Montering af kondenserende kedel med indbygget varmtvandsbeholder: procedure og krav
Vi er stadig i gang med at forberede produkter.
Men du kan kigge på andre kategorier.
Montering af kondenserende kedel med indbygget varmtvandsbeholder: en omfattende guide og alle krav
En kondenserende kedel med indbygget varmtvandsbeholder er en af de mere komplekse enheder, du vil støde på ved installation i private hjem og mindre erhvervsbygninger. Mens en traditionel gaskedel er relativt simpel at montere, medfører en integreret beholder en række krav, der skal løses, før du overhovedet rører en nøgle. Ud fra min erfaring er det ofte her fejlene opstår – ikke ved selve rørføringen, men ved utilstrækkelig forberedelse: underdimensioneret rum, dårlig forankring, forkert placering af kondensatafløb eller en glemt sikkerhedsventil på beholderen. Denne artikel vil guide dig gennem hele processen fra den første inspektion til den endelige trykprøve og idriftsættelse af anlægget.
Hvis du stadig er i udvælgelsesfasen og er i tvivl om, hvorvidt en integreret beholder er det rigtige valg for dig, anbefaler jeg at kigge nærmere på artiklen Kondenserende kedel med beholder vs. kedel med ekstern beholder: hvad er mest fordelagtigt, eller måske Hvor stor en beholder har jeg brug for til mit hjem. Her vil vi fokusere udelukkende på selve monteringen og de tekniske krav, og vi forudsætter, at enheden allerede er valgt.
Typer af kedler med indbygget beholder og deres monteringsspecifikationer
Før vi går i gang med fremgangsmåden, er det vigtigt at forstå, at "kedel med indbygget beholder" ikke er en ensartet kategori. På markedet støder vi på to grundlæggende konstruktionsmetoder:
- Kompakt kedel med integreret beholder (combi med beholder): Beholderen er fysisk placeret inde i kedlens kabinet. Typiske eksempler er Protherm Tiger Condens 20/26 KKZ 21 med en 21 liters beholder eller Protherm Tiger Condens 20/26 KKZ 42 med en 42 liters beholder. Hele enheden er i ét stykke og vejer mellem 50–70 kg, afhængigt af beholderens størrelse.
- Kedel med påmonteret ekstern beholder i fælles kabinet: Beholderen er mekanisk forbundet med kedlen, men hydraulisk forbundet med separate interne slanger. Et eksempel er Protherm Tiger Condens 30/35 KKZ 42 med højere effekt og en 42 liters beholder, eller den eksklusive Vaillant VUI 26CS/1-5 ecoTEC plus IoniDetect + sensoCOMFORT 720, som kombinerer en kondenserende kedel, beholder og intelligent styring i én pakke.
Fra et monteringssynspunkt er forskellen primært vægt og forankring. Kompakte enheder med større beholdere (42 liter og derover) kan veje op til 70–80 kg tomme, og efter påfyldning med vand stiger vægten med yderligere 40–45 kg. Væggen og forankringen skal dimensioneres til den samlede belastning på op til 120–130 kg.
Plads- og bygningskrav før montering
Dette er et område, hvor fejl ofte opstår i praksis. Kunden køber en kedel, installatøren kommer på montage og opdager, at der ikke er plads nok. Resultatet: forsinkelse, bestilling af forlængelsesdele, en utilfreds kunde.
Minimumsdimensioner af rummet
En kedel med indbygget beholder er fysisk større end en standard gaskedel. Et typisk skab til en kompakt kedel uden beholder har dimensioner på ca. 400 × 700 × 300 mm (b × h × d). En Protherm Tiger Condens 30/35 KKZ 42 har typisk dimensioner på 595 × 900 × 450 mm eller mere. Det er ikke et kedelskab i badeværelset – det er et skab, der fylder en hylde fra gulv til loft i et almindeligt badeværelse.
Ud over selve kedlens dimensioner skal du tage højde for manøvreringsrum:
- Foran kedlen: mindst 600 mm fri plads til betjening og service
- På siderne: mindst 50 mm (anbefales 100 mm) til rørføring og montering af fittings
- Over kedlen: mindst 200 mm til røgkanalen og lufttilførslen
- Under kedlen: ikke fastlagt, men mindst 100–150 mm for adgang til kondensatafløbet
Væggens bæreevne
Dette er et kritisk punkt. En fuld 42 liters beholder vejer 42 kg vand, plus kedlens vægt på 65–70 kg = en samlet belastning på ophængningsbeslaget på over 110 kg. Det er et krav til murværket på mindst P15 (hulsten er ikke nok!) eller beton. Hvis du har en gipsvæg eller porøs beton med lavere densitet, skal du bruge specielle forankringselementer eller finde en anden monteringsløsning – f.eks. et gulvbeslag.
I praksis har jeg oplevet et tilfælde, hvor en installatør hængte en 90 kg kedel på en porøs betonvæg ved hjælp af almindelige M10-bolte. Efter tre måneder begyndte kedlen at hælde, og beslaget løsnede sig. Heldigvis skete der ikke noget værre. Regel nr. 1: tjek altid væggens materiale, før du vælger forankring.
Ventilation og lufttilførsel til forbrændingen
Kondenserende kedler med integreret varmtvandsbeholder installeres i de fleste tilfælde som type C-apparater – lukket forbrændingskammer med koaksial røg- og lufttilførsel. Derfor behøver installationsrummet ikke speciel ventilation til kedlen (luften tages udefra), men det skal ventileres for komfort og for at fjerne eventuelle lækager. Minimum ventilation af rummet: 8 gange rummets volumen pr. time eller permanent åben ventilationsåbning på 150 cm².
Nødvendige tilladelser og autorisationer
Montering af en kondenserende kedel med integreret varmtvandsbeholder er en faglig opgave, som du ikke må udføre selv uden den nødvendige autorisation. I Danmark gælder følgende krav:
- Gasinstallation: Autorisation til montering af gasanlæg udstedt af Sikkerhedsstyrelsen – gruppe E1 eller E2 afhængigt af omfanget. Uden denne autorisation må du ikke lovligt tilslutte kedlen til gas, udstede en rapport og forsikringen kan afvise erstatning ved skade.
- Trykbeholder (varmtvandsbeholder): Beholderen i kedlen er en trykbeholder. Den er ikke underlagt gentagne inspektioner som større trykbeholdere, men dens sikkerhedsventil og ekspansionsbeholder skal dimensioneres korrekt og dokumenteres.
- Skorstensinspektion: Ved ny installation eller udskiftning af kedlen er der behov for kontrol/inspektion af skorstenen eller ekstern røgkanal (koaksialrør) og udstedelse af en rapport fra en skorstensfejer.
- Elektricitet: Kedlen skal tilsluttes elnettet med passende sikring og jordforbindelse. Elarbejdet skal udføres eller kontrolleres af en autoriseret elektriker.
I praksis betyder det, at en seriøs montering kræver enten en virksomhed med en samlet autorisation eller koordinering af flere håndværkere. Husk at få alle overleveringsprotokoller og inspektionsrapporter efter montering – du får brug for dem ved reklamation af udstyret og ved forsikringskrav.
Monteringsprocedure trin for trin
Trin 1: Forberedelse og inspektion
Før du bestiller materialer og planlægger montering, er det vigtigt at foretage en fysisk inspektion af installationsstedet. Skitsér placeringen af eksisterende rørføringer (gas, vand, afløb), find ud af hvilket materiale væggen er lavet af, og kontroller eksisterende røgkanal (hvis du udskifter en gammel kedel). I dette trin beslutter du også, hvordan kondensatafløbet skal føres – det er et af de punkter, der let glemmes, når du er fokuseret på de vigtigste tilslutninger.
Trin 2: Montering af vægbeslag og forankring
Producenten leverer kedlen med en skabelon til at markere placeringen af hullerne. Brug den altid – det sparer dig mange timer. Bor huller til dybler (typisk 4–6 forankringspunkter), brug dybler dimensioneret til væggens materiale. Til en bærende murstensvæg: kemisk dybel M12 med en stålskrue, til solid beton: ekspansionsdybel M10/M12. Beslaget skal være perfekt i vater – en kedel med beholder reagerer mere følsomt på hældning end en almindelig kedel, da den indbyggede beholder skal være orienteret korrekt for udluftning og korrekt cirkulation.
Trin 3: Formontering af armaturgruppen
Det er meget mere bekvemt at formontere armaturgruppen på kedlens tilslutninger, inden du hænger den på væggen. En standard armaturgruppe til en kedel med integreret varmtvandsbeholder omfatter:
- Kugleventil på gasforsyningen (med et indvendigt filter eller med et eksternt filter bag den)
- Kugleventil på returløbet til centralvarme + fyldningshane og udluftning
- Kugleventil på fremledningen til centralvarme
- Sikkerhedsventil til varmtvandsbeholderen (typisk 6 bar) med afløb til vandlås
- Kugleventil på den kolde vandtilslutning
- Kugleventil på varmtvandsudløbet
- Tilbageløbsspærre på den kolde vandtilslutning (forhindrer tilbagetryk)
- Ekspansionsbeholder til varmtvandskredsen (hvis den ikke er indbygget i kedlen)
Vigtig bemærkning fra praksis: Sikkerhedsventilen til varmtvandsbeholderen (6 bar) er en anden enhed end sikkerhedsventilen til centralvarmekredsen (typisk 3 bar). De skal tilsluttes separat og hver især have sin egen sikkerheds afløb til afløbet. Beholderen udvider vandet under opvarmning – boblen fra sikkerhedsventilen til varmtvandsbeholderen under opvarmning er normal, ikke en fejl. Afløbet fra sikkerhedsventilen til varmtvandsbeholderen skal derfor føres til et synligt sted eller til en vandlås, hvor dryppet kan ses.
Trin 4: Montering af kedlen
Kedlen med varmtvandsbeholder er tung og kræver mindst to personer til håndtering. Ved større modeller (Protherm Tiger Condens 30/35 KKZ 42, Vaillant VUI 26CS) anbefaler vi montering med tre personer eller brug af et løfteværktøj. Montér kedlen på en konsol og tjek med et vaterpas, at den er vandret i begge retninger. Kedler med varmtvandsbeholder skal være vandrette med en tolerance på ±1°.
Trin 5: Tilslutning af hydraulikken til varmekredsen
Tilslut udløbet til varmesystemet (varmt vand til radiatorer), returløbet (koldt vand fra radiatorer) og sikkerhedsventilen til varmekredsen. De fleste moderne kondenserende kedler med varmtvandsbeholder har en indbygget cirkulationspumpe og ekspansionsbeholder til varmekredsen. Tjek i dokumentationen:
- Volumen af den indbyggede ekspansionsbeholder til varmekredsen (typisk 8–12 liter)
- Fortryk i ekspansionsbeholderen (typisk 0,75–1,0 bar, afhængigt af installationshøjden)
- Maksimalt driftstryk for varmekredsen (typisk 3 bar)
Hvis volumen af varmesystemet er større end den indbyggede ekspansionsbeholder kan håndtere, skal du tilføje en ekstern ekspansionsbeholder på returløbet før kedlen. En tommelfingerregel: den indbyggede ekspansionsbeholder kan håndtere et system med et vandvolumen på ca. 100–120 liter (afhængigt af installationshøjden). Et større system eller installation i højere etager kræver en beregning og eventuelt en større ekstern ekspansionsbeholder.
Trin 6: Tilslutning af varmt vandskredsen
Dette er en specifik del, som ikke findes ved combi-kedler uden varmtvandsbeholder. Varmtvandsbeholderen skal tilsluttes koldt vandtilførsel og varmt vandudløb. På den kolde vandtilførsel skal der være:
- En kugleventil
- En kontraventil (forhindrer tilbageløb af varmt vand i vandrøret)
- En sikkerhedsventil på 6 bar med afløb (obligatorisk, ikke valgfrit!)
- En ekspansionsbeholder til varmt vandskredsen (hvis beholderen ikke har en indbygget trykdæmper eller ekspansionsbeholder)
Ekspansionsbeholderen til varmt vandskredsen er forskellig fra ekspansionsbeholderen til varmekredsen. Den har en rød membran og er beregnet til drikkevand. Brug aldrig en standard sort ekspansionsbeholder til varmekredsen til drikkevand!
Trin 7: Tilslutning af gas
Gastilførslen er altid den sidste af beholderforbindelserne, men i praksis skal ruten planlægges som den første, da gasrør er svære at ændre. Gasrøret skal dimensioneres til kedlens maksimale gasforbrug. For en kedel med en effekt på 20–26 kW og naturgas er det typisk 3,0–3,5 m³/t. Dimensionen af gasrøret afhænger af ruten og antallet af bøjninger, men er mindst DN 20 (3/4") til kedler op til 26 kW, DN 25 (1") til effekter på 30–35 kW.
På gasrøret før kedlen skal der være: en kugleventil, et gasfilter og et manometer (mindst ved trykmåling under inspektion). Gastryk før kedlen: 18–25 mbar for naturgas (G20), 25–45 mbar for propan (G31).
Trin 8: Aftræk og lufttilførsel
Kondenserende kedler arbejder med en røgtemperatur på 40–60 °C, hvilket betyder, at røggassen kondenserer i selve aftrækket. Dette stiller specifikke krav til materialet og hældningen af røret:
- Materiale: Polypropylen (PP) der er modstandsdygtig over for kondensat, eller rustfrit stål EN 1.4404 (må ikke være almindeligt stål eller aluminium)
- Hældning: Vandrette strækninger skal have en hældning på mindst 3 % (3 cm pr. meter) mod kedlen, så kondensatet løber tilbage i kedlen og derfra til kondensatafløbet
- Maksimal længde: Koaksialt system Ø 60/100 mm: typisk 4–5 m ækvivalent længde (hver 90° bøjning reducerer med 1 m), system Ø 80/125 mm: 8–10 m. Separat system 2×80 mm (LAS): 20–30 m. Tjek altid dokumentationen for den specifikke kedel.
- Afslutning: Koaksialt hoved skal være udendørs, mindst 300 mm fra åbne vinduer, mindst 2.500 mm fra jorden ved sideudløb, eller i henhold til producentens foreskrevne afstande.
Trin 9: Kondensatafløb
En kondenserende kedel med varmtvandsbeholder producerer kondensat – en sur væske (pH 3–4) fra forbrændingen. Mængden af kondensat afhænger af effekten og driftsmoden, cirka 1–3 liter pr. kWh ved fuld kondenserende drift. En kedel med en effekt på 24 kW kan producere 2–4 liter kondensat pr. driftstime.
Kondensatet skal ledes til afløbet. I parcelhuse med et lille volumen af kondensat er det normalt tilladt at lede det direkte ned i afløbet fra håndvasken eller bruseren uden neutralisering. I etageejendomme med et større antal kedler, eller hvis de lokale regler kræver det, skal du installere en kondensatneutralisator. Kondensatafløbet må ikke være lukket – det skal være åbent til en vandlås, ikke direkte ind i et lukket rør uden vandlås.
Trin 10: Elektrisk tilslutning og første idriftsættelse
Kondenserende kedel styres af elektronik og kræver en stabil strømforsyning på 230 V / 50 Hz med beskyttelsesledere (jordforbindelse). Sikring på en separat kreds med en B10 eller B16 sikring afhænger af kedlens effekt. Kedlen skal have en separat kreds med RCD (strømafbryder 30 mA) i overensstemmelse med gældende standarder.
Første idriftsættelse omfatter:
- Påfyldning af varmekredsen med vand (tryk kold kreds: 1,5–2,0 bar, varm i drift: 1,5–2,5 bar)
- Udluftning af varmesystemet (automatiske udluftningsventiler + manuel udluftning af radiatorer)
- Påfyldning af varmtvandsbeholderen (beholderen fyldes ved første åbning af det varme vandhane)
- Kontrol af tæthed i alle samlinger (gas: sæbevand eller detektor, vand: visuelt efter trykprøvning)
- Indstilling af kedlens parametre (maksimal effekt, varmtvandstemperatur, hysteres, legionellabeskyttelse)
- Kontrol af forbrændingsprocessen (måling af CO, CO₂, ioniseringsstrøm) – automatisk ved kedler med IoniDetect
- Udstede en overleveringsprotokol og oplære kunden
Indstilling af et antilegionel cyklus er obligatorisk for kedler med varmtvandsbeholder, ikke en valgfri funktion. En varmtvandsbeholder opvarmet til 60 °C og derover dræber effektivt Legionella pneumophila bakterien. Husk derfor at aktivere termodesinfektionsfunktionen, som en gang om ugen opvarmer beholderen til 65–70 °C.
Vandkrav – behandling og begrænsninger
En kondenserende kedel er mere følsom over for vandkvaliteten end en gammel støbejernskedel. En kedel med varmtvandsbeholder har to separate kredsløb – varme og varmt vand – og hver har forskellige krav:
Varmekreds: Vandet skal blødgøres eller behandles i henhold til EN 14868. Vandets hårdhed over 10 °dH (tysk grad) reducerer varmevekslerens levetid betydeligt. Ideel værdi: 6–8 °dH, pH 7–8,5. Den samlede mængde vand, der tilsættes i løbet af kedlens levetid, bør ikke overstige 3 gange varmesystemets volumen (VDI 2035 reglen). Ved et større system eller blødt vand i systemet er det hensigtsmæssigt at bruge en korrosionsinhibitor og en filter (magnetisk filter). De fleste producenter mister garantien, hvis disse betingelser ikke overholdes.
Varmtvandskreds: Her løber drikkevand og en varm beholder. Beholderen i de fleste kedler er emaljeret eller fremstillet af rustfrit stål – de er kompatible med almindeligt drikkevand. Ved meget hårdt vand (over 15 °dH) dannes der hurtigere kalk i varmtvandsbeholderen, hvilket reducerer effektiviteten og forkorter beholderens levetid. Løsningen er et blødgøringsanlæg til hele huset eller i det mindste til beholderkredsen.
Typiske fejl ved montering og hvordan man undgår dem
Ud fra min egen erfaring og fra serviceopkald ved jeg, at følgende fejl gentages igen og igen:
- Manglende sikkerhedsventil til varmtvand 6 bar: Beholderen stiger i tryk under opvarmning, uden en sikkerhedsventil er der risiko for sprængning. Desværre har jeg set installationer uden denne ventil, hvor kunden ikke engang vidste, hvad der manglede.
- Sikkerhedsventil til varmtvand tilsluttet et lukket rum: Boblen under opvarmning er normal, men hvis afløbet er tilsluttet et skab eller en lukket rør, ødelægger fugten udstyret, og kunden opdager det først efter år med stor skade.
- Dårlig hældning på røggasafkastet: Kondensat fra det vandrette stykke af røggasafkastet løber tilbage i kedlen og omgivelserne. Kunden ser våde vægge, kedlen korroderer indefra.
- Forkert ekspansionsbeholder: Brug af en varme ekspansionsbeholder (sort) til varmtvandskredsen er et hygiejnisk problem – membranen er ikke beregnet til drikkevand og kan frigive skadelige stoffer.
- Glemt antilegionel cyklus: En varmtvandsbeholder opvarmet til kun 50 °C er risikabel for Legionella-vækst. Indstil altid termodesinfektion til 65 °C en gang om ugen.
- Utilstrækkelig forankring på en let væg: Det beskrevne tilfælde ovenfor – en kedel med varmtvandsbeholder skal forankres i en bærende væg eller ved hjælp af specielle systemer til lette vægge.
- Manglende kontraventil på den kolde vandtilførsel til varmtvand: Ved trykfald i nettet kan varmt vand fra beholderen løbe tilbage i vandhanen, hvilket forårsager trykproblemer og hygiejniske risici.
Inspiration til forskellige typer husholdninger: virkelige scenarier fra praksis
Scenarie 1 – Renovering af lejlighed i en blok: Kunden udskiftede en gammel Protherm Panther kedel med en ny kondenserende kedel med beholder. Problem: der var nok plads i lejligheden, men væggen var porøs Ytong, som almindelige dybler ikke kunne holde til. Løsning: kemiske dybler Hilti til Ytong, forlængede forankring til 200 mm dybde. Resultat: kedlen har fungeret stabilt i 3 år, kunden er tilfreds med den øgede komfort af varmt vand sammenlignet med øjeblikkelig opvarmning.
Scenarie 2 – Nybyggeri af et familiehus: Investoren ønskede maksimal komfort og minimal vedligeholdelse. Han valgte Vaillant VUI 26CS/1-5 ecoTEC plus IoniDetect + sensoCOMFORT 720 med en intelligent regulator. Kedlen var tilsluttet gulvvarme med en fordelingsenhed, regulatoren styrer temperaturen i 5 zoner via en smartphone. En 46 liters beholder kan håndtere en familie på 4 personer uden begrænsninger.
Scenarie 3 – Ældre familiehus med højtemperatur radiatorer: Huset havde støbejern radiatorer dimensioneret til 80/60 °C. Kunden købte Protherm Tiger Condens 20/26 KKZ 42 + smart regulator. En kondenserende kedel kan også fungere med højere temperaturer, selvom kondenseringseffekten er minimal ved 80/60 °C. Efter isolering af huset og planlagt udskiftning af radiatorer med panelradiatorer vil kedlen fungere effektivt i fuld kondenseringstilstand. Smart regulatoren muliggør zonekontrol og en betydelig gasbesparelse sammenlignet med den gamle kedel med en simpel radiatortermostat.
Checkliste før overlevering til kunden
Efter afslutning af monteringen og før underskrivelse af overleveringsprotokollen skal du omhyggeligt kontrollere:
- ☑ Tæthed i gasledningen (sæbevand eller CO-detektor)
- ☑ Tæthed i varmekredsens hydraulik (driftstryk 2,5 bar i 10 minutter)
- ☑ Tæthed i varmtvandskredsen (trykprøvning)
- ☑ Korrekt funktion af sikkerhedsventilen til varmtvand (manuel test)
- ☑ Korrekt funktion af sikkerhedsventilen i varmekredsen
- ☑ Kondensatafløb funktionelt og tilsluttet en vandlås
- ☑ Røggasafkast uden lækager, korrekt hældning
- ☑ Indstillede kedelparametre (maks. effekt, varmtvandstemperatur, antilegionel cyklus)
- ☑ Oplært kunde (hvordan man indstiller temperaturen, hvordan man fylder beholderen, hvad man skal gøre i tilfælde af en fejl)
- ☑ Udleveret teknisk datablad, garantibevis og inspektionsrapport
Serviceintervaller og krav efter installation
Montering er kun begyndelsen. En kondenserende kedel med beholder kræver regelmæssig vedligeholdelse, mere detaljeret information findes i artiklen Vedligeholdelse og service af en kondenserende kedel med beholder: hvad og hvor ofte skal du kontrollere. Her kun kort: producenterne foreskriver en årlig serviceinspektion som betingelse for at bevare garantien. Ved en kedel med varmtvandsbeholder omfatter servicen også kontrol og eventuel udskiftning af magnesiumanoden i beholderen (ved emaljerede beholdere, typisk hvert 2–4 år).
Hvilket vandtryk er normalt i en varmtvandsbeholder?
En varmtvandsbeholder er direkte forbundet til vandforsyningen og fungerer med det typiske vandtryk i din husinstallation, normalt mellem 2,5 og 4,0 bar. Sikkerhedsventilen på 6 bar er dimensioneret til kun at åbne ved overtryk – for eksempel hvis reguleringen af varmeproduktionen svigter. Let dryp fra sikkerhedsventilen på din varmtvandsbeholder under opvarmning (et par deciliter) er helt normalt og skyldes vandets udvidelse ved opvarmning – det er ikke en fejl, men det er vigtigt, at ventilen har en korrekt afløbsforbindelse til vandlåsen.
Hvorfor har en kedel med varmtvandsbeholder brug for to ekspansionsbeholdere?
Varmekredsen og varmtvandskredsen er hydraulisk adskilt og fungerer forskelligt. Varmekredsen er et lukket system med en ekspansionsbeholder (sort, til teknisk vand). Varmtvandsbeholderen er tilsluttet vandforsyningen, og vandet udvider sig også ved opvarmning – trykstød absorberes af ekspansionsbeholderen til drikkevand (rød membran, certificeret til drikkevand i henhold til EN). Nogle kedler har en eller begge ekspansionsbeholdere indbygget, men mange kræver en ekstern ekspansionsbeholder, i hvert fald til varmtvandskredsen.
Har du et spørgsmål om dette emne?
Er du i tvivl eller står du i en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælger gerne med rådgivning.
