Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Sådan vælger du en akkumulertank – volumen, type og tilslutning til systemet

Sådan vælger du en varmtvandsbeholder – volumen, type og tilslutning til systemet

En varmtvandsbeholder er en af de komponenter i et varmesystem, som ved første øjekast kan virke som en simpel ståltank. I praksis er det dog det rigtige valg af volumen, type og tilslutningsmetode, der afgør, om hele systemet fungerer effektivt, eller om kedlen tænder og slukker hvert femte minut, varmepumpen ikke opnår den forventede COP, og kunden ender med at betale langt højere energiomkostninger, end nødvendigt. Gennem årene har jeg set de samme fejl igen og igen i fyrrum hos både små parcelhuse og større etageejendomme – undervurderet volumen, forkert type beholder, forkert hydraulik. Denne artikel forsøger at systematisere disse fejl og vise, hvordan man undgår dem.

Hvad er en varmtvandsbeholder, og hvorfor har du brug for den?

En varmtvandsbeholder (ofte kaldet en buffer eller akkumuleringstank) er en varmeisoleret beholder fyldt med vand, der fungerer som et "varmebatteri" for dit varmesystem. Dens grundlæggende funktion er meget simpel: at adskille varmekilden fra varmeforbruget og derved give begge sider mulighed for at arbejde uafhængigt og optimalt.

Uden en varmtvandsbeholder skal kedlen reagere på enhver ændring i varmeforbruget – afhængigt af hvor mange varmekredse der er åbne, temperaturen udenfor og hvad der sker i systemet. Moderne kondenserende gaskedler klarer dette relativt godt, da de har en bred effektregulering. Men fastbrændsel, træ, piller eller varmepumper skal arbejde inden for et bestemt effektområde for at være effektive. En trækedel enten brænder eller den brænder ikke – der er ingen mellemvej. En varmepumpe har brug for lange, stabile cyklusser uden unødvendige start, da hver start af kompressoren bruger langt mere energi end stabil drift.

En varmtvandsbeholder løser derfor flere ting på én gang: den forlænger varmekildens driftscyklus, beskytter den mod korte tænd-sluk-cyklusser, muliggør overgangsperioder i systemet (f.eks. når kedlen starter eller radiator ned), udjævner forskelle mellem produktion og forbrug og fungerer i nogle tilfælde også som en hydraulisk kobling, der adskiller to kredse med forskellig flowhastighed.

Hvis du er interesseret i den grundlæggende forskel mellem en buffer og en varmtvandsbeholder, kan du finde en detaljeret forklaring i artiklen Buffer vs. varmtvandsbeholder – hvad er forskellen, og hvornår skal du bruge hvilken i vores videnscenter.

Typer af varmtvandsbeholdere – overblik og sammenligning

Markedet tilbyder flere typer varmtvandsbeholdere, der adskiller sig i konstruktion, antal og type af varmevekslere og anvendelsesformål. At få overblik over disse typer er det første skridt til at træffe det rigtige valg.

Simpel buffer uden varmeveksler

Den mest basale type – en ståltank uden nogen form for intern varmeveksler. Vandet fra varmekilden kommer direkte ind i beholderen og blandes med vandet i tanken. Denne type buffer bruges udelukkende som en beholder til centralvarmevand – den er ikke egnet til fremstilling af varmt brugsvand (VBU). Den er billig, hydraulisk simpel og ideel til systemer, hvor du blot ønsker at adskille varmekilden fra forbruget eller lagre overskud fra en trækedel.

Et typisk eksempel fra praksis: en trækedel med en effekt på 25 kW i et parcelhus, hvor kunden lægger brænde i to gange om dagen. En buffer på 800–1.000 liter kan rumme al energien fra en enkelt påfyldning og frigive den gradvist til varmekredsen. Uden en buffer ville kedlen brænde ud på en time og derefter ville huset blive koldt.

Buffer med én eller to varmevekslere

Disse beholdere har en eller to spiralformede varmevekslere af glat eller riflet rør indvendigt. Varmeveksleren adskiller kredsløbene hydraulisk – primær kreds (f.eks. solfangere eller varmepumpe med et specifikt frostvæske) kommer ikke i kontakt med vandet i beholderen. Den anden varmeveksler kan f.eks. bruges til VBU eller en anden varmekilde.

I praksis bruges disse beholdere ved solvarmeanlæg (nedre varmeveksler til sol, øvre til eftervarme med kedel) eller i kombination med en varmepumpe + elektrisk eftervarme.

Kombineret beholder (buffer + VBU-beholder)

Dette er en beholder, der i én skal kombinerer funktionen af ​​akkumulering af centralvarmevand og opvarmning af VBU. Inde i den store beholder er der enten en mindre indbygget beholder (tank-i-tank-system) eller en stor spiralformet varmeveksler i den øverste del. Denne løsning sparer plads i fyrrummet og forenkler installationen, men er dyrere og mere kompleks at tilslutte hydraulisk.

Buffer til køling og opvarmning

En speciel kategori af beholdere designet til systemer med varmepumper, der fungerer i begge tilstande – opvarmer om vinteren og radiator om sommeren. Disse beholdere skal være specielt isoleret mod kondensdannelse på overfladen under køledrift, hvor vandtemperaturen kan falde under dugpunktet for den omgivende luft.

Et eksempel på en sådan beholder er Akkumuleringstank PUFFER PSS 100 – 123 l, som er konstrueret til kombineret brug til opvarmning og køling. Dens lillebror PUFFER PSS 50 – 57 l er velegnet til mindre systemer eller som en hjælpebeholder i kompakte installationer.

Typer af varmtvandsbeholdere – sammenligning Simpel buffer Kun centralvarme Uden varmeveksler Billigst Med varmeveksler Varmeveksler Adskilte kredse Sol / VP Mellem pris Kombineret VBU beholder Centralvarme + VBU Sparer plads Højere pris Køling + opvarmning (reversible VP) ❄ 🔥 Isol. mod kondens Sommer køling Vinter opvarmning Speciel isolering

Beregning af den rigtige volumen – konkrete tal og regler

Dette er det mest almindelige spørgsmål, jeg får fra kunder og begyndere inden for installationsbranchen. Volumenet på en buffertank er ikke et gæt – det kan beregnes ret præcist, hvis vi kender nogle få grundlæggende parametre i systemet. For et dybere indblik i beregningerne anbefaler jeg også artiklen Hvilken buffertank størrelse har jeg brug for til min kedel eller varmepumpe.

Fastbrændselskedel (træ, briketter, kul)

For fastbrændselskedler gælder den grundlæggende tommelfingerregel: 55 til 80 liter buffervolumen pr. kilowatt effekt i kedlen. Dette interval tager højde for forskellig brændselskvalitet og driftsmetode. For en trækedel med en effekt på 25 kW får vi derfor et interval på 1.375 til 2.000 liter. I praksis anbefales den øvre grænse af dette interval typisk til træ, da træ har en stor variation i energiindholdet (fugtindholdet i træet er en nøglefaktor).

For pillefyr er situationen lidt anderledes – moderne pillefyr med brændstoftilførselsanlæg kan regulere og modulere effekten. Her kan 30–40 liter pr. kilowatt være tilstrækkeligt. Men selv med pillefyr er det en god idé at have en vis buffervolumen, da det eliminerer cykling og forlænger kedlens levetid.

Varmepumpe

For varmepumper er beregningen lidt anderledes. Det primære mål her er ikke at lagre energi fra langvarig forbrænding (varmepumpen kan køre kontinuerligt), men at sikre tilstrækkeligt hydraulisk volumen i systemet, så kompressoren ikke starter flere gange i timen. Den anbefalede minimums buffervolumen for en varmepumpe er 20–30 liter pr. kilowatt varmeeffekt, hvor den højere værdi foretrækkes.

For en varmepumpe med en effekt på 10 kW har vi derfor brug for mindst 200–300 liter. Hvis systemet omfatter gulvvarme med et stort vandindhold, kan selve rørsystemet udgøre en tilstrækkelig buffer – men dette skal altid beregnes omhyggeligt, da gulvvarme med stor termisk inerti kun fungerer som en naturlig akkumulering under visse forhold.

Solvarmeanlæg

For solfangere er standardreglen 50–80 liter lagertank pr. kvadratmeter kollektorareal. Et solvarmeanlæg med 8 m² kollektorer har derfor brug for en lagertank med en volumen på 400–640 liter. Det er dog vigtigt at bemærke, at vi ved solvarmeanlæg taler om en varmtvagsbeholder eller en kombineret beholder, ikke en ren buffertank til varmevand.

Kontrolberegning via energibalancen

En mere præcis beregning er baseret på fysik. Den energi, der lagres i en vandmængde, beregnes efter formlen:

Q = m × c × ΔT

hvor Q er den lagrede energi (i kWh), m er vandets masse (i kg, der tilnærmelsesvis svarer til volumenet i liter), c er vandets specifikke varmekapacitet (1,163 Wh/kg·K eller 4,187 kJ/kg·K), og ΔT er temperaturforskellen mellem opladning og afladning af tanken i kelvin.

Eksempel: en tank på 1.000 liter, oplades til 80 °C, varmen udvindes ned til 40 °C (ΔT = 40 K). Lagret energi = 1.000 × 1,163 × 40 = 46.500 Wh = 46,5 kWh. En trækedel med en effekt på 25 kW, der brænder i 2 timer, producerer 50 kWh – det stemmer ret godt overens. Hvis vi kun havde en tank på 500 liter, ville vi kun lagre 23 kWh, og kedlen skulle stoppe længe før den var brændt ud, eller systemet ville overophede.

Vejledende buffervolumen efter varmekilde 0 20 40 60 80 l/kW effekt 55–80 Fastbrændsels kedel 30–40 Pillefyr 20–30 Varmepumpe 50–80 l/m² Solvarmeanlæg

Materiale, konstruktion og korrosionsbeskyttelse

De fleste almindelige buffertanke er fremstillet af stålplade (S235JR eller en lignende kvalitet), behandlet indvendigt med en spray eller emaljebelægning, eller efterlades ubehandlet (i tilfælde af rene varmevandspuffere, hvor vandet forbliver stillestående og ikke-korrosivt efter første udluftning). Premium varmtvagsbeholdere kan være emaljerede eller fremstillet af rustfrit stål.

For varmtvagsbeholdere og kombinerede beholdere (hvor der er kontakt med drikkevand) er overfladebeskyttelsen kritisk. Den vigtigste beskyttelse er en magnesium (eller zink) anode – en offermetalstang, der elektrolytisk opløses i stedet for ståltanken. Anoden skal kontrolleres og udskiftes regelmæssigt.

Til almindelige installationer er der f.eks. tilgængelige beskyttelsesanoder af magnesiumlegering med en forseglet prop og kontrolanordning – 5/4" × 400 mm, diameter 32 mm, som er udstyret med en kontrolprop, der giver mulighed for hurtig visuel kontrol af anodens tilstand uden at skulle fjerne den helt. Til større beholdere er en længere variant – anode 5/4" × 700 mm – mere passende, da den dækker et større område af tankens inderside. Til større beholdere i området 300–600 liter, hvor en kontrolanordning ikke er nødvendig, er en standard anode 5/4" × 400 mm med forseglet prop velegnet.

Du kan finde mere information om beskyttelsesanoder, deres funktion og udskiftning i artiklen Beskyttelsesanode i buffertanken – hvad er det, hvornår og hvordan skal den udskiftes.

Tilslutning af buffertanken til systemet – grundlæggende skemaer

Korrekt hydraulisk tilslutning af buffertanken er lige så vigtig som dens korrekte volumen. En forkert tilslutning kan medføre, at det varme vand i tanken blandes med det kolde uden effekt af akkumulering, eller at kredsløbene hydraulisk forstyrrer hinanden. Der findes flere typiske tilslutningsskemaer.

Seriekobling (direkte tilslutning)

Kedel → buffertank → varmekredsløb. Dette er det mest simple setup, hvor buffertanken placeres mellem kedlen og fordelerrøret til varmekredsene. Vand fra kedlen kommer ind i toppen af buffertanken, og koldt vand fra varmekredsene returneres til bunden. Takket være naturlig lagdeling (varmt vand er lettere og stiger op, koldt vand synker ned) dannes der en temperaturgradient i tanken, som muliggør effektiv energiforbrug.

Buffertanken som hydraulisk kobling

I systemer, hvor kedlen har en anden flowrate end varmekredsene (f.eks. kedel med konstant flow vs. blandekredse med variabel flow), fungerer buffertanken også som en hydraulisk kobling – den adskiller flowforholdene på begge sider. Dette er en typisk konfiguration ved varmepumper med fast kompressorhastighed.

Parallel tilslutning af flere varmekilder

Ved kombination af flere varmekilder (f.eks. trækedel + varmepumpe, eller kedel + solfanger) oplades alle kilderne i en fælles buffertank, hvorfra alle varmekredse forsynes. Dette er det mest komplekse setup, men også det mest effektive, da det giver systemet mulighed for automatisk at vælge den billigste varmekilde.

Skema: Kedel + Buffertank + Varmekredse KEDEL 25 kW Varmt 80°C → BUFFERTANK 1.000 l Varm zone Mellem Kold zone Gulvvarme 35/28 °C Radiatorer 70/50 °C Varmtvandszone 55 °C ← Returvand 40°C ← Retur 40°C Varmt vand (frem) Koldt vand (retur)

Praktiske råd til tilslutning

Nogle ting, jeg har lært af erfaring, og som ofte er årsag til problemer på kundernes anlæg:

  • Før altid varmt vand ind i toppen af buffertanken og koldt returvand i bunden. Bland aldrig varmt frem med koldt returvand på samme sted – det ødelægger lagdelingen.
  • Placer temperaturfølere (sensorer) på mindst to højder i buffertanken – øverste og nederste tredjedel. Styring uden information om temperaturprofilen i tanken er blind.
  • Sørg for tilstrækkelig afstand mellem tilslutningerne for frem og retur fra tanken. Hvis tilslutningerne er for tæt på hinanden, vil vandet kortslutte direkte mellem frem og retur uden at udnytte tankens volumen.
  • Placer ikke buffertanken langt fra kedlen – hver meter lang rørføring uden isolering er et energitab. I fyrrummet bør buffertanken stå så tæt på varmekilden som muligt.
  • Sørg for sikkerhedsventil og ekspansionsbeholder på det primære kredsløb. Buffertanken indeholder en stor mængde varmt vand under tryk, når den er fuldt opladet – uden tryksikring er det en alvorlig sikkerhedsrisiko.

Hele installationsprocessen, inklusive placering og tilslutning, beskrives mere detaljeret i artiklen Montering af buffertank – procedure, tilslutning og placering i fyrrummet.

Lagdeling – hvorfor er vandets lagdeling i tanken afgørende

Lagdeling er et fysisk fænomen, hvor vandet i tanken naturligt ordner sig i lag efter temperatur. Varmt vand (lavere densitet) forbliver i toppen, og koldt vand (højere densitet) samler sig i bunden. Hvis tanken er korrekt tilsluttet, og brugeren af systemet ikke unødigt blander lagene, kan vi have et varmt lag på 80 °C i toppen og et koldt lag på 30 °C i bunden på samme tid.

Dette er yderst fordelagtigt af flere grunde. Gulvvarme har kun brug for en lav temperatur (35–40 °C) – vi kan forsyne den fra den midterste zone i tanken. Radiatorer med en højere temperatur tager vand fra den øverste zone. En trækedel modtager returvand fra den nederste kolde zone, hvilket giver den mulighed for at arbejde med en høj temperaturforskel og dermed høj effektivitet. Hvis vi ikke tilsluttede tanken korrekt og alle lag blev blandet, ville vi miste denne fordel.

Udstyr til at understøtte lagdeling (lagdelingsrør, diffusorer) bruges i tanke med højere effekt, hvor vandstrømmen løbende kan forstyrre lagdelingen. I almindelige husholdningstanke er det tilstrækkeligt at følge de grundlæggende tilslutningsregler.

Lagdeling i buffertanken 80 °C Varm zone 65 °C 50 °C 35 °C Kold zone Radiatorer ↔ 80°C Kedel ← tilførsel Gulvvarme ↔ 35°C Kedel retur ← 35°C Korrekt lagdeling = mere effektiv udnyttelse af tankens energi

Isolering af akkumulertank og placering i fyrrummet

En akkumulertank, der ikke er godt isoleret, mister energi, selv når der ikke er varme på. Standby-tab kan, ved dårlig isolering, udgøre flere kilowatt-timer om dagen i vinterperioden – hvilket løber op til hundreder af kilowatt-timer spildt energi over sæsonen.

De fleste kvalitetsleverandører leverer tanke med aftagelig skumisolering med en tykkelse på 50–100 mm (PU-skum, eller evt. mineraluld ved højere driftstemperaturer). Hvis du køber en tank uden isolering, eller ønsker at forbedre isoleringen, kan du tilkøbe en ekstra isoleringskappe. Det er altid en god investering.

Placeringen af tanken i fyrrummet bør opfylde flere betingelser: tilstrækkelig plads omkring tanken til service (minimum 50 cm fra væggen på anodesiden og ved serviceåbninger), adgang til sikkerhedsventiler, tilstrækkelig plads til hydraulisk tilslutning uden skarpe bøjninger og nærhed til varmekilden for at minimere længden af forbindelsesrøret.

Akkumulertank i kombination med varmepumpe og solvarme

Kombinationen af en varmepumpe (VP), solfangere og en akkumulertank er en stadig mere udbredt konfiguration. Det er et system med et stort potentiale for besparelser, men også med komplekse hydrauliske og styringsmæssige krav.

I en typisk installation med sol + VP + buffer fungerer systemet således: solfangerne oplader tanken via den nederste veksler, når solen skinner. Hvis tanken ikke er tilstrækkeligt opladet (f.eks. ved overskyet vejr eller om natten), oplader varmepumpen systemet fra toppen. Varme kredsløb tager varme fra forskellige højder i tanken afhængigt af deres temperaturbehov. Styringen skal indstilles, så varmepumpen ikke starter unødigt, mens der er solenergi til rådighed.

Dette er et så omfattende emne, at det er dedikeret en separat artikel i dette Videncenter: Akkumulertank i et system med varmepumpe eller solvarme. Jeg anbefaler den til alle, der planlægger en sådan kombination.

Elektrisk radiator i akkumulertanken

Mange akkumulertanke har forberedte tilslutninger til et elektrisk radiator (flanger med modstandsvarmning). Dette radiator fungerer som en backup eller supplementær varmekilde – f.eks. i overgangsperioden, når varmepumpen er ude af drift, eller som natopvarmning ved en billigere elpris.

Valget af den rigtige flange (dens effekt, forsyning, styring) er detaljeret beskrevet i artiklen Elektrisk radiator i akkumulertanken – installation og valg af flange.

De mest almindelige fejl ved valg og installation af en akkumulertank

Ud fra min erfaring gentages de mest almindelige fejl igen og igen. Her er de, jeg oftest støder på:

  • Underdimensioneret volumen – kunden køber den billigste 500-liters tank til et 30 kW trækedel. Kedlen fyldes på en time, tanken er fuld, og kedlen skal reducere trækket, begynder at sote og producere CO og kulilte. Løsningen er enkel, men dyr – udskift tanken med en større.
  • Forkert tilslutning af tilslutninger – til- og returvand på samme side og i samme højde på tanken. Vandet kortslutter gennem tanken uden akkumulering. Tanken har ingen funktion.
  • Manglende eller beskadiget anode – varmtvandsbeholder uden kontrol af anoden i 5–7 år. Beskyttelsesanoden er forbrugt, tankens skal begynder at korrodere. Resultat: en ny tank til flere tusinde kroner.
  • Manglende termisk isolering – tank placeret i et koldt fyrrum uden isoleringskappe. Varmetabet er enormt, systemet er ikke effektivt.
  • Dårlig styring af opladning og afladning – tanken oplades også om sommeren, når der ikke er varme på, eller varmepumpen starter unødigt, fordi styringen ikke har information om tankens status.
  • Utilstrækkelig tryksikring – sikkerhedsventilen mangler eller er overdimensioneret. Ved overophedning af systemet kan der opstå en farlig situation.

Mere om mulige fejl og deres symptomer kan findes i artiklen Almindelige fejl i akkumulertanke og varmtvandsbeholdere – årsager og løsninger.

Tips til at forlænge levetiden og spare investeringen

En akkumulertank er ikke en enhed, der købes, installeres og glemmes. Dens levetid afhænger af regelmæssig vedligeholdelse, især ved varmtvandsbeholdere. Her er nogle praktiske tips:

  • Kontroller anoden hvert 2. år, udskift den ved forbrug af mere end 2/3 af stangens volumen (mere information i artiklen Sådan forlænger du levetiden på en akkumulertank – vedligeholdelse og regelmæssig service).
  • Hold temperaturen på varmevandet i tanken inden for det område, som producenten anbefaler – ekstreme temperaturer (over 95 °C) fremskynder korrosion og slid på pakninger.
  • Kontroller mindst én gang om året status på sikkerhedsventilen og udluftningsventilerne.
  • Kontroller regelmæssigt trykket i ekspansionsbeholderen – undertryk i ekspansionsbeholderen forårsager gentagen overfyldning og tømning af systemet, hvilket medfører ilt og korrosion.
  • Jeg anbefaler at føre en simpel servicejournal for hvert projekt – installationsdato, volumen, brugt anode, kontrol datoer. Det sparer mange diskussioner om garantien.

Ofte stillede spørgsmål om valg af akkumulertank (FAQ)

Skal jeg have en akkumulertank, hvis jeg har en moderne kondenserende gaskedel?

Ikke nødvendigvis, men det kan være en fordel. Moderne kondenserende kedler har en bred effektmodulation (typisk 20–100 % af den nominelle effekt) og kan regulere uden buffer. Hvis du dog har flere varmekredsløb med forskellige temperaturer (radiatorer + gulvvarme), kan en buffer fungere som en hydraulisk afkobler mellem disse kredsløb. For selve kedlen er en buffer ikke nødvendig, men for hydraulisk komplekse systemer er det det værd.

Kan en buffer være for stor?

Teoretisk ja, praktisk er det et sjældent problem. En for stor tank tager længere tid at oplade, hvilket kan være en ulempe ved fastbrændselskedler – kedlen brænder ud, før tanken er fuldt opladet. Men i praksis er en større tank meget bedre at udnytte end en lille. Hvis du er i tvivl, skal du vælge et større volumen – du vil aldrig fortryde det.

Hvad er forskellen på levetiden på en buffer til varmevand og en varmtvandsbeholder?

En buffer til varmevand har en meget længere levetid – typisk 20–30 år ved normal drift, da vandet recirkuleres i et lukket kredsløb, ikke indeholder ilt eller calciumaflejringer. En varmtvandsbeholder arbejder med drikkevand, som medfører mineraler (vandets hårdhed), ilt og biologiske risici. Uden regelmæssig vedligeholdelse af anoden og desinfektion kan en varmtvandsbeholder kollapse efter kun 8–12 år.

Er det bedre at have en stor tank eller to mindre?

Det afhænger af systemets konfiguration og den tilgængelige plads. To mindre tanke forbundet parallelt (seriekobling anbefales ikke til buffere) kan tilbyde større fleksibilitet – du kan betjene den ene tank som primær og den anden som spidsbelastning. Men for almindelige parcelhuse er en enkelt korrekt dimensioneret tank mere økonomisk og hydraulisk enkel.

Hvad skal jeg gøre, hvis fyrrummet ikke har plads til det nødvendige tankvolumen?

Dette er et meget almindeligt scenarie i gamle fyrrum. Løsningen kan være høje, slanke tanke med et lille grundareal, eller tanke til horisontal montering (nogle producenter tilbyder dem). En anden mulighed er at placere tanken i et tilstødende rum – teknisk rum, garage – men så skal du kompensere for varmetabet fra det lange forbindelsesrør med god isolering. Sjældent, men nogle gange, er løsningen at revidere projektet og reducere effekten af kilden, hvis systemet er overdimensioneret.

Kan jeg tilslutte et solsystem til en almindelig buffer uden en veksler?

Nej, hvis solkredsløbet indeholder frostvæske (propylenglykol eller ethylenglykol). Disse frostvæsker må ikke komme i direkte kontakt med drikkevand eller varmevand i et lukket system uden særlige tilladelser. Solkredsløbet skal altid være adskilt af en varmeveksler. En buffer med en varmeveksler er en nødvendig forudsætning for solsystemer.

Konklusion – Sådan undgår du at gå galt

Valget af en buffertank er ikke raketvidenskab, men det kræver en systematisk tilgang. Hvis du kun skal huske tre ting fra denne artikel, så lad det være disse: for det første, den rigtige volumen – hellere for stor end for lille, beregn den ud fra varmekildens effekt og ikke på øjemål. For det andet, den rigtige type – en buffertank uden veksler til et lukket varmesystem, en buffertank med veksler til solvarme eller varmepumpe med et specielt medie. Og for det tredje, den rigtige tilslutning – varmt vand fra toppen, koldt vand fra bunden, lagdeling er din ven.

Hvis du er på vej til et konkret projekt og er i tvivl om valget, så kig på vores produkter i kategorien buffertanke – fra kompakte løsninger som PUFFER PSS 50 (57 l) til mindre systemer til større volumener til kedler med højere effekt. Til hvert projekt anbefaler jeg først at beregne det nødvendige volumen og derefter vælge det specifikke produkt.

Har du spørgsmål om dette emne?

Er du i tvivl eller står du over for en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne med rådgivning.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.