vand
Vand eller aqua (kemisk formel H2O, traditionelt kaldet dihydrogenoxid, nyere systematisk navn oxidan[1]) er en kemisk forbindelse af brint og ilt. Det er en grundlæggende forudsætning for liv på Jorden. Ved normal temperatur og tryk er det en farveløs, klar væske uden lugt og smag. I naturen forekommer det i tre tilstandsformer: fast (sne, is), flydende (vand) og gasformig (vanddamp).
Det er det mest udbredte stof på Jordens overflade. Det er en væsentlig bestanddel af biosfæren og har sammen med jorden altafgørende betydning for menneskehedens ernæring. Det udgør 70% af menneskekroppen og er uundværligt for planter og dyr.
- Det er en grundlæggende bestanddel af biomassen, det vigtigste middel til transport af næringsstoffer og til optagelse og udskillelse af dem.
- For planter er ikke kun den samlede mængde pr. år vigtig, men også forekomsten og fordelingen i vækstsæsonen i forhold til deres vækstfaser.
- For mange dyr er vand direkte deres levested
Vands struktur
- Vand er en kemisk forbindelse af to atomer brint (H) og ét atom ilt (O). Atomerne i vandmolekylet er bundet med en enkelt polær kovalent binding. Intermolekylære brintbindinger er årsag til f.eks. vands høje kogepunkt på 100 °C.
- I naturen forekommer vand i gasformig, flydende og i fast tilstandsform.
- På grund af sin dipolkarakter er vand et godt opløsningsmiddel for ionforbindelser.
Typer af vand
Efter indhold af opløste mineralstoffer
- Drikkevand - indeholder en lille mængde opløselige mineralstoffer
- Destilleret – er befriet for mineralstoffer
- Blødt – indeholder få mineralstoffer
- Hårdt – fra underjordiske kilder, indeholder flere mineralstoffer
- Mineralvand – Efter indholdet af samlede opløste faste stoffer (TDS) inddeles naturlige mineralvande i:
- meget lavt mineraliserede (med TDS-indhold op til 50 mg/l)
- lavt mineraliserede (med TDS-indhold 50 – 500 mg/l)
- middel mineraliserede (med TDS-indhold 500 – 1500 mg/l)
- højt mineraliserede (med TDS-indhold 1 500 – 5 000 mg/l)
- meget højt mineraliserede (med TDS-indhold 5 000 – 15000 mg/l)
- saltlage (med TDS-indhold over 15000 mg/l)[2].
- Mineralvand – Efter indholdet af samlede opløste faste stoffer (TDS) inddeles naturlige mineralvande i:
Efter anvendelsesformål
- Brugsvand – i industrivirksomheder (vandets hårdhed sænkes, og det befries for Ca2+ og Mg2+); i fødevareindustrien kræves desinficeret vand (klorering, ozonering, bestråling med ultraviolet stråling)
- Fødevand – vand til dampkedler, befriet for mineralsalte, så der ikke dannes kedelsten, som tilstopper rørene
- Drikkevand – er egnet til daglig brug, er befriet for urenheder og indeholder en afbalanceret mængde mineralstoffer, så de ikke skader helbredet
- Spildevand - Spildevand er forurenet vand, der opstår i industrien, landbruget, husholdninger, hospitaler, laboratorier osv. Det renses på rensningsanlæg. Store virksomheder har egne rensningsanlæg. Kommuner leder spildevandet til de nærmeste rensningsanlæg
Efter forekomst
- overfladevand (søer, have, oceaner, ...)
- grundvand - mineralvand
- nedbør (regn, sne, ...)
Egenskaber
Fysiske
- Overfladespænding – er årsag til kapillære fænomener som vandets opstigning i kapillærerne i jord og bjergarter, befugtningsevne, skumdannelse osv.
- Densitet – stiger fra 0 °C til en temperatur på 3,98 °C og falder derefter ved højere temperatur
- Viskositet – påvirker sammen med densiteten i væsentlig grad vandets hydrauliske opførsel. Af dens værdi afhænger f.eks. hastigheden af filtrering af vand gennem sand og hastigheden af sedimentation. Den falder med stigende temperatur.
- Elektrisk ledningsevne – afhænger af ionkoncentrationen, ionernes bevægelighed og temperaturen. Indholdet af opløste salte og gasser øger vandets ledningsevne.
- Varmekapacitet – store vandflader som søer, have, oceaner bidrager til reguleringen af temperaturen på Jorden.
- Andre egenskaber
- Absorption af lys
- Radioaktivitet i vand
- Ændringer af tilstandsform hos vand
Kemiske
De afhænger af indholdet af opløste stoffer i vandet.
Sensoriske
Dem kan vi fastslå med menneskets sanseorganer: temperatur, farve, uklarhed, gennemsigtighed, lugt og smag.
Kuriositeter
- Vands anomali – ved en temperatur på 3,98 °C har vand sin højeste densitet. Takket være denne egenskab kan vanddyr overleve vinteren under overfladen, da vandet ikke fryser helt til bunds.
- Ved overgangen fra flydende til gasformig tilstand øges dets volumen 1 700 gange, hvorved det udfører volumenarbejde.
- 22. marts er udråbt som Verdens vanddag (World Water Day)
Vand i naturen
Forekomst
I naturen forekommer vand frit i alle tre tilstandsformer.
Fast
Vand i form af is og sne forekommer i store højder over havet, og den højde, hvor is og sne naturligt findes, falder gradvist mod polerne. Næsten hele Antarktis og Arktis er dækket af is det meste af året. Sne og is forekommer også i store mængder i den tempererede zone om vinteren, hvor flydende vand spontant fryser, og nedbøren falder som sne.
Flydende
I flydende form forekommer vand i størst mængde på Jorden. Det forekommer almindeligvis i form af søer, floder, bække, oceaner og have, og det findes i jorden og i moser. Det meste vand findes i oceanerne som saltvand, der dækker 71% af jordens overflade.
Gasformig
Vanddamp findes i atmosfæren, og dens andel ligger mellem 1 og 4 procent.
Kvantetilstand (foreløbig betegnelse)
Den senest opdagede tilstandsform for vand, som viser tegn på et kvantesystem. I naturen er den fundet i ultrasmå kanaler med sekskantet tværsnit inde i mineralet beryl, hvis varianter også omfatter ædelstenene akvamarin og smaragd.
Forenklet kan man sige, at tunnelering består i, at en partikel (i dette tilfælde et helt vandmolekyle) kan overvinde en barriere, dvs. tunnelere igennem den og samtidig befinde sig på begge sider af den eller hvor som helst inde i barrieren.[3]
Vandets kredsløb i naturen
Flere oplysninger i hovedartiklen: Vandets kredsløb
Jorden modtager stråling fra Solen, jordoverfladen opvarmes, og vandet omdannes til damp, som stiger op i atmosfæren. I atmosfærens koldere miljø kondenserer vanddampen og danner skyer, som i flydende eller fast form falder ned på jordoverfladen og straks begynder at løbe af på den eller trænge ned i den. En del af den faldne nedbør fordamper og fortsætter i kredsløbet.
Vandforurening
Vand forringes af kemiske stoffer, olieprodukter, tungmetaller, radioaktivt affald og spildevand. Blandt de største forureningskilder er produktion af cellulose og papir samt olieforarbejdning – kulbrinter fra olie giver vandet lugt- og smagsfejl.
Menneskets brug af vand
Til sit daglige behov bruger mennesket drikkevand. Overfladevand skal behandles til drikkevand (på vandværker). Først får man de faste stoffer til at bundfælde sig, og derefter tilsættes kemiske stoffer. De danner et bundfald med urenhederne, og der dannes fnug, som synker til bunds. Det behandlede vand filtreres derefter gennem et sandfilter. Filteret tilbageholder ikke-bundfældede fnug og andre urenheder. Det tilbageholder dog ikke f.eks. olier, farver.
Vands funktioner
- biologisk – ernæring af menneskeheden, faunaen og floraen, klima- og jordbundsfaktor
- sundhedsmæssig – personlig og offentlig hygiejne, rengøring, fjernelse af affald, opvarmning, aircondition osv.
- kulturel og æstetisk – forskønnelse af landskabet


_small.jpeg)
