Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

fast brændsel

Fast brændsel er brændsel i fast form.

Teknologi for faste brændsler

Dette område beskæftiger sig med:

Ved at bruge brændsler i mere forædlede former opnås ikke kun en besparelse (mulighed for automatisering og styring), men også en højere kvalitet af de fremstillede produkter, mulighed for mekanisering af produktionsprocesserne og dermed en øget ydelse og besparelse af menneskeligt arbejde samt et renere arbejdsmiljø m.m.

 

 

 

Øvre og nedre brændværdi for brændsler

Et karakteristisk træk ved den organiske syntese i planter er ophobningen af kemisk energi, som opnås på bekostning af energien fra solens stråling. Planterne i solens lys syntetiserer ved hjælp af klorofyl (som katalysator) komplekse organiske forbindelser ud fra kuldioxid (hvoraf atmosfæren i gennemsnit indeholder 0,04 %) og vand.

Ved fotosyntese dannes der efter det enkleste skema organiske stoffer og ilt. Produktet af denne reaktion, som fandt sted i en fjern fortid, er fossile brændsler, især kul. I dag dannes på denne måde træ og tørv. Ved forbrænding af brændsler til kuldioxid og vand, som brændslet engang blev dannet af, frigives solens energi i form af varme og kredsløbet for kulstof i naturen sluttes.

Energiværdien af fast brændsel er den samlede mængde varme, der frigives ved fuldstændig forbrænding af en mængdeenhed af det. Ved forbrænding af brændsler i almindelige ildsteder kan hele energiværdien ikke udnyttes, fordi der med røgen og gasserne forsvinder uudnyttet varme bundet i produkterne fra forbrændingen, især i vandets damp. Med hensyn til den termiske udnyttelse af brændsler skelner man derfor mellem øvre brændværdi og nedre brændværdi.

Den mængde varme, der frigives ved fuldstændig forbrænding af 1 kg brændsel (1 m3 gas) og afkøling af produkterne fra forbrændingen til den oprindelige temperatur, hvorved vandet i form af damp kondenserer til vand og dets fordampningsvarme frigives, kaldes øvre brændværdi. I praksis kan vi dog ikke afkøle produkterne fra forbrændingen så meget, at vandet i form af damp kondenserer. Vandet i det forbrændte brændsel og det vand som dannes ved forbrænding af brint i brændslet, forsvinder altid med produkterne fra forbrændingen i form af damp uden at afgive sin fordampningsvarme. Den øvre brændværdi for brændslet udnyttes derfor kun som nedre brændværdi. 

Brændslets nedre brændværdi er altså den øvre brændværdi minus fordampningsvarmen for det vand som findes i produkterne fra forbrændingen.

Både øvre og nedre brændværdi for brændsler angives i kJ.kg-1 eller kJ.m-3. Den øvre brændværdi bestemmes med et kalorimeter, og den nedre brændværdi udledes af den øvre ved at fratrække fordampningsvarmen for den målte mængde dannet vand.

Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.