Mineral
Mineral eller mineralart er et stof (et grundstof eller en kemisk forbindelse), som[1]:
- under normale forhold er krystallinsk
- forekommer naturligt i naturen
- har en ensartet kemisk sammensætning (som dog kan variere inden for visse grænser) og ensartede fysiske egenskaber i en vilkårlig del (en ensartet struktur også på mikroskopisk niveau); tilstedeværelsen af indeslutninger og andre defekter i mineralet er naturligvis ikke udelukket
Som regel angives det også, at et mineral skal være uorganisk, men selvom langt de fleste mineraler er uorganiske, findes der også nogle få organiske mineraler. Desuden angives det undertiden, at det kan være i en hvilken som helst tilstandsform, så også gasser som kuldioxid eller hydrogensulfid hører med. Endvidere angives det nogle gange, at de skal være dannet ved geologiske processer (altså på Jorden), men i dag betragtes også stoffer fra andre himmellegemer (Mars, Månen, meteoritter) som mineraler. Mineraler er det materiale, som alle bjergarter består af[2].
Der findes nogle stoffer, som ofte betragtes som mineraler, selvom de bryder med ovenstående definition, f.eks.:
- to flydende stoffer: kviksølv og flydende vand (vand i flydende form regnes nogle gange ikke blandt mineralerne, i modsætning til is)
- mineraloider, dvs. amorfe uorganiske stoffer uden krystalstruktur, som ellers opfylder definitionen af et mineral (opal, obsidian); amorfe mineraler danner normalt kugleformede eller drueformede strukturer
- biogene materialer (dvs. indeholdt i levende systemer), hvis geologiske processer har medvirket ved deres dannelse (f.eks. mineraler i guano).
Omvendt betragtes følgende ikke som mineraler:
- atmosfæriske gasser osv. (de betragtes dog undertiden som mineraler, se ovenfor)
- råolie og ikke-krystallinske bitumenholdige stoffer, f.eks. kul, som dog også ofte betragtes som mineraler
- antropogene (menneskeskabte) materialer og antropogene materialer modificeret af geologiske processer,
- stoffer dannet ved menneskelige indgreb i naturen (f.eks. forbrændingsprodukter fra kulhalder), men omvendt betragter vi stoffer, der er dannet ved omdannelse af materiale i minehalder, på væggene i minegange osv., som mineraler.
- biogene materialer, hvis de ikke er modificeret af geologiske processer (galdesten, skaller af bløddyr o.l.),
- blandinger af mineraler (bjergarter)
- bjergarter, som normalt er mekaniske blandinger af forskellige mineraler (f.eks. består granit af kvarts, feldspat, glimmer og andre mineraler). En undtagelse er monomineralske bjergarter, som kun består af ét mineral (f.eks. består marmor kun af korn af calcit).
Som det ses, er definitionerne lidt forskellige, men det vigtige er altid, at mineralet er dannet af naturlige kræfter uden menneskelig indgriben.
Et minerals kemiske sammensætning kan udtrykkes med et kemisk symbol eller en kemisk formel. Videnskaben om mineraler er mineralogi, i ældre litteratur også kaldet mineralbeskrivelse.

