katode

Katode er en elektrode i et elektrokemisk system eller et elektrisk kredsløb, som modtager elektroner under elektrokemiske reaktioner. I en elektrolysecelle eller en galvanisk celle er katoden det sted, hvor reduktionshalvreaktionen finder sted, altså hvor elektroner modtages.
I en elektrolysecelle, hvor der foregår elektrolyse, er katoden forbundet til spændingskildens negative pol. Når der sendes elektrisk strøm gennem elektrolytten, sker der reduktion ved katoden, hvilket betyder, at elektroderne modtager elektroner, og der foregår en kemisk reaktion. Ved katoden dannes der altså forbindelser eller reduktionsprodukter.
I en galvanisk celle, hvor der foregår en spontan elektrokemisk reaktion, er katoden det sted, hvor der foregår oxidation, hvilket betyder, at elektroderne afgiver elektroner til omgivelserne. Ved katoden sker der reduktion af produkter, der kommer fra anoden, og derved opretholdes den elektriske balance i systemet.
Katoden har negativ ladning i elektrokemiske systemer og er det sted, hvor den reaktion foregår, der sikrer elektronstrømmen. Den er en vigtig del af elektrokemiske processer og bruges i mange anvendelser, såsom elektrolyse, galvaniske elementer, akkumulatorer, elektrokemiske reaktorer og andet.
I elektrokemien betegner begrebet katode ( κάθοδος (kathodos), 'nedstigning' eller 'vejen ned') den elektrode, hvor reduktionen foregår. Når der påtrykkes en ydre spænding på elektroderne (ved elektrolyse), har katoden negativ ladning, i et elektrisk element positiv ladning.
I elektronikken møder man betegnelsen i komponenter som diode, elektronrør eller tyristor, hvor katoden normalt er elektroden med negativ spænding. I en halvlederdiode er katoden en halvleder af N-typen og er i lederetningen forbundet til den negative spænding.
Det modsatte af katoden er anoden.
