Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Montering af solfangere på tag – procedure og krav

Montering solfangere på tag – trin-for-trin guide og tekniske krav

Montage af solfangere på tag er en proces med klare regler og tekniske krav. Det er ikke nok bare at købe solfangere og tilslutte dem til varmtvandsbeholderen – en korrekt installation afgør, om systemet leverer den forventede ydelse, om det holder i 20 år uden problemer, eller om du skal håndtere lækager, overophedning og statiske fejl i konstruktionen efter den første hårde vinter. I denne guide gennemgår vi hele processen fra taginspektion til første opvarmning af systemet, inklusive specifikke tal, dimensioner og de ting, installatører støder på igen og igen i deres arbejde.

Forberedelsesfasen – hvad du skal vide, før du køber solfangere

De fleste problemer ved installation af solfangere opstår ikke under selve monteringen, men meget tidligere – ved utilstrækkelig forberedelse. En taginspektion, statisk beregning og det rigtige valg af ankeringssystem er afgørende for sikkerheden af hele installationen.

Tagets statik og bæreevne

En flad solfanger med dimensionerne ca. 2,0 × 1,0 m vejer typisk 35 – 50 kg. Læg dertil monteringskonstruktionen (12 – 20 kg pr. solfanger), eventuel snebelastning (i bjergrige områder op til 200 kg/m²) og den hydrauliske føring med varmebærende væske. Ved installation af to solfangere taler vi om en samlet belastning på 120 – 180 kg koncentreret på et relativt lille område.

For skrå tage med tagdækning af beton- eller brændte tagsten er det vigtigt at kontrollere tilstanden af spærkonstruktionen – især på huse, der er ældre end 30 år. Spær, der viser tegn på biologisk nedbrydning, revner eller overdreven nedbøjning, er ikke egnede til direkte ankerkroge. I praksis oplever vi ved opgaver i ældre bebyggelser, at en statiker anbefaler at udskifte mindst 2 – 3 spær, før selve monteringen. Dette skal løses på forhånd, ikke under installationen.

For flade tage er situationen anderledes – her bruges ofte fritstående konstruktioner med ballastbelastning (sten eller betonblokke), så der gribes minimalt ind i tagkonstruktionen. Men også her skal den samlede belastning på taget vurderes, da ballastmaterialet til et sæt af to solfangere kan veje 200 – 400 kg.

Tagets orientering og hældning

Den ideelle orientering af solfangere er mod syd med en tolerance på ±30° (dvs. sydvest eller sydøst er stadig acceptabelt). Hældningen bør være mellem 30° og 50° for helårsdrift, eller 50 – 60° for systemer, der primært er designet til vinteropvarmning. Du kan finde mere information om dette emne i artiklen Hældning og orientering af solfanger – hvordan du maksimerer energiproduktionen i vores videnscenter.

Hvis taget ikke er orienteret ideelt, er der to muligheder: bruge en vippekonstruktion (på et fladt tag eller ved montering på facaden) eller kompensere for den ugunstige azimut med et større solfangerareal. Fra vores erfaring ved vi, at en afvigelse på 30° fra syd reducerer den årlige produktion med 5 – 10 %, hvilket i mange tilfælde stadig er økonomisk acceptabelt.

Påvirkningen af solfangerens orientering på den årlige energiproduktion 100% 90% 80% 70% Syd 100% SØ/SV 95% Ø/V 83% NV/SØ 74% Nord 57%

Skygge – en kritisk faktor, der ofte undervurderes

Nærliggende træer, skorstene, antenner, andre dele af taget eller nabobygninger kan reducere ydeevnen af solfangerne betydeligt. Selv delvis skygge på 10 – 15 % af solfangerens overflade kan reducere systemets samlede ydelse med 30 – 40 %, da solfangeren fungerer som en helhed. Ved valg af monteringssted skal du derfor altid vurdere situationen på tidspunktet for vintersolhverv (21. december), hvor solen står lavest på himlen – det er her, skyggen er mest udtalt. Forskellige softwareværktøjer (f.eks. PVsyst, Solmetric SunEye) kan i dag hjælpe med en indledende skyggeanalyse.

Typer af monteringskonstruktioner til forskellige tagtyper

Valget af det rigtige anker- og monteringssystem afhænger af tagtypen. Der er tre grundlæggende situationer: skrå tag med tagdækning, fladt tag og montering på facade (mindre almindeligt, men relevant).

Montering på skrå tag – system med kroge og skinner

Den mest almindelige situation ved parcelhuse. Fremgangsmåden er som følger: specielle ankerkroge (såkaldte falzkroge eller gennemføringskroge) med EPDM-pakning skrues ind i spærkonstruktionen. Krogene går under tagstenen – der fjernes kun én tagsten på stedet for ankeret, og krogen er designet så tagstenen kan sættes tilbage uden at skulle skæres. Aluminiumsskinner (profiler) monteres på krogene i to rækker – en i den øverste og en i den nederste del af solfangeren. Solfangerne klikkes eller skrues fast på skinnerne ved hjælp af beslag.

Minimum antal ankerkroge: for en solfanger med dimensionerne 2,0 × 1,0 m minimum 4 kroge (2 øverste, 2 nederste), ideelt set 6 kroge for en bedre fordeling af belastningen. Afstanden mellem krogene langs skinnen: maksimalt 1,5 m. Krogene skal altid fastgøres til spær, ikke kun til lægterne – lægterne er ikke et bærende element for solfangerne.

Vigtig detalje: skinnerne skal have udvidelsesfuger – aluminium udvider sig betydeligt ved temperaturændringer fra -20 °C til +80 °C (en tom solfanger kan nå mere end dette ved stagnation). På 4 meter skinne er den termiske udvidelse op til 8 mm. Uden en udvidelsesfuge kan skinnen deformeres eller beslagene løsnes.

Ankeringssystem på skrå tag – snit spær lægter tagsten anker krog aluminiumskinne solfanger beslag M10 skrue

Montering på tag – fritstående konstruktioner

På et fladt tag anvendes der aluminium- eller stålrammer med justerbar hældning, typisk 30 – 45°. Rammen er enten forankret i taglaget (gennemgående ankre gennem vandtætningen, hvilket kræver omhyggelig tætning) eller fritstående og belastet med ballastmateriale. Et fritstående system er dyrere i materialer (vægt elementer), men påvirker ikke vandtætningen, hvilket er vigtigt ved flade tagkonstruktioner med folie eller asfaltisolering.

Minimum ballastvægt afhænger af lokalitet og bygningens højde. For Danmark (vindhastighed iht. DS/EN 1991-1-4 typisk 25 – 30 m/s) og installation i en højde på op til 10 m gælder det som tommelfingerregel 25 – 40 kg ballast pr. løbende meter skinne. For højder over 20 m og udsatte lokaliteter (bjergområder) er en statisk beregning nødvendig.

Integration i tag (integrerede systemer)

Integrerede systemer, hvor kollektorerne direkte erstatter en del af tagbelægningen, er æstetisk set de mest tiltalende, men også teknisk de mest udfordrende. De kræver specielle lister og kanter, der sikrer vandtæthed ved overgangen mellem tagbelægningen og kollektorens ramme. Ved ældre installationer (10+ år) kan integrerede systemer blive en kilde til utætheder – ikke på grund af selve kollektorerne, men på grund af nedbrydning af tætnings elementerne. Til en almindelig installation på et parcelhus anbefaler vi standard on-roof systemer (monteret ovenpå taget) som en mere pålidelig og lettere servicevenlig alternativ.

Monteringsprocedure trin for trin

I de følgende trin beskriver vi proceduren for den mest almindelige situation – montering af to flade kollektorer på et skråt tag med tagsten, hældning 35 – 45°, orientering syd, parcelhus.

Trin 1: Afmærkning af position og forberedelse af spærkonstruktionen

Først bestemmes spærrenes placering på stedet for den planlagte installation ud fra en plantegning eller ved direkte måling på taget. Spærrene er normalt placeret med en afstand på 80 – 120 cm. Kollektorernes position designes således, at monteringskrogene falder på spærrene – ikke imellem dem. For to kollektorer ved siden af hinanden (samlet bredde ca. 2,2 m) betyder det, at vi har brug for mindst 3 spær i installationsområdet.

På loftet markeres spærrene – ved hjælp af en boremaskine bores små orienteringshuller gennem tagpladen eller direkte gennem lægterne, så deres position er synlig udefra. Derefter markeres positionerne for krogene på taget ved hjælp af en snor eller en aluminiumsvinkel – horisontaliteten af skinnerne skal overholdes med en nøjagtighed på ±5 mm, ellers vil kollektoren ikke ligge lige.

Trin 2: Installation af monteringskroge

På hvert krogpunkt løftes tagstenen (ikke fjernes – kun hæves), og krogen skubbes ind under den, så dens base hviler på spærrene. Krogen fastgøres med en skrue M10 eller M12 til spærret – tilspændingsmomentet afhænger af producenten, typisk 25 – 35 Nm. Den EPDM tætningspakning under krogens base skal presses korrekt sammen (ikke overstrækkes). Efter montering af krogen sættes tagstenen tilbage på plads – i området omkring krogen kan den justeres let (ikke skæres, hvis tagstenens form tillader det).

Det samlede antal kroge til to kollektorer: mindst 8 styk (4 pr. kollektor). I praksis bruger installatører ved større kollektorer (2,3 × 1,1 m) 6 kroge pr. kollektor for en sikkerheds skyld, især i områder med høj sne- eller vindbelastning.

Trin 3: Montering af skinner

Aluminiums skinnerne monteres på krogene og fastgøres med møtrikker. Før endelig tilspænding udjævnes skinnerne i vand – vi kontrollerer vandretheden med et vaterpas (tolerance maks. ±3 mm over hele længden) og også skinnernes parallelitet med hinanden. Afstanden mellem skinnerne skal svare til kollektorens dokumentation (typisk 850 – 950 mm for kollektorer med en højde på 1 m).

Udvidelsesfuger: skinnerne samles ikke fast – i samlingerne (hvis skinnen er lang og består af flere dele) efterlades en afstand på 5 – 8 mm til termisk udvidelse. Samlingen dækkes med en forbindelseselement eller en montering, der tillader bevægelse.

Trin 4: Placering af kollektorerne

Kollektorerne er normalt tunge (35 – 50 kg pr. styk) og deres håndtering på et skråt tag er fysisk krævende og potentielt farlig. Der skal altid arbejdes af mindst to personer, ideelt tre – to på taget, en til at række op. Kollektorerne løftes op langs taget (ikke lodret) for at minimere risikoen for fald.

Kollektoren placeres på skinnerne fra oven, hvor den hægtes i den nederste skinne og derefter presses ned i den øverste. Klemmerne (normalt i antal 2 – 4 pr. kollektor) skubbes ind i skinnen og spændes fast, så kollektoren fastgøres sikkert uden at deformere rammen. Tilspændingsmomentet for klemmerne er normalt 8 – 12 Nm – specificeret af producenten og skal overholdes, da overspændte klemmer kan deformere kollektorens aluminiumramme.

Der efterlades en minimum afstand på 5 – 10 mm mellem kollektorerne til termisk udvidelse af rammen. Kollektorerne må ikke røre hinanden.

Monteringsprocedure – trin for trin 1 Afmærkning af position, lokalisering af spær 2 Installation af monterings kroge i spær 3 Montering af alu. skinner, nivellering 4 Placering af kollektorer, fastgørelse med klemmer 5 Hydraulisk tilslutning, trykprøve, påfyldning

Trin 5: Hydraulisk tilslutning af kollektorerne

En flad kollektor har normalt to tilslutninger – indløb og udløb for varmebærende væske. Tilslutningerne er normalt 22 mm i diameter (Cu eller rustfrit stål, type gevind G3/4). Kollektorerne tilsluttes i serie (den ene efter den anden) eller parallelt. Serieforbindelse er standard for 2 – 4 kollektorer. For 5 og flere kollektorer skiftes der til parallelforbindelse eller en kombination (serier i parallelle grene) for at bevare optimal flow og minimere trykfaldet.

Forbindelse mellem kollektorerne: på taget bruges rustfrie bølgede slanger eller kobberrør med fittings. Rustfrie bølgede slanger er mere praktiske (modstandsdygtige over for vibrationer og udvidelse, lette at håndtere på et skråt tag), kobberrør er mere holdbare ved langvarig drift. Alle samlinger skal være hermetiske – trykket i det primære kredsløb er typisk 2 – 4 bar, det kan stige højere ved stagnation.

Tilslutnings- og returrørene fra solfangere på taget skal isoleres – minimums tykkelse på isoleringen er 25 mm (Armaflex eller et lignende materiale, der er UV-bestandigt og tåler temperaturer op til 150 °C). Uden isolering er varmetabet i rørene enormt om sommeren, og der er risiko for frostskader på rørets forløb om vinteren. Isolering på taget (udsat for UV-stråler) skal have en UV-stabil overflade eller beskyttes med aluminiumsfolie.

Hydraulisk skema for primær kreds

Den primære kreds i et solvarmeanlæg består af solfangere, ekspansionsbeholder, pumpegruppe, styring og varmtvandsbeholder med varmeveksler. Hver af disse komponenter skal dimensioneres og tilsluttes korrekt.

Skema for primær kreds – solvarmeanlæg Solcelle kollektor Varmtvandsbeholder TUV (varmeveksler) pumpe gruppe eks. beholder tilførselsrør (varm kreds) returrør (kold kreds) styring

Ekspansionsbeholder – dimensionering og placering

Ekspansionsbeholderen (trykmembran) er en obligatorisk del af hvert lukket solvarmeanlæg. Den kompenserer for stigningen i volumen af varmebærende væske ved opvarmning og absorberer trykstød ved stagnation. Til 2 solfangere med en areal på ca. 4 m² og et volumen af den primære kreds (rør + solfangere) på omkring 8 – 12 liter er en standard ekspansionsbeholder med et volumen på 18 – 25 liter passende.

Forudtrykket i beholderen skal indstilles til systemets statiske tryk (højde fra beholderen til solfangeren × 0,1 bar + 0,5 bar).

Ekspansionsbeholderen skal placeres på returrøret (den kolde kreds) og ikke på tilførselsrøret. Temperaturen i tilførselsrøret kan nå 170 – 200 °C ved stagnation, hvilket vil beskadige membranen i en almindelig ekspansionsbeholder. Brug altid ekspansionsbeholdere, der er specielt designet til solvarmeanlæg (membranens modstand op til 150 °C).

Varmebærende væske – valg og påfyldning

I den primære kreds bruges der ikke rent vand, men en blanding af vand og propylenglykol (fødevaregodkendt, eller ethylenglykol i et rent teknisk system). Standardblanding til danske forhold: 40 % glykol og 60 % vand, hvilket giver frostbeskyttelse ned til -20 °C. Til bjergrige områder (f.eks. Nordjylland) anbefales 50 % glykol – beskyttelse ned til -30 °C.

Brug aldrig kølervæske til biler – den indeholder korrosionsinhibitorer, der er uegnede til kobberrør og aluminiumskollektorer. Brug altid solcertificeret propylenglykol til solvarmeanlæg.

Påfyldning af systemet: Før opstart skylles systemet med rent vand (fjerner snavs og rester efter lodning). Derefter fyldes det med den forberedte glykolblanding. Påfyldningen foretages med en pumpe fra bunden af systemet, og luften udledes via udluftningsventiler. Drifttrykket i det fyldte system: 1,5 – 2,5 bar (kontrolleres med et manometer).

Trykprøve og idriftsættelse

Efter påfyldning og udluftning udføres en trykprøve – systemet tryksættes til 1,5 gange driftstrykket (typisk 3,5 – 4 bar) og dette tryk holdes i 30 minutter. Under prøven kontrolleres alle samlinger – visuelt og med hånden (våde steder). Eventuelle lækager udbedres straks før systemet startes.

Efter en vellykket trykprøve idriftsættes systemet – ved at tænde solstyringen og pumpegruppen. Ved første opstart er det normalt, at styringen ikke aktiverer pumpen i et par minutter – temperaturen på solfangeren skal være højere end temperaturen i bunden af varmtvandsbeholderen med en indstillet temperaturforskel (typisk 5 – 8 °C). Om sommeren sker den første opstart praktisk talt umiddelbart efter påfyldning, om vinteren kan det tage flere timer.

Valg af den rigtige solfanger til dit tag

Når du planlægger installationen, er det vigtigt at vælge en solfanger, der passer til forholdene på dit tag og det lokale klima. Til en standardinstallation på et parcelhus anbefaler vi at overveje Flad solfanger AlCu med struktureret glas – det er et robust produkt med aluminiumabsorber og kobberrør, der kombinerer god virkningsgrad med en fordelagtig pris og er velegnet til de fleste lokaliteter i Danmark.

Hvis din lokalitet lider af hyppig skygge, tågede forhold eller du har et tag, der er let afvigende fra syd, kan Flad solfanger AlCu med struktureret antirefleksglas være et bedre valg. Den antireflekterende belægning på glasset reducerer refleksionen af lys (fra de sædvanlige 8 – 12 % til 2 – 4 %), hvilket giver solfangeren mere energi ved lave indfaldsvinkler – om morgenen, aftenen og ved diffust lys. Du kan finde en sammenligning af de to typer i artiklen Struktureret vs. antirefleksglas – hvad er forskellen i dette Videncenter.

Du kan læse om, hvor mange solfangere du har brug for til dit tag i artiklen Dimensioner og areal af solfangere – hvor mange skal jeg bruge. Som en vejledende regel er 2 solfangere med et areal på ca. 4 – 5 m² tilstrækkelige til at forberede varmt brugsvand til en 4-personers familie, og 3 – 5 solfangere til kombination af varmt brugsvand og solvarme.

Sikkerhed ved montering på tag

Arbejde på et tag er en risikabel aktivitet. Dansk lovgivning (Bekendtgørelse om sikkerhed ved arbejde i højden) kræver brug af personlige værnemidler ved arbejde i højder over 1,5 m. Ved montering af solfangere betyder det i praksis:

  • Sele og sikkerhedsline fastgjort til et fast punkt (skorsten, tagkrog) altid, når du arbejder på en hældning over 15°
  • Tagstillads eller tagstige ved bevægelse på skrøbelige tagbelægninger (fibercementplader, lette betonfliser)
  • Beskyttelsesbriller ved boring og skruning over hovedet
  • Sikker arbejdsfodtøj med skridsikker sål
  • Arbejd aldrig alene – altid mindst to personer
  • Arbejd ikke ved vind over 8 m/s (mærkbar vind) og aldrig i regn eller på et vådt tag

Vi anbefaler, at du lader en certificeret solcelleinstallatør stå for monteringen, især hvis det drejer sig om et tag med en hældning på over 30° eller en højde over 700 meter over havets overflade, hvor forholdene er fysisk krævende. Nogle produkter kræver desuden professionel montering for at garantien er gældende.

Eftersyn og langsigtet vedligeholdelse af systemet

Efter installationen er arbejdet ikke færdigt – et solcelleanlæg kræver regelmæssig kontrol for at bevare dets ydeevne og pålidelighed gennem hele dets levetid (15 – 25 år).

Én gang om året anbefaler vi at kontrollere: trykket i det primære kredsløb, tilstanden af varmebæremidlet (pH, koncentration af glykol med et refraktometer), tæthed af alle samlinger, ankerpunkter (visuelt – korrosion, løshed), tilstanden af rørisoleringen på taget (UV-nedbrydning) og funktionaliteten af regulatoren (sammenligning af temperaturer på kollektoren og beholderen).

Hvert 2 – 3 år bør du få udført en omfattende service, inklusive kontrol af glykolopløsningen ved en laboratorieanalyse og eventuel udskiftning af varmebæremidlet. Glykol nedbrydes ved gentagne stagnationer (overophedning) – oxideret glykol er surt (pH < 6,5) og korroderer kobber- og aluminiumdele i systemet.

Kollektorerne har i sig selv ingen bevægelige dele, så den mekaniske vedligeholdelse er minimal. Glasdækket kan blive snavset (støv, fugleekskrementer, mosbegroning ved skyggefulde placeringer) – ved kraftig tilsmudsning er det en god idé at rengøre glasset med en blød svamp og rent vand (ikke højtryksrensning, som kan beskadige pakningen). Du kan finde mere information om mulige fejl i artiklen Almindelige fejl på solfangere og hvordan de afhjælpes.

Tilladelser og bygningsreglementer

Spørgsmålet om byggetilladelse dukker op ved næsten hver ordre. Ifølge den gældende bygningslov (lov nr. 50/1976 Zb. og dens ændringer) og den metodiske fortolkning fra Transportministeriet i Slovakiet gælder følgende for almindelige parcelhuse i Slovakiet:

  • Montering af kollektorer på et skråt tag (on-roof system) – i de fleste tilfælde er der ikke behov for byggetilladelse eller anmeldelse. Kollektorerne betragtes som teknisk udstyr, ikke en ændring af bygningen.
  • Ændring af tagets form eller udseende – hvis installationen synligt ændrer ejendommens udseende, kan nogle bygningsmyndigheder kræve en anmeldelse af en mindre bygning.
  • Fredet område eller fredet ejendom – her er der altid behov for godkendelse fra det regionale monumentråd, uanset omfanget af installationen.
  • Ejerlejlighed eller hus med flere ejere – kræver godkendelse fra medejerne eller ejerforeningen.

Vi anbefaler, at du på forhånd besøger den lokale bygningsmyndighed og tjekker den aktuelle situation – lovgivningen og dens fortolkning kan variere fra kommune til kommune.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Skal jeg fjerne tagsten fra hele arealet, hvor kollektorerne skal monteres?

Nej. Ved et standard on-roof system fjernes tagstenene ikke. Ankerkrogene skubbes under den eksisterende tagsten – kun den ene tagsten, som krogen går ind i, løftes. Taget forbliver fuldt dækket og vandtæt. Fjernelse af hele tagstensarealet er kun nødvendig ved et in-roof (integreret) system, hvor kollektorerne direkte erstatter tagdækningen.

Må jeg montere kollektorerne selv uden en fagmand?

En teknisk dygtig gør-det-selv-entusiast kan godt klare den mekaniske montering af bærestrukturen og selve kollektorerne. Men hydraulisk tilslutning af det primære kredsløb, trykprøve, påfyldning af varmebæremidlet og indstilling af regulatoren kræver faglig viden og korrekt værktøj. Det er også vigtigt, at nogle produkter kræver professionel montering for at garantien er gældende. Loven kræver ikke et certifikat for montering af solvarmeanlæg (i modsætning til solceller), men hvis det integreres med en gaskedel eller en elektrisk varmelegeme, er der behov for en reviderende teknikers indgriben.

Hvad sker der, hvis kollektoren ikke har varmeafledning om sommeren – bliver systemet overophedet?

Ja, stagnation (overophedning ved fuld sol og en stoppet pumpe) er en reel risiko. Temperaturen på varmebæremidlet i kollektoren kan stige til 180 – 200 °C, hvilket får det til at koge og danne damp. Derfor skal ekspansionsbeholderen dimensioneres korrekt og der skal monteres en sikkerhedsventil (normalt indstillet til 6 bar). Et korrekt designet system kan klare stagnation uden permanent skade. I Slovakiet hjælper sommerferien – når folk ikke bruger varmt vand, er det netop da solen skinner og kollektorerne overophedes. Løsningen er afskærmende elementer, natkøling (regulatoren cirkulerer om natten) eller en pool som en varmtvandsbeholder. Du kan læse mere i artiklen Vinterdrift af solfangere – hvad du skal vide.

Hvor lang tid tager selve monteringen af kollektorerne på et almindeligt parcelhus?

For et par flade kollektorer med komplet hydraulisk tilslutning og tilslutning til en eksisterende beholder skal du regne med 1,5 – 2 arbejdsdage for et par erfarne installatører. Den første dag installeres konstruktionen, kollektorerne og rørerne på taget. Den anden dag færdiggøres hydraulikken i fyrrummet, systemet fyldes, der udføres en trykprøve og regulatoren tages i brug. Ved en kompliceret adgang til taget (stillads, større hældning, flere kollektorer) kan forberedelsen og monteringen af konstruktionen tage længere tid.

Skal jeg gribe ind i hydroisoleringen ved montering på en betonflad tag?

Ved et ballastsystem (fritstående konstruktion belastet med grus) er det ikke nødvendigt at gribe ind i hydroisoleringen. Konstruktionen står på underlagsplader, der fordeler belastningen og beskytter folien. Ved en forankret system (skruer i betonen) er det nødvendigt at bore anker gennem hydroisoleringen, og tætning af borehullerne er kritisk vigtig – hvert forkert tætnet hul er et potentielt sted for lækage. Dette bør udføres af en erfaren fagmand med et passende tætningsmateriale, der er kompatibelt med hydroisoleringsfolien.

Hvilken type rør skal jeg bruge til det primære kredsløb – kobber eller rustfrit stål?

Til sektioner i fyrrummet og ved beholderen er kobberrør med en diameter på 18 eller 22 mm standard, samlet med hård lodning (kapillær fittings). På taget og i områder med termisk udvidelse er rustfrie bølgerør med pressfittings mere praktiske – lettere håndtering, modstandsdygtighed over for vibrationer og temperaturændringer. Kombiner ikke kobber og aluminiumdele uden antikorrosionsforanstaltninger (galvanisk korrosion). Aluminiumskollektorer med kobberrør er en standardkombination – her er der ikke noget problem, da varmebæremidlet er hæmmet netop for at forhindre galvanisk korrosion.

Afslutning

Montering af solfangere på taget er ikke raketvidenskab, men kræver omhyggelig planlægning, korrekt valg af materialer og overholdelse af den teknologiske proces. De fleste problemer, som installatører støder på i praksis, stammer fra tre kilder: utilstrækkelig forankring (forkerte kroge, anker kun i lægterne i stedet for spær), dårlig hydraulisk tilslutning (luft i systemet, undervurderet ekspansionsbeholder) og utilstrækkelig rørisolering. Hvis du undgår disse fejl, vil solcelleanlægget pålideligt og effektivt tjene dig i 20 år eller mere med minimale driftsomkostninger.

Før du køber kollektorer, skal du læse de relaterede artikler i dette Videncenter – især Sådan vælger du en solfanger – hvad du skal være opmærksom på før købet, Hvilken effekt af solfangeren har jeg brug for til mit hus og Flad vs. rørkollektor – hvilken type er mere rentabel. Det korrekte valg af kollektoren før montering er lige så vigtigt som selve installationen.

Har du et spørgsmål om dette emne?

Er du i tvivl eller har du en konkret situation i dit hjem? Skriv til os – vi er klar til at rådgive.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.