,48 €/m |
Hvad sker der, hvis røret ikke har en iltbarriere?
Hvis der anvendes rør uden iltbarriere i et lukket varmekredsløb, vil ilt fra luften gradvist diffundere gennem rørets væg og ind i vandet i systemet. Dette vand cirkulerer derefter gennem hele kredsløbet og kommer i kontakt med alle metalkomponenter – de indre dele af kedlen, cirkulationspumpen, radiatorerne og eventuelle ældre stålafsnit af rørsystemet, hvis de er til stede.
Konsekvensen er gradvis korrosion af disse metaldele. Ved cirkulationspumpen kan korrosionen føre til slid på bevægelige dele og forkorte pumpens levetid. Ved kedlen er det mere kritisk, da varmeveksleren og andre indre komponenter er afgørende for sikker og effektiv drift af hele varmekilden. Ved stålradiatorer eller ældre stålrør kan korrosionen gradvist vise sig som synlige tegn indefra, såsom dårligere cirkulation eller aflejringer i systemet.
Da denne proces foregår langsomt og ikke er direkte synlig under normal drift, opdages den ofte først, når der opstår et konkret problem – en pumpfejl, ujævn opvarmning af radiatorerne eller ved service på kedlen. På dette tidspunkt er røret uden iltbarriere for længst indbygget i konstruktionen (især ved gulvvarme eller nedstøbte rør) og udskiftningen er meget mere besværlig, end den ville have været ved det oprindelige valg af det korrekte materiale med en barriere.
Reelle eksempler fra praksis
Iltbarrieren skal løses på niveau med hele kredsløbet, ikke kun den største del.
Familiehus med gulvvarme og supplerende radiatorer i badeværelserneI et nyt familiehus løses hovedparten af opvarmningen med gulvvarme, men i badeværelser og teknikrum suppleres der med traditionelle radiatorer, der er tilsluttet det samme lukkede kredsløb som gulvvarmen. I sådan et tilfælde er det nødvendigt, at iltbarrieren er til stede ikke kun i røret, der er lagt i gulvet (hvor man normalt automatisk tænker på det ved valg af røret, da det er standard for gulvvarme), men også i røret, der fører til radiatorerne, som er en del af det samme kredsløb. Hvis en del af røret til radiatorerne løses med et billigere rør uden barriere (f.eks. for at spare på et mindre stykke), vil ilten, der trænger igennem denne del af røret, true kedlen og cirkulationspumpen uanset at resten af systemet (gulvvarmen) har en barriere i orden. Iltbarrieren skal derfor løses på niveau med hele det lukkede kredsløb, ikke kun på niveau med den største eller mest synlige del.
Lejlighed i et højhus med renovering af det gamle radiatorrør
Ved renovering af en lejlighed med et gammelt, flere årtier gammelt stålrør til radiatorerne udskiftes en del af røret (f.eks. et stykke, der føres i en ny væg eller ved flytning af en radiator til et andet sted) med nyt materiale, mens resten af det gamle stålrør i lejligheden bevares, da en komplet udskiftning ville betyde et omfattende indgreb i alle rum. I dette scenarie er valget af nyt rør med iltbarriere særligt vigtigt – det nye rør beskytter ikke kun sig selv, men bidrager med sin barriere til at begrænse den samlede mængde ilt, der kommer ind i det fælles kredsløb (fælles for hele bygningen eller en gren af den). Da de resterende stålafsnit af røret i forvejen er mere tilbøjelige til korrosion, hjælper det med at bremse yderligere forringelse af hele det fælles system ved konsekvent at overholde iltbarrieren mindst på de nye tilføjede afsnit.
Ofte stillede spørgsmål om iltbarriere i rør
Hvad betyder en iltbarriere i rør præcist?
Det er et lag i rørets væg (typisk aluminium ved PEX-AL-PEX eller et særligt EVOH lag ved PE-RT rør), der forhindrer luftens ilt i at trænge gennem rørets væg og ind i vandet inde i det lukkede varmekredsløb.
Hvorfor er en iltbarriere vigtig netop ved opvarmning og ikke ved forsyning af drikkevand?
Ved forsyning af drikkevand udskiftes vandet konstant med frisk vand, så ilt ophobes ikke i det. I et lukket varmekredsløb cirkulerer det samme vand derimod i lang tid uden udskiftning, så selv gradvist indtrængende ilt ophobes i systemet og forårsager korrosion af metaldele – kedlen, pumpen, radiatorerne og stålrør.
Hvordan kan jeg se, om et bestemt rør har en iltbarriere?
Ved PEX-AL-PEX rør er barrieren et aluminiumlag, der er en del af rørets standardkonstruktion. Ved PE-RT rør er det et tilføjet EVOH lag. Denne egenskab bør fremgå direkte af produktbeskrivelsen – ved køb af rør til et varmekredsløb er det en god idé at kontrollere tilstedeværelsen af en barriere i beskrivelsen, da man ikke kan pålideligt skelne et rør med og uden barriere ved det blotte øje.
Kan en iltbarriere efterfølgende tilføjes til et rør, der ikke har en?
Nej, iltbarrieren er en del af rørets vægkonstruktion og dannes direkte under fremstillingen (aluminiumlag ved PEX-AL-PEX, EVOH lag ved PE-RT). Den kan ikke efterfølgende tilføjes til et allerede installeret rør uden barriere – den eneste løsning er at udskifte det pågældende stykke rør med en type med barriere.
Giver det mening at tage højde for en iltbarriere, selv med kobberrør?
Kobber er i sig selv ikke tilbøjeligt til korrosion på samme måde som f.eks. stål, der er udsat for korrosion ved kontakt med ilt. Men andre metalkomponenter i det samme lukkede kredsløb (f.eks. en kedels stålkonstruktion, en cirkulationspumpe eller stålradiatorer) kan stadig blive påvirket af iltkorrosion, selvom selve røret er lavet af kobber. Derfor skal iltbarrieren løses på hele kredsløbets niveau – ikke kun på ét materiale, der bruges i en del af det.
Skal en kort rørlængde til én radiator også have en iltbarriere?
Ja. Iltbarrieren skal løses på niveauet af hele det lukkede kredsløb. Hvis selv en kort rørlængde ikke har en barriere, vil ilten, der trænger igennem dette afsnit, sprede sig i det lukkede system og true fjerne komponenter som kedlen eller cirkulationspumpen – ikke kun det lokale afsnit.
Hænger iltbarrieren sammen med rørets diameter eller samlingsmetode?
Nej, iltbarrieren er bestemt af rørets vægkonstruktion (materiale og dets lag), mens diameteren vælges i henhold til den ønskede flowhastighed og rørlængden, og samlingsmetoden (skruer, presfitting, svejsning) afhænger af monteringspræferencer og behovet for eventuel service. Det er tre separate, uafhængige beslutninger, der løses sammen ved design af installationen.
Vil manglen på en iltbarriere vise sig med det samme, eller først efter et stykke tid?
Det vil først vise sig efter et stykke tid – det er en gradvis korrosionsproces, der tager måneder eller år. Det er derfor, konsekvenserne (pumpefejl, problemer med kedlen, dårlig cirkulation i radiatorerne) ofte fejlagtigt tilskrives en anden årsag i stedet for den egentlige kilde til problemet, som er rør uden iltbarriere.
Hvor kan jeg finde mere information om montering og tryktest af rør med iltbarriere?
Monteringsproceduren og verifikationen af tæthed i rørsystemet før endelig dækning (f.eks. før støbning af gulv ved gulvvarme) beskrives i en separat artikel Montering af rør – procedure og tryktest. Hvis du allerede har et system i drift og løser et specifikt problem, kan du også se artiklen Service og hyppige problemer med rør.
Relaterede emner
- Sådan vælger du rør til vand og opvarmning
- PEX-AL-PEX vs. kobber vs. stålrør
- Hvilken rørdiameter har jeg brug for?
- Indbyggede vs. synlige rørføringer
- Metoder til montering af rør – skruer, presfitting, svejsning
- Rørisolering – hvorfor og hvordan isolerer man rørføringer?
- Montering af rør – procedure og tryktest
- Service og hyppige problemer med rør
- Ofte stillede spørgsmål om rør til vand og opvarmning
Hvis du er usikker på, om dine rør har en iltbarriere, så skriv til os med typen og betegnelsen – vi hjælper gerne.
Har du et spørgsmål om dette emne?
Er du i tvivl eller har du en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.




