Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Trin-for-trin montering af solfanger-holder

Montering af solfanger-beslag trin for trin – en komplet teknisk vejledning

Installationen af et solfanger-beslag er en af de opgaver, hvor det betaler sig at gøre det rigtigt fra starten. Gennem årene har vi set mange tilfælde, hvor beslaget blev monteret hurtigt, uden ordentlig forankring, uden korrekt vandtætning eller simpelthen på det forkerte sted – og resultatet var lækager, vibrationer fra vinden, vridne solfangere og i værste fald beskadiget tagbelægning. Denne vejledning går i detaljer for at hjælpe dig med at undgå disse problemer.

Artiklen er primært rettet mod erfarne gør-det-selv-folk og installatører, der ønsker at være sikre på, at monteringen udføres pålideligt – ikke bare ”så nogenlunde”. Vi dækker begge hovedscenarier: montering på et skråt tag og på et fladt tag, inklusive forankring, vandtætning, justering af hældningen og sammenkobling af solfangerne.

Hvorfor er korrekt montering af beslaget så vigtig?

En solfanger er udsat for ekstreme forhold: om sommeren kan temperaturen på absorptionsfladen overstige 200 °C, om vinteren påvirkes beslaget af snebelastning på flere snes kilo, og året rundt skal systemet klare vindtryk. For eksempel, ved en vind på 120 km/t (hvilket ikke er usædvanligt selv i det centrale Danmark), udøves et tryk på over 500 N på et par flade solfangere med dimensionerne ca. 2 m × 1,2 m. Dertil kommer solfangernes egen vægt – en solfanger vejer typisk 35–55 kg – plus vægten af varmeoverførselsvæsken i solfangerne.

Beslaget skal derfor være både tilstrækkeligt stærkt og korrekt forankret i taget eller i betonfundamentet. Hvis dette trin undervurderes, kan det føre til ulykker, der ikke kun er dyre at reparere, men også kan beskadige tagbelægningen, folien eller i værste fald udgøre en fare for folk i nærheden.

Solfanger Sne / Vægt Vind Forankring til spær Kræfter der påvirker solfanger-beslaget (skema)

Hvad du skal bruge – værktøj og materiale

Før du starter monteringen, skal du forberede alt det nødvendige. Værktøjet, du virkelig har brug for til dette arbejde:

  • Slagboremaskine eller akku-skruemaskine med tilstrækkeligt moment (min. 60 Nm)
  • Bor til træ (diameter 5, 6 og 8 mm) og til beton (5 og 8 mm, hvis det er et fladt beton tag)
  • Momentnøgle – vigtig til at spænde forankringsskruerne til beslaget til spærrene
  • Vaterpas (mindst 60 cm langt, ideelt set en laser-rotationsvaterpas til større områder)
  • Målebånd og blyant til markering
  • Kniv til at skære pakninger
  • Silikone eller butyltætningsbånd (UV-bestandigt)
  • Reb og sikring til arbejde på taget (Sikkerhed!)
  • Stige eller stillads – aldrig en stige direkte mod tagrenderne

Af materialer skal du primært forberede selve beslagene. Til en typisk installation af to solfangere i et familiehus er et startkit beslag til montering af to solfangere – dette er et komplet sæt af forankringselementer, bærende profiler og tilbehør til et par solfangere. Hvis du senere vil udvide systemet med en yderligere solfanger, skal du installere beslag til montering af en yderligere solfanger, som tilsluttes det eksisterende sæt og bevarer samme højde og hældning.

Derudover skal du forberede pakninger til tagkroge (de er normalt inkluderet i beslagssættet), rustfrie skruer til spær (min. 6×80 mm, galvaniserede er ikke nok – de korroderer) og hvis du skal montere på et fladt tag, også belastningsplader eller betonfliser.

Fase 1 – Forberedelse og planlægning af solfangernes placering

Hvor skal solfangerne placeres på taget?

Optimal orientering er mod syd (azimut 0°), en acceptabel afvigelse er ±30°. Hældningen på solfangeren bør være 35–50° til helårsdrift. I Danmark er en ideel hældning omkring 40–45°. På et skråt tag arbejder du normalt med den hældning, som taget allerede har – og i de fleste danske hjem er det netop 30–45°, hvilket er acceptabelt.

Det er vigtigt at undgå skygge. Overvej, hvad der kan skygge for solfangerne i løbet af dagen: skorsten, central tagantenne, en nabobygning eller et træ. Selv delvis skygge på en solfanger i en seriekobling reducerer markant effektiviteten af hele rækken – du kan læse mere om dette i artiklen Serie- vs. parallelkobling af solfangere – hvad skal du vælge?.

På et skråt tag skal du finde ud af, hvor spærrene går. Spær er det bærende element – tagkrogene skal ALTID forankres i spærrene, ikke kun i lægterne. Spær er normalt placeret med en afstand på 80–100 cm. Find dem ved at banke, bruge en søgepind eller en trædetektor.

Tagbelægning (tagsten / plade) Lægter / Kontralægter Vandtætningslag SPÆR Tagkrog Rustfrie skruer 6×80 mm (min.) Butyltætningsbånd Snit: korrekt forankring af tagkrogen i spær gennem taglagene

Beregning af afstand mellem bærerne

Afstanden mellem tagkroge beregnes ud fra to parametre: solfangerens størrelse og spærrenes afstand. En solfanger på 1,20 m i bredden bør have tagkroge monteret i mindst to spær, ideelt set i tre – det betyder, at afstanden mellem kroge på en række maksimalt bør være 60 cm. Den lodrette afstand mellem to rækker af kroge (for én solfanger) svarer til solfangerens længde minus en reserve på 5-8 cm på hver side, altså cirka 185-190 cm fra midten af krogen til midten af krogen for en solfanger på 2,0 m i højden.

Sammenlign altid solfangerens dimensioner med databladet for bærerne. Hvis du installerer to enheder ved siden af hinanden, skal begge solfangere være i samme plan – det kan du tjekke med en laser eller en snor på tværs af hele bærerens bredde.

Fase 2 – Montering af bærerne på et skråt tag

Trin 1: Markering og boring af huller til tagkrogene

Baseret på den målte position af spærrene og den planlagte position af solfangerne, markerer du på taget, hvor tagkrogene skal gå igennem. Markér hvert sted med en blyant eller kridt. Før du borer, skal du sikre dig, at du er over en spær – brug en tynd prøveborer (2-3 mm) indefra eller bank på træet.

Fjern tagstenen på det pågældende sted – de fleste tagsten kan løftes med hånden, eller du kan forsigtigt løfte dem med en trækile for at undgå at de går i stykker. Forbor et hul med en diameter på 5 mm i spærren (et pilotbor forhindrer træet i at splintre, når skruen skrues i).

Trin 2: Montering af tagkrogen og pakning

På undersiden af krogen eller under bundpladen påføres butylpakning eller en medfølgende tætningspakning. Krogen indsættes i spærren, så krogens ”øre” stikker op over lægterne og svarer til højden på tagdækningen. Spænd skruerne med en momentnøgle – det anbefalede moment for skruer på 6x80 mm i træ er ca. 8-10 Nm; spænd ikke for hårdt, da du kan trykke pakningen helt sammen.

Sæt tagstenen tilbage på plads. Kontroller, at krogen stikker tilstrækkeligt højt op – en krog, der er monteret for lavt, vil medføre, at bærerprofilen ikke er parallel med tagets plan. Hvis tagkrogen ikke er højdejusterbar, kan du bruge rustfri underlægningsskiver.

Trin 3: Fastgørelse af bærerprofilerne (aluminiumslister)

Monter de vandrette bærerprofiler (aluminium T-profiler eller C-profiler) på krogene. De fleste bæresystemer til solfangere giver mulighed for horisontal forskydning af profilerne på krogen, hvilket giver dig mulighed for at justere positionen før den endelige fastgørelse. Profilerne skal være parallelle med hinanden og i vandret plan – tjek med et vaterpas. En afvigelse på mere end 2 mm pr. meter er ikke tilladt.

Markér solfangerens position på profilerne. Forbered monteringsbeslagene – sidebeslag og mellembeslag. Sidebeslagene (i enderne) skal tillade solfangerens termiske udvidelse: spænd dem ikke helt til, lad der være en afstand på mindst 3-5 mm.

Trin 4: Montering af solfangeren

Solfangere er tunge (35-55 kg pr. stk.) og kan være svære at håndtere på et skråt tag. Arbejd altid med mindst to personer, en der giver solfangeren nedefra, og en anden der tager imod den på taget. På taget læner du først solfangeren op ad bærerprofilerne fra den nederste kant og skubber den gradvist til den endelige position.

Monter de nederste beslag først og spænd dem let – solfangeren skal forblive bevægelig. Kontroller positionen (med et vaterpas og ved at måle diagonalerne, hvis du installerer flere solfangere ved siden af hinanden). Først derefter spændes de endeligt, inklusive de øverste beslag. Spændingsmomentet for aluminiumsbeslag til solfangeren er normalt 4-6 Nm – spænd ikke for hårdt, da du kan beskadige solfangerens ramme.

1. Markering og boring 2. Krog + pakning 3. Bærer profiler 4. Montering af solfanger → → → Monteringsprocedure for solfanger på skråt tag (skema)

Fase 3 – Montering af bærerne på et fladt tag

På et fladt tag er der to hovedtilgange: et belastningssystem (uden at trænge ind i tagdækningen) og et forankringssystem (ved at skrue i underlaget). For almindelige parcelhuse med flade tage dækket med folie eller asfaltbånd er belastningssystemet at foretrække, da det ikke kræver indgreb i den vandtætte konstruktion.

Belastningssystem – uden indgreb i taget

Bærekonstruktionen hviler på gummimåtter direkte på taget og belastes med betonfliser eller specielle belastningsbakker. En nøgleparameter er beregningen af den nødvendige belastning mod vindkræfterne – for solfangere med en hældning på 35° på et åbent areal skal der regnes med en trækkraft på op til 150-200 N/m² ved stormvejr. For to solfangere (samlet areal ca. 4,8 m²) kan det være næsten 100 kg belastningsvægt kun til stabilisering mod vinden. Konsulter altid en statiker eller følg producentens dokumentation for bærerne.

Hældningen på solfangerne justeres på et fladt tag med bærekonstruktionen – specielle hældbare bærer giver mulighed for at justere vinklen til 25°-55°. Til helårs solvarme af vand anbefales 40-45°. Ved orientering mod SV eller NV korrigeres hældningen opad (50°) og regn med et tab på 5-15 % i forhold til en ideel sydlig orientering.

Forankring til beton eller tagkonstruktion

Hvis du vælger mekanisk forankring, forankrer du enten til en betonbund på taget via kemiske ankre (f.eks. Hilti HIT-RE 500) eller til murværket i tagspærret. I begge tilfælde er det nødvendigt at trænge igennem det vandtætte lag – og det kræver en omhyggelig pakning af hvert gennembrud, ideelt set med en hærdet rustfri stålplade med en gummipakning og bitumenbaseret klæbemiddel.

Fase 4 – Sammenkobling af kollektorer og tilslutning til solkredsen

Efter den mekaniske installation kommer den hydrauliske del. Du kan forbinde kollektorerne i serie (efter hinanden) eller parallelt (side om side med en fordelings- og samlerenhed). Parallelforbindelse foretrækkes ved tre eller flere kollektorer, eller overalt hvor du ønsker en jævn strømning. Til sammenkobling af kollektorerne bruges sammenkoblingsbeslag til kollektorer – det er et sæt rustfri stålforbindelsesrør, pakninger og skruesamlinger, der er tilpasset kollektorens dimensioner.

Udfør altid de hydrauliske forbindelser i mildt vejr – kollektorens udvidelse er mindre, og pakningerne tilpasser sig bedre. Før du spænder konnektorerne, skal du påføre en lille mængde varmebestandig fedt på pakningen (aldrig silikone). Spænd til med hånden + ¼ omdrejning med en nøgle – tving ikke, da du kan beskadige EPDM-gummipakningen.

Fordeleren og samleren er hjertet i det hydrauliske kredsløb ved installationer med flere kollektorer eller multi-kredsløbssystemer. Til en professionel løsning af et større system anbefales f.eks. industriel fordelings- og samlerenhed i rustfrit stål med kugleventiler – 6/4"×1"; 2-vejs, som muliggør nem regulering og service af de enkelte grene. Du kan finde mere information om princippet for fordelere og samlere i artiklen Fordeler og samler i et solsystem – hvad det gør, og hvornår du har brug for det.

Påfyldning og udluftning af solkredsen

Efter den hydrauliske forbindelse skal kredsen fyldes med varmebærende væske – en frostvæske på basis af propylenglykol. Brug aldrig ethylenglykol (ethylenglykol er giftigt og farligt ved lækage i drikkevand). Koncentrationen af propylenglykolafhængig af det lokale minimum: for det meste af landet (–20 °C) er en koncentration på 35–40 % tilstrækkelig, bjergrige områder (–30 °C) kræver 45–50 %. Artiklen Frostvæske til solsystemer – hvordan man vælger den rigtige sammensætning og koncentration går i detaljer med dette.

Fyld kredsen med en pumpe fra det laveste punkt, og lad luften slippe ud fra de øverste punkter via udluftningsventilen. Lad pumpen køre i 15–20 minutter ved lave omdrejninger og udluft løbende ved første opstart. Resterende luft i kredsen forårsager kavitation, støj og reducerer varmeoverførslen.

Fase 5 – Backup elektrisk opvarmning og kontrolfunktioner

Et solsystem til opvarmning af varmt brugsvand bør have en backup varmekilde til dage med utilstrækkelig solindstråling. I varmtvandsbeholdere (varmtvandsbeholdere) er der til dette formål en elektrisk spiral 2 kW til varmtvandsbeholdere – det er et modstandselement, der indsættes i varmtvandsbeholderens revisionsåbning og fuldt ud erstatter solenergien på dårlige dage. Installation af spiralen er enkel: afbryd beholderen fra kredsen, skru tætningsproppen af, indsæt spiralen med pakningen og spænd med en trykplade. El-installationen (230 V, 10 A sikring) udføres af en elektriker.

En uundværlig del er en temperaturføler på kollektoren. Temperaturen måles i et såkaldt dykbeholder i kollektoren eller på udløbsrøret. En separat artikel beskriver korrekt placering af sensoren og tilslutning til regulatoren Installation af temperaturføler til solfanger – placering og tilslutning.

Kollektor 1 Kollektor 2 Bærende profiler (lister) Fordeler / samler Pumpe Varmtvandsbeholder VVB El-spiral Temp. føler Tilførselsrør (varme) Returrør

Teknisk kontrol efter montering – hvad du skal tjekke før start

Før du endeligt starter systemet, skal du foretage en systematisk kontrol. Gå igennem denne liste:

  • Visuel kontrol af forankring: Kontroller, at alle kroge er spændt korrekt. Træk i bæreprofilen – der bør ikke være nogen bevægelse eller knagen.
  • Pakning af kroge på taget: Se fra loftet (hvis tilgængeligt) eller under den første regn, om krogene lader vand passere.
  • Position og vandrethed: Brug et vaterpas til at kontrollere, at kollektorerne er i vater – en afvigelse på op til 5 mm pr. 2 meter er OK, mere skal korrigeres.
  • Trykprøvning af kredsen: Tryk solkredsen op på 3–4 bar (driftstrykket er 1,5–2,5 bar). Lad det stå under tryk i 30 minutter og overvåg manometeret – et fald på mere end 0,1 bar er ikke tilladt.
  • Flow: Efter den første start af pumpen skal du kontrollere flowet med en flowmåler – for et typisk to-kollektor system (ca. 4 m² absorber) er et optimalt flow på 40–80 l/t.
  • Regulator: Indstil differentialtemperaturen til 5–8 K (dvs. pumpen starter, når kollektoren er 5–8 °C varmere end beholderen) og udgangstemperaturen på beholderen til 60–65 °C (maks. 70 °C for hygiejnisk opvarmning, forebyggelse af legionella).

Typiske fejl ved montering af beslag – eksempler fra praksis

Afslutningsvis vil vi beskrive de mest almindelige fejl, vi ser i feltet, når det kommer til den tekniske del. Kendskab til typiske problemer er lige så værdifuld som kendskab til den korrekte fremgangsmåde.

Forankring uden for spær: Dette er det mest almindelige problem. Montøren monterede kroge i lægterne og ikke i spærrene. Resultatet: efter den første kraftige vind bevægede hele sættet sig ned ad taget med 5–8 cm, tagkrogene rev lægterne op, og der opstod en omfattende lækage ind i huset. Løsningen: tjek altid spærrenes placering med et borehul og monter udelukkende i spærrene.

Rustfrit stål vs. galvaniserede skruer: På en opgave stødte vi på en situation efter fem år, hvor montøren havde brugt galvaniserede skruer til spærrene. Skruerne rustede, mistede deres bæreevne, og solfangeren ”satte sig” 2 cm ned i lægterne. Reparationen kostede mere end den oprindelige installation. Brug altid kun rustfri stål A2 eller A4.

Uegnet tætning: Almindelig silikone har ikke tilstrækkelig temperaturbestandighed til denne anvendelse (maks. +150 °C, mens solfangeren kan nå +180 °C på overfladen). Brug udelukkende EPDM-tætninger eller butyltape, der er UV- og varmebestandig.

Manglende udvidelsesrum: Solfangeren er fastgjort uden plads til udvidelse – dette viste sig i løbet af den første sommer, hvor rammen på solfangeren deformerede på grund af termisk udvidelse, hvilket førte til revner i glasset. Sidebeslagene skal tillade bevægelse på mindst ±3 mm.

Luft i kredsløbet: Systemet blev startet uden korrekt udluftning. Pumpen kørte, men varmen blev ikke overført – en luftlomme i solfangeren forhindrede cirkulationen. Regulatoren advarede om en fejl, men ejeren ignorerede den. Efter en måned var termostatventilen beskadiget af kavitation. Løsningen: tre udluftningscyklusser ved første opstart.

Du kan finde flere typiske fejl og deres diagnose i artiklen Almindelige fejl på tilbehør til solenergisystemer og hvordan de afhjælpes.

Udvidelse af en eksisterende installation – tilføjelse af en ekstra solfanger

Hvis du har et fungerende system med to solfangere og ønsker at udvide kapaciteten, behøver du ikke at udskifte hele beslaget. Systemet er designet modulært: til det grundlæggende beslag til montering af to solfangere tilføjer du et beslag til montering af en ekstra solfanger, som tilsluttes de eksisterende bæreprofiler og bevarer samme hældning og højde. Fremgangsmåden er analog med den grundlæggende montering – du tilføjer det nødvendige antal tagkroge, forlænger bæreprofilerne og monterer den ekstra solfanger.

Husk at kontrollere hydraulikken ved udvidelse: serieforbindelse af tre solfangere er problematisk med hensyn til flow og temperaturfald. Vi anbefaler ved tre eller flere solfangere at skifte til parallelforbindelse med en fordelerrør og samlerør. Artiklen Serie- vs. parallelforbindelse af solfangere – hvad skal du vælge beskriver, hvordan du vælger den rigtige konfiguration.

Kontroller også, om dimensioneringen af buffertanken, pumpen og ekspansionsbeholderen svarer til systemets nye ydeevne. Generelt gælder det: for hvert 1 m² absorberareal skal du bruge 50–70 liter buffertankvolumen. For tre solfangere med et samlet areal på ca. 7,2 m² betyder det en tank på mindst 350–500 liter.

Sikkerhed ved arbejde på tag – gå ikke på kompromis med sikkerheden

Arbejde på tag er risikabelt. I byggebranchen er det en af de hyppigste årsager til dødsulykker. Grundlæggende regler:

  • Brug altid personlige sikkerhedsmidler mod fald (PSF): sele, reb, forankringspunkt.
  • På et skråt tag med en hældning over 26° er det obligatorisk med sikring – også ved kortvarigt arbejde.
  • Gå ikke på skrøbelige tagbelægninger (bølgeasbestplader, gamle skrøbelige betontagsten) uden en trykfordelingsplade.
  • Arbejd ikke på et vådt tag, ved vind over 8 m/s (blade hvirvler, flaget står) eller under et tordenvejr.
  • Bær solfangerne altid to personer – de er for tunge og uhåndterlige til at løfte alene.
  • Sørg for at området under monteringsstedet er sikret – faldende skruer er farligere på jorden, end de fleste tror.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Skal jeg fjerne flere tagsten på én gang ved montering af beslaget, eller er det nok at flytte tagstenen på stedet for krogen?

For at montere selve tagkrogen er det tilstrækkeligt at løfte tagstenen direkte på stedet for krogen og eventuelt en tilstødende tagsten for at få arbejdsplads. Krogen er designet til at kunne ligge under tagstenen (eller kun stangen på krogen går gennem tagstenen). Det anbefales ikke at fjerne et større område end nødvendigt – hver unødvendig flytning af tagsten øger risikoen for brud og forlænger tiden, hvor taget er ubeskyttet.

Hvilken hældning skal jeg vælge til solfangeren, hvis mit tag har en hældning på kun 20°?

En hældning på 20° er på den nedre grænse for, hvad der er acceptabelt. Det vil reducere det vinterlige udbytte betydeligt, men det sommerlige er endda lidt bedre ved en lavere hældning – hvilket ikke er ideelt for systemer primært beregnet til vinteropvarmning. Hvis du kun er interesseret i sommeropvarmning af pool eller varmt vand fra april til oktober, er 20° tilstrækkeligt. For helårsopvarmning af varmt vand bør du overveje at bruge specielle justerbare beslag (til flade tage), der tilføjer yderligere 20–25° hældning, eller bruge et beslag med integreret forhøjning til skrå tage med lille hældning.

Må jeg bruge almindelig silikone til at tætne krogene i stedet for butyltape?

Nej. Almindelig byggesilikone har typisk en temperaturbestandighed på op til +150 °C og begynder at smuldre efter 2–3 års udsættelse for UV-stråling. På taget når temperaturerne let +80–100 °C om sommeren og endnu mere med direkte solindstråling. Brug udelukkende butyltætningsstrimmel (UV-bestandig, temperaturområde −40 °C til +120 °C) eller de medfølgende EPDM-tætninger fra beslagssættet.

Hvor mange forankringskroge skal jeg bruge til en solfanger?

Som standard mindst 4 kroge pr. solfanger (2 i den nederste række, 2 i den øverste række). Til store solfangere med en bredde på over 1,2 m eller i områder med høj vindbelastning (bjerge, åbent landskab) anbefales 6 kroge pr. solfanger (3 nede, 3 oppe). Det præcise antal og placering vil blive specificeret i det tekniske datablad for det pågældende beslagssystem – følg altid dette datablad frem for enhver generel anbefaling.

Er der behov for en revidering eller en tilladelse til at montere solfangere på et parcelhus?

I Danmark kræver installation af solfangere på et eksisterende parcelhus i de fleste tilfælde ikke en byggetilladelse, men kræver en anmeldelse til bygningsmyndigheden (hvis udseendet af taget ændres eller det er en fredet bygning – der gælder strengere regler). Elektrisk tilslutning af en backup-varmelegeme (spiral, pumpe, regulator) skal udføres og underskrives af en elektriker med passende kvalifikationer. Trykbeholdere (solkredsløbet) er ikke produkter, der er underlagt obligatorisk trykprøvning i parcelhuse ved volumen under den lovbestemte grænse, men udfør altid en trykprøve for din egen sikkerhed og i tilfælde af en skade.

Hvad skal jeg gøre, hvis solfangeren har bevæget sig et par centimeter nedad efter den første vinter?

Dette er et alvorligt signal om, at forankringen ikke er tilstrækkelig. Afbryd systemet fra hydraulikken og sikr solfangeren provisorisk med et reb eller en træstøtte. Kontroller, hvilke kroge der er løsnet: enten er de forankret uden for spærrene, eller skruerne er for korte/tynde. Udskift alle løsnede kroge og forankr dem igen – denne gang med kontrol af spærrenes placering og brug af skruer på mindst 6×100 mm. Hvis træet i spærrene er beskadiget eller forårsaget af skruernes indgreb, skal du bore nye huller forskudt med mindst 5 cm fra det oprindelige sted og fylde de gamle huller med epoxylim.

Konklusion – pålidelighed i 20 år starter med forankringen

Et solenergisystem er designet til en levetid på 20–25 år. I løbet af denne tid vil du servicere det (udskiftning af frostvæske hvert 5–7 år – mere i artiklen Vedligeholdelse og udskiftning af frostvæske i solkredsløbet – hvornår og hvordan), og du vil muligvis udskifte pumpen eller regulatoren. Men beslaget og forankringen bør holde uden nogen indgriben i hele denne periode – hvis det er blevet monteret korrekt.

Brug tid på forberedelsen, præcise målinger og kvalitetsmaterialer. Rustfrie skruer, butylpakninger og korrekt forankring i spær er ikke steder, hvor du bør spare penge. En ekstra investering på et par euro ved montering kan spare dig for tusindvis af kroner og en masse bekymringer i de kommende årtier.

Hvis du er i tvivl om valg af den rigtige bærer til dit antal solfangere og tagtype, så læs også artiklerne Sådan vælger du den rigtige bærer til din solfanger – fladt tag vs. skråt tag og Hvilken størrelse og type bærer skal jeg bruge til mit antal solfangere, som gennemgår disse beslutninger i detaljer. Alternativt kan du besøge sektionen tilbehør og reservedele, hvor du finder et komplet udvalg af bærer, fastgørelsesmateriale og andet tilbehør til solenergisystemer.

Har du et spørgsmål om dette emne?

Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, eller står du over for en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne med rådgivning.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.