Montering af solcelleanlæg trin for trin – fra kollektor til varmtvandsbeholder
Vi er stadig i gang med at forberede produkter.
Men du kan kigge på andre kategorier.
Montering af solcelleanlæg trin for trin – fra kollektor til varmtvandsbeholder
Et solcelleanlæg til opvarmning af varmt vand er en investering, der ved korrekt installation giver et pålideligt og langsigtet afkast. Problemet er dog ofte, at de fleste kun ser kollektoren på taget og beholderen i fyrrummet – og alt imellem betragtes som ”noget VVS-arbejde”. I virkeligheden er montering af et solcelleanlæg en række præcist sammenhængende trin, hvor enhver fejl i rækkefølgen eller detaljerne kan betyde enten et defekt system eller en alvorlig fejl efter få sæsoner. Denne artikel gennemgår derfor hele processen – fra forberedelse, til montering af kollektorer, føring af rør, installation af pumpeenheden, tilslutning af beholderen, til endelig opfyldning, udluftning og idriftsættelse. Den er baseret på almindelig praksis ved installation i et familiehus, dvs. 2–4 flade kollektorer, en beholder på 200–400 liter og et typisk sadeltag.
Forberedelse og projektdokumentation – hvad skal være klar, før du åbner værktøjskassen
Den første og ofte mest oversete fase. Mange montører ankommer til byggepladsen med materialet, kun for at opdage, at de ikke ved, hvor røret skal gå, hvad tagets hældning egentlig er (ikke som på tegningen), hvor fordelerrøret er, eller hvor beholderen skal stå. Det forlænger arbejdet og fører til improviserede løsninger, der senere skaber problemer.
Inden du bestiller materialet, skal du vide:
- Tagets orientering og hældning – ideelt set syd ±30°, hældning 30–50°. Afvigelser er mulige, men ændrer beregningen af ydelsen og i nogle tilfælde også monteringsmetoden.
- Tagkonstruktionens belastning – en flad kollektor med et areal på ca. 2 m² vejer 30–45 kg, og dertil skal lægges sne. Ældre huse med let spærkonstruktion kan kræve en statisk vurdering.
- Rørets rute fra kollektoren til beholderen – længde, antal bøjninger, gennemføringer gennem konstruktioner (tag, loft, vægge). Den ideelle rute er så kort som muligt og med så få bøjninger som muligt.
- Beholderens placering – beholderen skal placeres lavere end kollektorerne (ved et termosifon-system med mindst 0,5 m, ved et pumpe-system er det ikke en betingelse, men påvirker hydraulikken).
- El-tilslutning – pumpeenheden kræver 230 V/50 Hz, ligesom regulatoren.
- Dimensionering – antal kollektorer, beholderens volumen, rørdiameter. Hvis du ikke har beskæftiget dig med dimensionering før, så læs først vores artikel Hvilken effekt skal solkollektoren have – beregning efter antal personer og forbrug og også Dimensionering af solrør og pumpeenhed – sådan gør du.
Resultatet af forberedelsen er en simpel skitse – tag med kollektorernes placering, rørets rute med længden af de enkelte strækninger og tegning af gennemføringer, placeringen af beholderen og pumpeenheden i fyrrummet. Det behøver ikke være en AutoCAD-tegning, men det skal være på papir, før du går i gang med arbejdet.
Montering af kollektorer på tag – fastgørelse, hældning og orientering
Den fysiske montering starter på taget. Denne fase er udfordrende med hensyn til arbejdssikkerhed (sikring af adgang, sikkerhedssnor, eventuelt stillads ved et større antal kollektorer) og kræver mindst to personer – en kollektor med et areal på 2 m² vejer 35–45 kg, og håndtering på et skråt tag alene er farlig.
Fastgørelse af bærestruktur
Før enhver fastgørelse er det nødvendigt at finde placeringen af spærrene – enten ved hjælp af en metaldetektor (skruer/søm) eller visuelt fra loftet. Fastgørelse til spærret gennem tagsten ved hjælp af en tagkrog er en standardløsning ved skrå tage med kroge (betonsten, keramiske tagsten). Ved flade tagplader eller falsetage bruges klemmer på falset eller limede konsoller.
Tagkrogene skal altid placeres direkte i spærret, ikke i lægterne alene. Den mindste dybde af skruen i spærret er 50 mm, anbefalet er 70–80 mm. Krogene skal være i en lodret række (fra top til bund), ikke forskudt til siderne – ellers kan skinne ikke monteres jævnt.
Skinnerne (aluminium eller stålprofil) fastgøres til krogene og danner grundlaget, som kollektoren monteres på med beslag. Skinnens længde afhænger af antallet og bredden af kollektorerne. Ved 2 kollektorer med en bredde på 1,23 m placeret horisontalt ved siden af hinanden skal du bruge en skinne på mindst 2,6 m, så der er et overskud på mindst 5–10 cm på hver side. Kollektorerne er forbundet hydraulisk i serie eller parallelt – ved mere end to stykker er parallelforbindelse bedre for en balanceret cirkulation. Mere om dette emne kan du finde i artiklen Sådan placerer og monterer du solkollektorer på taget korrekt.
Tilslutning af kollektorerne til hinanden
Moderne flade kollektorer, som f.eks. den flade rammesolfanger IVAR.SOLAR 210 M5 (1230×1696×86 mm, areal 2,09 m²), har tilslutninger på siderne af rammen med udvendigt gevind, typisk ¾". På disse tilslutninger monteres fittings med pakninger, der er modstandsdygtige over for glycol og temperaturer op til 200 °C – det er en betingelse, standard gummipakninger er ikke egnede her.
Ved serieforbindelse af to kollektorer forbindes udgangen på den første med indgangen på den anden ved hjælp af en kort kobling (normalt inkluderet i kollektorens monteringssæt). Indløb og udløb på hele kollektorfeltet forbliver åbne – det er her, solrøret tilsluttes og føres ned til fyrrummet.
Solrør – valg, isolering og føring af ruten
Solrør er ikke et almindeligt VVS-rør. Primær kredsløb arbejder med temperaturer, der ved fuld sol og stagnation (stoppet pumpe) kan overstige 150–180 °C. Standard blødt kobberrør eller plastrør (PEX, PPR) er ikke designet til disse forhold. Almindeligvis anvendes:
- Hårdt kobber R220 (Ø 15 mm eller 18 mm) loddet (ikke presset, eller kun med fittings certificeret til glycol og høje temperaturer)
- Rustfrit bølgerør – fleksibelt, modstandsdygtigt over for høje temperaturer, lettere at installere i begrænsede rum
- Præisolerede dobbelt rør – ideel til lange strækninger udendørs eller gennem ikke-opvarmede rum
Til solinstallation er et rustfrit rør i gummibeklædning dobbelt med kabel (2× Ø 16, 10 m) en meget praktisk løsning. Denne løsning kombinerer begge primære kanaler (udløb + retur) i en pakke med gummibeklædning, der er modstandsdygtig over for UV-stråling, og indeholder samtidig et kabel til kollektorens temperaturføler. Dette forenkler installationen betydeligt og eliminerer behovet for separat at løse beskyttelsen af følerkablet på ruten fra taget.
Rørføring – hvorfor og hvordan
Solrør udendørs skal isoleres med materiale, der er modstandsdygtigt over for UV-stråling, temperaturer på mindst 150 °C og mekanisk belastning. Gummibeklædning (f.eks. Armaflex HT, Aeroflex) opfylder disse krav – standard PE-isolering er ikke egnet til solrør udendørs, da det revner ved langvarig solpåvirkning. Minimum isoleringstykkelse er 19 mm til rør op til Ø 18 mm, i koldere områder anbefaler jeg 25 mm.
Rør indendørs (fra indgangen til bygningen til pumpeenheden og tanken) kan isoleres med almindelig EPDM-isolering, men varmebestandigheden skal stadig være mindst 100 °C. Pakninger, lim til isolering og tape – alt skal være certificeret til dette temperaturområde.
Gennemføringer gennem tag og vægge
Enhver gennemføring gennem tagkonstruktionen er et potentielt lækagepunkt. På markedet findes gummipakninger – såkaldte "manchetter" eller solcelle-gennemføringer – som påføres på røret før selve rørføringen og tætner gennemføringsstedet. Forankring af gennemføringen skal være vandtæt og holdbar. Undlad at forsegle gennemføringen med fugemasse eller silikone – disse materialer ældes dårligt ved temperaturudsving.
Gennemføring gennem væggen til fyrrummet tætnes med mineraluld og permanent elastisk fugemasse (ikke akrylfugemasse). Røret må ikke fastgøres stift ved gennemføringen – det skal kunne udvide sig termisk (ca. 1,2 mm/m rør ved Δt = 100 °C for kobber).
Installation af pumpeenhed og ekspansionsbeholder
Pumpeenheden er hjertet i systemet. Den indeholder en cirkulationspumpe, flowregulator (flowmåler), sikkerhedsventil, kugleventiler til service, en udlufter og tilslutning til ekspansionsbeholderen. I moderne enheder er regulatoren direkte integreret i huset.
Et godt eksempel fra praksis er IVAR.SOLAR K solpumpeenhed med IVAR.SOLAR IMTDC regulering. Det er en kompakt enhed med integreret differentialregulering, der styrer pumpen på baggrund af temperaturforskellen mellem kollektoren og tanken. IMTDC-regulatoren giver dig mulighed for at indstille ΔT-værdier for start (typisk 6–10 °C) og stop (typisk 3–4 °C), hvilket er grundlaget for et korrekt fungerende system.
Placering af pumpeenheden
Pumpeenheden placeres:
- Altid på returlinjen (den kolde side set fra solfangeren, den varme side set fra varmtvandsbeholderen) – således arbejder pumpen ikke med de højeste temperaturer og har en længere levetid
- Så tæt på varmtvandsbeholderen som muligt, så returløbet er kort
- På en let tilgængelig placering for service – ikke bag varmtvandsbeholderen, ikke under loftet uden stige
- Pumpens aksel altid i vandret position (pumper med våd rotor er ikke beregnet til drift med vertikal aksel)
Ekspansionsbeholderen
Ekspansionsbeholderen er et sikkerhedselement – den opsamler den volumen af væske, der dannes ved termisk udvidelse af glykol/vand-blandingen ved opvarmning. Volumenet af ekspansionsbeholderen beregnes ud fra systemets væskemængde (rørmængde + varmevekslervolumen i beholderen + solfangerens volumen) og det maksimale driftstryk. For et typisk 2-solfanger-system med ca. 15–20 m rør, er en ekspansionsbeholder på 8–12 liter passende.
Fortrykket af nitrogen i ekspansionsbeholderen (indstilles før påfyldning!) skal svare til det hydrostatiske tryk fra højden mellem beholderens placering og systemets højeste punkt (solfangerne). Simpel beregning: højde h [m] × 0,1 = tryk [bar]. Hvis højden fra beholderen til solfangeren er 8 m, er fortrykket 0,8 bar. I praksis rundes der op til 1,0 bar og tilføjes en sikkerhedsmargen på 0,2–0,3 bar, dvs. fortryk = 1,0–1,1 bar.
Tilslutning til varmtvandsbeholder – solvarmeveksler og sekundær kreds
En varmtvandsbeholder til solvarmeanlæg adskiller sig fra en almindelig kedel ved at have en ekstra varmeveksler (slange eller mantelvarmeveksler) i bunden af beholderen. Denne varmeveksler danner forbindelsen mellem den primære solkreds (glykol) og den sekundære kreds (brugsvand). De to kredse er hydraulisk adskilte – glykol må aldrig blandes med brugsvand.
Tilslutningen er simpel, men rækkefølgen af tilslutningerne er vigtig:
- Udløbet (varmt medie fra solfangeren) går til den nederste indgang på varmeveksleren i beholderen – dvs. det varme medie kommer ind fra neden og op og opvarmer vandet i beholderen fra bunden
- Returen (afkølet medie) går fra den øverste udgang på varmeveksleren tilbage til pumpeenheden (returlinjen)
Dette modstrømsprincip (varmt medie nedefra, koldt medie ovenfra) maksimerer varmeudvekslingen.
Temperaturfølere – korrekt placering er grundlaget for reguleringen
Solvarmereguleringen sammenligner temperaturen på solfangeren (T1) med temperaturen i varmtvandsbeholderen (T2). Uden en korrekt placeret og funktionel temperaturføler ved systemet ikke, hvornår pumpen skal startes eller stoppes. Temperaturføleren på solfangeren (T1) er normalt placeret i en fordybning på absorberen – denne placering er specifik for hver type solfanger og er bestemt af producenten.
Temperaturføleren i varmtvandsbeholderen (T2) placeres i en fordybning på beholderen. Den korrekte højde er den nederste tredjedel af beholderen, så reguleringen reagerer på den faktiske temperatur af det kolde vand (ikke på det varme lag øverst). Egnede modeller er f.eks. temperaturføler til fordybning 180 °C; kabel 2 m eller til mindre krævende applikationer føler til fordybning – PVC-kabel 4 m; 95 °C. Vær opmærksom ved valg af temperaturføler til beholderen: en føler med en maksimal temperatur på 95 °C er kun egnet til beholderen, ikke til solfangeren (hvor temperaturerne ved stagnation overstiger 150 °C).
Kablet til temperaturføleren T1 (solfanger) føres langs solvarmerørene – ved brug af præisolerede dobbelt rør med kabel er kablet til temperaturføleren integreret og beskyttet af isoleringen. Kablet til temperaturføleren T2 (varmtvandsbeholder) er kort og føres direkte til regulatoren i pumpeenheden.
Påfyldning, udluftning og trykprøve
Dette er fasen, hvor de fleste problemer opstår – og hvis det ikke udføres korrekt, kan problemerne dukke op igen om en sæson. Fremgangsmåden er som følger:
Forberedelse af glycolblanding
Den primære kreds fyldes med en blanding af propylenglycol og vand (aldrig ethylenglycol, da det er giftigt og uegnet til solenergisystemer med risiko for kontakt med drikkevand). Forholdet afhænger af den ønskede frostsikkerhed:
- 40 % glycol / 60 % vand → beskyttelse ned til -25 °C (typisk dansk vinter)
- 50 % glycol / 50 % vand → beskyttelse ned til -35 °C (bjergområder)
Blandingen forberedes på forhånd i en beholder. Vi fylder aldrig systemet med rent vand – hvis der opstår uplanlagt stagnation, vil vandet koge over, og rørsystemet vil blive udsat for temperaturer, som vand ikke kan klare.
Påfyldningsudstyr
Til påfyldning af solenergisystemet bruges en membran-trykpumpe (manuel eller elektrisk) med et manometer. Fremgangsmåde:
- Luk alle udluftningsventiler og bundventiler
- Tilslut pumpen til påfyldningshanen (normalt på undersiden af pumpeenheden)
- Åbn kugleventilen på udgangen af pumpeenheden i retning mod kollektoren
- Pump langsomt – systemet fyldes fra bund til top, så luften kan stige op til det højeste punkt (kollektoren)
- Åbn gradvist udluftningen på det højeste punkt (normalt på kollektoren eller på udluftningsventilen ved kollektoren) – indtil der løber væske uden bobler
- Trykprøve: pump systemet op til 1,5 gange driftstrykket (hvis driftstrykket er 3 bar, er prøven på 4,5 bar), lad det stå i 30 minutter – trykket må ikke falde
- Sænk trykket til driftstrykket (typisk 2,5–3 bar ved koldt)
Luft i systemet er den hyppigste årsag til svag eller ujævn strømning efter opstart. Hvis pumpen kører efter påfyldning, men strømningen er lav eller nul, skyldes det sandsynligvis en luftlomme i systemet. Mere om det i artiklen Blokeret eller svagtpumpende solvarmeanlæg – årsager og løsninger.
Første opstart og indstilling af regulatoren
Efter påfyldning og trykprøve følger den første opstart. Det er her, du ser, om alt fungerer korrekt:
- Tænd pumpeenheden manuelt (bypass af regulatoren) og overvåg flowet på flowmåleren – ved korrekt dimensionering bør det være 60–120 l/time for et 2-kollektorsystem
- Reguler flowet med spjældventilen på pumpeenheden – for højt flow sænker udløbstemperaturen, for lavt flow øger temperaturen, men reducerer mængden af overført varme
- Indstil parametrene for regulatoren: ΔT start 6–8 °C, ΔT stop 3–4 °C, maksimal temperatur på beholderen 60–65 °C (for at undgå legionella skal den varmes op til 65 °C mindst én gang om måneden)
- Kontroller alle samlinger for lækager – efter opvarmning af systemet på den første solskinsdag kan samlingerne bevæge sig lidt
Elektrisk tilslutning af regulatoren og sensorerne
Den elektriske tilslutning skal være i overensstemmelse med producentens anvisninger for regulatoren. Grundlæggende regler:
- Regulatoren forsynes fra 230 V/50 Hz – fase, nul, beskyttelsesleder (PE)
- Pumpen er tilsluttet via regulatorens relæ – aldrig direkte til nettet
- Sensorernes kabler er lavspændingskabler (typisk NTC termistor, modstand 10 kΩ ved 25 °C) – de føres separat fra strømførende ledninger, maksimal kabellængde for sensoren er normalt 30 m uden forstærker
- Kablet til kollektorsensoren må ikke føres i samme kabelbakke som strømførende rør – varmeafgivelsen fra rørene kan beskadige kablet
- Alle udendørs samlinger skal have en tæthedsgrad på mindst IP54
Typiske fejl fra praksis – hvad du skal undgå
Gennem årene med installationer gentager visse fejl sig. Her er de mest almindelige:
- Sikkerhedsventilen er monteret forkert – sikkerhedsventilen på den primære kreds skal kunne lede væske væk. Hvis afløbsrøret fra sikkerhedsventilen føres ned og er lukket, kan der opstå farlig sprøjtning af varm glycol, hvis den åbnes.
- Beholderens sensor er placeret for højt – sensoren måler temperaturen på det øverste varme lag og regulatoren "tror", at beholderen er varm, selvom det meste af vandet stadig er koldt. Systemet slukker tidligt og energibalancen er lav.
- Forkert fortryk på ekspansionsbeholderen – hvis fortrykket er for lavt, er membranen i beholderen konstant komprimeret og beholderen udfører kun sin funktion delvist. Ved termisk udvidelse åbner sikkerhedsventilen tidligere end den skal, og systemet mister væske.
- Rørisolering er skåret over ved gennemføring – ved gennemføringer gennem konstruktioner skæres isoleringen ofte over eller presses sammen. Dette sted kondenserer fugt og korroderer.
- Kollektorer er forbundet i serie med 3+ stykker – ved serieforbindelse af tre eller flere kollektorer er temperaturforskellen mellem den første og den sidste kollektor for stor, hvilket reducerer den samlede ydeevne. Den anbefalede grænse for serieforbindelse er 2 kollektorer.
- Beholder uden magnetisk anode – solvarmebeholdere arbejder med højere temperaturer end en almindelig vandvarmer. Uden en funktionel anode reduceres dens levetid dramatisk. Anoden skal kontrolleres hvert 2. år.
Endelig kontrol og overdragelse af systemet
Før du overdrager systemet til kunden, skal du udarbejde en overdragelsesprotokol, hvor du registrerer:
- Trykket i systemet ved koldt (f.eks. 2,5 bar)
- Fortrykket på ekspansionsbeholderen (f.eks. 1,1 bar)
- Type og koncentration af frostvæske (f.eks. propylenglycol 40 %, beskyttelse ned til -25 °C)
- Indstillinger for regulatoren (ΔT start, ΔT stop, maksimal temperatur på beholderen)
- Indstillet flow (l/time)
- Fabriksnumre på pumpeenheden, beholderen og kollektorerne
- Installationsdato og dato for første planlagte kontrol
Kunden skal informeres om, hvordan systemet fungerer, hvordan man genkender en normal tilstand fra en fejl, og hvornår man skal kontakte service. God læsning for kunden er artiklen Vedligeholdelse og service af solenergisystemet – hvad du skal kontrollere hvert år.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Skal jeg have en byggetilladelse til et solenergisystem?
I de fleste tilfælde nej. Montering af solfangere på et parcelhus falder ifølge dansk bygningslov (lov nr. 50/1976 med senere ændringer) ind under anmeldelsespligtige byggearbejder eller kræver slet ikke en anmeldelse, såfremt solfangerne ikke overstiger tagets areal, ændrer tagets form og er placeret i overensstemmelse med lokalplanen. De specifikke betingelser kan variere afhængigt af kommune og lokalitet (bevaringsområde). Inden du påbegynder monteringen skal du altid tjekke situationen på den lokale bygningsmyndighed.
Hvor lang tid tager det at installere et solenergisystem på et almindeligt parcelhus?
Et erfarent to-mands hold kan installere et 2-kollektor system med en simpel beholder på 1-2 arbejdsdage. Første dag: montering af kollektorer, føring af rør, placering af beholder og pumpeenhed. Anden dag: elektrisk tilslutning, påfyldning, trykprøve, indstilling og opstart. Mere komplicerede rørføringer, flere kollektorer eller ombygning af en eksisterende fyrrum kan forlænge tiden.
Hvad sker der med solenergisystemet om vinteren, når det er frost?
Et korrekt dimensioneret og fyldt system med en propylenglycol-vandblanding (min. 40 % glycol) klarer uden problemer typiske danske vintre. Kollektorerne er ikke følsomme over for frost – glasdækket tåler mekanisk belastning. Problemet opstår kun, hvis systemet har mistet væske (f.eks. på grund af en lækage) og kun indeholder luft og rester af vand. Derfor er det vigtigt at kontrollere trykket og glykolkoncentrationen årligt.
Kan jeg tilslutte solenergisystemet til opvarmning, ikke kun til varmt vand?
Ja, men det er en væsentligt mere kompleks installation. Et solenergisystem til understøttelse af opvarmning kræver flere kollektorer (min. 6-10 m²), en stor kombinationsbeholder (bufferbeholder 500-1000 l), korrekt hydraulisk forbindelse til varmekilden (kedel, varmepumpe) og en mere intelligent regulator. Denne applikation giver kun mening i godt isolerede huse med gulvvarme (lav afgivelsestemperatur). Mere information findes i artiklen Sådan vælger du et solenergisystem til varmt vand til et parcelhus.
Hvor længe holder frostvæsken i et solfangeranlæg?
Propylenglykol nedbrydes over tid på grund af høje temperaturer og oxidation. I solfangeranlæg, hvor temperaturen kan nå op på 150–180 °C ved stagnation, bør væsken kontrolleres hvert 2. år og udskiftes hvert 4–6 år, eller tidligere hvis pH-værdien falder under 7 (væsken bliver sur og begynder at korrodere metaldele). Kontrollen foretages med et refraktometer (måling af koncentration = frostsikkerhed) og en pH-teststrimmel. Du kan læse mere om dette i artiklen Vedligeholdelse og service af solfangeranlægget – hvad skal du tjekke hvert år.
Er der forskel på montering af flade og rørformede solfangere?
Ja, det er der. Flade solfangere monteres som en samlet enhed – de er tungere og mere omfangsrige, men nemmere at tilslutte hydraulisk (tilslutning på siderne). Rørformede vakuumsolfangere monteres rør for rør – rammen er relativt let, og rørene monteres separat, hvilket gør håndteringen på taget lettere, men selve tilslutningen kan være mere kompliceret. Ved en flad solfanger, som f.eks. IVAR.SOLAR 210 M5, er monteringsprocessen standardiseret, og de fleste montører har mere erfaring med den. Du kan finde en sammenligning af de to typer i artiklen Flad vs. rørformet solfanger – en sammenligning af typer til danske forhold.
Konklusion
Montering af et solfangeranlæg er et teknisk krævende arbejde, der kræver forberedelse, det rigtige materiale og overholdelse af en præcis procedure. Hver fase – fra fastgørelse af solfangerne til taget, gennem føring af isoleret rørføring, installation af pumpeenheden, korrekt placering af sensorer, til påfyldning og indstilling af styringen – har sine regler og hyppige fejl. Det er godt at vide, at hvis systemet er korrekt designet og installeret, vil det fungere pålideligt i årtier med minimal vedligeholdelse. Den første årlige kontrol efter sæsonen vil vise dig, om alt er i orden – og fra det tidspunkt vil dine solfangere stille og roligt og pålideligt gøre det, de skal: omdanne solens stråler til varmt vand.
Har du et spørgsmål om dette emne?
Er du i tvivl eller har du en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.
