Montering og tilslutning af beholder til kedel
Vi er stadig i gang med at forberede produkter.
Men du kan kigge på andre kategorier.
Introduktion
At købe en ny varmtvandsbeholder er kun halvdelen af arbejdet. Den anden halvdel – lige så vigtig, hvis ikke vigtigere – er korrekt tilslutning. Beholderen kan ikke varme vandet selv. Den har brug for en varmekilde (gaskedel, elkedel eller andet) forbundet med rør, eller et eget elvarmeelement, der opvarmer det direkte. Hvordan denne forbindelse er designet og udført, afgør, om husholdningen har tilstrækkeligt varmt vand, når det er nødvendigt, om systemet spilder energi unødvendigt, og ikke mindst om beholderen holder sikkert i mange år uden fejl.
I denne artikel vil vi detaljeret gennemgå, hvordan en indirekte opvarmet beholder tilsluttes en kedel – hvilket rørforløb der skabes til den, hvilken rolle cirkulationspumpen spiller, og især den trevejsomskifter, der afgør, hvor kedlen sender det opvarmede vand hen. Vi vil også forklare, hvorfor næsten alle moderne kedler har prioritet for varmtvandsproduktion frem for opvarmning, og hvad det betyder i praksis for komforten i hjemmet. Et separat afsnit vil blive dedikeret til el-varmtvandsbeholdere, hvis montering er væsentligt enklere med hensyn til rørføring, men som til gengæld har specifikke krav til elinstallationen. Vi vil heller ikke udelade et emne, der ofte undervurderes – sikkerhedsgruppen og sikkerhedsventilen, uden hvilken driften af en trykbeholder ikke ville være sikker. Til sidst vil vi se på to realistiske montagescenarier fra praksis og besvare de mest almindelige spørgsmål, vi modtager fra kunder om dette emne.
Hvis du stadig overvejer, hvilken type beholder der er bedst egnet til dit hjem eller din lejlighed, anbefaler vi, at du først kigger på artiklen Sådan vælger du en varmtvandsbeholder eller sammenligningen Indirekte opvarmet vs. el-varmtvandsbeholder. Denne tekst er primært beregnet til dem, der allerede ved, hvilken type beholder de ønsker, og er interesseret i, hvordan selve montagen og tilslutningen foregår.
Sådan tilsluttes en indirekte opvarmet beholder til en kedel
En indirekte opvarmet beholder er i bund og grund en stor isoleret beholder med en varmeveksler indbygget (normalt i form af et spiralrør eller en dobbeltvæg), som varmt vand fra kedlens (varme) kredsløb strømmer igennem. Dette varme vand overfører varmen til brugsvandet i beholderen, men blandes aldrig fysisk med det – deraf navnet "indirekte opvarmet", dvs. opvarmning indirekte gennem en varmeveksler, ikke ved direkte kontakt.
Separat kredsløb adskilt fra opvarmning
Det vigtigste at huske på ved montering er, at beholderen ikke tilsluttes det samme kredsløb som vandet til radiatorer eller gulvvarme. Der skabes en separat rørgren til den – frem- og returrør – som er hydraulisk adskilt fra varmekredsløbet. Kedlen betjener således to forskellige kredsløb: det ene fører til varmesystemet (radiatorer, gulvvarme, eventuelt en kombination af begge), det andet fører til varmeveksleren i beholderen. Denne adskillelse er vigtig, fordi begge kredsløb har forskellige krav – varmekredsløbet kører i lang tid med en lavere eller medium vandtemperatur (især ved gulvvarme), mens opvarmning af beholderen ofte kræver kortvarigt højere varmeeffekt for at opvarme vandet hurtigt til den ønskede temperatur.
Ved montering føres derfor et separat par rør til beholderen (fremledning af varmt vand fra kedlen til varmeveksleren og returledning tilbage til kedlen), som tilsluttes kedlens fordeling enten direkte eller via en fordelerrør eller hydraulisk fordelerrør (afhængigt af den specifikke konfiguration af fyrrummet). Ved nogle gulvstående kedler, der allerede har en beholder indbygget eller fast tilsluttet direkte fra fabrikanten, er denne forbindelse løst kompakt – så behøver man ikke bekymre sig om den præcise tilslutning, montøren skal blot tilslutte kedlen til den eksisterende fordeling. Vi beskrev denne løsning mere detaljeret i artiklen om kedler med indbygget eller tilsluttet varmtvandsbeholder. Ved en fritstående beholder, der tilsluttes en allerede eksisterende kedel (f.eks. ved udskiftning af en gammel beholder med en ny, eller ved eftermontering af en beholder til en eksisterende kedel uden beholder), skal dette kredsløb bygges eller tilpasses på mål.
Cirkulationspumpens rolle
For at det varme vand fra kedlen overhovedet kan strømme gennem varmeveksleren i beholderen, skal noget pumpe det dertil – det er cirkulationspumpens opgave. Ved moderne kedler, især kondenserende kedler, er cirkulationspumpen normalt en del af selve kedlen og tager sig af cirkulationen i begge kredsløb (opvarmning og beholder) afhængigt af hvor den er rettet. Ved nogle ældre kedler eller ved større installationer installeres der dog en separat cirkulationspumpe til beholderkredsløbet, som startes uafhængigt af pumpen til varmekredsløbet. Denne løsning giver større fleksibilitet – for eksempel muliggør den opvarmning af beholderen, selvom varmekredsløbet er slukket af af en eller anden grund, eller omvendt.
Det er vigtigt, at pumpens dimensionering (dens effekt og løftehøjde) svarer til rørlængden og diameteren mellem kedlen og beholderen, varmevekslerens volumen og den ønskede opvarmningshastighed. En underdimensioneret pumpe vil forlænge opvarmningstiden for beholderen og vil i praksis vise sig som en langsom "opnåelse" af varmt vand efter et stort forbrug. Denne vurdering er en del af et professionelt installationsdesign og er en af grundene til, at det ikke anbefales at udføre monteringen selv.
Trevejsomskifteren – systemets hjerte
Det vigtigste element, der afgør, hvor kedlen sender det opvarmede vand i øjeblikket, er en trevejsomskifter (også kaldet en trevejsventil eller varmtvandsomskifter). Dens funktion er simpelthen at fungere som en sporskifte på en jernbane – afhængigt af det aktuelle behov dirigerer den strømmen af varmt vand fra kedlen enten til varmekredsløbet (til radiatorer eller gulvvarme) eller til varmeveksleren i beholderen.
Ventilen styres normalt direkte af kedlens elektronik – kedlens styreenhed evaluerer signaler (f.eks. et fald i temperaturen i beholderen under den indstillede værdi, eller det aktuelle varmtvandsforbrug) og skifter derefter ventilens position. Ved de fleste almindelige husholdningsinstallationer er det en motoriseret eller elektromagnetisk trevejsventil, der skifter position på få sekunder, når den skifter modus. Ved montering er det afgørende, at ventilen er tilsluttet korrekt med hensyn til strømningsretningen (pile på ventilen angiver retningen) og at den er elektrisk forbundet med kedlens styreenhed præcist i henhold til producentens ledningsdiagram – forkert tilslutning kan medføre, at kedlen kører, men beholderen slet ikke varmes op, eller omvendt, at opvarmningen konstant "afbrydes" til fordel for beholderen.
Ved nogle gulvstående kedler, som f.eks. Protherm FE 200 BM gulvstående, er trevejsventilen og rørsystemet til beholderen en del af en gennemtænkt, fabriksforberedt løsning – kedlen er konstrueret til at fungere sammen med en indirekte opvarmet beholder, og montøren følger en præcis skema fra producenten, hvilket reducerer risikoen for fejl ved tilslutningen betydeligt.
![]() |
Protherm FE 200 BM gulvstående |
Hvorfor har varmtvandsproduktion prioritet
De fleste moderne kedler, der er designet til at fungere sammen med en indirekte opvarmet beholder, har som standard aktiveret såkaldt varmtvandsprioritet (TÚV). Det betyder, at når kedlens styreenhed evaluerer, at temperaturen i beholderen er faldet under den indstillede grænse (f.eks. efter et stort forbrug ved badning eller fyldning af badekar), vil kedlen midlertidigt afbryde leveringen af varme til varmekredsløbet og dirigere hele sin effekt – netop gennem trevejsventilen – til opvarmning af beholderen.
Grunden er simpel og praktisk: det tager som regel væsentligt kortere tid at opvarme varmtvandsbeholderen, end det gør at opretholde en stabil temperatur i varmekredsen, og en kortvarig afbrydelse af varmen (typisk et par minutter) bemærkes ofte slet ikke på grund af husets og radiatorernes termiske inerti. Omvendt, hvis systemet prioriterede det modsatte (altså varmen før varmt vand), ville der være risiko for, at en større aftapning af varmt vand i en koldere periode, hvor kedlen samtidig opvarmer intensivt, ville resultere i langsom eller ufuldstændig opvarmning af beholderen – og det ville betyde mangel på varmt vand lige når du har mest brug for det.
Denne prioritet er en af grundene til, at det er vigtigt at dimensionere kedlens effekt korrekt allerede ved design af varmesystemet – hvis kedlen er for svag, kan hyppige skift til varmtvandsopvarmning medføre mærkbare temperaturudsving i varmekredsen, især på frostklare dage. Men i et almindeligt familiehjem med en passende dimensioneret kedel og beholder (f.eks. omkring 150 til 200 liter) er dette en standard og problemfri driftstilstand, som kedlerne er designet til.
Det er værd at bemærke, at nogle kedler giver dig mulighed for at justere denne prioritet i indstillingerne eller kombinere den med en såkaldt parallel mode (samtidig opvarmning af begge kredse ved lavere effekt), men denne indstilling bør udelukkende håndteres af en servicetekniker ved idriftsættelse af systemet, med hensyn til de specifikke forhold i det pågældende hus.
Montering af en elektrisk varmtvandsbeholder – den nemmere vej
Hvis du beslutter dig for en elektrisk varmtvandsbeholder i stedet for en indirekte opvarmet beholder tilsluttet kedlen, er monteringen betydeligt enklere med hensyn til rørføringen. Den elektriske beholder har sit eget radiator (elektrisk spiral eller varmeelement med en effekt på flere kilowatt) direkte inde i beholderen, så den ikke har brug for nogen forbindelse til kedlen, nogen trevejsventil, en cirkulationspumpe til beholderens kreds eller en separat gren af varmtvandsrøret.
Med hensyn til VVS er det tilstrækkeligt at tilslutte den elektriske beholder til den almindelige vandforsyning i huset – koldt vand kommer ind i beholderen gennem indløbet (normalt markeret med blå farve), det opvarmede vand forlader den gennem udløbet (markeret med rød farve) og derfra fortsætter det til forbrugsstederne (haner, brusebad, badekar). Denne tilslutning er konceptuelt lig den ved en almindelig gennemstrømningsvandvarmer, bortset fra at den elektriske beholder først opvarmer og lagrer vandet, mens gennemstrømningsvandvarmeren opvarmer vandet løbende, når det tappes.
En vigtig del af monteringen af en elektrisk beholder er dog det elektriske aspekt. Modeller med højere effekt (normalt fra ca. 2 kW og opefter) kræver en separat elektrisk kreds ført fra en separat sikring i fordelingen, dimensioneret præcist til forbrugsafgiften for apparatet – ligesom vi kender det fra f.eks. en elektrisk ovn, komfur eller klimaanlæg. Det er ikke hensigtsmæssigt at tilslutte en strømkrævende elektrisk beholder til en almindelig stikkontakt sammen med andre apparater, da samtidig belastning kan føre til overbelastning af kredsen, udløsning af sikringen eller i værste fald overophedning af ledningerne.
Denne enklere installation er en af hovedårsagerne til, at den elektriske varmtvandsbeholder ofte vælges i lejligheder, sommerhuse eller i husholdninger, hvor der ikke er nogen kedel (f.eks. ved elektrisk opvarmning eller hvor varmt vand løses helt uafhængigt af opvarmningen). Modeller som Tatramat PSH100Trend er et populært valg på grund af deres hurtige og ukomplicerede montering – med hensyn til rørføringen er det dybest set at tilslutte to slanger til den eksisterende forsyning, og hovedvægten ligger på den elektriske tilslutning og de sikkerhedselementer, som vi beskriver i det næste kapitel.
En nærmere sammenligning af de to typer, inklusive driftsomkostninger og egnethed til forskellige typer husholdninger, kan du finde i artiklen Indirekte opvarmet vs. elektrisk beholder.
![]() |
Tatramat PSH100Trend |
Sikkerhedsgruppe og sikkerhedsventil – et sikkerhedselement, der ikke må udelades
Uanset om det er en indirekte opvarmet beholder tilsluttet kedlen eller en elektrisk varmtvandsbeholder, gælder en fælles regel: på indløbet af det kolde vand til beholderen skal der installeres en sikkerhedsgruppe eller i det mindste en separat sikkerhedsventil. Dette element er ikke et valgfrit tilbehør, men en nødvendig sikkerhedskomponent i enhver trykbeholder til opvarmning af vand.
Årsagen er fysisk – vand udvider sig (øger sit volumen), når det opvarmes. I en lukket, trykbeholder, som beholderen er, ville denne udvidelse uden en sikkerhedsventil føre til en konstant stigning i trykket under hver opvarmning. Sikkerhedsventilen er indstillet til automatisk at åbne og frigive overskydende vand (eller tryk), når et bestemt maksimalt tryk nås, og derved beskytte beholderen mod beskadigelse eller i værste fald mod at sprænge. En sikkerhedsgruppe omfatter normalt også en kontraventil, der forhindrer tilbageløb af varmt vand i koldtvandsrøret, og en afspærringsventil til tilfælde af nedlukning eller service.
Ved montering er det vigtigt, at sikkerhedsventilen er installeret på det rigtige sted – altid på tilslutningen af det kolde vand til beholderen, så tæt på den som muligt, og at dens afløb (drypning, som er helt normal under opvarmning) er rettet mod et sted, hvor det ikke forårsager skade, f.eks. i en gulvafløb eller gennem en afløbsrist i kloakken. Afløbsrøret fra sikkerhedsventilen må aldrig lukkes eller blokeres – det ville underminere hele formålet med denne sikkerhed og i værste fald kunne det føre til alvorlig beskadigelse af beholderen.
Lige så vigtigt er valget af en sikkerhedsventil med det korrekte åbningstryk, som svarer til det nominelle tryk på den pågældende varmtvandsbeholder (denne værdi findes i producentens tekniske dokumentation og på beholderens dataskilt). Derfor anbefales det at overlade udvælgelsen og installationen af sikkerhedsgruppen til en fagmand – en forkert indstillet eller uegnet sikkerhedsventil kan enten være ineffektiv (beskytter ikke beholderen) eller omvendt unødigt følsom (hyppige unødvendige dryp).
Ved visse modeller, som f.eks. Bosch WST 200-5 C, specificerer producenten direkte i monteringsvejledningen den anbefalede type og indstilling af sikkerhedsgruppen, hvilket gør det lettere for montøren at vælge korrekt og reducerer risikoen for fejl.
![]() |
Bosch WST 200-5 C |
Hvem må udføre monteringen
Monteringen af en indirekte varmtvandsbeholder og dens tilslutning til kedlen – dvs. oprettelsen af et rørsystem, montering og tilslutning af en trevejsventil, eventuelt en cirkulationspumpe, indstilling af prioriteten for opvarmning og sikkerhedsgruppen – bør altid udføres af en fagmand, typisk en VVS-installatør eller en varmetekniker med erfaring inden for den pågældende teknologi, ideelt set med anbefaling eller direkte i samarbejde med producentens servicecenter. Der er flere grunde til dette: korrekt tilslutning påvirker ikke kun funktionaliteten (om beholderen varmer vandet korrekt og hurtigt), men også driftsikkerheden, udstyrets levetid og i mange tilfælde også gyldigheden af den garanti, der ydes af producenten. De fleste producenter af kedler og varmtvandsbeholdere binder garantien til betingelsen om, at installationen er udført af en kvalificeret person, og at der er foretaget en professionel idriftsættelse.
Ved en elektrisk varmtvandsbeholder er situationen lidt anderledes – selve tilslutningen til vandforsyningen (indløb af koldt og udløb af varmt vand) er enklere og kan også udføres af en dygtig gør-det-selv-mand, men den elektriske tilslutning, især ved modeller med højere effekt, der kræver en separat sikret kreds, bør altid udføres af en autoriseret elektriker. Elektrikeren vurderer, om den eksisterende elinstallation i lejligheden eller huset kan håndtere den ekstra belastning, foreslår korrekt dimensionering af sikringen og ledningerne og sikrer, at tilslutningen overholder sikkerhedskravene for arbejde med elektricitet i miljøer med høj luftfugtighed (badeværelse, teknikrum).
I praksis betyder det, at ved en indirekte varmtvandsbeholder tilsluttet en kedel er det en god idé at kontakte en VVS-virksomhed, der kan håndtere hele monteringen, inklusive rør og elektrisk forbindelse til ventilen med kedlen. Ved en elektrisk varmtvandsbeholder er det almindeligt, at VVS-delen løses af en VVS-installatør og den elektriske tilslutning af en elektriker – nogle montørfirmaer tilbyder begge fagområder som en samlet pakke.
Vi anbefaler også, at du læser monteringsvejledningen fra producenten af både varmtvandsbeholderen og kedlen grundigt inden selve monteringen – selvom de grundlæggende principper (separat kreds, trevejsventil, prioritet for varmt brugsvand, sikkerhedsgruppe) er fælles for de fleste almindelige installationer, kan hver producent have mindre forskelle i anbefalet tilslutning, hydrauliske diagrammer eller indstilling af styreenheden.
Reelle eksempler fra praksis
Scenarie 1: Udskiftning af en gammel beholder med en ny på en eksisterende kedel
Forestil dig en typisk situation i et familiehus, hvor der i mange år har været en gaskedel tilsluttet en ældre indirekte varmtvandsbeholder. Beholderen begynder gradvist at miste sin varmeeffekt – vandet varmes langsommere op, eller der vises synlig korrosion på kabinettet eller vandlækage under isoleringen. Ejeren beslutter sig for at udskifte den med en ny beholder, men ønsker at beholde kedlen, da den stadig er funktionel og pålidelig.
I sådan et tilfælde vil montørfirmaet først afbryde og fjerne den gamle beholder og kontrollere tilstanden af det eksisterende rørsystem (til- og returrør til varmeveksleren), cirkulationspumpen og trevejsventilen – disse komponenter forbliver ofte og genbruges, hvis de er funktionelle. Den nye beholder installeres på det forberedte sted, tilsluttes det eksisterende rørsystem (om nødvendigt justeres overgange eller fittings, hvis den nye beholder har lidt forskellige tilslutningsdimensioner i forhold til den gamle), og vandtilslutningen foretages (indløb af koldt, udløb af varmt vand til forbrugsstederne) inklusive en ny eller kontrolleret sikkerhedsgruppe.
Efter tilslutning følger påfyldning af systemet, udluftning af kredsløbet og kontrol af tæthed af alle samlinger. Derefter kontrolleres funktionaliteten af trevejsventilen – teknikeren starter en testopvarmning af varmt brugsvand og overvåger, om ventilen skifter korrekt, og om beholderen faktisk modtager varmt vand fra kedlen. Til sidst kontrolleres indstillingen af prioriteten for opvarmning i kedlens styreenhed, og tiden det tager at opvarme beholderen til den indstillede temperatur måles. Hele udskiftningen i et almindeligt familiehus, hvor der allerede er et fungerende kredsløb, tager normalt en arbejdsdag.
Dette scenarie er en af de hyppigste årsager til, at kunder besøger vores webshop – de leder efter en erstatning for en udtjent beholder med samme eller lidt større volumen, end den gamle, for at imødekomme de nuværende behov i husstanden (f.eks. hvis familien er blevet større i mellemtiden).
Scenarie 2: Ny installation af en el-vandvarmer i lejligheden
Et andet almindeligt tilfælde er en lejlighed, hvor der ikke er en gaskedel eller centralvarme med mulighed for at tilslutte en beholder (f.eks. en lejlighed med elvarme, eller en lejlighed hvor ejeren ønsker at have varmt vand helt uafhængigt af varmesystemet for nemmere vedligeholdelse eller fordi varmekedlen er ude af drift uden for varmesæsonen). I sådan en lejlighed vælger man at installere en el-vandvarmer, placeret i badeværelset eller i et depotrum ved siden af badeværelset.
Montagen foregår i dette tilfælde i to trin. Først tilslutter VVS-installatøren varmtvandsbeholderen til den eksisterende koldtvandsinstallation, monterer en sikkerhedsgruppe på indløbet og forbinder udløbet for varmt vand med rørsystemet, der fører til håndvask, brusekabine eller badekar. Denne del af arbejdet er relativt hurtig, da den ikke kræver nogen forbindelse til varmesystemet eller en trevejsventil. Samtidigt eller efterfølgende vurderer elektrikeren den eksisterende fordelingsboks i lejligheden – han tjekker, om der er plads til en ny sikring med den korrekte dimensionering, og trækker om nødvendigt et nyt separat elektrisk kredsløb fra fordelingsboksen direkte til varmtvandsbeholderen, adskilt fra de almindelige stikkontakter i lejligheden.
Efter afslutningen af begge dele fyldes varmtvandsbeholderen med vand (det er vigtigt aldrig at tænde for det elektriske element "tørt", dvs. før beholderen er fyldt med vand), den af luftes, og derefter tændes den elektriske forsyning og den ønskede opvarmningstemperatur indstilles på termostaten. På grund af manglen på forbindelse til kedlen og den enklere tilslutning kan montøren normalt udføre en sådan installation i lejligheden i løbet af et par timer.
Denne type installation er også populær ved renovering af lejligheder, hvor ejeren ikke ønsker at gribe ind i varmesystemets rørføring, eller ved sommerhuse og hytter, hvor varmt vand løses sæsonbestemt og uafhængigt af varmesystemet.
Anbefalede produkter
Nedenfor finder du en oversigt over de produkter, der er nævnt i denne artikel – to indirekte opvarmede beholdere, der er velegnede til tilslutning til en kedel, og en el-vandvarmer med en enklere montering.
| Produkt | Type | Pris |
|---|---|---|
| Protherm FE 200 BM gulvstående | Indirekte opvarmet (tilslutning til kedel) | 822,66 € |
| Bosch WST 200-5 C | Indirekte opvarmet (tilslutning til kedel) | 1.227,54 € |
| Tatramat PSH100Trend | Elektrisk (enklere montering) | 442,44 € |
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Skal beholderen altid tilsluttes kedlen via en trevejsventil?
I de fleste almindelige husholdningsinstallationer ja – en trevejsventil er den standard måde, hvorpå kedlen skifter mellem opvarmning af varmekredsen og opvarmning af beholderen med en enkelt varmekilde. Undtagelser er specifikke større systemer med separate varmekilder for hver kreds, som dog ikke er almindelige i parcelhuse eller lejligheder.
Hvorfor stopper varmen nogle gange kortvarigt, når jeg tænder for det varme vand?
Det er et normalt og forventeligt fænomen forårsaget af den indstillede prioritet for varmt vand. Når kedlen vurderer, at beholderen skal genopvarmes (f.eks. efter at der er blevet tappet varmt vand), skifter trevejsventilen og kedlen dirigerer midlertidigt effekten til beholderen i stedet for varmekredsen. Denne afbrydelse varer normalt kun et par minutter, og på grund af husets termiske inerti vil det praktisk talt ikke påvirke temperaturen i rummet.
Kan en el-vandvarmer tilsluttes en almindelig stikkontakt?
Teknisk set er det muligt med modeller med lavere effekt, men med de fleste almindelige vandvarmere med højere effekt anbefales det og kræves det normalt et separat sikret elektrisk kredsløb, der føres direkte fra fordelingsboksen, adskilt fra de andre apparater i husstanden. Se altid den specifikke models monteringsvejledning for præcise anbefalinger, og lad en elektriker foretage den endelige vurdering.
Hvad sker der, hvis jeg udelader sikkerhedsventilen ved montering af beholderen?
Uden en sikkerhedsventil er der risiko for, at trykket i beholderen stiger ved hver opvarmning (vandet udvider sig, når det varmes op) uden mulighed for sikker aflastning. Dette kan føre til beskadigelse af beholderen, lækager ved samlingerne eller i værste fald en alvorlig fejl. En sikkerhedsgruppe eller sikkerhedsventil er derfor en uundværlig og uundgåelig del af installationen af enhver trykbeholder.
Er det normalt, at der drypper vand fra sikkerhedsventilen af og til?
Ja, let drypning under eller lige efter opvarmning er et normalt tegn på, at sikkerhedsventilen fungerer korrekt – det er sådan trykket frigives, der opstår ved udvidelsen af det opvarmede vand. Det er vigtigt, at afløbet er rettet mod et sted, hvor det dryppende vand ikke forårsager skade (f.eks. i en gulvafløb), og at afløbsrøret aldrig er blokeret eller lukket.
Kan jeg selv montere en indirekte opvarmet beholder, hvis jeg er handy?
Det anbefales ikke. Selvom den fysiske tilslutning af rørene kan virke enkel, kræver korrekt tilslutning af trevejsventilen, indstilling af opvarmningsprioriteten i kedlens styreenhed, valg og indstilling af sikkerhedsgruppen og den generelle professionelle idriftsættelse viden og erfaring, der påvirker ikke kun funktionaliteten, men også sikkerheden og garantien. Vi anbefaler altid at overlade monteringen til en professionel VVS-installatør.
Hvor lang tid tager en typisk montering eller udskiftning af en beholder?
Ved udskiftning af en gammel indirekte opvarmet beholder med en ny på en eksisterende, funktionel installation er det normalt en dags arbejde. Ved en helt ny installation (nyt kredsløb, ny trevejsventil, eventuelt nye rørføringer) kan monteringen tage længere tid, afhængigt af arbejdsomfanget. Montering af en el-vandvarmer, der ikke kræver forbindelse til kedlen, er normalt den hurtigste – et par timer inklusive den elektriske tilslutning.
Kan en el-vandvarmer senere ombygges til en indirekte opvarmet, eller omvendt?
Det er forskellige typer tilbehør med forskellig konstruktion (en el-vandvarmer har sit eget radiator, en indirekte opvarmet beholder har en varmeveksler tilsluttet kedlen), så en direkte ombygning fra den ene type til den anden er ikke mulig. Ved en ændring af konceptet (f.eks. fra elopvarmning til tilslutning til en kedel) er det nødvendigt at udskifte hele beholderen med en passende type, inklusive etablering af den tilsvarende rørføring eller elektriske tilslutning.
Relaterede emner
- Sådan vælger du en beholder til varmt vand
- Indirekte opvarmet vs. el-vandvarmer
- Service, vedligeholdelse og anodeprotektion af beholderen
- Kedel med indbygget eller tilsluttet varmtvandsbeholder
Hvis du planlægger montering eller udskiftning af en beholder, så skriv til os hvilken type kedel du har og den planlagte placering – vi hjælper gerne med at rådgive om en passende tilslutning.
Har du spørgsmål om dette emne?
Er du i tvivl eller står du med en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne med rådgivning.



