Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

skrue

Skrue (fagligt også maskinskrue eller bolt, i daglig tale skruebolt eller skrue) er en maskindel, som indgår i adskillelige samlinger efter princippet om et samvirkende udvendigt (skrue) og indvendigt gevind (møtrik). Når gevindet drejes, forskydes skruen eller det legeme i gevindet.

 

Historie

Skruen blev opfundet for mere end 2.000 år siden, men har kun været brugt til fastgørelse i knap 500 år.

Den første, der beskrev skruen, var den græske lærde Arkimedes fra Syrakus (ca. 287 – 212 f. Kr.). Arkimedes' skrue var en enorm spiral indesluttet i en cylinder af træ. Den blev brugt til vanding af marker og til at flytte vand fra et lavere niveau til et højere.

Arkimedes opfandt sandsynligvis ikke skruen, men beskrev blot en genstand, der allerede fandtes. Måske blev den opfundet af oldegyptiske teknikere til vanding af markerne ved bredden af Nilen. Arkimedes' skrue blev brugt i oldtiden til at pumpe vand op i større højde. Men ingen kom på at bruge skruen til fastgørelse. Middelalderens snedkere og tømrere brugte til samling af møbler og bygningers trækonstruktioner trædyvler eller kiler af metal.

I 1500-tallet begyndte man at fremstille søm med gevind, som holdt bedre. Derfra var der kun et lille skridt til skruen. Skruer kom først i almindelig brug til fastgørelse i slutningen af 1700-tallet, da man fandt en metode, til at fremstille dem billigt.

 

Princip

 
Skrueforbindelse – møtrik + skrue

Kraften der drejer skruen, er mindre end den kraft, der forskyder skruen. Gevindet er i virkeligheden et oprullet skråplan, og kraften ved forskydning ad et skråplan (ved skruer forskydningen ad gevindet ved drejning) er mindre end den kraft der skal til for at løfte legemet uden skråplan (ved skruen forskydningen af hele skruen). Kraften F1 der skal til for at dreje skruen:

{\displaystyle F_{1}={\frac {F_{2}.d}{2\pi r}}}

hvor F2 er den kraft, der forskyder skruen, d er højden af 1 gevindgang, r er skruens radius.

I teknisk praksis hører skruen til de grundlæggende befæstelsesmidler, hvad enten den bruges alene, sammen med en møtrik eller som pinbolt.

 

Efter gevindtype

Inddeling af skruer

metrisk (flankevinkel 60°) betegnelse M

    • metrisk fingevind
  • Whitworth (flankevinkel 55°) W
  • rørgevind G
  • rundgevind Rd
  • Edisongevind E
  • trapezgevind, symmetrisk Tr
  • trapezgevind, asymmetrisk (savtakket) S*rørgevind

Efter gevindets retning

  • højregevind
  • venstregevind (markeret med hak i hovedet)
 
a) højregevind (oftest anvendt)
b) flergængede (f.eks. M16x3/2)
c) venstregevind (f.eks. M16 LH)
 

Efter skruens hoved

  • uden hoved – stilleskrue, såkaldt „pinolskrue“
  • med hoved
 
Samling med skrue uden hoved – stilleskrue, såkaldt pinolskrue
 

Efter skruehovedets type

 
  • ikke-forsænkede
    • med sekskantet hoved
    • med firkantet hoved
    • med cylinderhoved
    • med linsehoved
    • med halvrundt hoved
  • forsænkede
    • med fladt hoved
    • med linsehoved
    • med halvrundt hoved

og andre.

(a), (b), (c) polguľatá, (d), (e) zápustná plochá, (f) zápustná šošovkovitá
 

Efter kærvtype (drev)

 
Kærvens form til skruetrækker
    • med lige kærv
    • med indvendig sekskant – såkaldt unbrako
    • Pozidriv
    • Phillips – såkaldt stjernekærv
    • Torx (indvendig hexalobular kærv) og Torx Plus

og andre.

 
Forskellige størrelser unbrakoskruer
 
 
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.