Hvordan vælger man en elkedel til centralvarme?
Vi er stadig i gang med at forberede produkter.
Men du kan kigge på andre kategorier.
Sådan vælger du en elkedel
Elkedlen er blevet et stadig mere populært valg i de seneste år, især hvor man simpelthen ikke kan regne med gasopvarmning. Bor du i et parcelhus i en by uden gasforsyning, på en hytte uden adgang til infrastruktur, eller i en nybygning eller lejlighed uden gasanslutning, kan en elkedel erstatte en gasvarmekilde uden at skulle bekymre dig om skorsten, aftræk eller service af gasanlægget. Den er også en god investering som supplement eller backup til en varmepumpe eller fastbrændselskedel, når du skal være sikker på varme selv på de frostigste dage, hvor den primære kilde ikke kan dække hele husets behov.
Beslutningen om at vælge en elkedel er dog ikke helt automatisk. Prisen på elektricitet pr. produceret varmeenhed er i de fleste tilfælde højere end for naturgas, så en elkedel er mest fordelagtig ved et lavt varmeforbrug, en godt isoleret ejendom eller med adgang til en fordelagtig natttarif (HDO). Omvendt, hvis en gasanslutning ville kræve en investering på tusindvis af kroner for at etablere en ny tilslutning eller forlænge den eksisterende gasledning, kan en elkedel være en klar fordel, selvom driftsomkostningerne er højere – besparelsen på investeringen kan opveje forskellen i energiprisen i mange år fremover.
I denne artikel vil vi trin for trin gennemgå, hvornår en elkedel reelt set er en god investering, hvad du skal overveje ved valg af effekt, metode til varmtvandsproduktion, styring og kompatibilitet med HDO, hvilke krav en elkedel stiller til boligens elinstallation og sikkerhed, og til sidst vil vi også se på konkrete anbefalede modeller i forskellige effektklasser og fra vores sortiment. Artiklen indeholder også et illustrativt eksempel fra praksis, der kan hjælpe dig med at overføre teorien til en reel beslutning om dit eget hjem.
Hvornår er en elkedel en god idé?
En elkedel giver mest mening i et par typiske situationer. Den første og mest almindelige er manglen på en gasledning – mange byer og mindre lokalsamfund har slet ikke gasforsyning, og det ville være økonomisk uhensigtsmæssigt at etablere den for et par dusin husstande. En anden typisk situation er en hytte eller et fritidshus, hvor opvarmning bruges sæsonmæssigt eller kun i weekender, og en investering i en gasanslutning simpelthen aldrig ville kunne betale sig. En tredje er en nybygning eller lejlighed uden gasanslutning – flere og flere udviklere og kommuner foretrækker elektriske eller andre gasfrie løsninger på grund af emissions- og sikkerhedsmæssige årsager. Endelig er en elkedel også ideel som supplement eller backup til en varmepumpe, fastbrændselskedel eller brændeovn med varmtvandsveksler – den træder til på de særligt frostfulde dage eller ved strømafbrydelse.
Økonomisk set er en elkedel mest fordelagtig, når ejendommen er godt isoleret, og varmetabet derfor er lavt – ved et lavt varmeforbrug vil forskellen i pris mellem el og gas være mindre betydelig i absolutte tal end ved et stort, uisoleret hus. Adgangen til en totarifsmåling med HDO (hovedgruppetimerstyring) spiller også en vigtig rolle – hvis du har mulighed for at få en fordelagtig natttarif og kombinere kedlen med en varmtvandsbeholder, kan du producere noget af varmen i de billigere nattetimer og blot bruge den om dagen. Hvor en gasanslutning ville kræve en forlængelse af gasledningen på hundredevis af meter på husstandens regning, er den højere driftspris på el ofte stadig mere fordelagtig end en engangs investering på tusindvis af kroner i en gasanslutning.
Ud over energiprisen har elkedler også praktiske fordele, som ikke kan beregnes i regneark, men som er mærkbare i den daglige drift. Der er ikke behov for en skorsten og aftræk, hvilket gør installationen meget enklere, især i lejligheder og mindre rum. Der er ingen risiko for spild af forbrændingsgasser eller behov for regelmæssig skorstensfejning. Effektiviteten af at omdanne elektricitet til varme er ca. 99 %, da der ikke er nogen forbrænding eller varmetab gennem skorstenen – sammenlignet med en gaskedel spilder en elkedel kun en minimal mængde energi. Elkedler er også typisk mere støjsvage, kompakte og kræver mindre plads – de kan endda placeres i et lille depotrum, spisekammer eller badeværelse.
Elkedel eller gaskedel – et hurtigt overblik
Før vi går i detaljer med valg af en bestemt model, lad os se på det grundlæggende princip for, hvordan en elkedel omdanner energi til varme til dit hjem. I modsætning til en gaskedel, hvor gassen brænder i en brænder, og varmen overføres gennem en varmeveksler med udstødningsgasser, der går gennem skorstenen, opvarmer en elkedel varmevandet direkte ved hjælp af elektriske varmeelementer nedsænket i vandet. Skemaet nedenfor viser en forenklet strøm af energi fra elnettet til radiatorer, gulvvarme og varmt brugsvand.
En detaljeret sammenligning af fordele og ulemper ved begge typer kedler, inklusive en omtrentlig beregning af driftsomkostningerne, kan du finde i artiklen Elkedel eller kondenserende gaskedel. Her opsummerer vi blot essensen: en elkedel vinder på enkel installation, vedligeholdelsesfrihed og næsten tabsfri virkningsgrad, mens en kondenserende gaskedel normalt vinder på en lavere pris pr. varmeenhed ved et højt forbrug. Valget afhænger derfor altid af tilgængeligheden af gas, husets størrelse og isolering og dine forventninger til driftsomkostningerne.
Hvad skal du fokusere på ved valg af en elkedel?
Hvis du har besluttet, at en elkedel er en passende løsning til din situation, bør du nøje overveje disse fem områder, inden du køber en bestemt model.
Kedlens effekt (kW)
Effekten er det første og vigtigste kriterium ved valg. En kedel, der er for svag, kan ikke opretholde den ønskede temperatur på de frostigste dage, og en kedel, der er for stor, tænder og slukker unødigt ofte (såkaldt cykling), hvilket reducerer levetiden og komforten. Et omtrentligt estimat af et hus' varmetab baseres på areal og isoleringstilstand: for et ældre, uisoleret hus skal du regne med ca. 100 W pr. m², for et normalt isoleret hus med 50 – 70 W pr. m² og for et lavenergi- eller passivhus kun med 30 – 40 W pr. m². For et parcelhus på 120 m² kan det derfor kræve en effekt fra ca. 4 kW (passiv standard) til 12 kW (ældre uisoleret bygning) – forskellen er betydelig, og et gæt er ikke en god idé. Til den beregnede effekt til dækning af varmetabet er det hensigtsmæssigt at tilføje en reserve til varmtvandsproduktion, hvis kedlen skal sørge for det samtidig med opvarmningen. En præcis fremgangsmåde til beregning, inklusive et eksempel, kan du finde i artiklen Hvilken effekt skal min elkedel have. I vores sortiment finder du modeller fra ca. 6 – 8 kW til mindre rum til 21 – 24 kW til større parcelhuse med et højere varmetab.
Måder at lave varmt brugsvand (TUV)
Elkedler til centralvarme findes på markedet i flere varianter afhængigt af, hvordan varmt vand fremstilles. De modeller, der kun er beregnet til opvarmning (uden TUV), er de simpleste og billigste. De er ideelle, hvis varmt vand løses med en separat varmtvandsbeholder eller en anden kilde. Kombikedler har en indbygget gennemstrømningsvandvarmer eller en lille beholder direkte i kedlens hus og fremstiller varmt vand efter behov. Det er en pladsbesparende løsning, der er velegnet til mindre husholdninger med et lavt forbrug af varmt vand. Den tredje variant kombinerer kedlen med en separat indirekte opvarmet varmtvandsbeholder (typisk 100 – 200 liter), som er ideel til familier med et højt og pludseligt forbrug af varmt vand, f.eks. om morgenen, når flere familiemedlemmer bader på samme tid – beholderen kan nemlig klare et kortvarigt højt forbrug, som en gennemstrømningsvandvarmer ikke ville kunne håndtere. Overvej ved beslutningen, hvor mange familiemedlemmer der er, hvor mange badeværelser der er, og om du foretrækker en kompakt løsning på én væg, eller om du har plads til en separat beholder.
Kompatibilitet med elvarme-styring (HDO)
HDO (hovedfjernstyring) er et system, hvor elværket med et signal skifter din elmåler mellem høj og lav, typisk nat, takst. Hvis du har eller planlægger at få en to-takst måling, er det værd at vælge en elkedel, der kan udnytte denne mulighed – enten ved direkte styring af driften i de billigere timer eller i kombination med en akkumuleringstank, hvor varmen "lagres" om natten under den billige takst og om dagen tappes fra den. Uden akkumulering varmer kedlen kun, når der er behov for varme, så uden en varmebeholder udnyttes den lave nat-takst kun delvist, f.eks. ved opvarmning af varmt vand til beholderen om natten. Kombinationen af en elkedel, en akkumuleringstank og HDO kan i høj grad bringe driftsomkostningerne tæt på niveauet for gasopvarmning, især i et godt isoleret hus, hvor en mindre mængde akkumuleret varme er tilstrækkelig til at dække det daglige forbrug. Du finder en mere detaljeret forklaring af, hvordan HDO fungerer, typiske takster og anbefalede tilslutninger i artiklen Hvordan fungerer HDO med en elkedel.
Styring og intelligent betjening
Kvaliteten af styringen afgør, hvor præcist kedlen reagerer på det faktiske varmebehov og hvor meget energi der spildes. Grundlaget er en rumtermostat eller vejrkompenseret styring, der ændrer kedlens effekt i forhold til udendørstemperaturen og den indstillede rumtemperatur i stedet for blot at tænde og slukke på fuld effekt. Moderne modeller har flere effekttrin, f.eks. opdeling af effekten i 2 til 8 separat tændbare niveauer, så kedlen kan tilpasses præcist til det aktuelle behov og ikke spilder energi ved mildt vejr. Et eksempel på mere sofistikeret styring er modellen Attack Electric Excellent 8, der tilbyder betjening direkte via en mobilapp og præcis PID-regulering af effekten – med den kan du programmere opvarmningen, overvåge forbruget på afstand eller forvarme dit hjem, inden du kommer hjem. Overvej ved valg af styring også, om du kun vil betjene kedlen på stedet, eller om du vil sætte pris på fjernadgang via en app, og om du planlægger at tilslutte kedlen til et bredere system til styring af hjemmet, f.eks. sammen med en varmepumpe eller ventilation med varmegenvinding.
Effektniveauer, konstruktion og dimensioner
Ud over styringen er det værd at se på konstruktionsdetaljerne. Materialet og udførelsen af varmeelementet påvirker levetiden og støjniveauet – kvalitetsmodeller bruger holdbare varmeelementer, der er modstandsdygtige over for aflejringer og korrosion. Nogle kedler har en indbygget ekspansionsbeholder og en cirkulationspumpe fra fabrikken, hvilket forenkler og billiggør installationen, da disse komponenter ikke skal købes og tilsluttes separat – et eksempel er modellen Buderus Logamax E213-4 med en indbygget trykudvidelsesbeholder på 7 liter og en flertrins cirkulationspumpe. Dimensionerne og monteringsmetoden afgør, hvor kedlen kan placeres – på grund af manglen på skorsten og aftræk kan en elkedel placeres næsten overalt, herunder et lille rum, et spisekammer, et badeværelse eller et teknikrum.
Den anbefalede fremgangsmåde beskrives i de enkelte kapitler ovenfor.
Elinstallation og sikkerhed
En elkedel til centralvarme er en af de såkaldte elektriske tekniske anlæg, hvilket betyder, at installation, tilslutning og tilslutning til elnettet kun må udføres af en person med passende elektroteknisk kvalifikation. Efter installation er en lovpligtig el-eftersyn nødvendig for at bekræfte, at tilslutningen er sikker og overholder de gældende standarder – dette eftersyn kræves også af forsikringsselskabet i tilfælde af en skade. Det bør ikke afvises eller nedtones: det er en enhed, der under drift forbruger en betydelig mængde elektricitet, fra et par kilowatt ved små modeller til flere dusin kilowatt ved større enheder til store huse, og forkert eller amatørmæssig tilslutning udgør en reel sikkerhedsrisiko.
Inden du køber en bestemt model, er det vigtigt at kontrollere, om dit husets hovedafbryder og den samlede elinstallation overhovedet kan håndtere det. Et typisk familiehus har en hovedafbryder dimensioneret til 3×25 A eller 3×32 A, hvilket ved en trefaset tilslutning svarer til en reserve på omkring 15 – 20 kW ud over resten af husholdningens forbrug, som f.eks. madlavning, varmt vand eller almindelige apparater. Elkedler med højere effekt, typisk over ca. 12 kW, tilsluttes en trefaset forsyning på 400 V, mens mindre modeller kan nøjes med en enfaset tilslutning på 230 V. Hvis du planlægger en kraftigere kedel, er det en god idé at rådføre dig med en elektriker og eventuelt også med elværket – i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at øge hovedafbryderens værdi eller forstærke tilslutningen, hvilket er godt at vide inden købet, ikke først ved installationen.
Flere modeller har deres egne løsninger, der beskytter dit hjem mod overbelastning af elinstallationen. For eksempel kan modellen Protherm Ray 14KE udstyres med en ekstern trefaset regulator, der løbende overvåger strømforbruget og automatisk afbryder en eller flere effekttrin, hvis hovedsikringen er ved at spring – på den måde kan du udnytte kedlens fulde effekt, når elinstallationen tillader det, uden risiko for at kedlen slår sikringen midt om natten. Ligeledes har modellen Thermona THERM EL 8 indbyggede kontaktorer, der sikrer en sikker og jævn tilslutning af de enkelte faser uden strømstød ved tilslutning af effekttrin.
I forhold til brandsikkerhed er elkedler generelt mindre risikable end forbrændingskilder, da der ikke er åben flamme eller forbrænding af brændstof. Det betyder dog ikke, at du ikke skal være opmærksom på de grundlæggende principper – kedlen skal installeres i henhold til producentens anvisninger, med tilstrækkelig plads til service og med funktionelle sikkerhedskomponenter, såsom en sikkerhedsventil eller overhedningsbeskyttelse. Vi anbefaler, at du overlader installationen og regelmæssig kontrol til en professionel virksomhed og ikke undervurderer en regelmæssig inspektion af elinstallationen – det er en engangsinvestering, der kan spare dig for fremtidige komplikationer med forsikring og sikkerhed i dit hjem.
Opsummering af typiske situationer, hvor elektrisk opvarmning giver mest mening.
Et eksempel fra praksis
Lad os forestille os et familiehus på 120 m² i en by uden gasforsyning, bygget i 90'erne og efterfølgende efterisoleret med et 12 cm tykt facadeisolering. Varmetabet for et sådant hus ligger typisk omkring 55 – 65 W/m², hvilket ved 120 m² svarer til et behov for ca. 7 – 8 kW. Dertil skal lægges en reserve til varmt brugsvand til en firepersoners familie med et badeværelse, så det passende effektområde for kedlen er ca. 9 – 11 kW. Husejeren har en dobbelt-tarif måler med HDO, så han har besluttet at kombinere kedlen med en lille buffertank – en del af varmen produceres så i de billigere nattetimer og bruges om dagen, hvilket flytter en del af driftsomkostningerne til det billigere tidsrum. Som en passende kandidat til denne situation kan f.eks. Buderus Logamax E213-4 med indbygget ekspansionsbeholder og et flertrins cirkulationspumpe overvejes, hvilket forenkler installationen, eller Thermona THERM EL 8 med sikker faseforskydning via indbyggede kontaktorer. Da huset ikke har en gasforbindelse, og det ville kræve en investering på flere tusinde kroner at forlænge gasledningen, vil den højere elpris i forhold til gas på lang sigt udlignes af den sparet investering i gasforbindelsen, især i et efterisoleret hus med et lavere varmeforbrug.
Et andet typisk eksempel er en sommerhytte på ca. 55 m², der primært bruges i weekender og om sommeren, hvor ejeren har brug for at kunne varme huset hurtigt op lige før ankomst, uden at skulle opvarme det på fuld styrke hele ugen. I dette tilfælde giver en elkedel med betjening via en mobilapp, som f.eks. Attack Electric Excellent 8 med en effekt på 7,5 kW, mening – ejeren kan starte opvarmningen fra sin telefon på vej til hytten, så det er varmt lige efter ankomst, og resten af ugen kan man holde en økonomisk temperatur. Den lavere effekt på 7,5 kW er tilstrækkelig på grund af den mindre størrelse og det faktum, at det er sæsonbestemt, ikke helårsopvarmning på maksimalt varmetab. En lignende kedel er også ideel som backup i et familiehus, der primært opvarmes med en varmepumpe eller en fastbrændselskedel – elkedlen træder kun i akt ved ekstrem kulde eller strømafbrydelse, så den højere driftsomkostning kun påvirker en lille del af det samlede årlige forbrug.
Anbefalede modeller af elkedler
Nedenfor finder du fire konkrete modeller af elkedler fra vores sortiment, der repræsenterer forskellige effektklasser og tilgange til regulering og sikkerhed. Betragt ikke dette som en lukket liste over "den bedste kedel" – snarere som et overblik over de reelle forskelle mellem de forskellige modeller på markedet, så du kan vælge den, der passer til dit hjem ud fra de foregående kapitler.
|
Protherm Ray 14KE – kedel med en effekt på 14 kW, der er velegnet til mellemstore til store familiehuse. Kan udstyres med en ekstern trefaset regulator, der overvåger strømforbruget og automatisk afbryder effekttrin ved overbelastning, hvilket beskytter dit hjem mod overbelastning. Pris fra 961,00 kr. |
|
Buderus Logamax E213-4 – model med indbygget trykudvidelsesbeholder med en volumen på 7 liter og et flertrins cirkulationspumpe, hvilket gør installationen enklere og billigere, da du ikke skal købe separate komponenter. Pris fra 661,26 kr. |
|
Thermona THERM EL 8 – en kedel med indbyggede kontaktorer for sikker og jævn tænding af de enkelte faser uden strømstød, velegnet til husholdninger, der ønsker driftssikkerhed og enkelhed uden kompromiser. Pris fra 709,53 €. |
|
Attack Electric Excellent 8 (7,5 kW) – en kompakt kedel med en effekt på 7,5 kW, betjening via en mobilapp og præcis PID-regulering. Ideel til sommerhuse, mindre hjem eller som en intelligent backup-varmekilde. Pris fra 1.018,00 €. |
Ofte stillede spørgsmål
Er en elkedel et godt alternativ til en gaskedel?
Anslåede værdier for varmetab, der bruges til at beregne kedlens effekt.
En elkedel er især fordelagtig, hvis der ikke er adgang til gas, hvis en gasforbindelse er dyr eller tager lang tid at etablere, eller som en supplementær eller backup-varmekilde. I et godt isoleret hus med et lavt varmeforbrug og mulighed for at udnytte en nattsatstilskud reduceres forskellen i energiprisen i forhold til gas betydeligt. Hvor gas er let tilgængelig og varmeforbruget er højt, er en kondenserende gaskedel normalt billigere – du kan finde en detaljeret sammenligning i artiklen Elkedel eller kondenserende gaskedel.Hvilken effekt skal en elkedel have til et parcelhus?
Som en tommelfingerregel har ældre, uisolerede huse brug for omkring 100 W/m², normalt isolerede huse 50 – 70 W/m² og lavenergi- eller passivhuse kun 30 – 40 W/m². For en præcis beregning med en sikkerhedsmargen til varmt vand anbefaler vi fremgangsmåden i artiklen Hvilken effekt skal en elkedel have.
Har jeg brug for en nattsatstilskud (dobbelt-tarif måling) til en elkedel?
Det er ikke en betingelse for, at kedlen fungerer, men hvis du har en nattsatstilskud eller kan få det, vil det hjælpe med at reducere driftsomkostningerne, især i kombination med en varmtvandsbeholder. Uden en nattsatstilskud fungerer kedlen helt normalt, men uden mulighed for at udnytte den fordelagtige nattsats. Mere i artiklen Hvordan fungerer en nattsatstilskud med en elkedel.
Kan et almindeligt husets sikring håndtere en elkedel?
Det afhænger af kedlens effekt og dimensioneringen af din elinstallation. Mindre kedler, omkring 8 – 9 kW, vil normalt kunne håndteres af en almindelig sikring på 3×25 A, mens større effekter kræver, at du tjekker kapaciteten med en elektriker, eller overvejer en model med overbelastningsbeskyttelse, som f.eks. den eksterne regulator på Protherm Ray-modellen.
Er installationen af en elkedel kompliceret, og hvad skal jeg bruge?
Selve kedlen er lettere at installere end en gaskedel, da der ikke er behov for en skorsten og aftræk. Tilslutning til elnettet må kun udføres af en person med relevant elektroteknisk kvalifikation, og der skal foretages en el-revisions efter installationen. Det er også vigtigt at kontrollere kapaciteten af husets sikring og eventuelt også tilslutningen med el-distributøren.
Kan en elkedel kombineres med en varmepumpe eller en fastbrændselskedel?
Ja, en elkedel bruges ofte som en supplementær eller backup-varmekilde sammen med en varmepumpe eller en fastbrændselskedel. Den træder typisk kun i brug ved ekstrem kulde, når den primære kilde ikke kan dække varmeforbruget, eller ved strømafbrydelse, så den højere driftsomkostning påvirker kun en lille del af det årlige forbrug.
Hvor længe holder en elkedel, og hvad kræver den af service?
Levetiden på en kvalitets elkedel er typisk 15 år eller mere ved korrekt installation og regelmæssig vedligeholdelse. Da der ikke er forbrænding, er der ikke behov for at rengøre brænderen og varmeveksleren for sod, og servicen fokuserer primært på kontrol af varmeelementer, pakninger, sikkerhedsudstyr og den elektriske del, herunder regelmæssig el-revisions.
Relaterede emner
- Hvilken effekt skal en elkedel have
- Elkedel eller kondenserende gaskedel
- Sammenligning af elkedel-mærker
- Hvordan fungerer en nattsatstilskud med en elkedel
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en elkedel er den rigtige løsning til dit hjem, så skriv til os med din tilgængelige effekt og husets areal – vi hjælper gerne med at rådgive.
Har du et spørgsmål om dette emne?
Er du i tvivl eller står du over for en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.




