Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Sådan sparer du på varmen, selv med en manuel termostat

Sådan sparer du på varmeregningen – også med en manuel termostat

Hver efterår melder det samme spørgsmål sig: Hvordan kan du få varmeregningen ned uden at fryse dig ihjel i dit hjem? De fleste eksperter anbefaler straks smarte termostater med ugeprogrammer, Wi-Fi-app og selvlærende algoritmer. Men virkeligheden i danske hjem er en anden – et enormt antal lejligheder og huse kører stadig på en simpel manuel termostat med drejeknap eller bimetal-sensor. Og det er om dem, denne artikel handler. Jeg vil vise dig, at du også kan spare mange penge om året med en manuel termostat – hvis du ved, hvad du laver, og hvorfor du gør det.

Jeg baserer mig på praktisk erfaring fra installationer og rådgivning til kunder fra simple lejligheder med en gaskedel til store familier med gulvvarme. De fleste kommer med det samme problem: Kedlen kører uden stop, gaspriserne stiger, og temperaturen i huset er ustabil. Årsagen er næsten altid den samme – forkert indstilling, forkert placering af termostaten eller simpelthen forkert betjening.

Hvorfor en manuel termostat overhovedet sparer energi – fysikken bag det

Før vi går til de praktiske tips, er det godt at forstå, hvad en manuel termostat egentlig gør. Det er ikke bare en kontakt, der tænder eller slukker for kedlen. Det er et reguleringsværktøj, der holder temperaturen i reference-rummet på det indstillede niveau ved at forhindre overophedning. Og det er netop overophedningen, der er hovedårsagen til energispild.

Den fysiske realitet: Hver 1 °C, du sænker den gennemsnitlige temperatur i din bolig med, sparer du cirka 6–7 % på din varmeregning. Hvis du altså sænker temperaturen fra 23 °C til 20 °C, sparer du teoretisk set op til 18–21 % på din varmeregning. Selvom de reelle tal afhænger af bygningens varmeisolering, udendørstemperaturen, typen af opvarmning og andre faktorer – er retningen altid den samme. Lavere temperatur = lavere regning.

En manuel termostat giver dig ikke et ugeprogram, men den giver dig én vigtig ting: Den stopper kedlen, når reference-rummet når den indstillede temperatur. Uden en termostat ville kedlen bare fortsætte med at varme, overophede luften, og du ville forsøge at ”regulere” det ved at åbne vinduet. Og det – og jeg siger det med fuld alvor – er den dyreste måde at regulere temperaturen på, der findes.

Sådan fungerer en manuel termostat Tid Temperatur (°C) 20 °C 19 °C Kedel TIL Kedel TIL Kedel TIL Faktisk rumtemperatur

Diagrammet viser et vigtigt fænomen: Termostaten tænder ikke kedlen ved præcis den indstillede temperatur, men inden for et interval, der kaldes hysteresen (normalt 0,5 til 1,5 °C ved manuelle termostater). Kedlen tændes derfor, når temperaturen falder under den nedre grænse, og slukkes, når den når den øvre grænse. Uden en termostat ville kurven stige lineært op – og det koster penge.

Korrekt temperaturindstilling – grundlaget for det hele

Det lyder banalt, men jeg ved af erfaring, at de fleste har indstillet en højere temperatur på termostaten, end de egentlig har brug for. Årsag? Termostaten er placeret i gangen eller entréen, hvor det altid er koldere end i stuen. Så vi sætter 23 °C på termostaten for at have behagelige 21 °C i stuen – og vi betaler for 23 °C i hele huset, inklusive gange, badeværelse og rum, hvor vi næsten ikke opholder os.

Anbefalede temperaturer efter rumtype og situation

Situation / Rum Anbefalet temperatur Besparelse vs. 23 °C
Stue / ophold om dagen 20–21 °C 12–18 %
Soveværelse / nat 17–18 °C 30–36 %
Badeværelse (under brug) 22–24 °C —
Ubeboet rum 14–15 °C 48–54 %
Sommerhus / fravær 8–10 °C (frostsikring) 65–75 %
Arbejde væk hjemmefra (8–10 timer) 15–16 °C 42–48 %

Det vigtigste ved en manuel termostat: Du skal selv ændre temperaturen. Termostaten gør det ikke for dig. Men hvis du danner dig en vane – at dreje knappen til nattemperaturen hver aften og tilbage om morgenen – kan du spare lige så effektivt som med en programmerbar model. Det handler bare om disciplin.

Hvor du placerer termostaten – en afgørende faktor, som de fleste undervurderer

Dette er sandsynligvis den mest almindelige årsag til unødvendigt energispild, som jeg støder på i mit arbejde. Placeringen af en manuel termostat påvirker dens temperaturmåling og dermed direkte, hvornår kedlen tændes og slukkes.

Hvor termostaten IKKE må være

  • Bag gardiner eller forhæng – luften bag et forhæng er markant koldere, termostaten ”tror”, det er koldt, og kedlen kører konstant. I praksis har jeg set en forskel på 3–4 °C sammenlignet med midten af rummet.
  • Ved siden af en radiator eller varmekilde – det omvendte problem. Termostaten ”tror”, det er varmt, slukker kedlen for tidligt, og resten af huset er koldt.
  • På en udvendig væg – en kold væg afkøler apparatet, termostaten reagerer på væggens temperatur, ikke luften.
  • På solsiden – direkte sollys kan overophede termostaten med 5–8 °C. Kedlen tændes ikke, selvom det er koldt i huset.
  • I en gang eller entré – hvis gangen ikke er en direkte del af det opvarmede rum, svinger temperaturen der meget mere end i stuen.
  • Tæt på døre til haven eller garagen – et træk af kold luft ved hver åbning af døren ødelægger målingen.

Den ideelle placering

Termostaten bør være på en indvendig væg i hovedopholdsrummet, i en højde af 1,2 til 1,5 meter fra gulvet (det er højden, hvor luften, vi rent faktisk ånder ind, bevæger sig), væk fra direkte sollys, mere end 50 cm fra enhver radiator og et sted, hvor der ikke er unødvendigt træk.

Termostatplacering – korrekt vs. forkert UHENDBØLIGE STEDER Radiator T Vindue T Gardin T ✗ ved radiator, gardin, vindue KORREKT STED T 1,2–1,5 m fra gulvet ✓ indvendig væg, fri luft

Hvis du har termostaten placeret forkert og ikke kan flytte den nemt (f.eks. på grund af ledninger), bør du overveje at udskifte den med en model, der har en separat temperaturføler på kabel. Nogle simple manuelle termostater tilbyder denne variant, hvilket giver dig meget mere frihed ved installationen.

Vanen med manuel skift – hvordan du får den til at fungere i praksis

En manuel termostat kræver din aktive deltagelse. Det kan lyde som en ulempe, men fra et andet synspunkt: du har kontrollen, og du kan reagere på den reelle situation, ikke på et forprogrammeret skema. Her er nogle praktiske vaner, du kan indføre i morgen:

Morgenritual – start på dagen

Om morgenen, før du går på arbejde, drej termostaten til sparetemperatur (15–16 °C). Nogle gange er det nok at sænke med 3–4 °C. Jeg vurderer, at det tager 5 sekunder. For hele sæsonen (ca. 180 dage, hvoraf ca. 130 er arbejdsdage) og med 8 timers sparetemperatur kan du spare 25–35 % af dine varmeomkostninger på arbejdsdagene. Ved en gennemsnitlig månedlig gasregning på 1.200 kr. kan det være 30–40 kr. om måneden.

Natlig sparefunktion – det nemmeste, du kan gøre

Før du går i seng, sænk termostaten til 17–18 °C. I de fleste hjem og lejligheder sover man i soveværelset, hvor der er et andet termisk miljø end i stuen. Hvis du sover under dynen, kan du godt give 16 °C – søvn ved en lavere temperatur er sundere og mere kvalitativ. Kroppen vænner sig hurtigt til det, de fleste mennesker holder op med at opfatte forskellen som ubehagelig efter en uge.

Weekend- og ferieregime

Hvis du tager på weekend, sænk termostaten til 10–12 °C. Lad den ikke stå på 20 °C ”fordi du kommer tilbage søndag eftermiddag” – huset bliver varmt på 1–2 timer, ikke på 48 timer. Ved god varmeisolering er det endda nok at sænke til 12 °C, og huset bliver ikke for koldt selv efter 2 dage. Hvis huset er ældre og dårligt isoleret, skal du sørge for mindst 8–10 °C som frostsikring.

Termostatens hysteres og hvorfor det er vigtigt for forbruget

Hysteres er en parameter, som de fleste brugere af manuelle termostater ikke kender, men som har direkte indflydelse på forbruget. Det er forskellen mellem den temperatur, hvor kedlen tændes, og den temperatur, hvor den slukkes.

Eksempel: du indstiller 20 °C. En termostat med en hysteres på 1 °C tænder kedlen ved 19,5 °C og slukker den ved 20,5 °C. En termostat med en hysteres på 0,5 °C tænder ved 19,75 °C og slukker ved 20,25 °C. Hvad betyder det i praksis?

  • Større hysteres (1–2 °C) – kedlen kører længere tid i en cyklus, færre tændinger, lavere slid på kedlen, men temperaturen i rummet svinger mere. For de fleste hjem er det acceptabelt og energineutralt.
  • Lille hysteres (0,3–0,5 °C) – kedlen tænder meget ofte, korte cyklusser, højere slid på brænderen, men temperaturen er mere stabil. Ved lavtemperatur systemer (gulvvarme) er det et problem, fordi kedlen slet ikke når sin driftstemperatur.

Til almindelige radiatorer er en hysterese på 1 °C optimal. Hvis du har en ældre bimetal termostat og føler, at kedlen tænder for ofte (hvert 3–5 minutter), kan det skyldes en for lille hysterese eller en forkert placering. Se også artiklen Kalibrering og indstilling af manuel termostat, hvor dette problem er beskrevet i detaljer.

Påvirkningen af hysterese på kedlens tændingsfrekvens Lille hysterese (0,5 °C) 20°C Hyppige korte cyklusser → slid Korrekt hysterese (1–1,5 °C) 20°C Længere cyklusser → mindre slid + mere effektiv kedeldrift

Specifikke modeller af manuelle termostater og deres indstilling for at spare

Ikke alle manuelle termostater er ens. Forskellen mellem en billig bimetal enhed til 15 € og en mere kvalitetsrig elektromechanisk termostat kan være 2–3 °C i målenøjagtighed, hvilket direkte påvirker, hvornår kedlen tænder. Lad os se på nogle konkrete produkter i praksis.

Til simple applikationer i lejligheder og mindre huse anbefaler jeg Avansa TH1 – det er en kompakt manuel termostat med præcis regulering. Dens fordel er et intuitivt drejeknapp med en klar skala, så hurtig skift mellem dag- og nattemperatur tager mindre end et sekund. Når du placerer den korrekt på en indvendig væg i stuen og udvikler en vane med daglig skift, kan den fuldt ud konkurrere med dyrere programmerbare modeller.

Hvis du leder efter en termostat med en lidt mere robust mekanisme og et større indstillingsområde, er Avansa 2003 en gennemprøvet model med en hysterese på omkring 1 °C, hvilket er ideelt til radiatoropvarmning. Den er velegnet til parcelhuse, hvor der er behov for pålidelig langvarig drift uden behov for service.

For kunder, der ønsker en manuel termostat med lidt højere nøjagtighed og større stabilitet, er Euroster Q1 et interessant valg. Denne model har en elektromechanisk sensor med en nøjagtighed på ±0,5 °C, hvilket betyder, at kedlen tænder præcis, når den skal – ikke før, ikke senere. Mindre afvigelser fra den indstillede temperatur = færre "unødvendige" cyklusser for kedlen.

Til gulvvarme eller elektrisk opvarmning anbefaler jeg at kigge på SALUS EUROTEMP RT 10, som har en finere regulering, der er velegnet til langsommere systemer med større termisk inerti. Ved gulvvarme er korrekt hysterese afgørende – du ønsker ikke, at gulvet overophedes, da nedkøling tager timer. Se også Tilslutning af manuel termostat til kedel og gulvvarme, hvor tilslutningsskemaerne er beskrevet i detaljer.

Til enkle applikationer i hytter, garager eller sæsonbestemte bygninger er Saswell 919 et pålideligt og prisvenligt valg. Vigtigt ved hytter: hvis du er væk i længere tid, skal du indstille frostsikringen til 5–8 °C, ikke lavere. For lav temperatur kan beskadige rør ved kondens af fugt på de kolde vægge, ikke kun ved frost.

Termisk komfort vs. forbrug – hvor går grænsen?

Sparring er kun meningsfuldt op til en vis grænse. Et underkølet hjem er ikke kun ubehageligt – det er usundt og dyrt på lang sigt. Ved en konstant temperatur under 15 °C i beboelsesrum truer:

  • Kondens af fugt på kolde overflader og dannelse af skimmel (sanering af skimmel koster mange gange mere end de sparede penge på gas)
  • Øget sygdom – forkølelser, åndedrætsbesvær
  • Revner i puds og bygningskonstruktioner ved hurtig opvarmning
  • Højere energiforbrug til at genopvarme den kolde masse af vægge og møbler

Såkaldt termisk masse af bygningen er et nøglebegreb: jo mere massivt huset er (tykke vægge, beton), jo længere tid tager det at køle ned – men jo længere tid tager det også at genopvarme. Hvis du sænker temperaturen i et massivt hus med 5 °C i hele weekenden, kan det tage 4–6 timer at varme huset op igen mandag. Tag det med i beregningen af besparelsen.

Ventilation og opvarmning – hvordan man ikke gør det dårligt

Et af de største energispild, jeg ser i praksis: folk ventilerer ved at åbne vinduet i timevis (såkaldt spalteventilation), og lader termostaten stå på 21 °C. Kedlen kører derefter konstant, fordi den kolde luft fra vinduet hele tiden sænker temperaturen under den indstillede værdi.

Korrekt ventilation under opvarmning

  1. Inden du åbner vinduet, skal du sænke termostaten til minimum (eller slukke for den).
  2. Åbn vinduet FULDSTÆNDIGT i 5–8 minutter – kort intensiv ventilation udskifter luften meget mere effektivt end timer med spalteventilation.
  3. Luk vinduet, sæt termostaten tilbage på den ønskede temperatur.
  4. Huset bliver varmt igen på 15–20 minutter, og væggene har ikke tid til at køle ned.

Spalteventilation afkøler vægge, gulve og møbler – og opvarmning af disse masser er meget mere energikrævende end opvarmning af luften. Luft er let, det varmes hurtigt op. Vægge er tunge, de varmes langsomt op og bruger energi.

Årlig besparelse ved forskellige termostatstrategier (ved en årlig referenceopvarmningsregning på 1.200 €) Årlig besparelse (€) 0 100 200 300 400 ~110 € Korrekt placering ~200 € Nat-tilbagetrækning (17°C) ~320 € Nat- og dagtilbagetrækning ~400 € Alle strategier sammen

Kalibrering – hvad du skal gøre, hvis din termostat måler unøjagtigt

En ældre manuel termostat kan miste sin præcision efter mange års brug. Symptomet: du har indstillet 20 °C på knappen, men rummet er faktisk kun 17 °C (eller omvendt 23 °C). Bimetal-sensorer kan forskubbes, kontakter kan oxideres eller simpelthen blive gamle.

Den grundlæggende kalibreringsprocedure for en manuel termostat:

  1. Placer et kalibreret præcist termometer i samme højde og på samme sted som termostaten (ikke direkte på den).
  2. Vent 30–45 minutter uden at åbne døre og vinduer, så temperaturen stabiliseres.
  3. Sammenlign temperaturen på termometeret med den værdi, hvor termostaten tænder eller slukker.
  4. Hvis afvigelsen er større end 1 °C, skal du finde kalibreringsskruen på termostaten (normalt en lille skrue i bunden af apparatet eller bag knappen).
  5. Drej forsigtigt med en lille skruetrækker i små trin (max. 0,5 omdrejninger ad gangen), vent 15 minutter, gentag.

En mere detaljeret procedure med billeder og skruetrækkertyper finder du i artiklen Kalibrering og indstilling af en manuel termostat. Hvis afvigelsen overstiger 3–4 °C, vil kalibrering normalt ikke hjælpe – det er tid til at udskifte termostaten.

Manuel termostat og gulvvarme – særlige regler

Gulvvarme har en helt anden dynamik end radiatorer. Gulvets termiske masse er enorm – afhængigt af konstruktionen kan det tage 2–6 timer, før gulvet går fra at være koldt til at føles behageligt. Dette har en afgørende indvirkning på betjeningen af en manuel termostat.

Følgende regler gælder for gulvvarme:

  • Undgå at tænde og slukke for gulvvarme ofte – et natfald under 16 °C kan betyde, at du skal vente 3–4 timer på en varm gulv om morgenen.
  • Arbejd med mindre temperaturforskelle – i stedet for at sænke fra 21 °C til 15 °C, sænk kun til 18–19 °C. Besparelsen vil være mindre, men systemet vil forblive stabilt.
  • Overskrid aldrig den maksimale overfladetemperatur på gulvet – ved trægulve er det normalt 27 °C, ved fliser 29 °C. Indstil den manuelle termostat, så rumtemperaturen ikke overstiger den værdi, hvor gulvet kan overskride disse grænser.
  • Kombination med radiatortermostat – hvis du har gulvvarme med en fordelerrør og termostatiske hoveder, styrer den manuelle rumtermostat kun pumpen eller kedlen. I dette tilfælde er dens indstilling endnu vigtigere.

Praktiske scenarier fra virkelige kundeprojekter

Scenarie 1: Lejlighed 3+1, opvarmet med gas, termostat i entréen

Kunden klagede over, at gasforbruget var 180 m³ om måneden, selvom de ikke var „spildagtige". Efter en inspektion viste det sig: termostaten i entréen, indstillet til 23 °C. Entréen er tæt på hoveddøren, næsten altid 3–4 °C koldere end stuen. Resultat: kedlen kørte næsten konstant for at varme entréen op til 23 °C, og stuen var 25–26 °C. Ved at flytte termostaten til stuen og indstille den til 20 °C faldt forbruget med mere end 20 % uden andre ændringer.

Scenarie 2: Familiehus, sommerhus, unødvendig opvarmning i weekenden

Husejeren holdt termostaten indstillet til 18 °C døgnet rundt om vinteren, fordi hun var bange for skimmel. I virkeligheden opholdt hun sig kun i sommerhuset hver anden weekend (2 dage ud af 14). Løsning: sænk til 10 °C (frostsikring + eliminering af skimmel) og bed naboen om at hæve den til 20 °C inden ankomst. Besparelse: mere end 60 % med bevarelse af samme komfort under ophold.

Scenarie 3: Nybyggeri med gulvvarme, for aggressiv skiftning

Kunden i et nyt nybyggeri med gulvvarme sænkede termostaten til 15 °C hver nat og ventede på en varm gulv til middag hver morgen. Samtidig bemærkede han, at kedlen kørte længe på fuld kraft, hvilket øgede slid. Løsning: natfald kun til 18 °C, finjustering om dagen. Komforten blev markant forbedret, og forbruget faldt ikke – tværtimod faldt det lidt, fordi kedlen kørte mere effektivt i længere cyklusser ved lavere effekt.

Yderligere foranstaltninger, der vil øge effekten af en manuel termostat mange gange

Selve termostaten er kun et reguleringsværktøj – den arbejder med den varme, som systemet producerer. Hvis du vil have, at hver termostatindstilling har den størst mulige effekt, skal du også se på de omgivende forhold:

  • Udluftning af radiatorer – luft i radiatoren reducerer dens ydeevne med 20–40 %. Udluftning er en 2-minutters operation og kan dramatisk forbedre ydeevnen af hele systemet. Gør det hver efterår før opvarmningssæsonen.
  • Termostatiske hoveder på radiatorer – selv med en manuel rumtermostat kan du have termostatiske hoveder (TRV) på de enkelte radiatorer. Rumtermostaten styrer kedlen, og TRV regulerer de enkelte rum. Dette er en meget effektiv kombination.
  • Hydraulisk afbalancering af systemet – hvis nogle rum altid er for varme og andre for kolde, er problemet ikke termostaten, men et ubalanceret system. Korrekt afbalancering sikrer, at termostaten regulerer hele huset jævnt.
  • Tætning af vinduer og døre – hver infiltration af kold luft gør termostaten til en sisifæisk opgave. Silikonetætning af vinduer og døre koster et par kroner og kan spare 10–15 % på varmeomkostningerne.
  • Reduktion af møbler foran radiatorer – en sofa eller et skab foran en radiator kan reducere dens ydeevne med 30–50 %. Termostaten kompenserer for dette ved at lade kedlen køre længere.
  • Lukkede døre mellem rum – når du regulerer med en enkelt manuel termostat, er det vigtigt, at reference-rummet (hvor termostaten er) ikke er direkte forbundet med ikke-opvarmede områder.

Hvornår en manuel termostat ikke er nok, og du bør overveje en opgradering

En manuel termostat er en ideel løsning til enkle og stabile livsstile – samme tider til at stå op, arbejde og sove. Hvis din situation omfatter en uregelmæssig tidsplan, flere opvarmede zoner, arbejde hjemmefra efterfulgt af fravær, eller hvis du ønsker fjernbetjening via mobil, kan det være tid til at overveje en digital eller programmerbar termostat. En sammenligning af begge typer finder du i artiklen Manuel vs. digital termostat – hvilken er den mest rentable. Montering og udskiftning af en termostat med en nyere model beskrives i artiklen Montering af en manuel termostat trin for trin.

Samtidig: hvis du har en gammel bimetal-termostat med en måleafvigelse på 2–3 °C, kan det betale sig at udskifte den med en moderne manuel model med en nøjagtighed på ±0,5 °C inden for en enkelt opvarmningssæson, blot på grund af en mere præcis regulering. Invester ikke i en smart termostat, hvis det grundlæggende problem er en unøjagtig sensor.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Er det værd at manuelt skifte termostaten mellem dag- og nattemperatur hver dag?

Ja, helt sikkert. Selvom det lyder som en plage, tager det 5–10 sekunder, og besparelsen ved konsekvent overholdelse kan nå 15–25 % af de årlige varmeomkostninger. Beregn det: hvis du betaler 1.400 € om året for varme, er det 210–350 € sparet om året for prisen for to drejninger på knappen om dagen. Hvis dette er „for meget“ for dig, så invester i en programmerbar termostat – du sparer det samme, men automatisk.

Hvad er den mindste sikre temperatur i huset under fravær?

For beboede huse anbefaler jeg et minimum på 10–12 °C ved kort fravær (op til 5 dage) og 8 °C ved længere fravær. Under 8 °C er der risiko for, at vandet i rørene fryser under en længerevarende frostperiode, selvom huset er bygget relativt varmt. For sommerhuse og ubeboede bygninger er frostsikring på 5–6 °C grænse – det afhænger af den termiske isolering og placeringen af rørene. Hvis rørene fører gennem ikke-opvarmede rum (garage, loft), skal du indstille min. 10 °C.

Hvorfor kører kedlen stadig, selvom termostaten er indstillet til en tilstrækkelig temperatur?

Der kan være mange årsager. De mest almindelige: termostaten er placeret et uhensigtsmæssigt sted (ved vinduet, i en kold entré), eller den er kalibreret unøjagtigt og tænder derfor senere, end den burde. En anden mulighed: en fejl i termostatens kontakter eller en forkert tilslutning – kedlen modtager et permanent signal til at varme i stedet for et signal fra termostaten. Denne problematik er beskrevet i detaljer i artiklerne Hvorfor en manuel termostat ikke tænder for varmen – årsager og løsninger og Almindelige fejl på manuelle termostater og hvordan man afhjælper dem.

Kan jeg regulere elvarme (direktevirkende varme) med en manuel termostat?

Ja, det kan du, men du skal tjekke, om termostaten er dimensioneret til at skifte en elektrisk belastning direkte. De fleste manuelle termostater til kedler arbejder med en spænding på 230 V og en belastning på op til 6–10 A. Elpaneler kan have et højere strømforbrug – tjek panelerne og sammenlign med termostatens maksimale strøm i den tekniske dokumentation. Ved direktevirkende varme er præcision og stabilitet af en manuel termostat særligt vigtig, da el er dyrere end gas, og selv en lille temperaturstigning mærkes straks på regningen.

Er der forskel på besparelsen mellem en billig bimetal-termostat og en mere kvalitetsrig elektromekanisk model?

Ja, og den kan være større, end du tror. En billig bimetal-termostat kan have en målefejl på op til 2–3 °C, hvilket betyder, at du indstiller 20 °C, men kedlen først slukker ved 22–23 °C. Det er 2–3 °C spildvarme, som svarer til 12–18 % unødvendigt energiforbrug. En bedre elektromekanisk termostat med en præcision på ±0,5 °C eliminerer dette problem. Prisforskellen mellem en billig og en kvalitetsrig manuel termostat er typisk 15–40 kr., hvilket ved så stor en forskel i præcision betaler sig selv på mindre end én opvarmningssæson.

Hvad hvis jeg har flere rum i huset og kun én manuel termostat?

Én central manuel termostat styrer hele systemet efter temperaturen i reference-rummet. De øvrige rum regulerer du med radiatortermostater (TRV) på radiatorerne – du indstiller dem én gang til den ønskede temperatur for det pågældende rum, og de regulerer selv vandgennemstrømningen. Det er en meget effektiv og prisvenlig kombination. Du kan f.eks. have et soveværelse på 17 °C og en stue på 20 °C uden at ændre indstillingen på rumtermostaten. Artiklen Sådan vælger du en manuel termostat til dit hjem kan hjælpe dig med at vælge den rigtige termostat til et hus med flere rum.

Konklusion: En manuel termostat er et værktøj – det afhænger af, hvem der bruger den

En manuel termostat er ikke en forældet løsning for dem, der ikke har råd til smart teknologi. Det er en robust, pålidelig og langtidsholdbar enhed, der ved korrekt brug kan spare de samme beløb som dens programmerbare alternativer. Forskellen ligger ikke i selve apparatet – men i betjeningen.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du indstiller din specifikke termostatmodel for maksimal besparelse, så skriv til os med mærke og type af dit varmesystem – vi hjælper gerne.

Har du et spørgsmål om dette emne?

Er du i tvivl eller har du en specifik situation i dit hjem, du gerne vil have rådgivning om? Skriv til os – vi hjælper gerne.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.