Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Sådan vælger du en radiator med sideforbindelse – dimensioner, effekt og rumtype

Sådan vælger du en radiator med sideforbindelse – en komplet guide til dimensioner, effekt og rumtype

At vælge den rigtige radiator er ikke så simpelt, som det måske ser ud til. Kunder kommer ofte og siger, at de “bare har brug for noget til at varme stuen op” – og det er selvfølgelig en god start, men det er langt fra nok. Hvert rum har forskellige varmebehov, en anden form, forskellig glasering af vinduer og forskellig isolering. Og oven i det kommer der spørgsmål om tilslutning til eksisterende rørføring, højden på vindueskarmen, den tilgængelige plads på væggen og mange andre faktorer.

I denne artikel vil vi specifikt fokusere på radiatorer med sideforbindelse – deres fordele, begrænsninger, typiske anvendelse og frem for alt, hvordan du vælger de rigtige dimensioner og effekt til et bestemt rum. Hvis du endnu ikke ved, hvad forskellen er på typerne 11K, 21K og 22K, anbefaler vi, at du først læser artiklen Hvad betyder betegnelsen 21K, 22K, 11K – forskellen mellem typerne af panelradiatorer, hvor emnet er gennemgået i detaljer. Vi vil primært arbejde med typen 21K, som er en af de mest udbredte i almindelige lejligheder og parcelhuse.

Hvad er en sideforbindelse, og hvornår skal den bruges?

En panelradiator med sideforbindelse har til- og afløb for vand placeret på siden (normalt højre side) – specifikt i det øverste og nederste hjørne. Denne løsning er standard i ældre installationer fra 70'erne til 90'erne, hvor rørlægningen blev ført vertikalt langs væggene, og radiatorerne blev forsynet fra siden. Den er stadig den mest populære variant i originale lejlighedskerne, ved udskiftning af radiatorer med nyere typer i etageejendomme eller i parcelhuse med lignende rørføring.

I modsætning til en centerforbindelse (bundforbindelse) kræver en sideforbindelse ikke nogen nedstøbning i gulvet eller føring af rør under gulvet. Røret kommer fra sidevæggen eller fra vindueskarmen direkte til radiatorens tilslutningsstykke. Hvis du derfor har eksisterende rørføring med sideudløb i rummet, er det som regel det sikreste og billigste valg at vælge en radiator med samme type tilslutning.

Du kan læse mere om, hvad forskellen er på side- og centerforbindelse, og hvornår det er bedst at bruge hvilken, i artiklen Side vs. centerforbindelse af radiator – hvilken er bedst, og hvornår skal man bruge hvilken.

TILGANG RETUR luftudluser afblændt bundprop radiatorens bredde højde Skema over sideforbindelse af panelradiator

Radiator dimensioner – hvad skal du måle før du køber?

Dette er det punkt, hvor der opstår mest forvirring. Kunden måler pladsen under vinduet og kommer med et tal på "jeg har 80 cm plads". Men det er ikke nok. Når du vælger en radiator, skal du holde øje med flere dimensioner på én gang.

Radiatorens højde og vindueskarmens højde

Radiatorens højde angives uden beslag og uden ventiler. Monteringshøjden (dvs. den samlede højde inklusive tilbehør og den nødvendige afstand fra gulvet) er normalt 5-10 cm højere. En radiator i rækken 300 mm har derfor en nominel højde på 300 mm, men den faktiske monteringshøjde med beslag og en lille afstand fra gulvet vil være omkring 360-380 mm.

Hvorfor er det vigtigt? Hvis du har en lav vindueskarm – hvilket er almindeligt i nybyggeri med store plastvinduer – skal du sikre dig, at radiatoren ikke er højere end den nederste kant af vinduet. Ellers vil radiatoren blokere for glaseringen og samtidig forhindre den korrekte strømning af varm luft opad langs glasset (den såkaldte termiske barriere). En 300 mm serie er derfor et godt valg netop til lave vindueskarme, hvor højere radiatorer (f.eks. 600 mm) simpelthen ikke ville passe.

Du kan finde en mere detaljeret sammenligning af bredderne i denne højde serie i artiklen Radiator dimensioner 300 mm højde – hvilken bredde er passende til mit rum.

Radiatorens bredde og tilgængelig plads

Radiatorens bredde påvirker direkte dens effekt – jo bredere radiatoren er ved samme højde, jo mere varmeoverflade og jo højere effekt. I praksis vælges bredden således, at radiatoren fylder pladsen under vinduet eller i det mindste dækker mindst 60-70 % af vinduets bredde. En kortere radiator dækker ikke tilstrækkelig bredde af glaseringen og kan om vinteren føre til dug eller kondens i vinduets hjørner.

Almindelige tilgængelige bredder i en 300 mm række er f.eks. 400, 500, 600, 700 og 800 mm. Hver af disse dimensioner har en anden termisk effekt og er velegnet til et forskelligt stort rum:

  • 400 mm – velegnet til små rum (badeværelse, toilet, depotrum, lille spisekammer), smalle rum, supplementær varmekilde
  • 500 mm – badeværelse af middelstørrelse, børneværelse med god isolering, entré
  • 600 mm – stue på 10-12 m² med gennemsnitlig isolering, lille køkken
  • 700 mm – stue på 12-16 m², kontor, soveværelse i en standard lejlighed
  • 800 mm – større stue, stue med et stort vindue, køkken med spiseplads

Radiatorens dybde og afstanden til væggen

Type 21K har en dybde på typisk 65 mm (ved to paneler og et ribbeelement). Det betyder, at den stikker ca. 8-10 cm ud fra væggen (inklusive beslag og luftspalte, som er nødvendig for korrekt luftcirkulation). Hvis du har gaslodrette rør på væggen eller en anden fremspring, skal du tage dette i betragtning og eventuelt bruge dybere beslag eller en speciel fremspringende holder.

Effekt af 21K / højde 300 mm efter bredde 0 W 200 W 400 W 600 W 298 W 400 mm 373 W 500 mm 447 W 600 mm 552 W 700 mm 596 W 800 mm Effekt ved Δt=50 K (vandtemperatur 75/65 °C, luft 20 °C)

Radiatorens effekt – hvordan du beregner den og hvorfor det er vigtigt

Dette er nok det vigtigste aspekt ved hele udvalget. Vælger du en radiator, der er for lille, vil rummet simpelthen ikke blive varmt. Vælger du en, der er for stor, vil din kedel konstant tænde og slukke (såkaldt cykling), hvilket er energineffektivt og forkorter apparatets levetid.

En detaljeret fremgangsmåde til beregning af varmetab er beskrevet i en separat artikel Hvilken effekt skal radiatoren have – beregning efter areal og rummets varmetab. Her opsummerer vi de grundlæggende regler, der gælder for almindelige lejligheder og parcelhuse fra midten af perioden (1970–2010).

Vejledende omregning efter areal

For et gennemsnitligt isoleret rum med en loftshøjde på 2,5–2,7 m gælder følgende vejledende regel:

  • Godt isoleret nybyggeri eller efter omfattende renovering: 40–50 W/m²
  • Standard lejlighed eller murstenshus uden isolering: 70–90 W/m²
  • Ældre bebyggelse, dårlige vinduer, uisolerede vægge: 90–120 W/m²
  • Hjørnerum, nordvendt, stort vindue: tillæg 15–25 %

Eksempel fra praksis: Et køkken i en lejlighed er 11 m². Vender mod nord, ét plastikvindue fra 2005 (udskiftning fra gamle trævinduer). Væggene er uden udvendig isolering. Areal 11 m² × 85 W/m² = 935 W. Det er altså det minimum af effekt, vi skal dække i dette rum. Hvis vi har maksimalt 600 mm bredde til rådighed under vinduet, og vindueskarmen kun er 350 mm høj, er vi begrænset til en højde på 300 mm. En enkelt radiator 21K 300×600 med en effekt på 447 W er ikke nok – vi skal enten vælge en type 22K (to paneler, to ribber = højere effekt), eller placere radiatoren på den anden væg også.

Dette specifikke scenarie viser, hvorfor en korrekt beregning er afgørende, før du bestiller noget.

Påvirkning af temperaturen i varmesystemet på den reelle effekt

Producenterne angiver radiatorens effekt under standardforhold: tilførselsvandets temperatur 75 °C, returvandets temperatur 65 °C, rumtemperaturen 20 °C – altså ved et temperaturfald Δt = 50 K. De fleste moderne kondenserende kedler arbejder ved lavere temperaturer (55/45 °C eller endda 45/35 °C), hvilket reducerer radiatorens reelle effekt betydeligt.

Hvis du har en kondenserende kedel indstillet til 55/45 °C, falder radiatorens reelle effekt til cirka 65–70 % af den nominelle effekt. Ved 45/35 °C er det kun omkring 40–50 % af den nominelle effekt. Derfor skal du altid vælge radiatorer med en højere nominel effekt ved kondenserende kedler, eller type 22K i stedet for 21K.

Radiatorens reelle effekt ved forskellige vandtemperaturer 0 % 40 % 65 % 100 % 100 % 75/65 °C (gammel kedel) ~65 % 55/45 °C (kondenserende) ~42 % 45/35 °C (varmepumpe)

Rumtype og dets indflydelse på valg af radiator

Hver rumtype har sine egne særlige forhold, der påvirker ikke kun den ønskede effekt, men også radiatorens passende størrelse og placering.

Stue og spisestue

Stuen er normalt det største rum i lejligheden eller huset. Den har store vinduer, ofte et hjørnevindue eller terrassedøre, nogle gange også et åbent rum forbundet med køkkenet. Varmetabet er størst her. Et typisk løsning til sådan et rum er en større radiator under hovedvinduet suppleret med en mindre under terrassedøren eller på den tilstødende væg.

I en stue på 20 m² i en standard lejlighed har vi brug for en effekt på cirka 1.400–1.700 W. Radiator 21K 300×800 med en effekt på 596 W er ikke tilstrækkelig alene – du skal bruge mindst to af disse, eller en bredere radiator i en højere højdeserie (f.eks. 600 mm højde).

Soveværelse

I soveværelset er der ikke behov for så høj en temperatur som i stuen – 18–20 °C er tilstrækkeligt i stedet for 22 °C. Det reducerer varmetabet og giver mulighed for at bruge en radiator med en lavere effekt. Et soveværelse på 14 m² med god isolering har brug for en effekt på cirka 560–700 W. Radiator 21K 300×700 med en effekt på 552 W kan være tilstrækkelig, eventuelt i kombination med en termostatventil indstillet til en lavere temperatur.

Køkken

Køkkenet er interessant i forhold til opvarmning. Det producerer sin egen interne varme (madlavning, ovn, elektriske apparater), og har derfor ikke brug for en kraftig radiator. På den anden side er der øget fugtighed og behov for ventilation, hvilket kan øge varmetabet. Et typisk køkken på 9–12 m² kan klare sig med en radiator på 298–447 W – altså 21K 300×400 (298 W) til et mindre køkken, eller 21K 300×600 (447 W) til et større.

Børneværelse

Børneværelset kræver en stabil temperatur på omkring 21–22 °C, så det er vigtigt ikke at undervurdere effekten. Derudover er sikkerheden vigtig – radiatorer i børneværelser bør have en termostatventil med en temperaturbegrænser, så barnet ikke brænder sig. En radiator på 300 mm med en mindre overflade er en fordel her, da overfladen under vinduet er tættere på børnene.

Badeværelse

Badeværelset er specifikt – det har brug for en højere temperatur (24–26 °C), men det er lille. Panel radiatorer bruges mindre ofte her (snarere håndklædetørrere), men hvis du bruger dem, er en lille type tilstrækkelig. Radiator 21K 300×500 med en effekt på 373 W dækker et typisk badeværelse på 4–6 m² i en lejlighed uden problemer.

Entré og gang

Entréen er et rum, hvor varmetabet traditionelt set undervurderes af kunderne. Det er den første zone mellem udendørs og indendørs, og der er regelmæssige infiltrationer af kold luft ved døren. En lille radiator her har også den funktion at give hurtig varme, når du kommer hjem. En type 300×400 eller 300×500 er normalt tilstrækkelig.

Praktiske scenarier fra hverdagen

Gennem årene i salget er vi stødt på mange gentagne situationer. Her er nogle typiske eksempler, der kan hjælpe dig med at få et bedre overblik.

Scenarie 1: Renovering af lejlighed i et etagebyggeri – udskiftning af gamle støbejern radiatorer

Dette er det mest almindelige tilfælde. Kunden har støbejern radiatorer fra 80'erne i lejligheden, som er i dårlig stand (korroderede, afskallende). Røerne er ført vertikalt i væggene, og tilslutningen er sideværts. Kunden ønsker at udskifte radiatorerne med nye pladeradiatorer uden nogen bygningsmæssige ændringer.

Løsning: Pladeradiatorer med sideforbindelse, og bevarelse af rørføringens afstand (normalt 50 mm). Det er vigtigt at måle den eksisterende rørføring og sikre, at de nye radiatorer er kompatible. De fleste standard pladeradiatorer har en afstand på 50 mm (vandret afstand mellem frem- og returrør). Læs mere i artiklen Tilslutning af radiator til eksisterende rør – afstand, adaptere og pakninger.

Scenarie 2: Nybyggeri med kondenserende kedel og lave vindueskarme

Kunden bygger et familiehus og har en kondenserende kedel indstillet til temperaturer på 55/45 °C. Vinduerne er trelags, og vindueskarmen er 25 cm over gulvet. Kunden ønsker radiatorer under hvert vindue.

Løsning: En serie på 300 mm i højden er ideel. Da kedlen kører ved lavere temperaturer, reduceres effekten til ca. 65 % af den nominelle effekt. Til en stue på 22 m² med trelagsvinduer (varme tab på ca. 880 W) har vi brug for en radiator med en nominel effekt på mindst 880 / 0,65 = 1.350 W – det er enten en kombination af to radiatorer, eller en overgang til type 22K med større bredde.

Scenarie 3: Tilføjelse af varme i entréen, hvor der tidligere ikke var en radiator

Kunden har en kold væg i entréen og der er ikke nok varme fra stuen om vinteren. Kunden ønsker at tilføje en lille radiator. Der er kun adgang til rørføringen på én væg og den er sideværts.

Løsning: En lille radiator 21K 300×400 eller 300×500 afhængigt af størrelsen på entréen. Installationen er relativt enkel, men det er vigtigt at sørge for korrekt udluftning af den nye gren og hydraulisk balance i hele systemet. Se detaljerne i artiklen Montering af radiator med sideforbindelse – procedure, værktøj og almindelige fejl.

Tilbehør og komponenter, du ikke må glemme

Det er ikke nok at købe selve radiatoren. Sideforbindelse kræver flere andre komponenter, som nogle gange er inkluderet i prisen og andre gange ikke:

  • Termostatventil – regulerer vandgennemstrømningen og temperaturen i rummet. Vi anbefaler på det kraftigste en termostatventil til hver radiator i hvert rum. Uden den har du ingen regulering og risikerer overophedning og spild af energi.
  • Rørfittings (sæt af ventiler til sideforbindelse) – sættet indeholder termostatventil, reguleringsfittings (nedre) og nødvendige pakninger. Der findes specifikke sæt til sideforbindelse, som ikke kan udskiftes med sæt til bundforbindelse.
  • Konsoller – bærende konsoller leveres med radiatoren eller købes separat. Antallet afhænger af radiatorens bredde: op til 600 mm er 2 konsoller tilstrækkelige, til bredder på 700 mm og derover er der brug for 3 konsoller.
  • Udluftningsprop – standard leveres med radiatoren. Den placeres i øverste venstre hjørne. Læs mere om korrekt udluftning i artiklen Udluftning og rengøring af pladeradiator – gør-det-selv guide.
  • Blindprop – til den ubrugte (nedre venstre) åbning. Den skal være pålideligt tætnet – vi har set utætheder i praksis, når kunden blot har skruet proppen let til uden teflon tape.
Grundlæggende trin i monteringen af en radiator med sideforbindelse 1 Måling af rummet, valg af radiatorens størrelse 2 Montering af konsoller i væggen, kontrol af vandrethed 3 Montering af ventiler og fittings, montering af radiatoren på konsollerne 4 Tilslutning til rørene, udluftning, trykprøvning Altid ved slukket og aflastet system!

De mest almindelige fejl ved valg og montering

Gennem årene i salget ved vi præcis, hvor folk oftest laver fejl. Lad os opsummere dem, så du kan undgå dem.

1. Undervurdering af effekten. ”Jeg har en gammel støbejern på 6 elementer, så jeg køber en pladeradiator af samme størrelse.” Problemet er, at en støbejern på 6 elementer har en effekt på omkring 750–900 W, mens en pladeradiator 21K 300×600 kun har 447 W. Udskiftning med en pladeradiator af samme størrelse kan betyde, at det bliver koldt i rummet. Sammenlign altid effekten, ikke de fysiske dimensioner.

2. Ignorering af temperaturen i varmesystemet. Som vi forklarede ovenfor, er den reelle effekt ved kondenserende kedler betydeligt lavere end den nominelle effekt. Kunder glemmer det meget ofte.

3. Glemmer rørføringens afstand. Ved sideforbindelse er afstanden mellem den øvre tilslutning og den nedre afgang afgørende. Hvis denne afstand er anderledes end standarden (50 mm), skal du bruge en adapter eller finde en radiator med en tilpasset afstand. Læs mere i artiklen Tilslutning af radiator til eksisterende rør – afstand, adaptere og pakninger.

4. Forkert placering af udluftningsventilen. Udluftningsventilen skal altid være i det højeste punkt på radiatoren – dvs. i øverste venstre hjørne (ved sideforbindelse fra højre side). Kunder vender nogle gange radiatoren om, og udluftningsventilen ender i bunden, hvilket gør korrekt udluftning umulig.

5. Forsømt hydraulisk balance. Hvis du tilføjer en ny radiator til et eksisterende system, skal systemet balanceres. Ellers kan det ske, at den nye radiator "stjæler" flow fra de andre, og de bliver kolde. Hvis du er i tvivl, bør du rådge dig med en VVS-installatør. Typiske problemer er beskrevet i artiklen Almindelige fejl på panelradiatorer – kolde områder, støj og utætheder.

Tips til valg af den rigtige bredde – overskuelig tabel

Radiator (21K 300 mm) Effekt (W) Rumstørrelse (75/65°C) Rumstørrelse (55/45°C) Typisk anvendelse
21K 300 × 400 298 W 3–4 m² 2–3 m² Toilet, depotrum, lille entré
21K 300 × 500 373 W 4–5 m² 3–4 m² Badeværelse, entré
21K 300 × 600 447 W 5–6 m² 4–5 m² Køkken, børneværelse
21K 300 × 700 552 W 6–8 m² 5–6 m² Soveværelse, kontor
21K 300 × 800 596 W 7–9 m² 5–7 m² Stue (som supplement)

Bemærk: Rumstørrelsen i tabellen forudsætter god isolering og en loftshøjde på 2,6 m. For hjørneværelser, nordvendte orienteringer og ældre bygninger skal du altid vælge en højere effekt eller større bredde.

Når én radiator ikke er nok – kombination af flere

I praksis har vi ofte brug for flere radiatorer til ét rum. Et typisk eksempel er en stue med to vinduer eller et rum, hvor der er ét stort vindue med altan. I sådanne tilfælde er det meget bedre at placere en radiator under hvert vindue separat, frem for at placere én stor på én væg.

Hvorfor? Fordi en radiator under vinduet udfylder en vigtig funktion som en varmebarriere – den forhindrer kold luft fra glasset i at trænge ind i rummet. Hvis du ikke har en radiator under vinduet, vil du om vinteren kunne mærke kulden fra ruden. Det er derfor, at arkitekter og VVS-installatører altid foretrækker en radiator direkte under vinduet frem for en på den tilstødende væg.

To mindre enheder er også hydraulisk fordelagtige – hver radiator kan have sin egen termostatventil og reguleres individuelt, hvilket øger komforten og sparer energi.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan jeg selv montere en panelradiator med sideforbindelse, uden en VVS-installatør?

Teknisk set ja, hvis du har erfaring med VVS-arbejde og har det nødvendige værktøj (rørnøgler, teflon tape, justerbare nøgler). Arbejdet skal dog udføres med slukket og aflastet varmesystem. I en lejlighedsbygning er systemet fælles for hele opgangen, så du skal aftale en slukning med viceværten eller administrationsselskabet. Hvis du er i tvivl, er det bedst at bestille en professionel – en fejl ved tilslutningen kan forårsage vandlækage og betydelig skade. Mere information finder du i artiklen Montering af radiator med sideforbindelse – fremgangsmåde, værktøj og almindelige fejl.

Hvorfor er min nye panelradiator kold på den ene side og varm på den anden?

Den mest almindelige årsag er luft i radiatoren. Panelradiatorer er mere følsomme over for luft end støbejern – luften samler sig i den øverste del og blokerer for vandgennemstrømningen. Løsningen er at lufte radiatoren ved hjælp af lufteventilen i hjørnerne. Hvis problemet fortsætter efter udluftning, kan det skyldes dårlig flow (forkert indstillet reguleringsventil) eller snavs i systemet. En detaljeret vejledning til fejlfinding findes i artiklen Almindelige fejl på panelradiatorer – kolde områder, støj og utætheder.

Er der forskel på, hvilken side (venstre eller højre) tilbehøret tilsluttes ved sideforbindelse?

Ja, de fleste lejligheder og ældre installationer har fremføringen øverst og returen nederst på samme side (højre eller venstre, afhængigt af hvordan røret føres). En radiator med sideforbindelse har normalt tilslutningsåbninger på højre side, men der findes også versioner med venstre tilslutning, eller det er muligt at udskifte siden med en adapter. Mål altid, hvor røret kommer fra, før du køber.

Jeg har en kondenserende kedel. Er en type 21K nok, eller skal jeg bruge en 22K?

Det afhænger af den specifikke effekt, du har brug for. Som vi har forklaret, er den faktiske effekt af en radiator ved temperaturer på 55/45 °C kun ca. 65 % af den nominelle effekt. Hvis dit behov f.eks. er 500 W, og den nominelle effekt er 596 W (21K 300×800) og den faktiske er 388 W, er det ikke nok – du skal bruge enten en større radiator eller en type 22K (dobbelt panel, dobbelt ribbe), som har 30–40 % højere nominel effekt ved samme dimensioner. Forskellene mellem typerne er detaljeret forklaret i artiklen Hvad betyder betegnelsen 21K, 22K, 11K – forskel på typer af panelradiatorer.

Hvilket tryk er panelradiatorer med sideforbindelse dimensioneret til, og kan jeg bruge dem i en lejlighedsbygning?

Standard panelradiatorer er certificeret til et driftstryk på 10 bar og et prøvetryk på 13 bar. I lejlighedsbygninger er driftstrykket normalt 3–4 bar, så radiatorerne er sikre med god margin under disse forhold. Et problem kan opstå i ældre systemer, hvor der udføres trykprøver ved et højere tryk – i så fald bør du rådge dig med bygningens administrator.

Hvor lang tid tager det at installere en panelradiator med sideforbindelse?

Udskiftning af en eksisterende radiator med en ny af samme type og størrelse tager en erfaren installatør 1–2 timer inklusive slukning og genstart af systemet. Hvis du ændrer dimensioner eller type af tilslutning, eller hvis du installerer en radiator på et nyt sted uden eksisterende rørføring, forlænges tiden til en halv dag til en hel dag. Dertil skal lægges tid til udluftning og kontrol for tæthed efter opstart af systemet.

Konklusion: Hvad du skal huske

Valget af en radiator med sideforbindelse er en kombination af flere faktorer: de fysiske dimensioner af det tilgængelige rum, rummets varmebehov, typen af varmesystem og den eksisterende rørføring. Ingen af disse faktorer må ignoreres, da hver enkelt kan være årsagen til, at radiatoren ikke varmer, som du forventede.

For de fleste almindelige lejligheder og parcelhuse med standard vandbaseret opvarmning og eksisterende sideforbindelse er 21K-serien i en højde på 300 mm en praktisk, prisvenlig og gennemprøvet løsning. Valget af den rigtige bredde afhænger af rummets størrelse og karakter – se tabellen ovenfor for en vejledende hjælp. Hvis du er usikker på beregningen, er det altid bedre at vælge en lidt kraftigere radiator end at underdimensionere – en termostatventil vil altid kunne regulere effekten ned, men en underdimensioneret radiator kan ikke levere den varme, den fysisk mangler.

Yderligere praktiske oplysninger om almindelige spørgsmål ved installation og drift finder du i artiklen Ofte stillede spørgsmål om radiatorer med sideforbindelse, som også er en del af vores Videnscenter.

Har du et spørgsmål om dette emne?

Er du i tvivl eller står du over for en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne med rådgivning.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.