korrosion
Korrosion er en spontan, gradvis nedbrydning (beskadigelse, forringelse) af metaller eller ikke-metalliske organiske eller uorganiske materialer (fx sten eller plast) som følge af en kemisk, elektrokemisk eller biokemisk reaktion med det omgivende miljø. I snæver forstand gælder korrosion kun metalliske materialer. Den mest kendte form for korrosion er rust.

Korrosion kan foregå i atmosfæren eller andre gasser, i vand og andre væsker, i jord og i forskellige kemiske stoffer, som er i kontakt med materialet. Nedbrydningen kan vise sig på forskellige måder, fra ændret udseende til fuldstændigt sammenbrud. Resultatet af korrosion er materialetab, hvilket nedsætter komponentens styrke og forringer dens egenskaber.
Efter om der er elektrisk strøm til stede, taler man om:
- Kemisk oxidation
- Elektrokemisk oxidation
Hvis der på metallets overflade dannes et oxidlag, som beskytter metallet mod yderligere korrosion, taler man ikke om korrosion, men om passivering (fx aluminium).
Kemisk korrosion - der er tale om oxidation af metallet, hvor der hverken virker eller opstår elektrisk strøm. En af de vigtigste faktorer for, om det dannede lag er beskyttende, er forholdet VMV / VA < 1, hvor VMV er den beskyttende forbindelses molekylvolumen, og VA er den korroderende forbindelses atomvolumen.

