Klimaanlæg med varmefunktion
Vi er stadig i gang med at forberede produkter.
Men du kan kigge på andre kategorier.
Aircondition med opvarmningsfunktion - hvornår den erstatter varmen, og hvornår ikke
Spørgsmålet "kan man også varme med aircondition?" bliver stillet i en forretning med varmeteknik næsten hver anden dag, især om foråret og efteråret, når folk overvejer renovering eller en tilbygning til huset. Svaret er et klart ja - langt de fleste nutidige væghængte split-airconditionanlæg (inklusive almindelige modeller til private) har den såkaldte reversible cyklus, så de kan også fungere som luft-luft-varmepumpe. I praksis betyder det, at den samme udendørs- og indendørsenhed, som du køber til sommerkøling, i overgangsperioden (forår, efterår, mild vinter) kan sænke dine varmeregninger, supplere varmen i en etværelses lejlighed, et sommerhus, et kontor eller et rum, hvor det kan betale sig at have en separat, hurtigt reagerende varmekilde ved siden af hovedvarmen.
Denne artikel forklarer, hvordan opvarmningsfunktionen i en aircondition teknisk fungerer, hvornår det kan betale sig reelt at bruge den som supplerende eller endda primær varmekilde, hvor dens grænser ved frost går, og hvad du skal være opmærksom på ved valg af en konkret model. Vi tager udgangspunkt i almindelig praksis hos montørfirmaer og i de reelle parametre for de enheder, vi har i udvalget.
Sådan fungerer en aircondition med opvarmningsfunktion
En almindelig aircondition fjerner om sommeren varme fra indendørs og blæser den ud gennem udendørsenheden - netop derfor er der ved køling en varm luftstrøm fra ventilatoren udenfor. En enhed med opvarmningsfunktion har desuden i kølekredsen en såkaldt firevejsventil (reverseringsventil), som kan vende kølemidlets strømningsretning. Resultatet er, at kompressoren og hele kredsen arbejder præcis modsat - varmen tages fra udeluften (ja, selv når det kun er 5 eller 7 °C udenfor, indeholder luften stadig brugbar varme) og afgives indendørs via indendørsenheden.
Der er altså tale om præcis det samme princip, som luft-vand-varmepumper arbejder efter, blot at varmen i stedet for at opvarme vand til radiatorer eller gulvvarme afgives direkte til luften i rummet via indendørsenhedens ventilator. Derfor kaldes denne teknologi også luft-luft-varmepumpe. Den afgørende forskel i forhold til klassisk elvarme (direkte elvarme, infrarødt panel, elkedel) er, at airconditionen ikke frembringer varmen ved en direkte omdannelse 1:1 af elektricitet, men "pumper" varmen fra udeluften - af 1 kWh elektricitet kan den således reelt levere 2 til 4 kWh varme til rummet, afhængigt af udetemperaturen og den konkrete model. Dette forhold kaldes COP (effektivitetskoefficient, coefficient of performance).
Hvornår det reelt kan betale sig at opvarme med aircondition
I praksis ser vi tre typiske situationer, hvor kunderne bruger opvarmningsfunktionen med godt resultat:
- Overgangsperioden (forår, efterår, mild vinter) - mens hovedvarmekilden (kedel, luft-vand-varmepumpe) først kan betale sig at tænde ved koldere vejr, klarer airconditionen at supplere varmen ved udetemperaturer fra cirka +15 °C og nedefter uden unødigt at starte hele varmeanlægget for få kolde dage.
- Separate rum uden tilslutning til centralvarme - etværelses lejligheder, senere indrettede tagværelser, kontorer, ateliers, sommerhuse brugt i weekenderne. Her er en split-aircondition ofte billigere og hurtigere at installere end at trække nye rør eller elektriske varmeovne, og desuden bruger du samme enhed til køling om sommeren.
- Supplerende varme til et eksisterende system - i stuen eller i et rum med store glasflader, hvor der er behov for hurtigt at varme rummet op (for eksempel om morgenen før familiens hjemkomst), mens gulvvarmen reagerer langsomt.
Omvendt giver det ikke mening at bruge aircondition som eneste varmekilde i et helårligt beboet enfamiliehus i en region med lange frostfulde vintre uden en reservekilde - om begrænsningerne ved lave temperaturer skriver vi i næste kapitel.
Sammenligning af omkostninger pr. 1 kWh varme
For at du kan se, hvorfor opvarmning med aircondition netop betaler sig i overgangsperioden, ser vi på en enkel illustrativ beregning. Ved en elpris på 0,20 €/kWh og en gennemsnitlig COP for airconditionen i mildt vejr på omkring 3,0 bliver 1 kWh varme leveret til rummet cirka 0,067 €. En elektrisk varmeovn eller et infrarødt panel (COP = 1, altså 1 kWh elektricitet = 1 kWh varme) bliver hele 0,20 € for den samme 1 kWh varme. En kondenserende gaskedel med virkningsgrad omkring 92 % og en gaspris på 0,09 €/kWh bliver cirka 0,098 € pr. 1 kWh varme. Der er tale om et illustrativt eksempel ved konkrete forudsatte energipriser - dine reelle takster kan afvige, men princippet (aircondition kommer takket være en COP højere end 1 ved milde temperaturer ud billigere end direkte elopvarmning) gælder praktisk talt altid.
Effektivitet ved lave temperaturer - hvor grænserne går
Jo koldere det er udenfor, desto mindre "gratis" varme er der i luften at tage, og desto mere skal kompressoren arbejde - COP falder derfor med faldende udetemperatur. Vejledende ser almindelige værdier ved split-enheder af middel kvalitet således ud: ved en udetemperatur omkring +7 °C ligger COP typisk omkring 3,5 til 4,0, ved 0 °C falder den til cirka 2,5 til 2,8, og ved -7 °C kun til 1,8 til 2,0. Under denne grænse (som regel et sted mellem -10 og -15 °C, afhængigt af den konkrete model) holder de fleste almindelige airconditionanlæg enten helt op med at tilbyde opvarmningstilstand, eller de skifter til nødopvarmning med elektrisk efteropvarmning, hvor COP praktisk talt er lig med 1 - og du mister altså denne teknologis hovedfordel.
Ved meget lave temperaturer er der desuden risiko for rimdannelse på udendørsvarmeveksleren, som enheden regelmæssigt skal afrime (ved kortvarigt at skifte tilbage til køletilstand) - under afrimningen leverer den i nogle minutter ikke varme, hvilket er normal adfærd og ikke en fejl. Netop derfor anbefaler vi i regioner med frostfulde vintre at betragte airconditionen med opvarmningsfunktion som en supplerende og ikke som den eneste varmekilde og at have en reserveløsning (kedel, luft-vand-varmepumpe eller eventuelt en elektrisk varmeovn) ved hånden til årets koldeste dage.
Praktisk eksempel fra monteringen
Et almindeligt scenarie, som montørfirmaer møder: en familie færdigbygger tagetagen til et børneværelse, hvor hovedvarmen (kedel med radiatorer) af budgetmæssige eller byggetekniske grunde ikke føres frem. I stedet for elektriske varmeovne eller en dyr forlængelse af rørene installeres en væghængt split-enhed - om sommeren tjener den til køling af tagetagen (som uden aircondition om sommeren typisk er husets varmeste rum), om foråret og efteråret supplerer den varmen i værelset uden at kedlen til hele huset skal startes for ét rums skyld. Gennem de hårdeste frostperioder suppleres der enten med en transportabel oliefyldt radiator nogle få dage om året, eller værelset dækkes simpelthen med en varmere dyne - i praksis fungerer det som en fuldgyldig løsning i langt størstedelen af året og en markant besparelse i forhold til byggearbejde for at føre centralvarmen frem.
Valg af passende model - hvad du skal se efter
Ved valg af en aircondition, som du reelt vil bruge også til opvarmning (ikke kun til køling), kan det betale sig at holde øje med tre ting: den nominelle varmeeffekt i forhold til rummets areal, den garanterede driftstemperatur (til hvilken frost producenten overhovedet tillader opvarmningstilstanden) og energiklassen/SCOP for opvarmningstilstanden. Den almindelige anbefaling fra montørfirmaer er at regne med en effekt på cirka 100 W pr. m² i et rum med standardisolering og standard loftshøjde - ved dårligere isolerede rum eller store glasflader skal man regne med en reserve.
Fra det aktuelle udvalg anbefaler vi serien Vaillant climaVAIR pro - et gennemprøvet, pålideligt mærke, som du også kender fra kedler og varmepumper, tilgængeligt i flere effektklasser efter rummets størrelse:
![]() |
VAIB1-025WN udendørs- og indendørsenhed med fjernbetjening - det mindste effekttrin i serien, egnet til mindre værelser, kontorer eller tagværelser på op til cirka 20-25 m² ved almindelig isolering. Det ideelle valg til scenariet fra det foregående kapitel (supplerende opvarmning af et færdigbygget rum). Pris fra 527,00 €. |
![]() |
VAIB1-035WN udendørs- og indendørsenhed med fjernbetjening - det mellemste effekttrin, egnet til en almindelig stue eller et større værelse, et godt valg som supplerende varme til eksisterende centralvarme i rum med større vinduer. Pris fra 561,00 €. |
![]() |
VAIB1-050WN udendørs- og indendørsenhed med fjernbetjening - det kraftigste trin af disse tre, egnet til større åbne rum (stue forbundet med køkken, et større kontor, et atelier). Anbefales, hvor airconditionen reelt skal bære en større del af rummets varmebelastning. Pris fra 833,00 €. |
Sammenligning af effektserier
Nedenfor er de tre nævnte modeller samlet et sted, så du hurtigt kan sammenligne pris og vejledende effektklasse efter modelbetegnelsen (025/035/050 - jo højere tal, desto højere effekt og desto større anbefalet rumareal).
Montering og driftsomkostninger
Monteringen af en split-aircondition med opvarmningsfunktion adskiller sig teknisk ikke fra montering af en almindelig "sommer"-aircondition - der skal bruges forbindelsesrør (kølemiddelrør) mellem udendørs- og indendørsenheden, kondensafledning og elektrisk tilslutning. Forskellen i forhold til rene køleenheder er, at udendørsenheden er lidt mere robust (på grund af drift ved minusgrader), og at montørfirmaet ved placeringen af udendørsenheden også bør tænke på afledning af vand fra afrimning om vinteren - udendørsenheden placeres derfor ikke lige over et fortov eller indgang, hvor den om vinteren kunne forårsage isdannelse.
Driftsomkostningerne har vi ovenfor beskrevet ud fra eksemplet med prisen på 1 kWh varme - i praksis betyder det, at opvarmning med aircondition ved mildere vejr (efterår, forår, mild vinter) som regel er billigere end en elektrisk varmeovn og sammenlignelig med eller billigere end en gaskedel, men ved hård frost mindskes eller forsvinder denne fordel helt på grund af faldet i COP. Vi anbefaler derfor at bruge airconditionen som en "smart" supplerende kilde - tænde den i stedet for hovedvarmen netop i de perioder, hvor det endnu er forholdsvis varmt udenfor, og ved større frost skifte tilbage til hovedvarmekilden.
Vedligeholdelse ved helårsdrift
En enhed, der kører både om sommeren til køling og om vinteren til opvarmning, er i drift praktisk talt hele året, hvilket stiller lidt højere krav til regelmæssig vedligeholdelse end en enhed, der kun bruges 3-4 sommermåneder. Vi anbefaler at kontrollere og rengøre indendørsenhedens filtre mindst hver 4.-6. uge i den aktive sæson (både sommer og vinter), og regelmæssigt at kontrollere, at udendørsenheden ikke er tilstoppet af blade, støv eller (om vinteren) sne og is, som hindrer luftstrømmen gennem varmeveksleren. En gang om året kan det betale sig med en faglig service - kontrol af kølekredsens tæthed, rengøring af varmevekslerne, kontrol af kondensafløbet og afrimningscyklussens funktion. Forsømt vedligeholdelse viser sig hurtigere og mere mærkbart ved opvarmning end ved køling - en tilstoppet varmeveksler betyder dårligere varmeafgivelse, længere kørsel af kompressoren og dermed højere elforbrug for det samme resultat.
De hyppigste fejl ved brug af aircondition til opvarmning
Fra praksis hos montørfirmaer og servicebesøg gentager de samme fejl sig:
- Underdimensioneret effekt - kunden køber den billigste, mindste model til køling af et lille værelse, men forventer så, at den også kan opvarme det tilstødende rum med åbne døre. Effekten skal beregnes ud fra det reelle opvarmede areal og ikke kun ud fra det rum, hvor enheden hænger.
- Drift under den garanterede temperatur - forsøg på at opvarme med aircondition også ved -15 °C og lavere, når de fleste enheder i dette område enten slet ikke fungerer eller arbejder med en COP tæt på 1 (ingen besparelse i forhold til elvarmeovn).
- Forkert indstillet luftretning - om vinteren har varm luft (som er lettere) en tendens til at stige op mod loftet, derfor indstilles indendørsenhedens lameller i opvarmningstilstand nedad, modsat sommerkøling, hvor de retter luften snarere vandret eller let opad.
- Undervurdering af afrimningscyklusser - i frostvejr kan det synes, som om enheden "et øjeblik er holdt op med at varme og blæser kold luft" - det er en normal automatisk afrimningscyklus for udendørsvarmeveksleren og ikke en fejl.
- Forsømt regelmæssig vedligeholdelse - se kapitlet ovenfor, helårsdrift kræver hyppigere pleje end sæsonbestemt køling.
Ofte stillede spørgsmål
Kan enhver aircondition også bruges til opvarmning?
Nej, kun modeller med reversibel (vendbar) cyklus, som producenten udtrykkeligt betegner som "heat pump" eller med opvarmningsfunktion. Rene køleenheder (uden reverseringsventil) har teknisk ingen opvarmningstilstand, og den kan ikke eftermonteres. Ved valg af model skal du altid se på den angivne varmeeffekt og den garanterede driftstemperatur i produktets tekniske parametre.
Ned til hvilken udetemperatur varmer airconditionen reelt endnu?
De fleste almindelige split-enheder til private garanterer opvarmningstilstand ned til cirka -10 til -15 °C, under denne grænse falder effektiviteten brat, eller enheden skifter til elektrisk nødopvarmning. Den præcise grænse finder du altid i den konkrete models tekniske datablad - ved valg til helårsbrug kan det betale sig at vælge en model med lavere garanteret temperatur.
Kan det også betale sig økonomisk at opvarme med aircondition, eller er det kun en bonus?
Ved milde udetemperaturer (forår, efterår, mild vinter) er det en reel, målbar besparelse i forhold til en elvarmeovn takket være en COP højere end 1 - se beregningen i artiklen ovenfor. Ved stærk frost mindskes fordelen. Som supplerende kilde til hovedvarmen kan det derfor praktisk talt altid betale sig, som eneste varmekilde kun i mildere områder eller i rum, der ikke er beboet året rundt.
Er opvarmning med aircondition mere støjende eller mere belastende for enheden end køling?
Ikke markant, kompressorens funktionsprincip er ensartet i begge tilstande. Den eneste forskel er en regelmæssig kort afrimningscyklus ved lave udetemperaturer, hvor udendørsenheden i et øjeblik kan være mere støjende. Med hensyn til levetid er helårsdrift lidt mere krævende end kun sommersæsonen, derfor er den regelmæssige vedligeholdelse nævnt ovenfor vigtig.
Kan jeg også opvarme et badeværelse eller et fugtigt rum med aircondition?
De fleste producenter fraråder eller begrænser montering i direkte fugtige rum (for eksempel lige over badekar eller brusekabine) af hensyn til elektrisk sikkerhed og enhedens kapsling - i badeværelset anbefales derfor snarere andre løsninger til supplerende opvarmning (gulvvarme, elektrisk radiator med passende kapsling). I almindelige opholdsrum er der ikke noget problem.
Hvor stor en effekt af enheden har jeg brug for til mit værelse?
Vejledende regner man med cirka 100 W varme-/køleeffekt pr. m² i et rum med standardisolering og standard loftshøjde - ved dårligere isolering, store vinduer eller højere lofter skal man regne med en reserve. Den præcise beregning for dit konkrete rum anbefaler vi at lade et montørfirma vurdere direkte på stedet.
Relaterede emner
Hvis du overvejer valg eller drift af aircondition mere omfattende, kan disse artikler også være nyttige:
- Sådan vælger du aircondition til lejlighed eller hus
- Hvilken effekt af aircondition har jeg brug for
- Driftsomkostninger for aircondition
- Vedligeholdelse og rengøring af aircondition
Hele udvalget finder du i hovedkategorien Aircondition og affugtere.
Har du et spørgsmål om dette emne?
Kan du ikke beslutte dig, eller har du en konkret situation i din husholdning? Skriv til os - vi rådgiver dig gerne.



