kondensering
Kondensering kan betyde:
- generelt: fortætning; sammentrykning
- i fysik:
- en proces, hvor et stof går fra gasfase til væskefase, se fortætning
- i bredere forstand: et stofs overgang til en "tættere" tilstand, altså fra gas til både fast og flydende form, eller fx inddampning af en opløsning ved fordampning af opløsningsmidlet
- i astronomi: fortætning af interstellart stof til en stjerne under påvirkning af egen tyngdekraft og strålingstrykket fra de omgivende stjerner, se kondensering (astronomi)
- i kemi: en reaktion, hvor der af flere monomerer dannes en polymer under fraspaltning af et simpelt stof (fx vand), se kondensationsreaktion
- i informatik: reorganisering af et bibliotek, hvor ugyldige programmer eller datafiler fysisk fjernes, se kondensering (informatik)
- i sprogvidenskab: fortætning af sætninger ved brug af en sætningsemne-konstruktion i stedet for en bisætning, se kondensering (sprogvidenskab)
Overgang fra gasform til væskeform • det er den modsatte proces af fordampning • sker ved dugpunktstemperaturen • kan ske ved afkøling af en gas, hvis gaspartiklerne er tilstrækkeligt tæt på hinanden, og hvis der er kondensationskerner til stede. • ved kondensering afgiver gassen varme til omgivelserne.
Princip
Kondensering er en metode til at fjerne opløsningsmiddeldampe fra en strøm af afgangsgas ved at sænke temperaturen til under dugpunktet. Afhængigt af temperaturområdet findes der forskellige kondenseringsmetoder:
- kondensering med kølemedie ned til en kondenseringstemperatur på 25 º C,
- kondensering med kølemiddel ned til en kondenseringstemperatur på 2 º C,
- kondensering med saltlage ned til en kondenseringstemperatur på –10 ºC,
- kondensering med ammoniaksaltlage ned til en kondenseringstemperatur på –40 ºC (ét trin) eller –60 ºC (to trin),
- kryogen kondensering ned til en kondenseringstemperatur på –120 ºC (i praksis ofte fra –40 til –80 ºC i kondenseringsanlægget),
- kondensering med lukket kredsløb af inert gas.
Kondensering sker ved direkte eller indirekte køling. Ved direkte køling er der direkte kontakt mellem gassen og kølevæsken, mens indirekte køling sker via en varmeveksler. Indirekte kondensering foretrækkes, fordi direkte kondensering kræver et ekstra separationstrin. Kondenseringssystemer varierer fra enkle, selvstændige kondensatorer til komplekse multikondensatorsystemer, der er projekteret med henblik på maksimal genvinding af energi og dampe.
Kondensering med lukket kredsløb af inert gas er beregnet til rensning af gasser med høj koncentration af dampe. En konstant mængde inert gas, normalt kvælstof, recirkuleres løbende gennem en opvarmnings- og kondenseringsenhed. En del af blandingen af kvælstof og damp ledes løbende ind i et behandlingsmodul, hvor en række varmevekslere køler og kondenserer dampene.
Kondensatorernes konstruktion og drift afhænger i høj grad af det kølemedie, der bruges i processen. I anlæg til kondensering med kølet væske bruges to typer varmevekslere:
Konventionel rørkedelvarmeveksler, som køles enten med vand eller med luft. Kondenseringens effektivitet kan øges ved totrinsdrift med vand i første trin og kølet væske (vand, saltlage osv.) som kølemedie i andet trin. Et totrinssystem består af følgende dele
- rekuperator, hvor strømmen af kølet, renset gas bruges som kølemiddel,
- køler til yderligere afkøling af gassen med en strøm af iskoldt vand eller kølet, renset luft,
- hovedkondensator,
- ventiler og rør.

