De mest almindelige fejl på elkedler og deres løsning
Vi er stadig i gang med at forberede produkter.
Men du kan kigge på andre kategorier.
De mest almindelige fejl på elkedler til centralvarme og hvordan du løser dem
En elkedel til centralvarme er blandt de mest pålidelige og simpelt konstruerede varmekilder, du kan installere i dit hjem – den har ingen brænder, ingen røggasser og kræver ikke en skorsten, og har derfor færre dele, der kan gå i stykke. Alligevel er det en elektrisk installation med højt forbrug, der har sine typiske, veldokumenterede fejl. Nogle af dem kan du selv rette på få minutter, andre kræver hjælp fra en elektriker eller en servicetekniker med den rette ekspertise. I denne artikel gennemgår vi seks af de mest almindelige situationer, vi oplever med elkedler – fra totalt driftsstop, gennem svag varmeeffekt, hyppige afbrydelser, trykfald, problemer med HDO-takst til støjende cirkulationspumpe. Ved hver fejl forklarer vi, hvad der reelt sker inde i kedlen, hvad du selv kan tjekke, og hvornår det er tid til at ringe efter en fagmand. Målet er, at du kan genkende fejlen, beskrive den korrekt til serviceteknikeren over telefonen og frem for alt – undgå handlinger, der kan være farlige ved en elektrisk installation.
Oversigt over fejl, der er beskrevet i denne artikel.
1. Kedlen starter slet ikke
Den mest almindelige og samtidig lettest løselige situation. Elkedler til centralvarme har i forhold til almindelige husholdningsapparater et betydeligt højere forbrug – almindelige enfasede modeller ligger typisk mellem ca. 6 og 12 kW, trefasede modeller til større huse ofte 15 til 24 kW eller mere. Ved så højt forbrug er det helt normalt, at sikringen springer ved første opstart, efter længere tids inaktivitet eller efter tilføjelse af et nyt apparat til samme kreds. Hvis den elektriske installation eller sikringen ikke er dimensioneret korrekt til kedlens effekt, vil der opstå gentagne afbrydelser, nogle gange flere gange om dagen. Det første, du skal tjekke, er derfor eltavlen – se om den relevante sikring er i "slukket" eller midterste, udløste position. Hvis ja, så prøv at tænde den igen.
En anden almindelig årsag til, at kedlen ikke starter, er en defekt kontaktor eller styringsrelæ, der inde i kedlen tænder de enkelte effekttrin. En kontaktor er i bund og grund en elektrisk styret kontakt, som strømmen til varmeelementerne løber igennem. Efter mange års drift slides dens kontakter, de kan klistre sammen (kedlen kan så ikke slukkes) eller miste kontakten, så kedlen slet ikke starter, eller kun starter delvist. Hvis sikringen springer med det samme efter tænding, eller springer gentagne gange uden nogen åbenlys grund, er det ikke længere et normalt overforbrug, men med stor sandsynlighed en kortslutning eller en fejl direkte i kedlens elektriske dele. I så fald skal du ikke forsøge at tænde sikringen igen og igen – gentagne afbrydelser af sikringen er dens beskyttelsesfunktion og signalerer en reel fejl, ikke en lunen. At omgå denne beskyttelse er en direkte brandfare.
Hvad du selv kan gøre: tjek sikringens position i eltavlen og prøv at tænde den én gang. Hvad du ikke skal gøre selv: åbne kedlens kabinet, kontrollere eller udskifte kontaktorer, måle på klemkassen. Dette er altid en opgave for en elektriker eller en servicetekniker med den rette autorisation.
2. Kedlen opnår ikke den indstillede temperatur eller varmer dårligt
En elkedel har normalt ikke ét stort varmeelement, men flere mindre effekttrin (f.eks. tre trin á 2 kW ved en samlet effekt på 6 kW), som tændes gradvist efter den aktuelle behov – først ét, ved større varmebehov tilføjer reguleringen det andet og tredje. Dette princip har fordelen af en mere jævn regulering af effekten, men også en ulempe: hvis et af effekttrinene går i stykke (brændt varmeelement/spiral i det pågældende trin eller en defekt kontaktor, der tænder det), vil kedlen stadig starte og køre, men med en lavere samlet effekt. I praksis betyder det, at kedlen tilsyneladende fungerer normalt, men kan ikke varme huset op til den indstillede temperatur i koldt vejr, eller det tager væsentligt længere tid end normalt. Dette er en af de mest snedige fejl, fordi den ikke viser sig som et totalt driftsstop – kedlen "kører", men med en del af sin reelle effekt, og mange ejere tror længe, at det bare er koldere vejr.
En anden mulig årsag til utilstrækkelig eller forkert opvarmning er en fejl i temperaturføleren (temperatur sensor). Denne føler måler løbende vandtemperaturen i kedlen og sender dataene til styreelektronikken, som derefter beslutter, hvor mange effekttrin der skal tændes. Hvis føleren er beskadiget, sidder forkert i sin brønd eller dens ledning er beskadiget, modtager reguleringen forvrængede eller ingen data – kedlen kan slukke for tidligt (den tror, at temperaturen allerede er nået) eller ikke varme op til den reelle ønskede værdi.
Som et eksempel på en flertrins elkedel kan vi nævne Protherm Ray 14KE – en kedel med en effekt på 14 kW fordelt på flere effekttrin, der tændes gradvist præcis som beskrevet ovenfor.
|
Protherm Ray 14KE – en elkedel med en effekt på 14 kW og trinvis tænding af flere effekttrin, et typisk eksempel på konstruktionen, der er beskrevet ovenfor – hvis et trin fejler, falder den samlede effekt markant, men kedlen fortsætter med at køre. Pris fra 961,00 kr. |
Hvad du selv kan gøre: bemærke, at varmen er svagere end normalt ved samme indstilling, og huske/notere dette til serviceteknikeren (hvornår det startede, ved hvilken udendørstemperatur). Diagnostik af det specifikke effekttrin eller temperaturføleren skal udføres af en servicetekniker – det kræver måling af strøm og spænding direkte på kedlens klemmer.
3. Kedlen slås ofte fra eller genstartes
Denne fejl skal adskilles fra den første – her starter kedlen og kører normalt i et stykke tid, men slukker så af sig selv eller genstartes, ofte gentagne gange med regelmæssige intervaller. En af de mest almindelige årsager er termisk overbelastning af sikringen. Hvis elinstallationen eller ledningernes tværsnit er underdimensioneret i forhold til kedlens effektforbrug, vil sikringen efter en vis tid med uafbrudt drift (typisk flere minutter, indtil ledningerne bliver varme) selv termisk afbryde – det er ikke en øjeblikkelig kortslutning, men en gradvis opvarmning, der beskytter mod brand. Det viser sig ved, at kedlen kører, slukker efter et stykke tid, og efter sikringen er kølet ned, kan den tændes igen, og hele cyklussen gentages. Dette er et klart signal om, at enten elinstallationen ikke svarer til kedlens effekt, eller sikringen ikke er korrekt dimensioneret (mere om dette i en separat artikel om, hvilken sikring og elinstallation en elkedel til centralvarme har brug for).
En anden almindelig årsag er aktivering af en sikkerhedsbeskyttelse mod overophedning (ofte betegnet som STB – safety temperature limiter). Dette er en uafhængig sikkerhedsanordning, der hårdt afbryder strømforsyningen til effektkomponenterne, hvis vandtemperaturen i kedlen overskrider en sikker grænse, uanset hvad den normale styring siger. Denne sikring aktiveres normalt, når vandet i systemet af en eller anden grund ikke fjerner varmen hurtigt nok – oftest på grund af utilstrækkelig cirkulation (lukket eller halvt lukket ventil på en af kredsene, luft i systemet der forhindrer strømningen, en defekt cirkulationspumpe) eller en fejl i selve styringen. Kedlen slukkes i dette tilfælde som en beskyttelse mod overophedning af vandet og beskadigelse af varmelegemerne.
Hvad du selv kan gøre: læg mærke til mønsteret for slukning (f.eks. altid efter samme tid, altid ved hård frost), tjek om nogle radiatorventiler er helt lukkede, og om du kan høre luftbobler i systemet. Hvad du ikke bør gøre selv: gentagne gange tvinge sikringen eller kedlen til at genstarte uden at finde årsagen – ved mistanke om termisk overbelastning eller aktivering af sikkerhedsbeskyttelsen skal du tilkalde en elektriker, da det drejer sig om beskyttelsesmekanismer mod en mere alvorlig fejl eller brand.
4. Lavt tryk i systemet eller luft i systemet
Denne fejl fungerer på nøjagtig samme måde som ved gaskedler, da det ikke har noget med, hvordan vandet opvarmes, men med hydraulikken i hele det lukkede varmekredsløb at gøre. Varmesystemet er fyldt med vand under et let overtryk (normalt 1 til 2 bar ved koldt vand, den nøjagtige værdi findes i manualen til den specifikke kedel). Et gradvist, langsomt fald i trykket over måneder er til en vis grad normalt – en lille mængde luft og vand forsvinder naturligt over tid gennem udluftningsventiler og samlinger. Det viser sig ved et fald i trykket på manometeret under den anbefalede værdi, eller boblende eller bankende lyde i rørene og kolde øvre dele af radiatorerne, selvom bunden er varm – dette er et typisk tegn på luft fanget i toppen af radiatoren.
Du kan selv løse begge disse situationer: fyld vand på via påfyldningsventilen på kedlen i henhold til producentens anvisninger, indtil manometeret viser den anbefalede værdi, og udluft radiatorerne med en udluftningsnøgle – drej den, indtil der slipper luft ud, og derefter ikke mere vand, og spænd derefter ventilen igen. Dette er regelmæssig, sikker vedligeholdelse, som praktisk talt alle ejere kan udføre.
Problemet opstår, når du skal fylde vand på gentagne gange – f.eks. mere end én gang om måneden eller flere gange i løbet af varmesæsonen. Så er der ikke tale om et normalt lille læk, men et signal om enten et skjult læk et sted i systemet (montering, ventil, pumpehus) eller en slidt ekspansionsbeholder. Ekspansionsbeholderen er en trykbeholder med en gummimembran, der udligner volumenændringer i vandet, når det varmes op og afkøles. Hvis membranen med tiden mister sin elasticitet, eller der er gået nitrogen ud af den, vil beholderen ikke længere dæmpe den termiske udvidelse af vandet, trykket i systemet vil svinge mere, og ofte slippe ud via sikkerhedsventilen, hvilket udadtil viser sig som et gentaget fald i trykket, som du skal fylde op. I så fald er det værd at overveje at udskifte ekspansionsbeholderen med en ny.
|
Tryk ekspansionsbeholder IVAR.ER 12 (12 l) – en almindelig erstatning for en slidt membran ekspansionsbeholder i små til mellemstore varmesystemer med en elkedel til centralvarme. Hvis du skal fylde vand på gentagne gange og ikke har fundet et synligt læk, er denne beholder den mest almindelige skjulte årsag. Pris fra 47,73 kr. |
Hvad du selv kan gøre: fylde vand på, udlufte radiatorerne, visuel kontrol af synlige samlinger og ventiler for vandlækage. Hvad du ikke bør gøre selv: udskifte ekspansionsbeholderen (kræver tømning af en del af systemet og arbejde med en trykbeholder) og alle indgreb i selve kedlen – overlade disse til en VVS-installatør.
5. HDO/relæ fungerer ikke korrekt (lav eller høj takst)
HDO (hovedgruppetimerstyring) er et signal, som eldistributionsselskabet sender til husholdninger og som skifter mellem lav (billigere) og høj (dyrere) takst, eller direkte blokerer udvalgte forbrugere i høj takst. Ved en elkedel til centralvarme føres HDO-signalet typisk til en separat HDO-modtager, som derefter via et relæ tillader eller blokerer strømforsyningen til kedlen afhængigt af den aktuelle takst. Hvis det er indstillet, at kedlen kun skal varme i lav takst, og den alligevel kører i høj (dyrere) takst, eller omvendt slet ikke tænder i det billige tidsrum, ligger problemet ikke i selve kedlen – dens elektronik og effekttrin fungerer, men modtager ikke eller fortolker forkert tilladelsen fra HDO-kredsløbet.
Årsagen er ofte enten en forkert indstilling af HDO-tidsplanen (hos distributionsselskabet eller direkte i modtageren), en fejl i selve HDO-modtageren eller en fejl i tilslutningen af relæet mellem HDO-kredsløbet og strømforsyningen til kedlen. Dette er altid en opgave for en elektriker – det kræver måling af signalet, kontrol af tilslutningen i eltavlen og eventuelt kommunikation med eldistributionsselskabet om indstilling af taksttidsrummet. Ejer af kedlen bør ikke selv forsøge at reparere dette og bør ikke gøre det, da det drejer sig om indgreb direkte i det stærke strømnet.
Hvad du selv kan gøre: læg mærke til og notér dig de præcise tidspunkter, hvor kedlen kører og ikke kører, og sammenlign dem med det lave taksttidsrum, der er angivet på din elregning – denne information vil gøre det lettere for elektrikkeren at arbejde. Overlad reparation, indstilling eller udskiftning af HDO-modtageren eller relæet til en professionel. Du kan læse mere om, hvordan HDO fungerer med en elkedel i en separat artikel.
6. Cirkulationspumpe støjende eller defekt
Cirkulationspumpen har ved en elkedel til centralvarme samme funktion som ved enhver anden type varmekilde – den sikrer tvungen cirkulation af det opvarmede vand fra kedlen til radiatorerne eller gulvvarmeanlægget og tilbage. Uden en fungerende pumpe kommer varmen fra kedlen ikke derhen, hvor den skal, selvom selve effektkomponenterne fungerer helt problemfrit. Typiske tegn på en pumpefejl er hørbar støj (summen, rumlen, banken), radiatorer eller gulvvarmekredse, der forbliver kolde eller lunkne, selvom kedlen ifølge displayet aktivt varmer, eller fuldstændig stilhed i stedet for den sædvanlige svage summen fra pumpen under drift.
Den mest almindelige årsag til støj er luft fanget direkte i pumpehuset – det løses ved at udlufte pumpen via en udluftningsskrue på dens forside, hvilket i mange tilfælde er en opgave, som en dygtig ejer kan udføre efter producentens anvisninger. En anden, lidt mere alvorlig årsag er mekaniske urenheder og aflejringer i cirkulationsvandet – rust, kalk, rester fra montering eller nedbrydning af rørene. Disse partikler sætter sig over tid i pumpehjulet, slider på lejerne og kan føre til fuldstændig blokering af hjulet, især efter en længere sommerpause, hvor pumpen har stået stille i lang tid. De samme aflejringer reducerer desuden gradvist effektiviteten af selve kedlens effektkomponenter og forkorter deres levetid.
Den mest effektive forebyggelse mod denne type fejl er et mekanisk filter ved vandets indløb til systemet, som fanger disse urenheder, før de når pumpen eller kedlens varmeelementer.
|
NANO HOT 3/4" - 1" 500 mcr filter til vand – et messing mekanisk filter, der fanger aflejringer og snavs i cirkulationsvandet, før det beskadiger cirkulationspumpen eller kedlens effekttrin. Særligt god forebyggelse ved ældre rørføringer. Pris fra 65,50 kr. |
Hvad du selv kan klare: at lufte pumpen efter vejledningen (hvis den har en lufteventil), at kontrollere om pumpen laver unormale lyde under drift. Hvad du skal overlade til en fagmand: at adskille pumpen, udskifte rotoren eller lejerne, elektriske tilslutninger af en erstatningspumpe – det er opgaver for en servicetekniker.
|
Thermona THERM EL 8 – model med indbyggede kontaktorer for sikker og jævn tilkobling af de enkelte faser uden strømstød, og løser dermed direkte type af fejl nr. 1 beskrevet ovenfor (slidte kontaktorer der forårsager gentagne udløsninger af sikringen). Pris fra 709,53 kr. |
Rækkefølgen af trin før du tilkalder en servicetekniker.
Hvornår skal du kontakte en elektriker eller servicetekniker
Ved en elkedel gælder én simpel regel, som det er godt at huske: en elkedel er en elektrisk installation med højt forbrug, og derfor skal ethvert indgreb i den – effekttrin, kontaktorer, styreelektronik, temperaturfølere, HDO-tilslutning – udføres af en person med relevant elektroteknisk kvalifikation. Det er ikke kun en formalitet; en forkert handling på en sådan enhed kan forårsage elektrisk stød eller brand, og kan også ugyldiggøre garantien på kedlen.
Omvendt er almindelig hydraulisk vedligeholdelse af varmesystemet helt sikker, og det er godt, at ejeren selv kan klare det: fyldning af vand til det korrekte tryk, udluftning af radiatorer, kontrol og en enkelt gang tænding af en udløst sikring, overvågning og notering af fejlsymptomer (hvornår de opstår, ved hvilken temperatur, hvor længe kedlen kørte før). Sidstnævnte – omhyggelig overvågning og notering af symptomer – er det, du bedst kan hjælpe serviceteknikeren med og forkorte reparationstiden og prisen.
Lad os forestille os en modelsituation, som serviceteknikere ofte støder på med elkedler. En familie har installeret en elkedel med tre effekttrin på 3 kW hver, altså med en samlet effekt på 9 kW, tilsluttet en enfaset sikring. Ejeren bemærker, at huset i flere uger ikke har nået den ønskede rumtemperatur i frostvejr, selvom kedlen på displayet viser, at den "varmer", og der var ikke noget problem om sommeren og efteråret. Det første trin, ejeren kan klare selv, er at kontrollere trykket i systemet (det er i orden) og lufte radiatorerne (uden effekt på hovedproblemet). Han noterer sig derfor, at problemet kun opstår ved større frost, hvilket antyder, at kedlen mangler noget af sin effekt, lige når den har mest brug for det – et typisk tegn på et defekt effekttrin. Ved besøg af serviceteknikeren bekræftes denne mistanke ved måling af strømmen på de enkelte faser af kedlen: to trin trækker normalt strøm, det tredje slet ikke – årsagen er en slidt kontaktor på det tredje trin, som teknikeren udskifter. Efter udskiftningen opnår kedlen igen fuld deklareret effekt på 9 kW selv i frostvejr. Uden at notere de præcise omstændigheder (hvornår problemet præcist opstår) ville selve diagnosen være lidt mere langvarig – derfor er omhyggelig overvågning af symptomer altid det værd.
Forskellen på almindelig vedligeholdelse og opgaver, der kræver en fagmand.
Forenklet tilslutningsskema for en elkedel til centralvarme
Herunder ses et forenklet skema, der viser strømmens vej fra husets eltavle til de enkelte effekttrin i kedlen – præcis de elementer (sikring, kontaktor, effekttrin), vi har talt om i de fleste fejl ovenfor.
Hvis sikringen springer, kommer strømmen ikke længere til kontaktoren eller effekttrinene – kedlen starter slet ikke (fejl nr. 1). Hvis kun kontaktoren eller et effekttrin svigter, fungerer de andre trin stadig, men med en lavere samlet effekt (fejl nr. 2). Hvis der er et problem i HDO-kredsløbet, kan effekttrinene være i orden, men de får ikke lov til at køre på det rigtige tidspunkt (fejl nr. 5).
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor springer sikringen ved min elkedel?
Ofte fordi elinstallationen eller selve sikringen ikke er dimensioneret til kedlens reelle strømforbrug – elkedler har et højt forbrug (typisk 6 – 24 kW), og hvis sikringen er valgt uden hensyn til denne værdi, vil den springe ved hver start eller når andre store forbrugere er tændt samtidig. Hvis sikringen springer gentagne gange, skal du ikke forsøge at tænde den igen og igen, men kontakte en elektriker.
Kan jeg selv reparere min elkedel?
Almindelig hydraulisk vedligeholdelse ja – fyldning af vand, udluftning af radiatorer, kontrol og en enkelt gang tænding af sikringen. Alt andet indeni kedlen (effekttrin, kontaktorer, sensorer, HDO-tilslutning) er eludstyr og må kun udføres af en person med elektroteknisk kvalifikation. Selvforsøg er en sikkerhedsrisiko og fører ofte til, at garantien bortfalder.
Hvor ofte skal jeg fylde vand på varmesystemet?
Et let, lejlighedsvist fald i trykket over måneder er normalt. Men hvis du skal fylde vand på gentagne gange, f.eks. flere gange pr. sæson, er det et tegn på enten en lækage i systemet eller en slidt ekspansionsbeholder, hvis membran har mistet sin elasticitet – i så fald kan det betale sig at udskifte beholderen.
Hvad betyder det, hvis kedlen kører, selvom det er en dyr (høj) tarif?
Det betyder et problem i HDO-kredsløbet – enten i indstillingen af tidszonen, en fejl i HDO-modtageren eller i tilslutningen af kontaktoren, som skal blokere kedlen i den høje tarif. Selve kedlen kan dog være helt i orden. Det er en elektrikeropgave, ikke en kedelopgave.
Hvorfor når kedlen ikke den indstillede temperatur, selvom den tilsyneladende kører?
Ofte fordi et af flere effekttrin i kedlen er faldet ud (fejl i kontaktoren eller varmeelementet i det pågældende trin), så kedlen kører, men med en lavere samlet effekt, end den er indstillet til. Det vil især vise sig ved hård frost, når huset har brug for fuld effekt.
Er det normalt, at cirkulationspumpen laver støj af og til?
Kortvarig støj efter udluftning eller efter længere tids stilstand (f.eks. efter sommeren) er ikke unormalt og kan ofte afhjælpes ved at udlufte selve pumpen. Vedvarende eller stigende støj, eller kolde radiatorer, når kedlen kører, signalerer slid eller aflejringer i pumpen, og det er godt at få det tjekket.
Hvor længe holder en elkedel uden større fejl?
På grund af den enkle konstruktion (uden brænder og røggasvej) har elkedler normalt en lang levetid, men de enkelte effekttrin, kontaktorer og pumpen er dele, der er underlagt normalt slid ved tænding og drift. Regelmæssig kontrol af trykket, udluftning og filtrering af vandet forlænger intervallet mellem større serviceindgreb.
Relaterede emner
- Hvilken sikring og elinstallation har en elkedel brug for
- Hvordan fungerer HDO ved en elkedel
- Sammenligning af mærker af elkedler
- Ofte stillede spørgsmål om elkedler og konvektorer
Hvis fejlen fortsætter, selv efter en grundlæggende kontrol, så skriv til os med typen og mærket på kedlen samt beskrivelsen af fejlen – vi hjælper gerne eller anbefaler en servicetekniker.
Har du et spørgsmål om dette emne?
Er du i tvivl eller har du en konkret situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.




