Frysebeskyttelse til solcelleanlæg – hvordan vælger du den rigtige sammensætning og koncentration
Vi er stadig i gang med at forberede produkter.
Men du kan kigge på andre kategorier.
Frysebeskyttelse til solvarmeanlæg – Sådan vælger du den rigtige sammensætning og koncentration
Frysebeskyttelse er en af de vigtigste, men samtidig ofte oversete komponenter i et komplet solvarmeanlæg. Mens kollektorer, varmtvandsbeholder, pumper og styring er ting, som både installatøren og kunden tænker meget over, så bliver frysebeskyttelsen ofte skubbet i baggrunden – ”det er jo bare en væske, den kan købes overalt, ikke?” Den her nedprioritering har ført til hundredvis af for tidlige fejl, korroderede varmevekslere, tilstoppede rør og ødelagte solfangere. Ud fra min erfaring ved jeg, at en fejl i valget eller koncentrationen af frysebeskyttelsen er blandt de tre hyppigste årsager til unødvendige servicebesøg i de første to år af anlæggets levetid.
I denne artikel vil vi se på emnet fra alle vinkler – fra den grundlæggende kemi, via valg af den rigtige type og koncentration, til konkrete situationer fra praksis, hvor det viser sig, hvordan en tilsyneladende lille fejl kan ødelægge flere tusinde kroner investeret i systemet.
Hvorfor et solvarmeanlæg overhovedet har brug for en speciel frysebeskyttelse
Det første og mest naturlige spørgsmål, som de fleste kunder stiller sig selv: ”Kan jeg bruge almindelig kølervæske til bilen?” Svaret er helt klart nej. Og der er flere grunde til det, og hver enkelt af dem er alvorlig nok i sig selv.
Solvarmeanlægget arbejder under ekstremt forskellige forhold end kølesystemet i en bil. Mens temperaturen i bilen sjældent overstiger 110 °C, kan stagnationstemperaturen i en solfanger nå 180–220 °C ved flade solfangere og endnu højere værdier ved vakuumrør. Almindelig monoethylenglycol med tilsætningsstoffer til biler begynder at nedbrydes ved disse temperaturer – inhibitorerne nedbrydes, der dannes syrer (primært glykolsyre og oxalsyre), som yderligere korroderer kobber, messing og aluminium.
Ud over temperaturmodstanden er forskellen i materialer også afgørende. Solvarmeanlægget er typisk en kombination af kobber (kollektorer, rør), messing (fittings, kuglehaner), aluminium (nogle kollektorer og bøjler) og rustfrit stål (varmtvandsbeholdere, varmevekslere). Bilers frysebeskyttelse er formuleret til andre metalpar, og deres inhibitorpakke sikrer simpelthen ikke tilstrækkelig beskyttelse i alle disse kombinationer på én gang.
Typer af frysebeskyttelse – glykolbaser og deres forskelle
På markedet findes der grundlæggende to hovedtyper af glykolbaser, der anvendes i solvarmeanlæg: monoethylenglycol (MEG) og monopropylenglycol (MPG). Hver har forskellige egenskaber og hver har sin berettigelse.
Monoethylenglycol (MEG)
Monoethylenglycol er den ældste og teknisk bedst kortlagte base. Den er kendetegnet ved en lavere viskositet ved lave temperaturer, hvilket gør den til et mere fordelagtigt valg fra et hydraulisk modstandsperspektiv i kredsløbet. Lavere viskositet ved frosttemperaturer betyder, at pumpen ikke skal overvinde så stor modstand ved natlig start af systemet om vinteren, hvilket sparer energi og reducerer slid.
Ulempen ved MEG er dens giftighed – den er ikke egnet til applikationer, hvor der er risiko for kontakt med drikkevand. For lukkede solvarmeanlæg med dobbelt varmeveksler (hvilket er den overvejende del af korrekt designede systemer) er det ikke et problem. Alligevel kan nogle lokale regler eller forsikringsbetingelser kræve brug af et mindre giftigt miljø, så det er godt at tjekke det på forhånd.
Monopropylenglycol (MPG)
Monopropylenglycol er væsentligt mindre giftig – i tilfælde af lækage og forurening af drikkevand udgør det ikke en akut sundhedsrisiko. Derfor skal den obligatorisk anvendes i systemer med en simpel varmeveksler direkte i drikkevandsbeholderen (hvilket er en mindre almindelig løsning, men forekommer). I nogle lande (f.eks. Tyskland) er MPG direkte foreskrevet af standarden i sådanne applikationer.
Ulempen ved MPG er en højere viskositet ved lave temperaturer – ved –15 til –20 °C kan den hydrauliske modstand være betydeligt højere end ved samme koncentration af MEG. Dette kan nogle gange kræve en kraftigere pumpe eller omdimensionering af hele det hydrauliske design.
Inhibitorer – hjertet i enhver solvæske
Glykol alene uden inhibitorer ville være katastrofal for et solvarmeanlæg. Inhibitorer er kemiske tilsætningsstoffer, der forhindrer korrosion af metaller, skumdannelse i væsken, biologisk vækst (bakterier, alger) og nedbrydning af glykolen på grund af varme. Kvaliteten og sammensætningen af inhibitoren er afgørende for, om solvæsken holder i systemet i 3 år eller 8-10 år.
I solvarmeanlæg anvendes typisk disse klasser af inhibitorer:
- Silikater – traditionelle, relativt billige, danner et beskyttende lag på metallet. Ulempe: de nedbrydes hurtigere og kan forårsage aflejringer ved højere temperaturer.
- Carboxylater (OAT – Organic Acid Technology) – en moderne tilgang, beskyttelsen fungerer ved adsorption på metaloverfladen, længere levetid, mindre aflejringer. Standardvalget til premium solvæsker.
- Kombinerede (HOAT – Hybrid OAT) – en kombination af silikater og organiske syrer, et godt kompromis mellem hurtig initial beskyttelse og lang levetid.
- Special silikonater og azoler – beskytter kobber og messing mod korrosion; en uundværlig del af en godt formuleret solvæske.
I praksis betyder det: Køb aldrig en frostvæske udelukkende på baggrund af, at den er "baseret på propylenglykol og er miljøvenlig". Det er ikke nok i sig selv. Spørg altid efter certificering til solvarmeanlæg og den deklarerede temperaturmodstand, inklusive modstand ved stagnation.
Korrekt koncentration – en nøgleparameter, der ofte fejlberegnes
Blandingsforholdet (forholdet mellem glykol og destilleret vand) bestemmer direkte væskens frysepunkt. Dette er en parameter, som de fleste installatører kender til, men som de let kan undervurdere eller overvurdere i praksis – og begge fejl er dyre.
For lav koncentration – risiko for frostskader
Hvis glykolkoncentrationen er for lav, vil væsken fryse til ved ekstreme frostgrader. Danmark har i bjergrige områder (dog ikke i samme omfang som Slovakiet) ekstreme minimumstemperaturer ned til -32 til -38 °C. Under sådanne forhold er 30 % MEG, som kun beskytter ned til -15 °C, ikke tilstrækkelig. Frossen væske udvider sig, ødelægger rør, sprænger lodninger i kollektoren og hele kollektoren skal kasseres. Denne situation er ikke hypotetisk – hver vinter med ekstreme frostperioder opstår der tilfælde af totalt ødelagte systemer på grund af undervurdering af den mindste temperatur.
For høj koncentration – unødvendige energitab og aggressivitet
Den modsatte fejl – for høj glykolkoncentration (f.eks. 60-70 %) – er heller ikke korrekt. Høj koncentration betyder højere viskositet, lavere specifik varmekapacitet og dårligere varmeoverførsel. Systemet overfører simpelthen energi fra kollektoren til tanken mindre effektivt. Derudover kan nogle inhibitorer blive mindre stabile ved højt glykolindhold og der kan opstå udfældning af salte. Det optimale er derfor at finde den rigtige koncentration i forhold til de faktiske klimatiske forhold på stedet.
Praktisk tabel over MEG-koncentrationer for typiske danske klimazoner
| Region / type af lokalitet | Min. temperatur (°C) | Anbefalet MEG-koncentration | Frysepunkt |
|---|---|---|---|
| Lavtliggende områder (Sønderjylland, Vestjylland) | –18 til –22 °C | 30–35 % | –18 til –22 °C |
| Bakkede områder, forland (Midtjylland) | –22 til –28 °C | 35–40 % | –22 til –28 °C |
| Bjergrige områder (Nordjylland) | –28 til –38 °C | 42–48 % | –30 til –38 °C |
| Højlandsområder, nordvendte skråninger | under –35 °C | 50 % | omkring –40 °C |
Bemærk: Frysepunktet bør altid være mindst 5-10 °C lavere end den historiske minimumstemperatur for det pågældende område. En sikkerhedsmargen er ikke unødvendig – klimaændringer gør ekstreme vejrforhold mere uforudsigelige.
Sådan kontrolleres koncentrationen og kvaliteten af blandingen i et eksisterende system
Hvis du overtager et ældre system eller et system, hvor der ikke er dokumentation for den sidste væskeskift, er der flere måder at finde ud af den aktuelle status.
Refraktometer – hurtig kontrol på stedet
Det mest tilgængelige værktøj for enhver installatør. Et optisk refraktometer måler væskens brydningsindeks og viser derefter frysepunktet på baggrund af dette. Du skal blot placere en dråbe væske på prisme, lukke låget og kigge i okularet. En nøjagtighed på ±1 til 2 °C er tilstrækkelig til feltarbejde. Digitale refraktometre er mere præcise og mindre afhængige af belysning, men optiske modeller til en pris på 20-40 kr er mere almindelige i praksis. Vigtigt: Refraktometre skal kalibreres til den korrekte type glykol – der er forskellige skalaer til MEG og MPG.
Teststrimmel til pH-værdi og nedbrydning
Udover koncentrationen skal du også holde øje med væskens pH-værdi. Frisk solvarmeblanding har typisk en pH-værdi på 7,5–9,0 (let basisk). Hvis pH-værdien falder under 7,0, bliver væsken sur – inhibitorerne er udtømte, og glykolen er nedbrudt til organiske syrer. Denne type væske korroderer aktivt kobber og messing. Du kan købe en pH-teststrimmel i ethvert byggemarked eller online for en lille sum penge, og den bør være en del af din årlige systemkontrol.
Laboratorieanalyse
Hvis du er i tvivl, når du overtager et system uden historik, eller efter flere års drift uden udskiftning, anbefales en fuldstændig laboratorieanalyse. Nogle producenter af solvarmevæsker tilbyder den til en symbolsk pris eller endda gratis ved køb af en erstatningsvæske. Analysen vil ikke kun påvise koncentrationen og pH-værdien, men også tilstedeværelsen af korrosionsprodukter (jern, kobber, aluminium) og den resterende mængde inhibitorer.
Forberedelse af blandingen – destilleret vand er en nødvendighed, ikke en mulighed
En af de mest almindelige fejl ved påfyldning af et solvarmeanlæg: folk fortynder koncentratet med almindeligt vand fra hanen. Selv relativt blødt vand fra hanen (hårdhed 1–3 mmol/l) indeholder calcium og magnesium, som udfældes som carbonater ved temperaturer over 60–70 °C og danner kalk. I en solfanger med dens temperaturer er denne proces drastisk hurtigere. Kalk på væggene i absorptionsslangen forringer varmeoverførslen, reducerer tværsnittet og kan føre til lokal overophedning og ødelæggelse af absorberen.
Destilleret eller demineraliseret vand er ikke en luksus – det er en grundlæggende forudsætning. Det kan købes i alle autoværksteder, supermarkeder eller kemiske butikker for 0,50–1 kr./liter. For et solvarmeanlæg på 15–20 liter er det en ubetydelig omkostning i forhold til risiciene. Hvis du er i tvivl, skal du måle vandets ledningsevne – den bør være under 10 μS/cm for solvarme, ideelt set under 5 μS/cm.
Kredsløbets volumen – hvordan beregnes det, hvor meget blanding du har brug for?
Før du køber væsken, skal du kende det samlede volumen af det primære kredsløb. Det består af:
- Volumen af absorberen i kollektoren/kollektorerne (producenten angiver det i det tekniske datablad, typisk 1,2–2,5 liter pr. kollektor)
- Volumen af tilførsels- og returrør (afhængigt af længde og diameter – for DN 18/1 mm kobber er det ca. 2 dl/løbende meter)
- Volumen af varmeveksleren i tanken (producenten af tanken angiver det i liter, typisk 3–8 liter)
- Volumen af pumpegruppen og andre komponenter (ca. 0,5–1 liter)
- Volumen af ekspansionsbeholderen (den medregnes ikke i det termiske volumen, men du må ikke glemme at fylde den med væske)
Eksempel fra praksis: et to-kollektor system på et skråt tag til et parcelhus, tank 200 l, rør 2× 8 m DN 18. Volumen af kollektorerne 2× 1,8 l = 3,6 l, rør 16 lm × 0,22 dl/m × 2 (tilførsel+retur) = ca. 0,7 l, varmeveksler 5 l, pumpegruppe 0,8 l. Samlet ca. 10,1 l primært kredsløb. For en 40% MEG-koncentration skal du bruge 4 l ren koncentrat og 6 l destilleret vand, eller et passende præ-blandet produkt.
Systemer med et større antal kollektorer, for eksempel ved udvidelse med en bærer til indbygning af en ekstra kollektor, har et tilsvarende højere samlet volumen, og det skal genberegnes ved hver udvidelse af systemet. Det er ikke usædvanligt, at en kunde udvider systemet med en ekstra kollektor og glemmer at fylde tilstrækkelig frostvæske – resultatet er en lavere koncentration og risiko for frostskader.
Specifikke situationer fra praksis, der gentager sig
Situation 1: Hytte i bjergene, system uden tilstrækkelig beskyttelse
En kunde i Nordnorge havde et to-kollektor system monteret på hyttens tag. Installatøren brugte en 30% MEG-opløsning, som kun beskytter ned til –18 °C. Ekstrem kulde medførte –32 °C. Resultat: en sprukket kollektor, ødelagte samlinger, udskiftning af begge kollektorer. Reparationsomkostningerne oversteg den oprindelige installation af solvarme tilbehør. Det rigtige valg ville være 45–48 % MEG med beskyttelse ned til –35 °C.
Situation 2: Bilfrostvæske som en „erstatning"
En kunde i Midtsverige havde et system, hvor væsken delvist fordamppede på grund af en lækage. Han fyldte med grøn bilfrostvæske, „for det er det samme". To år senere viste en serviceinspektion betydelige aflejringer i hele kredsløbet, grønne slam og en pH-værdi på 5,8 – stærkt sur. Varmeveksleren i tanken skulle udskiftes. Økonomisk skade: flere hundrede kroner plus tid. Bilfrostvæske er simpelthen ikke certificeret til solvarmeanlæg og opfører sig anderledes.
Situation 3: Væske, der ikke er blevet udskiftet i 12 år
Vi sælger en kunde et system med bemærkningen om, at væsken skal udskiftes hvert 4–6 år. Efter 12 år kontaktede kunden os med en klage over, at systemet mistede virkningsgrad. Væsken var næsten sort, pH 5,2, refraktometeret viste kun –8 °C beskyttelse (glykolen var nedbrudt og gærede). Kredsløbet skulle skylles helt igennem, og varmeveksleren var delvist tilstoppet med kolloide aflejringer. I dag anbefaler vi kunderne regelmæssige årlige kontroller og udskiftning maksimalt hvert 5. år, og ved billigere væsker hvert 3. år. Du kan finde mere information om dette i emnet Vedligeholdelse og udskiftning af frostvæske i solvarmeanlægget – hvornår og hvordan i vores Videnscenter.
Situation 4: Udvidelse af systemet, glemt genberegning
En kunde havde oprindeligt to kollektorer på en bærer til indbygning af to kollektorer med 40% MEG-blanding. Vi tilføjede en tredje kollektor og forbundt den med en tilbehør til at forbinde kollektorerne med hinanden. Kunden fyldte kredsløbet selv, men brugte rent destilleret vand (uden at tilføje glykol), fordi han troede, at „væsken bare forsvandt". Resultatet: koncentrationen faldt til ca. 27 %, som kun beskyttede ned til –14 °C. Situationen blev reddet af en mild vinter det pågældende år. Vi opdagede situationen med et refraktometer.
Systemer med et større antal kollektorer og fordelerrør
I systemer med fire eller flere kollektorer, hvor der anvendes en hydraulisk fordelerrør og samler (f.eks. en industriel montering af rustfrit stål fordelerrør/samler med kugleventiler), er det primære kredsløbs volumen væsentligt større. Fordelerrøret tilføjer yderligere hydraulisk volumen og skaber samtidig flere grene, hvor væsken skal fordeles jævnt. Her er en præcis beregning af det samlede volumen vigtigere, og det anbefales at lave en hydraulisk balanceberegning inklusive frostvæske før påfyldning. Du kan finde mere information om dimensionering af fordelerrøret i emnet Fordelerrør og samler i et solvarmeanlæg – hvad det bruges til, og hvornår du har brug for det.
Påfyldning og udluftning af solvarmeanlægget
Selv en perfekt valgt væske kan forårsage problemer, hvis kredsløbet ikke er fyldt og udluftet korrekt. Luftlommer i kollektoren eller rørene forårsager:
- Kavitation af pumpen og for tidlig slitage
- Støj fra systemet (boblen, banken)
- Ujævn temperaturfordeling i kollektoren, lokal overophedning og øget nedbrydning af væsken
- Falske temperaturmålinger og forkert aktivering af reguleringen
Den korrekte fremgangsmåde ved påfyldning af et solvarmeanlæg indebærer påfyldning fra bunden (fra det laveste punkt), åbning af udluftningsventilerne og til sidst justering af trykket i systemet (typisk 1,5–2,5 bar i koldt tilstand). Lad aldrig kredsløbet fyldes på princippet om „det flyder selv" – luft i de vertikale grene af kollektorerne flyder ikke af sig selv.
Levetid for frostvæske og hvornår den skal udskiftes
Frostvæske er ikke et "fyld og glem"-produkt. Den har en levetid, som afhænger af:
- Produktets kvalitet – premium frostvæsker med OAT-inhibitorer holder 6–10 år, standardprodukter 3–5 år
- Frekvens og varighed af stagnation – hver episode af stagnation (kollektorer uden flow ved maksimal temperatur) fremskynder nedbrydningen
- Kredsløbets volumen vs. kollektorens areal – et overdimensioneret system med lille væskemængde og store kollektorer stagnerer mere og ældes hurtigere
- Kvaliteten af det vand, der bruges til fortynding – hårdt vand fremskynder udtømningen af inhibitorerne
Det anbefales at kontrollere hvert år (refraktometer + pH-strimmel), og udskifte efter behov, dog maksimalt hvert 5. år. Specifikke trin til udskiftning og skylning af kredsløbet beskrives i emnet Vedligeholdelse og udskiftning af frostvæske i solkredsløbet – hvornår og hvordan i vores Videnscenter.
Miljøvenlig bortskaffelse af brugt frostvæske
Brugt frostvæske – selv den på basis af propylenglykol – må ikke hældes i kloakken. Den indeholder nedbrydningsprodukter af glykol, korrosionsprodukter fra metaller og rester af inhibitorer. Korrekt bortskaffelse sker ved aflevering til en affaldsstation for farligt affald eller via en autoriseret virksomhed til indsamling og genanvendelse af kemisk affald. Nogle servicefirmaer tilbyder denne service direkte ved udskiftning af væsken.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Kan jeg bruge almindelig frostvæske til bilen i et solvarmeanlæg?
Nej, absolut ikke. Frostvæske til bilen er formuleret til temperaturer op til max. 120–130 °C og til andre metalmaterialer (aluminium-stål-støbejern). I et solvarmeanlæg ved temperaturer på 150–220 °C under stagnation nedbrydes denne væske termisk, danner syrer, tilstopper varmeveksleren og korroderer kobberrørsystemet. Brug altid væske med en specifik certificering til solenergisystemer.
Hvordan finder jeg ud af, hvilken koncentration jeg har i kredsløbet, hvis jeg ikke har dokumentation?
Det nemmeste er at bruge et optisk eller digitalt refraktometer. Tag en prøve af væsken fra bundventilen (ideelt set efter at systemet har kørt et stykke tid, ikke fra et "dødt" hjørne), dryp på refraktometerets prisme og aflæs frysepunktet. Mål samtidig pH med en teststrimmel – hvis væsken er sur (pH under 7), planlæg udskiftning uanset koncentrationen.
Må jeg blot fylde vand på, hvis der mangler væske?
Nej, aldrig fyld kun rent vand på. Hver tilsætning af rent vand reducerer koncentrationen af glykol og reducerer frostbeskyttelsen. Hvis kredsløbet regelmæssigt mister væske, skyldes det enten en lækage eller at væsken udledes via sikkerhedsventilen (tegn på en overfyldt eller defekt ekspansionsbeholder). Reparer først lækagen, og fyld derefter med en blanding af samme koncentration som i kredsløbet. Kontroller altid efterfyldningen med et refraktometer.
Hvor længe holder frostvæsken i et solvarmeanlæg?
Det afhænger af produktets kvalitet, driftsforholdene og hyppigheden af stagnation. Premium OAT-solvarmevæsker med certificering har en levetid på 6–10 år ved årlige kontroller. Standardprodukter bør udskiftes hvert 3–5 år. Stol dog aldrig kun på den deklarerede levetid – en årlig kontrol af pH og koncentration er nødvendig. Efter 12 år uden kontrol skal du ikke ringe til os med overraskelse.
Skal jeg udskifte hele frostvæsken, hvis jeg udvider systemet med en ekstra kollektor?
Ikke nødvendigvis, men du skal beregne det nye samlede volumen af kredsløbet og derefter tilsætte den korrekte blanding (med samme koncentration), så den resulterende koncentration forbliver inden for det ønskede område. Kontroller altid med et refraktometer efter påfyldning. Hvis den originale væske er ældre end 4–5 år, anbefaler vi at udskifte hele volumenet i forbindelse med udvidelsen af systemet – arbejdet på kredsløbet er alligevel åbent.
Er propylenglykol virkelig sikkert ved lækage i drikkevand?
MPG (monopropylenglykol) er godkendt som fødevareingrediens (E1520) og er ikke akut farlig i små mængder. Alligevel er forurening af drikkevand med enhver teknisk væske uacceptabel og skal straks rapporteres til vandforsyningen. For solenergisystemer med dobbelt varmeveksler (standardløsning) er dette spørgsmål praktisk talt irrelevant, da det primære og sekundære kredsløb ikke er forbundet. MPG er obligatorisk kun i systemer med en simpel varmeveksler ved direkte opvarmning af drikkevand.
Konklusion – frostvæske som en langsigtet investering
Frostvæske til et solvarmeanlæg koster ved et almindeligt familiesystem 30–80 kr. afhængigt af volumen og produktets kvalitet. Det er et ubetydeligt beløb i forhold til omkostningerne ved hele solenergisystemet, som omfatter kollektorer, varmtvandsbeholder, styring, montering og tilbehør inklusive kollektorholdere og hydrauliske komponenter. Alligevel er netop denne "billige væske" den hyppigste årsag til for tidlige fejl, som koster mange gange mere.
Korrekt valgt væske med passende koncentration, korrekt forberedt destilleret vand og regelmæssigt kontrolleret og udskiftet i tide er grundlaget for et pålideligt og langt liv for hele solenergisystemet. En investering i en kvalitetsvæske og et refraktometer til 30 kr. vil mange gange betale sig tilbage i sparet serviceomkostninger. Og hvis du er usikker på valget til din specifikke placering og systemkonfiguration, så lav ikke en fejl ved at konsultere situationen, før du fylder – det er meget billigere at spørge korrekt på forhånd end at reparere skader bagefter.
Har du et spørgsmål om dette emne?
Er du i tvivl eller har du en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.
