Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Ofte stillede spørgsmål om termostater og fyrrumstyring

Hyppige spørgsmål om termostater og styring af fyrrum – en omfattende guide til husejere og teknikere

Styring af fyrrum er et emne, hvor mange husejere støder på en masse uklarheder. Uanset om du står over for den første installation, udskiftning af en gammel styring, eller bare ønsker at forstå, hvorfor din kedel varmer mere end nødvendigt – vil nedenstående artikel besvare de mest almindelige spørgsmål, vi møder i praksis. Vi har forsøgt at dække reelle situationer fra konkrete kunder, ikke kun teoretiske scenarier fra kataloger.

1. Hvad gør en fyrrumsstyring egentlig – og hvorfor er en rumtermostat ikke nok?

Dette er det første spørgsmål, der skal besvares, fordi mange kunder tror, at en rumtermostat og en fyrrumsstyring er det samme. Det er de ikke.

En rumtermostat måler temperaturen i et enkelt rum og tænder eller slukker for kedlen (eller pumpe) på baggrund af dette. Det er en simpel to-positions styring: enten varmer den, eller også gør den ikke. Resultatet er funktionelt, men ikke effektivt – kedlen arbejder i store ryk, temperaturen i huset svinger, der spildes unødig energi, og kedlen får en kortere levetid på grund af det store antal tænd- og slukninger (såkaldt taktning).

En fyrrumsstyring er et mere komplekst system, der håndterer flere ting på én gang: den styrer temperaturen på varmt vandet, betjener cirkulationspumpen, kan arbejde med en udendørs temperaturføler (vejrkompensering) og i nogle varianter også med forberedelse af varmt brugsvand. Det betyder, at kedlen kører mere jævnt, temperatursvingningerne er mindre, og det samlede gasforbrug (eller andet brændstof) er lavere.

I praksis: hos en kunde med et familiehus på 150 m² så vi en forskel i gasforbruget på omkring 12–18 % efter at have udskiftet en simpel rumtermostat med en styring med vejrkompenserende føler. Tallet afhænger af den specifikke situation, husets isolering og indstillingerne, men besparelsen er reel.

Simpel termostat vs. fyrrumsstyring Rumtermostat TIL/FRA – måler 1 rum – tænder/slukker for kedlen – taktning af kedlen – højere forbrug simpel, billig Fyrrumsstyring PWM / vejrkompensering – udendørs føler – styrer pumpe – modulering af kedlen – lavere forbrug kompleks, effektiv →

Du kan finde en mere detaljeret sammenligning i artiklen Rumtermostat vs. fyrrumsstyring – hvilken løsning er bedst til mit hus, hvor vi gennemgår specifikke kandidater til begge løsninger.

2. Hvilke typer af styringer findes der, og hvordan vælger man?

Når du skal vælge en styring til dit fyrrum, støder du i princippet på flere grundlæggende typer, der adskiller sig i funktioner, pris og egnethed til den specifikke situation:

Simple rumtermostater

Den billigste løsning. Måler temperaturen i rummet og giver et signal til kedlen via en tør kontakt (relæ). Velegnet til mindre ejendomme, hvor du ikke ønsker at investere i en mere kompleks styring, og hvor du er tilfreds med en stabil rumtemperatur uden vejrkompensering. Et eksempel er Elektrisk termostat ADEX TTUV – en solid, simpel enhed, der er velegnet til steder, hvor du har brug for en pålidelig og problemfri regulering uden unødvendige funktioner.

Fyrrumsstyringer med pumpe

Styringer designet specifikt til fyrrum, hvor du vil styre ikke kun kedlen, men også en eller flere pumper. Et eksempel er Regulering Adex midi – en kompakt enhed designet til mindre fyrrum, hvor du har brug for at styre cirkulationspumpen og eventuelt beskytte kedlen mod kondensering (beskyttelse via kedlens føler).

Styringer med vejrkompenserende funktion

Her kommer vi til et andet niveau – styringen arbejder med en udendørs temperaturføler og justerer automatisk temperaturen på varmt vandet efter, hvor koldt det er udenfor. Når det er -10 °C udenfor, er varmt vandet f.eks. 70 °C; når det er +5 °C, er 50 °C nok. Kedlen kører altså ikke hele tiden på fuld styrke, men modulerer efter behov. Et eksempel er Regulering ADEX Comfort 6 – en af de mere omfattende styringer til fyrrum, der kan håndtere styring af kedlen, cirkulationspumper og varmt brugsvand, med mulighed for tilslutning af en udendørs føler.

Kombinerede styringer til mere komplekse systemer

I huse med flere kredsløb (fjernevarme + gulvvarme + varmt brugsvand + solvarme) har du brug for en styring, der kan koordinere alle disse kredsløb. Her er f.eks. Regulering Adex Comfort R velegnet, designet til mere komplekse systemer med flere pumper og kredsløb.

Hvis du ønsker en systematisk vejledning til, hvordan du finder rundt i det før køb, kan du også se artiklen Sådan vælger du en styring til dit fyrrum – hvad skal du fokusere på før køb.

3. Hvad er vejrkompensering, og er det virkelig det værd?

Vejrkompensering er et princip, hvor styringen beregner den ønskede temperatur på varmt vandet på baggrund af udendørstemperaturen ved hjælp af en såkaldt varmekurve (også kaldet vejrkompenserende kurve eller heating curve). Det er en matematisk sammenhæng mellem udendørstemperaturen og den nødvendige temperatur på varmt vandet til den pågældende bygning.

Indstillingen af kurven afhænger af din ejendoms karakteristika – varmetab, type af varmesystem (radiatorer vs. gulvvarme), konstruktion af bygningens skal osv. Et ældre, dårligt isoleret hus har brug for en stejl kurve (mere varme selv ved let frost), et godt isoleret nybyggeri kan have en fladere kurve.

Vejrkompenserende kurve – eksempel 80°C 65°C 50°C 35°C Vandtemperatur -15°C -10°C -5°C 0°C +5°C Udendørstemperatur gammelt hus nybyggeri

Er det fordelagtigt med vejrkompensering? I de fleste tilfælde ja – især for huse med radiatorer (varmt vand 55–80 °C) eller til gulvvarme, hvor vandtemperaturen er lavere (30–45 °C). I begge tilfælde forhindrer vejrkompensering, at kedlen unødigt opvarmer vandet til det maksimale på mildt kolde dage.

En udendørsføler er en nøglekomponent – uden den fungerer vejrkompenseringen ikke. Til montering anbefaler vi at placere føleren på en nord- eller nordvestvendt væg, i en højde på ca. 2–3 meter, uden for rækkevidde af sol, frost eller udtræk af luft. Et godt produkt er f.eks. ADEX B udendørsføler, som er designet specifikt til ADEX-reguleringer.

Du kan finde mere information om vejrkompensering i artiklen Vejrkompenseret regulering – hvordan det fungerer og hvornår det er værd at investere i.

4. Kan jeg selv installere reguleringen, eller skal jeg have fat i en elektriker?

Det er et spørgsmål, hvor det er vigtigt at være ærlig. Det afhænger af den specifikke enhed og konfigurationen af fyrrummet.

Hvad en handy gør-det-selv’er kan klare:

  • Udskiftning af en simpel rumtermostat med en ny – hvis det er den samme type tilslutning (strømforsyning 230V eller batteridrevet, 2-leder styring), skal du blot følge farvekoden for ledningerne.
  • Tilslutning af en udendørs temperaturføler – det er som regel et lavspændingssignal (2 ledninger, polariteten er normalt ligegyldig), du skal bare føre kablet til reguleringen.
  • Indstilling af reguleringens parametre – efter installationen kan teknikeren eller en dygtig ejer selv indstille den vejrkompenserende kurve, temperaturgrænser og tidsplaner.

Hvad der kræver en professionel (elektriker eller servicetekniker):

  • Enhver tilslutning til nettet på 230V eller 400V (strømforsyning til reguleringen, tilslutning af pumper, kedel).
  • Installation af en ny regulering med flere udgange, hvor ledningerne i fyrrummet skal omfordeles.
  • Tilslutning af systemer med kedelmodulation via OpenTherm eller 0–10V signal – her er det vigtigt at følge protokollen nøjagtigt, ellers risikerer du at beskadige kedlen.
  • Eftersyn af den elektriske installation i fyrrummet (kræves af forsikringsselskabet i tilfælde af en skade).

Fra praksis: den mest almindelige fejl, vi ser ved gør-det-selv-installationer, er at bytte om på udgangen til kedlen og udgangen til pumpen. Resultat: pumpen kører konstant (selv når kedlen er slukket), eller omvendt – kedlen varmer op, men vandet cirkulerer ikke. Begge tilstande er farlige eller fører til kedelnedbrud ved længere tids brug.

Du kan finde trin-for-trin installationsvejledning i artiklen Montering af fyrrummets regulering trin for trin – hvad kan jeg klare selv, og hvad skal jeg have hjælp til?.

5. Hvorfor kører min pumpe konstant, selvom kedlen er slukket?

En af de mest almindelige klager. Der kan være flere årsager:

Fejl i reguleringens tilslutning

Hvis udgangen til pumpen er direkte forbundet til fasen (permanent strømforsynet) og ikke via reguleringens udgangsrelæ – kører pumpen konstant, uanset reguleringens instruktioner. Du skal kontrollere ledningsdiagrammet og sikre dig, at pumpens strømforsyning går gennem reguleringen, ikke uden om.

Efterkørselsfunktion for pumpen

Moderne reguleringer har en funktion kaldet efterkørselsfunktion for pumpen – efter at kedlen er slukket, lader den pumpen køre i 2–10 minutter for at fjerne den resterende varme fra kedlen og forhindre lokal overophedning. Dette er en normal funktion, ikke en fejl. Men hvis pumpen kører i snesevis af minutter eller timer efter at kedlen er slukket – er der noget galt.

Fejl i reguleringens udgangsrelæ

Udgangsrelæet kan hænge fast i "tændt" position – i så fald reagerer reguleringen ikke på kommandoen om at slukke pumpen. I så fald skal reguleringen udskiftes eller repareres.

Ekstern bypass

Nogle gange overser teknikere en bypass af pumpen under servicearbejde for at kontrollere funktionaliteten og glemmer at fjerne bypassen. Kontroller distributionsboksen i fyrrummet for at se, om pumpens ledninger er direkte forbundet til fasen.

Du kan finde flere lignende situationer i artiklen Almindelige fejl i fyrrummets reguleringer – pumpen virker ikke, fejl i føleren, termostaten reagerer ikke.

Skema over tilslutning: regulering → kedel → pumpe REGULERING udgang KEDEL udgang PUMPE indgang FØLER KEDEL tør kontakt PUMPE 230V / relæ UDENDØRS FØLER

6. Hvordan fungerer pumpebeskyttelse, og hvorfor er det vigtigt?

Cirkulationspumper lider under lange pauser (sommer måneder) af et typisk problem – fastlåsning af rotoren. Mineralaflejringer sætter sig på spindlen, og efter lang tids inaktivitet kan pumpen simpelthen ikke starte. Resultat: pumpen brummer, men vandet flyder ikke. Eller – i værste fald – en brændt motor.

Pumpebeskyttelsesfunktionen (Anti-seize eller Pump protection) er en standardfunktion i moderne fyrrummets reguleringer. Reguleringen starter pumpen kortvarigt en gang om den indstillede tid (normalt en gang hver 24 timer eller en gang hver 48 timer) – kun i et par sekunder til minutter – for at holde rotoren i bevægelse. Denne funktion kan være aktiv selv om sommeren, når varmen ikke er i drift.

Når du indstiller reguleringen, skal du altid kontrollere, at denne beskyttelse er aktiveret. Ved ADEX-reguleringer (f.eks. Adex Comfort 6 eller Adex Comfort R) er denne funktion normalt en del af standardindstillingen og er blot et spørgsmål om at konfigurere parameteren i menuen.

7. Hvorfor takturerer min kedel (tænder og slukker hele tiden), og hvordan stopper jeg det?

  • Sliter unødvendig på havarisikringstermostater, gasventiler og tændelementet i kedlen.
  • Hver opstart af kedlen er energineffektiv – kedlen bruger mere gas til at varme op end ved kontinuerlig drift.
  • Forkorter kedlens levetid – producenterne angiver et maksimalt antal opstarter (f.eks. 10.000 cyklusser om året). Ved taktning nås denne grænse mange gange hurtigere.

Årsager til taktning:

  • For lille hysteres på termostaten – hvis den er indstillet til 0,5 °C og kedlen hurtigt varmer en lille mængde vand op, overskrider og underskrider den konstant grænsen. Løsningen er at indstille hysteresen til 2–3 °C.
  • Overdimensioneret kedel – hvis kedlen er for kraftig i forhold til husets varmetab, opnås der aldrig en lang cyklus. Løsningen er modulering (hvis kedlen understøtter det) eller vejrkompenseret styring, som sænker den ønskede vandtemperatur.
  • Forkert indstilling af den vejrkompenserede kurve – en for høj kurve fører til hurtig opnåelse af temperaturen og taktning.

8. Hvad er beskyttelsesfunktioner i kedelstyringen, og hvorfor er det værd at have dem?

Moderne kedelstyringer indeholder flere beskyttelsesfunktioner, der beskytter udstyret mod skader eller ineffektiv drift:

Beskyttelse mod kondens (beskyttelse af kedellegemet)

Når koldt vand fra et koldt system returneres til kedlen (f.eks. efter en lang pause), kan vanddamp fra røggasserne kondensere i kedellegemet. Denne kondens er aggressiv – den forårsager korrosion af støbejern eller stållegemet. Styringen beskytter kedlen ved at blande returvandet med udløbet via en bypass, når returtemperaturen er lav (under den indstillede grænse, f.eks. 45–55 °C), indtil systemet er tilstrækkeligt opvarmet.

Beskyttelse mod overophedning

Hvis temperaturen på kedelvandet overstiger den indstillede maksimumsgrænse (f.eks. 85 °C), slukker styringen for kedlen uanset andre instruktioner. Dette er en sikkerhedsfunktion, ikke en fejl.

Frostsikring

Ved et fald i temperaturen i fyrrummet (eller udendørs) under den indstillede grænse (f.eks. +5 °C) starter styringen automatisk kedlen og pumpen for at forhindre, at vandet i rørene fryser. Denne funktion er uundværlig i sommerhuse og ejendomme, hvor opvarmningen ikke er i fuld drift om vinteren.

9. Hvordan placeres udendørs temperatursensor korrekt?

Placeringen af den udendørs temperatursensor påvirker i høj grad nøjagtigheden af den vejrkompenserede styring. En forkert placeret sensor kan få styringen til at reagere på sol, udstødning fra ventilation eller varme, der slipper fra bygningen – og resultaterne er derefter forvrængede.

Retningslinjer for korrekt placering:

  • Orientering: Nord eller nordvest side af bygningen – uden for rækkevidde af direkte sollys på noget tidspunkt af året.
  • Højde: 2 til 3 meter over terrænet – uden for rækkevidde af sne, is, men også varme, der udstråles fra jorden.
  • Aftand fra vinduer og døre: Mindst 1–1,5 meter, så sensoren ikke fanger varme fra interiøret.
  • Væk fra udstødning: Må ikke være inden for rækkevidde af udstødning fra emhætter, vandvarmere, fyrrum.
  • Beskyttelse mod stærk vind: Sensoren skal være på et let beskyttet sted, ikke på et hjørne af bygningen, der er direkte udsat for vinden – vinden forstyrrer målingen.

Kablet fra sensoren anbefales at føres gennem en solid beskyttelse eller en plastkanal for at beskytte det mod UV-stråling og fysisk beskadigelse. Kabellængden ved almindelige styringer kan være 10–30 meter uden problemer, ved længere afstande skal der bruges et afskærmet kabel eller øges diameteren.

Du finder mere detaljerede oplysninger om placering af sensorer i artiklen Ekstern termostat på rør – hvordan placeres og indstilles sensoren korrekt.

Korrekt placering af udendørs sensor SYD/SYD-ØST ikke her! ✓ NORD 2–3 m højde KORREKT terræn / jordniveau

10. Hvad er forskellen på styring med pumpe og uden pumpe?

Kedelstyringer fås i to grundlæggende varianter med hensyn til pumpestyring:

Styring uden pumpestyring – styrer kun kedlen (giver den besked om at tænde/slukke), pumpen kører separat eller styres på anden måde (f.eks. direkte fra kedlen). Denne løsning er enklere og billigere, men mindre effektiv, da pumpen ofte kører, selvom kedlen ikke er tændt.

Styring med pumpestyring – har en separat udgang til pumpen (eller flere pumper ved mere komplekse systemer). Styringen koordinerer driften af kedlen og pumpen: tænder kedlen og pumpen korrekt efter hinanden (pumpen startes med en let forsinkelse efter kedlen for ikke at sende koldt vand ind i kedlen for hurtigt) og lader pumpen køre efter slukning af kedlen på grund af efterløb.

Til nybyggeri og renoveringer anbefaler vi altid styring med pumpestyring – prisforskellen er minimal, men fordelene er mærkbare. Du kan finde mere om dette emne i artiklen Kedelstyring med pumpe eller uden – hvad er forskellen, og hvad har jeg brug for.

11. Kan jeg bruge kedelstyring til gulvvarme?

Ja, men med forbehold. Gulvvarme fungerer med en lav temperatur på varmtvandet – typisk 30–45 °C, i nogle systemer op til 55 °C. Almindelige radiatorsystemer fungerer med 55–80 °C. Hvis du har begge kredsløb på samme tid (f.eks. radiatorer i stueetagen og gulvvarme i badeværelset), har du brug for en blandingsenhed (trevejsventil) på gulvvarmekredsløbet og en styring, der kan styre den.

En simpel styring til et enkelt kredsløb kan ikke klare dette – du har brug for en styring med flere udgange eller med understøttelse af en blandingsventil. Styringen skal også overholde den maksimale temperatur på gulvkredsløbet for at undgå at beskadige gulvbelægningen eller rørene.

12. Hvorfor reagerer termostaten med forsinkelse eller slet ikke?

Forsinket reaktion fra termostaten er en af de mest almindelige klager. I praksis har det normalt en af følgende årsager:

  • Termostaten er på et dårligt sted – hvis termostaten er placeret i et rum, der opvarmes anderledes (f.eks. tæt på en pejs, et tv, i køkkenet) – måler den en højere temperatur end resten af huset. Opvarmningen slukkes tidligere, og rummene forbliver kolde.
  • Stor termisk inerti i huset – massiv murværk eller lange rørledninger varmes op med forsinkelse. Termostaten reagerer korrekt, men systemet er langsomt. Løsning: Indstil termostaten til en lavere værdi og lad systemet køre længere, eller brug forvarmning (timer med en tidligere start).
  • Lavt batteri i en trådløs termostat – ved lav batterispænding sender trådløse termostater signalet uregelmæssigt eller slet ikke. Udskift batterierne, og problemet forsvinder.
  • Forstyrrelse af det trådløse signal – tykke vægge, metalkonstruktioner, andre trådløse enheder kan forstyrre kommunikationen. Løsning: Flyt modtageren tættere på termostaten eller brug en signalforstærker.

13. Hvordan vedligeholder og kalibrerer du din termostat, så den holder længst muligt?

Termostater og styringer er elektroniske apparater, der ikke kræver meget vedligeholdelse – men de kan ikke klare sig helt uden omhu.

Grundlæggende regelmæssig vedligeholdelse:

  • Én gang om året – visuel kontrol af klemmer og ledninger – kig efter løse forbindelser, tegn på korrosion, beskadiget isolering.
  • Kontroller og udskift eventuelt batterierne i trådløse enheder – hellere forebyggende hvert år, end at vente på et nedbrud.
  • Rengør termostatens overflade – støv på sensoren påvirker temperaturmålingen. En blød børste eller trykluft.
  • Kontroller nøjagtigheden af temperaturmålingen – hold et kalibreret termometer (f.eks. laboratorietemperatur) op mod termostaten og sammenlign værdien. De fleste styringer tillader et offset (forskydning) i indstillingerne, hvis afvigelsen er 1–3 °C.

Du kan finde mere information om dette emne i artiklen Vedligeholdelse og kalibrering af termostater og styringer – hvordan du forebygger fejl og forlænger levetiden.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Skal jeg udskifte hele ledningsnettet i fyrrummet, når jeg udskifter styringen?

Som regel ikke. Hvis du udskifter styringen med en ny fra samme producent eller med en kompatibel type, vil det eksisterende ledningsnet normalt forblive det samme. Problemet opstår, når du skifter til et andet antal udgange (f.eks. fra en styring med én pumpe til en styring med to), hvor du skal føre nye ledninger. Læs altid installationsdiagrammet for den nye styring og sammenlign det med den eksisterende situation, før du køber.

Hvorfor viser min styring en fejl på sensoren, selvom jeg lige har monteret den?

Den mest almindelige årsag er en afbrudt eller kortsluttet sensorledning. Kontroller hele ledningens længde, klemmerne på styringen og på sensoren. En anden årsag kan være omvendt polaritet (ved nogle sensortyper er tilslutningsretningen vigtig), eller en forkert sensortype – en ADEX-styring kræver en sensor, der er kompatibel med dens indgang (f.eks. Pt1000 eller NTC10k).

Hvad er levetiden for en fyrrumsstyring, og hvornår skal den udskiftes?

En kvalitetsstyring bør holde 10–20 år under normale forhold. Signaler om, at det er tid til at udskifte den: hyppige nedbrud, unøjagtig temperaturmåling uden kalibreret grundlag, slidte knapper eller utydelig skærm, fejl i relæer (pumpen eller kedlen reagerer ikke på kommandoen). Nogle gange kan det også betale sig at udskifte en styring, der stadig fungerer, men mangler vejrkompensering eller moderne sikkerhedsfunktioner – besparelsen på energien vil hurtigt tjene sig selv til.

Kan jeg tilslutte flere pumper til én styring?

Det afhænger af den specifikke styring. Simple styringer har én udgang til pumpen. Mere komplekse (f.eks. Adex Comfort R eller Adex Comfort 6) har flere udgange og kan styre centralvarme pumpen, varmvands pumpen og eventuelt et yderligere kredsløb. Kontroller altid udgangenes strømbelastning – de er normalt dimensioneret til 5–10A, hvilket er tilstrækkeligt til en almindelig cirkulationspumpe, men til mere kraftfulde pumper kan der være behov for en hjælpekontaktor.

Hvad betyder det, når styringen viser en „kedelfejl”, men kedlen er i orden?

Styringen viser normalt denne fejl, hvis kedlen ikke reagerer på dens kommando om at tænde inden for den forventede tid – det vil sige, at kedlen ikke modtager signalet, eller modtager det, men ikke bekræfter feedback (ved et digitalt OpenTherm-interface). De mest almindelige årsager: en afbrudt ledning mellem styringen og kedlen, dårlig kontakt i klemmerne, kedlen er i fejl (egen nødstopp), eller et inkompatibelt interface mellem styringen og kedlen. Kontroller først ledningen og kontroller derefter, om kedlen reagerer på en manuel test.

Er en trådløs styring mere pålidelig end en kablet?

En kablet løsning er generelt mere pålidelig og er ikke afhængig af batterier eller kvaliteten af radiosignalet. Trådløse termostater er fordelagtige, hvor det ikke er muligt at føre ledninger (historiske bygninger, lejeboliger, renoveringer uden nedrivning). Hvis du har mulighed for at føre et kabel, skal du altid prioritere en kablet forbindelse – færre potentielle fejlkilder og ingen omkostninger til batterier.

Konklusion – hvad du ikke må glemme ved styring af din kedel

Styring af din kedel er ikke bare en „termostat på væggen”. Det er hjertet i dit varmesystem, der koordinerer kedlen, pumperne, varmtvandsforberedelsen og udendørsforholdene. En korrekt valgt og indstillet styring sparer dig reelt penge på energien, forlænger kedlens levetid og sikrer komfort uden konstante indgreb.

Når du vælger en styring, skal du altid starte med at analysere systemet – hvor mange kredsløb du har, hvilken type kedel, om du ønsker vejrkompensering, og hvilke ledningsmuligheder du har. Sammenlign derefter de specifikke produkter. Hvis du har et standard enkeltkredsløb og leder efter en pålidelig simpel løsning, så kig på Adex midi styringen. Hvis du har brug for flere funktioner, herunder vejrkompensering og varmtvandsstyring, så vælg ADEX Comfort 6. Til mere komplekse systemer med flere kredsløb er der Adex Comfort R.

Og husk: selv den bedste styring fungerer kun så godt, som den er indstillet. Brug tid på at indstille de korrekte parametre (vejrkompenseringskurve, temperaturgrænser, hysteres, pumpe efterkørsel) – eller få en tekniker, der kender systemet, til at indstille den. En investering på et par timer i starten af sæsonen vil betale sig hver måned på din gasregning.

Har du et spørgsmål om dette emne?

Er du i tvivl eller har du en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.