Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Lodret vs. vandret beholder

Lodret eller vandret beholder: hvilken orientering passer til dit rum

Når man vælger en varmtvandsbeholder, koncentrerer de fleste kunder sig om volumen, veksleres effekt eller mærket. Beholderens orientering – altså om den er lodret (vertikal) eller vandret (horisontal) – afgøres ofte først i allersidste øjeblik, når den valgte model simpelthen ikke kan være i teknikrummet. Og netop orienteringen afgør, om monteringen forløber problemfrit, eller om man skal rive skillevægge ned, sænke gulvet eller finde en helt anden løsning lige før udførelsen. I denne artikel gennemgår vi, hvad den reelle forskel er på en lodret og en vandret beholder, hvornår det kan betale sig at vælge hvilken type, hvordan du på forhånd pålideligt kontrollerer den tilgængelige plads, og på to praktiske scenarier fra den almindelige monteringspraksis viser vi, hvordan dette valg kommer til udtryk i et reelt projekt.

En varmtvandsbeholder (vandvarmer) er et anlæg, der fysisk skal placeres et sted i husholdningen – oftest i fyrrummet, teknikrummet, spisekammeret, garagen eller på loftet. Mens bygherren i et nybyggeri kan planlægge rummet præcis efter varmeteknikkens behov, arbejder man ved renovering eller udskiftning af en gammel beholder med det, der fysisk allerede findes – med rummets faste mål, loftshøjden, dørenes placering og eksisterende rørføring. Netop i disse tilfælde bliver valget mellem lodret og vandret udførelse afgørende.

Lodret (vertikal) beholder – fordele og ulemper

En lodret beholder er klart den mest udbredte udførelse på markedet og udgør langt størstedelen af udbuddet – de fleste indirekte opvarmede og elektriske beholdere, du finder i en almindelig webshopkatalog, er konstrueret netop til lodret montering. Den står enten direkte på gulvet på egne ben eller (ved mindre volumener, typisk op til ca. 100 – 150 liter) kan hænges op på væggen. Vandet befinder sig i en cylindrisk beholder, der er stillet på højkant.

Fordele ved en lodret beholder

  • Mindre grundareal. En lodret beholder optager et relativt lille areal på gulvet – beholderens diameter ligger ved almindelige volumener (100 – 300 liter) typisk omkring 50 – 65 cm. Det er en afgørende fordel i små teknikrum, hvor der er lidt ledigt gulvareal, men hvor rummets højde ikke er noget problem.
  • Bredt udbud og tilgængelighed. Da det er den mest almindelige udførelse, fås vertikale beholdere i det bredeste udvalg af volumener, vekslereffekter og prisniveauer fra alle producenter. Udvalget af reservedele, anoder og service er enklere.
  • Naturlig termisk lagdeling. I en lodret beholder holder det varme vand sig naturligt øverst, og det koldere strømmer ind forneden – fysisk er det en logisk opbygning, som (som vi gennemgår nærmere nedenfor) kan forbedre effektiviteten af tapningen en smule.
  • Enklere montering af tilslutninger. Koldtvandsindgang forneden, varmtvandsudgang foroven – denne opbygning er standarden, som alle installatører er vant til, og rørføringen kan føres naturligt.
  • Mindre krav til loftets bæreevne. Ved en gulvstående (stående) udførelse står beholderen på gulvet, så man behøver ikke tage stilling til loftkonstruktionens bæreevne, som ved ophængte løsninger altid er et vigtigt spørgsmål.

Ulemper ved en lodret beholder

  • Kræver højde. En beholder med et volumen på 200 liter kan have en højde på over 1,5 meter, ved 300 liter er det allerede omkring 1,8 – 1,9 meter. Dertil kommer plads over beholderen til eftersyn af studsen, anoden eller den elektriske varmepatron (som regel mindst 50 – 70 cm fri plads over beholderen).
  • Problem i rum med lavt loft. På ældre lofter, i rum under trappen eller i teknikrum med nedsænket loft kan et større volumen simpelthen ikke være der.
  • Mere krævende transport ved renovering. En høj og tung beholder skal ind gennem døre, eventuelt også op ad trapper eller gennem en smal gang – ved volumener over 200 liter kan det allerede være et logistisk problem.

Vandret (horisontal) beholder – fordele og ulemper

En vandret beholder har beholderen lagt »på siden« – cylinderen ligger vandret og monteres oftest ophængt under loftet ved hjælp af en konsol eller en fodkonstruktion, så den står på siden ved lav gulvhøjde. Det er en mindretalsløsning, men i visse situationer uerstattelig.

Fordele ved en vandret beholder

  • Løser problemet med lavt loft. Hvor rummet for eksempel kun har 1,2 – 1,6 meter fri højde (typisk ved nedsænkede lofter, indbyggede skabe, rum under trappen eller i lave teknikrum i ældre etageejendomme), er horisontal montering praktisk talt den eneste måde, beholderen overhovedet kan placeres på.
  • Ophængning frigør gulvareal. Når beholderen hænger under loftet, forbliver gulvarealet under den frit og kan bruges til andre formål – opbevaring, passage, placering af anden teknik (f.eks. en fordeler til gulvvarme eller en ekspansionsbeholder).
  • Velegnet løsning ved renoveringer. Netop ved ombygning af ældre huse, hvor teknikrummets formål ændres, eller hvor loftet sænkes på grund af nye ventilations- eller elinstallationer, er en vandret beholder ofte den eneste realistiske mulighed uden bygningsmæssige indgreb.

Ulemper ved en vandret beholder

  • Højere krav til loftets bæreevne og forankring. En fyldt beholder med et volumen på 200 liter vejer sammen med vandet cirka 250 – 280 kg (afhængigt af beholderens egenvægt). Ophængning af en sådan belastning kræver en kvalitetskonsol forankret i loftets eller væggens bærende konstruktion – ikke i selve gipsloftet, som ikke kan bære en sådan vægt.
  • Mindre udvalg af modeller. Horisontale udførelser er ikke repræsenteret i producenternes kataloger i samme bredde som vertikale – udvalget af volumener, vekslereffekter og prisklasser er snævrere.
  • Mindre gunstig termisk lagdeling. Ved vandret placering blander varmt og koldt vand sig lettere end ved lodret opbygning, hvilket kan sænke effektiviteten af udnyttelsen af volumenet en smule (nærmere nedenfor).
  • Mere krævende montering og service. Adgangen til eftersynsåbningen, anoden eller den elektriske patron på en beholder, der er ophængt under loftet, er fysisk mere krævende end ved en stående model i taljehøjde – servicetekniker har ofte brug for en stige og mere plads til at håndtere værktøjet.
  • Højere indkøbs- og monteringspris. På grund af mindre serieproduktion og mere krævende installation (konsoller, forankring, mere arbejdskrævende montering) er den vandrette løsning som regel dyrere – både på selve anlægget og på monteringsarbejdet.
Lodret vs. vandret beholder: hurtig sammenligningLodret (vertikal)Beholderens diameter kun 50–65 cmHøjde 1,5–1,9 m + 50–70 cm frirum over denBredeste udbud af volumener og priserBedre termisk lagdelingStår på gulvet, ingen krav til loftetVandret(horisontal)Løser lav højde på 1,2–1,6 mFrigør gulvarealet under sigFyldt 200 l vejer 250–280 kg – forankring i bærende konstruktion nødvendigSmallere udvalg af modellerHøjere indkøbs- og monteringspris

Termisk lagdeling og effektivitet: har orienteringen indflydelse på det reelle forbrug?

Termisk lagdeling er et fænomen, hvor vandet i beholderen naturligt lægger sig i lag efter temperatur – varmere (og dermed mindre tæt) vand stiger op, koldere og tættere vand synker ned. I en lodret beholder fungerer denne lagdeling mest naturligt, fordi retningen, som det varme vand stiger i, falder sammen med beholderens lodrette akse. Resultatet er, at der i beholderens øverste del opretholdes et lag af virkelig hedt vand klar til øjeblikkelig tapning, mens der i den nederste del venter koldt vand på opvarmning. Ved tapning får forbrugeren således først adgang til det varmeste vand, og systemet kan mere effektivt efteropvarme kun det nederste, køligere lag i stedet for hele volumenet på én gang.

I en vandret beholder er denne fysik mere kompliceret. Da beholderen ligger på siden, forsøger det varme vand stadig at stige opad, men da »oppe« i dette tilfælde blot er et tyndt lag langs hele cylinderens længde (ikke en koncentreret søjle som ved en lodret beholder), er lagdelingen mindre udtalt, og varmt og koldt vand blander sig lettere, især ved kraftigere gennemstrømning eller ved påfyldning af koldt vand under tapning. I praksis betyder det, at en vandret beholder ved samme deklarerede volumen kan have et lidt lavere reelt anvendeligt volumen varmt vand sammenlignet med en lodret beholder af samme volumen og også et lidt højere energiforbrug for at opretholde samme komfort, fordi opvarmningssystemet (kedel, varmepumpe eller elektrisk patron) oftere skal efteropvarme en større andel af det blandede vand.

Dette skal dog fremhæves i de rette proportioner – der er ikke tale om en dramatisk forskel, der gør en vandret beholder til en uegnet løsning. Moderne beholdere (herunder horisontale) har en kvalitetsisolering og en veludformet intern veksler, så forskellen i effektivitet i en almindelig husholdning kommer til udtryk mere diskret end markant. Hvis vandret montering er den eneste realistiske mulighed med hensyn til pladsen, er denne lille forskel i lagdelingen på ingen måde en grund til at forsøge at omgå pladsbegrænsningen på bekostning af bygningsmæssige ændringer. Hvis du derimod kan vælge mellem begge varianter (for eksempel i et nybyggeri, hvor du kan planlægge rummet), er den lodrette udførelse en anelse mere fordelagtig med hensyn til termisk effektivitet og er derfor den standard, anbefalede løsning, hver gang rummet tillader det.

Praktisk konsekvens for valg af volumen: hvis du overvejer en vandret beholder, anbefales det at øge volumenet en smule i forhold til det, du ville vælge ved lodret udførelse til den samme husstand – på den måde kompenserer du for den lidt lavere effektive udnyttelse af volumenet. Den præcise fremgangsmåde til beregning af det nødvendige volumen efter antal personer og forbrugsmåde finder du i den separate artikel Hvilket volumen af beholder har jeg brug for.

Sådan måler og kontrollerer du pladsen før køb

Før du beslutter dig for en konkret model, kan det betale sig at bruge femten minutter på at opmåle rummet grundigt. Denne investering af tid kan spare dig for en ubehagelig overraskelse på monteringsdagen, når beholderen simpelthen ikke kan komme gennem døren eller ikke kan placeres på det planlagte sted. Anbefalet fremgangsmåde:

Sådan kontrollerer du pladsen før køb af beholderMål rummetsfrie højdeMålgrundarealetKontrolléradgangsvejenKontrollér loftetsbæreevneKontrollérrørføringen

1. Mål rummets frie højde

Mål højden fra gulv til loft (eller til det laveste punkt af et nedsænket loft, rør, ventilationskanal eller bjælke, som findes i rummet) præcis på det sted, hvor beholderen skal stå. Glem ikke, at du ved en gulvstående lodret beholder ud over selve beholderens højde også skal have mindst 50 – 70 cm fri plads over den til udskiftning af den elektriske varmepatron, anoden eller til servicearbejde. Denne margin skal du altid lægge til højden på den konkrete model, som du finder i de tekniske parametre på produktsiden.

2. Mål grundarealet

Kontrollér bredden og dybden af det sted, hvor beholderen skal stå eller hænge, inklusive en sikkerhedsafstand til væggene (på grund af isolering, eventuel kondens og adgang til tilslutningerne). Ved en ophængt vandret beholder skal du også huske, at konsollen og selve tilslutningerne (indløb, udløb, sikkerhedsventil, eventuelt cirkulation) kræver ekstra plads ud over selve beholderens mål.

3. Kontrollér adgangsvejen

Det er det trin, som oftest glemmes. Beholderen skal reelt kunne komme hen til sin endelige placering – gennem hoveddøren, gangen, eventuelt trappen eller elevatoren. Mål det smalleste sted på ruten (bredden af døråbningen, trappens diameter ved sving) og sammenlign det med diameteren og højden (ved en lodret) eller længden (ved en vandret) af beholderen. Ved volumener over 200 liter kan det betale sig at udføre denne kontrol særligt grundigt, fordi beholderens diameter vokser ved større volumener, og i flere ældre etageejendomme eller huse med en smal trappe kan det blive en begrænsende faktor.

4. Kontrollér loftets bæreevne (ved vandret/ophængt montering)

Hvis du overvejer en ophængt vandret løsning, skal du på forhånd kontrollere, om loftet eller væggen på det pågældende sted har tilstrækkelig bæreevne – helst direkte sammen med en installatør eller en bygningsfagmand. En fyldt beholder på 200 liter vejer i størrelsesordenen 250 – 280 kg, hvilket er en belastning, som skal bæres af en egentlig bærende konstruktion (for eksempel et loft af armeret beton eller en tilstrækkeligt dimensioneret træbjælke), ikke af selve gipsloftet.

5. Kontrollér placeringen af de eksisterende rørføringer

Ved udskiftning af en gammel beholder med en ny kan det betale sig at sammenligne placeringen af tilslutningerne (koldt vand, varmt vand, varmekreds ved den indirekte opvarmede type, elforsyning ved den elektriske type) på den nye model med den eksisterende rørføring. Ved ændring af orienteringen fra oprindeligt lodret til vandret (eller omvendt) skal rørføringen næsten altid delvist omlægges, hvilket er vigtigt at afspejle i budgettet og tidsplanen for monteringen. En detaljeret fremgangsmåde til tilslutning af beholderen til kedlen finder du i artiklen Montering og tilslutning af beholder til kedel.

De præcise mål (højde, diameter, eventuelt længde ved vandrette modeller) er altid angivet i den tekniske specifikation på produktsiden for den konkrete model – før du bestiller, skal du altid sammenligne dem med din egen opmåling, ideelt også med en lille margin for unøjagtighed i målingen eller for ujævne vægge og gulve.

Hvornår du bør vælge hvilken type

Sammenfatning af beslutningsprocessen i overskuelige situationer:

Situation Anbefalet orientering
Almindeligt teknikrum/fyrrum med standard fri højde (over 2 m) Lodret – standard og anbefalet valg
Lavt loft, rum under trappen, nedsænket loft efter renovering Vandret – ophængt under loftet
Lille gulvareal, men tilstrækkelig højde Lodret – mindre grundareal
Nybyggeri med rum planlagt efter mål Lodret – bredeste udbud og bedste effektivitet
Behov for at frigøre gulvareal til andet udstyr (fordeler, ekspansionsbeholder) Vandret – ophængning frigør gulvet
Begrænset budget, vægt på størst muligt udvalg og laveste pris Lodret – bredere konkurrence mellem modeller betyder som regel en gunstigere pris

I de fleste tilfælde, hvor rummet ikke direkte tvinger en højdebegrænsning, kan det betale sig at vælge den lodrette udførelse – det er et gennemprøvet, udbredt og som regel også prismæssigt mere fordelagtigt valg med bedre termisk effektivitet. En vandret beholder er en specialløsning til en konkret situation, ikke et universelt alternativ.

Et reelt eksempel fra praksis

Scenarie 1: Standard teknikrum i et parcelhus

Lad os forestille os et parcelhus med et separat teknikrum på ca. 2,2 × 1,8 meter og en fri højde på 2,4 meter. I rummet står en kondenserende gaskedel og en fordeler til gulvvarme, og der skal tilføjes en varmtvandsbeholder til en husstand på fire personer med ét badeværelse og ét brusebad. Ved denne frie højde er det ikke noget problem at placere en mere rummelig lodret beholder på 200 – 300 liter, inklusive den nødvendige serviceplads over den. Valget faldt entydigt på den lodrette, gulvstående udførelse – i dette tilfælde en indirekte opvarmet beholder tilsluttet den eksisterende gaskedel, da rummet har tilstrækkeligt gulvareal og højde, og en stående beholder muliggør enkel fremtidig service (udskiftning af anode, kontrol af veksler) uden behov for stige eller kompliceret afmontering. Monteringen forløb uden nogen komplikationer – beholderen kom frit gennem teknikrummets dør og gennem husets hoveddør, og tilslutningen til den eksisterende varmekreds og varmtvandsinstallationen var ligetil.

Scenarie 2: Lavt loft ved renovering af en lejlighed

Det andet, markant anderledes tilfælde er renovering af en ældre lejlighed i en etageejendom, hvor teknikområdet ligger i en smal lille gang bag køkkenelementerne. Det oprindelige rum havde kun en fri højde på 1,65 meter på grund af et nedsænket loft, under hvilket der løber ventilationsføringer til husets fællesarealer, som ikke kan flyttes. En lodret beholder med tilstrækkeligt volumen til husstanden (for eksempel omkring 150 – 200 liter) kunne ved en almindelig højde på 130 – 150 cm plus serviceplads simpelthen ikke placeres i dette rum på en måde, der samtidig muliggjorde fremtidig service. Løsningen var at anvende en vandret, ophængt beholder forankret i gangens bærende væg (ikke i selve det nedsænkede loft). Inden monteringen var det nødvendigt at få en statiker/erfaren installatør til at kontrollere bæreevnen af det konkrete vægafsnit, da den vandfyldte beholder vejede over 200 kg. Adgangsvejen til monteringsstedet var også et kritisk punkt – beholderen skulle igennem den smalle gang i etageejendommen og en mindre elevator, så der blev på forhånd kontrolleret både elevatorkabinens mål og lejlighedsdørens bredde. Takket være den ophængte vandrette montering forblev gangens gulvareal frit, hvilket var vigtigt for lejlighedens ejere også med hensyn til udnyttelsen af pladsen til opbevaring.

To reelle monteringsscenarier fra praksisScenarie 1: parcel-husRum 2,2 × 1,8 m, højde 2,4 mHusstand på fire personer, badeværelse + brusebadValgt lodret indirekte opvarmet beholder 200–300 lMontering uden komplikationer, fri adgang gennem døreneScenarie 2:renovering af lejlighedNedsænket loft, højde kun 1,65 mNødvendigt volumen ca. 150–200 lValgt vandret beholder ophængt på væggenFyldt beholder over 200 kg – kontrolleret vægbæreevne

Begge scenarier viser det samme princip: valget mellem lodret og vandret orientering er ikke et spørgsmål om personlig præference, men en direkte konsekvens af det konkrete rums fysiske parametre. Netop derfor er en grundig opmåling før køb (se kapitlet ovenfor) så vigtig – den forhindrer en situation, hvor den bestilte beholder simpelthen ikke kan være på monteringsstedet.

Anbefalede modeller

I den følgende tabel finder du nogle gennemprøvede beholdere fra standardudbuddet af lodrette modeller – der er tale om modeller med forskellige volumener og udførelser (både elektriske og indirekte opvarmede), som viser den typiske bredde i udbuddet ved almindelig vertikal montering. Hvis dit rum kræver en vandret (horisontal) udførelse, anbefaler vi, at du kontakter vores kundeservice eller tekniske support – den aktuelle tilgængelighed af konkrete horisontale modeller ændrer sig løbende efter producenternes lagerbeholdning, og vi hjælper dig gerne med at vælge en passende type, der er tilpasset dit rum.

Produkt Type Pris
Tatramat PSH100Trend – zvislý elektrický zásobník
Tatramat PSH100Trend
Lodret, elektrisk vandvarmer 442,44 €
Bosch WST 200-5 C – zvislý nepriamotopný zásobník
Bosch WST 200-5 C
Lodret, indirekte opvarmet, standardudførelse 1 227,54 €
Buderus Logalux SU 160/5W – zásobník
Buderus Logalux SU 160/5W
Indirekte opvarmet beholder 1 085,08 €

Tatramat PSH100Trend er et eksempel på en kompakt elektrisk beholder med et volumen, der passer til en mindre husstand eller som supplerende løsning – takket være de mindre mål passer den også i mere beskedne teknikrum eller spisekamre. Bosch WST 200-5 C repræsenterer et mellemstort volumen af en indirekte opvarmet beholder til tilslutning til en kedel, velegnet til en almindelig familiehusholdning. Buderus Logalux SU 160/5W er en gennemprøvet indirekte opvarmet model af tysk fabrikat, populær for sin håndværksmæssige kvalitet og vekslerens pålidelighed. Alle tre modeller er eksempler på den almindelige standardudførelse (lodret) – ved valg af det konkrete volumen anbefaler vi at tage udgangspunkt i en beregning efter antal personer i husstanden, som beskrevet i artiklen Hvilket volumen af beholder har jeg brug for, og i valget mellem indirekte og elektrisk opvarmning, som artiklen Indirekte opvarmet vs. elektrisk beholder gennemgår i detaljer.

Priser på de anbefalede beholdere (lodret udførelse)Tatramat PSH100Trend442,44 €Buderus Logalux SU 160/5W1 085,08 €Bosch WST 200-5 C1 227,54 €

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Er en vandret beholder altid dyrere end en lodret med samme volumen?

I de fleste tilfælde ja. Vandrette udførelser fremstilles i mindre serier, har snævrere konkurrence mellem producenterne, og deres montering (forankring af konsol, mere arbejdskrævende tilslutning) er mere tids- og materialekrævende. Prisforskellen varierer efter den konkrete model og det konkrete volumen, men ved sammenligneligt volumen må man regne med højere omkostninger både til anlægget og til selve monteringen.

Kan en vandret beholder hænges op i et almindeligt gipsloft?

Nej, et gipsloft alene kan ikke bære en beholder med en vægt i størrelsesordenen 200 – 280 kg i fyldt tilstand. Konsollen skal forankres i en egentlig bærende konstruktion – et bærende loft, en bærende væg eller en separat stålramme, der overfører belastningen til bygningens bærende elementer. Dette skal kontrolleres før monteringen, helst direkte sammen med en installatør.

Er forskellen i energiforbrug mellem en lodret og en vandret beholder virkelig mærkbar?

I en almindelig husholdning er der snarere tale om en moderat forskel end en afgørende faktor. Lodrette beholdere har takket være den mere naturlige termiske lagdeling en lidt bedre effektivitet i udnyttelsen af volumenet, hvilket kan komme til udtryk i et lidt lavere energiforbrug til efteropvarmning. Forskellen er dog ikke så markant, at den er grund til at afvise en vandret løsning, hvor rummet kræver det – det er snarere et argument for den lodrette type, når du kan vælge mellem begge varianter.

Kan jeg senere ændre beholderens orientering uden større bygningsmæssige indgreb?

Generelt ikke let. En ændring fra vandret til lodret montering (eller omvendt) betyder, at forankringssystemet samt tilførsels- og afgangsrørføringen skal laves om, da placeringen af tilslutningerne (indløb for koldt vand, udløb for varmt vand, eventuelt tilslutning til varmekredsen) er forskellig ved lodret og vandret udførelse. Det er praktisk talt en ny montering, ikke en simpel tilpasning af den eksisterende installation.

Findes der også en elektrisk vandret beholder, eller er den vandrette udførelse kun til indirekte opvarmede typer?

Begge typer opvarmning – indirekte og elektrisk – findes i princippet i begge orienteringer, altså både lodret og vandret. Udbuddet af konkrete vandrette modeller (især elektriske) er dog på markedet snævrere end ved lodrette beholdere, og derfor kan det betale sig ved valget at kontrollere den aktuelle tilgængelighed af det konkrete volumen og den konkrete effekt direkte før bestilling.

Hvor stor serviceplads har jeg brug for over en lodret beholder?

Den anbefalede margin er ca. 50 til 70 cm fri plads over beholderens overkant. Denne plads er nødvendig for at kunne trække den elektriske varmepatron ud (ved elektriske og kombinerede modeller), udskifte magnesiumanoden eller udføre andet servicearbejde uden at skulle afmontere eller flytte beholderen.

Påvirker beholderens orientering placeringen af sikkerhedsventilen?

Sikkerhedsventilen monteres på koldtvandstilførslen til beholderen, uanset om beholderen er lodret eller vandret – princippet i dens funktion (aflastning af det overtryk, der opstår ved opvarmning af vandet) ændrer sig ikke. Det, der ændrer sig, er den reelle tilgængelighed af pladsen til dens montering og service, som ved en ophængt vandret beholder under loftet kan være fysisk mere krævende end ved en stående lodret model i taljehøjde.

Kan det betale sig at overveje en vandret udførelse ved lille gulvareal, men tilstrækkelig højde?

Som regel nej. Hvis du har tilstrækkelig loftshøjde, er en lodret beholder næsten altid det bedre valg – den optager mindre gulvareal, end du skulle tro (diameteren ved almindelige volumener er kun 50 – 65 cm), har bedre termisk effektivitet, et bredere udvalg af modeller og en gunstigere pris. En vandret løsning giver praktisk talt kun mening, når rummets højde fysisk ikke tillader lodret montering.

Relaterede emner

Et overblik over alle produkter inden for dette emne finder du i kategorien Beholdere og vandvarmere.

Har du et spørgsmål om valg af beholder?

Kan du ikke beslutte dig, eller har du en konkret situation i din husholdning? Skriv til os – vi rådgiver dig gerne.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.