Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Vinterdrift af solfangere – hvad du skal vide

Vinterdrift af solfangere – hvad du skal vide

Solfangere har ry for at være en sommerløsning. Mange husejere antager, at disse anlæg er praktisk talt ubrugelige om vinteren – dækket af sne, tilfrosne og slukket. Virkeligheden er dog langt mere kompleks, og for at forstå vinterdriften af solfangere er det nødvendigt at afklare nogle fysiske og tekniske sammenhænge. En erfaren installatør, der har udført hundredvis af opgaver, vil fortælle dig, at det netop er vinterdriften, der afgør, om systemet reelt set retfærdiggør sin investering – eller blot er et sæsonbetonet supplement.

Denne artikel gennemgår detaljeret, hvad der sker med solfangeren i de frostfulde måneder, hvordan du undgår at beskadige den, hvordan du korrekt vedligeholder hele kredsløbet, hvad solsystemet reelt kan give dig om vinteren, og hvornår det giver mening at slukke systemet. Hvis du søger grundlæggende information om valg af solfanger, anbefaler vi først at læse artiklen Hvordan vælger du en solfanger – hvad du skal være opmærksom på før købet. Her fokuserer vi udelukkende på vinteren.

Grundlæggende fysik: hvorfor solfangeren fungerer selv ved minusgrader

Den første og vigtigste misforståelse, der skal afkræftes: solfangeren har ikke brug for varme udefra. Den har brug for solstråling. Disse to ting er forskellige. Solenergi rammer solfangerens absorber selv ved -15 °C, så længe himlen er klar. Absorberen omdanner denne stråling til varme. Hvis absorberen er korrekt termisk isoleret fra den omgivende luft (og det er præcis, hvad konstruktionen af solfangeren er designet til), kan den opnå en temperatur på flere dusin grader Celsius, selv ved hård frost.

Stagnationstemperaturen for en kvalitetsplan solfanger kan nå 80–120 °C på en kold, men solrig vinterdag. Ved driftstemperatur falder udløbstemperaturen til realistiske 30–55 °C, hvilket stadig er nok til at forvarme varmt vand. Den kritiske parameter er ikke udendørstemperaturen, men mængden af solstråling – målt som global solstråling G [W/m²].

Sammenligning af daglig solstråling (kWh/m²/dag) 1,1 Jan 1,6 Feb 2,5 Mar 3,6 Apr 4,7 Maj 5,2 Jun 0,8 Dec kWh/m²/dag (Danmark, hældning 45°, syd)

Som det fremgår af grafen, har december og januar en betydeligt lavere daglig solstråling end juni-maksimum (0,8–1,1 vs. 5,2 kWh/m²/dag), men den er ikke nul. Et korrekt dimensioneret system kan dække 10–25 % af varmeforbruget til varmt vand selv i januar. Februar og marts er langt mere fordelagtige, hvilket er grunden til, at vi taler om solfangere som en "forårs"-energikilde.

Frost og solfanger – hvor ligger den reelle fare?

Frost i sig selv skader ikke solfangeren. Problemet opstår, når væske, der fryser, strømmer gennem eller står i solfangeren. Rent vand fryser ved 0 °C, udvider sig med ca. 9 % i volumen, og dette tryk ødelægger absorberen, solfangerne, fittings og rør. Derfor anvendes der aldrig rent vand som varmebærende medium i solsystemer.

Frysebeskyttelsesvæske – grundlaget for vintersikkerhed

Standard i solsystemer i Danmark er en blanding af propylenglykol og vand i et forhold, der giver beskyttelse ned til -28 til -35 °C. I modsætning til ethylenglykol er propylenglykol ikke-giftig, hvilket er vigtigt i tilfælde af forurening af drikkevand via varmeveksleren. En koncentration på 40 % propylenglykol beskytter ned til -24 °C, hvilket er tilstrækkeligt for de fleste danske placeringer. I bjergrige områder (Nordjylland, Vestjylland) anbefaler vi en koncentration på 45–50 %, som sænker frysepunktet til -30 til -35 °C.

Vigtig advarsel fra praksis: frysebeskyttelsesvæsken ældes. Dens pH-værdi falder med tiden (syren stiger), korrosionsinhibitorerne udbrændes, og væsken begynder at angribe systemets metaldele aggressivt. Udskiftning eller tilsætning af inhibitorer bør ske hvert 4–5 år. Kontroller altid den aktuelle koncentration med et refraktometer – stol ikke bare på, at du fyldte væsken op for fem år siden. Fordampning af vand ændrer koncentrationen, og tilsætning af rent vand ved lækager svækker den.

Hvad sker der ved en forkert sammensætning af væsken?

  • Frysning af absorberen – ved en koncentration lavere end beskyttelsesværdien kan væsken fryse direkte i solfangeren ved ekstrem frost. De tynde meandre eller harpe-rør i absorberen revner, og reparationen er normalt udskiftning af hele solfangeren.
  • Korrosion – sur væske korroderer aluminiumsabsorbere, kobberrør og ståltanke. Det viser sig som slam, tilstopning, reduceret flow og til sidst lækager.
  • Kavitation af pumpen – ved reduceret viskositet af væsken (forkert temperatur eller nedbrudt væske) kan der opstå støj og for tidsslid af cirkulationspumpen.

Sne på solfangeren – myte versus virkelighed

Mange tror, at sne på solfangeren er en katastrofe. I praksis er det anderledes. En kvalitetsplan solfanger har en glasfront med en hældning på mindst 35–45°. Sne glider af en sådan overflade ved det første solskin – endda hurtigere end fra et tagstens tag, fordi glasset har en lavere friktionskoefficient. Orientering mod syd og tilstrækkelig hældning er derfor vigtig ikke kun for maksimalt udbytte, men også for selvrensende egenskaber mod sne og snavs. Mere om optimal indstilling findes i artiklen Hældning og orientering af solfangeren – hvordan maksimeres energiproduktionen?.

Hvornår er sne et reelt problem? Ved flade installationer (hældning under 20°), ved langvarig overskyet vejr uden sol, når der dannes is på sneen, og ved horisontale installationer på flade tage. I disse tilfælde kan et lag sne og is forblive i en uge eller længere. Løsningen er ikke at klatre op på taget og skovle sneen væk (farligt!), men at designe systemet med en tilstrækkelig reserve varmekilde, der kan dække disse afbrydelser.

Tværsnit af en plan solfanger – lag og funktion ved frost Sikkerhedsglas (4 mm) Luftspalte (termisk isolator) Absorber AlCu med selektiv belægning Termisk isolering (mineraluld, 50–60 mm) Bagbeklædning (galvaniseret stål) Solstråling (også ved -15 °C) Udetemperatur: -15 °C Temperatur på absorberen: op til +60 °C (solskinsdag)

Stagnation – et problem både om vinteren og om sommeren

Stagnation opstår, når væsken i solfangeren holder op med at cirkulere, men solfangeren fortsætter med at absorbere solenergi. Temperaturen i absorberen stiger så til stagnationstemperaturen (80–200 °C afhængigt af solfangerens type). Stagnation sker:

  • Ved strømafbrydelse (pumpen stopper)
  • Ved overophedning af varmtvandsbeholderen – styringen afbryder pumpen
  • Ved fejl i styringen eller pumpen
  • Om vinteren: hvis varmtvandsbeholderen er fuld, solen skinner, men temperaturen i beholderen har nået sit maksimum

Om vinteren er stagnation mindre farlig end om sommeren (lavere stråling, kortere dag), men det kan stadig forårsage problemer. Under stagnation fordamper de lettere fraktioner af frostvæsken, koncentrationen stiger og sammensætningen ændres. Gentagen stagnation fremskynder nedbrydningen af glykolblandingen. Derfor er det vigtigt, at ekspansionssystemet er korrekt dimensioneret (membranekspansionsbeholder) og at styringen har en funktion til at beskytte varmtvandsbeholderen mod overophedning samt en funktion til natkøling.

Natkøling som beskyttelse om vinteren

Nogle solsystems-styringer giver mulighed for såkaldt natkøling – om natten, når udendørstemperaturen er lav, starter styringen pumpen og fører varmen fra varmtvandsbeholderen ud i solfangeren, hvor den forsvinder ud i natluften. Denne funktion er primært en beskyttelse mod overophedning af varmtvandsbeholderen om sommeren, men i overgangsperioderne forår/efterår hjælper den også med at bevare systemets kapacitet. Om vinteren bruges den som regel ikke, da varmtvandsbeholderen ikke overophedes af sig selv.

Styring og kontrol af solsystemet om vinteren

Styringen er hjernen i hele systemet. Om vinteren skal den håndtere flere specifikke situationer, som ikke opstår eller kun sjældent opstår om sommeren.

Differentialstyring – grundlaget for vinterstyring

Styringen måler temperaturen i solfangeren (sensor ved absorberens udløb) og temperaturen i varmtvandsbeholderen (sensor i bunden). Pumpen startes, når forskellen når en indstillet værdi – typisk 5–8 °C (startdifferentialet). Pumpen stopper, når forskellen falder under 2–4 °C (stopdifferentialet). Om vinteren er temperaturen i solfangeren meget lav om morgenen, men stiger hurtigt ved godt solskin. Problemet opstår, hvis startdifferentialet er indstillet for lavt – pumpen kan køre, selvom solfangeren ikke reelt bidrager til opvarmningen, men derimod afkøler varmtvandsbeholderen. Korrekt indstilling af differentialet er afgørende for vinterdriften.

Beskyttelse mod frost i styringen

Moderne styringer har en funktion til beskyttelsesstart af pumpen ved lav temperatur i solfangeren – for eksempel ved et fald i solfangerens temperatur under +4 °C starter styringen kortvarigt pumpen og pumper varm væske fra varmtvandsbeholderen ind i solfangeren. Dette forhindrer frost i ekstreme tilfælde (f.eks. ved et fald i koncentrationen af glykolblandingen, som vi ikke har haft mulighed for at kontrollere). Det er en sikkerhedsfunktion, ikke en erstatning for korrekt koncentration af frostvæsken.

Skema over en solcellekreds – vigtige elementer i vinterdriften SOL- FANGER T1 sensor VARMTVANDS- BEHOLDER T2 sensor EKSP. BEHOLDER PUMPE STYRING ΔT styring --- signalledninger til styringen ─── varmeførende væske (propylenglykol)

Realistisk udbytte i vintermånederne – hvad du kan forvente

Lad os være konkrete. Et solsystem med 2 flade solfangere (samlet areal ca. 4,4 m²) og en varmtvandsbeholder på 200 liter til et familiehus i Midtsjælland (f.eks. nær Roskilde, Køge, Ringsted) viser i praksis disse omtrentlige månedlige udbytter:

  • December: 15–30 kWh/måned (solens andel af opvarmningen af varmt brugsvand: 8–15 %)
  • Januar: 18–35 kWh/måned (solens andel: 10–18 %)
  • Februar: 35–60 kWh/måned (solens andel: 18–30 %)
  • Marts: 70–100 kWh/måned (solens andel: 35–50 %)
  • April: 100–140 kWh/måned (solens andel: 50–70 %)

Disse tal afhænger af lokaliteten, hældningen og orienteringen af solfangeren, kvaliteten af rørisoleringen og varmtvandsbeholderen, det daglige forbrug af varmt vand og naturligvis det konkrete vejr. I overskyede vintre kan udbyttet i december og januar være tæt på nul i lange mørke perioder. I kolde, men klare vintre (forekommer i det kontinentale klima i det centrale Sjælland) kan det være betydeligt højere.

Hvis du ønsker mere præcise beregninger for dit hus, kan du se artiklen Hvor meget solfanger-effekt har jeg brug for til mit hus, hvor du finder en beregningsmetode og tabeller over solindstråling for forskellige danske regioner.

Forskelle mellem typer af solfangere i vinterdrift

Ikke alle solfangere reagerer ens på vinteren. I en mere detaljeret sammenligning finder du et overblik i artiklen Flad vs. rørformet solfanger – hvilken type er mest rentabel. Her fokuserer vi på de praktiske konsekvenser for vinteren.

Flade solfangere om vinteren

Flade solfangere har en mindre ulempe på dage med diffust stråling (overskyede, tågede dage) – deres udbytte er lavere. Til gengæld har de en naturlig modstandsdygtighed over for stagnation på grund af deres større termiske kapacitet og lavere stagnationstemperatur. Ved frost og sne renser deres flade glas sig selv ved en hældning over 35°. En kvalitetsflad solfanger med termisk isoleret konstruktion og selektiv absorber er pålidelig, selv ved -20 °C udendørstemperatur.

For eksempel er flad AlCu solfanger med struktureret glas udstyret med en aluminium-kobberabsorber med selektivt lag og kvalitets termisk isolering af mineraluld – netop disse egenskaber afgør ydeevnen i koldt vejr, hvor forskellen mellem absorberens og udeluftens temperatur er størst. For mere krævende forhold og maksimering af udbyttet selv ved svagt vinterlys er der flad AlCu solfanger med struktureret antireflekterende glas – den antireflekterende glasoverflade reducerer tab ved refleksion og lader mere lys trænge ind i absorberen ved lave indfaldsvinkler, hvilket er en typisk situation om vinteren, hvor solen står lavt på himlen.

Du kan finde mere information om forskellene mellem glastyper og deres indvirkning på afkastet i en separat artikel Strukturglas vs. antirefleksglas – hvad er forskellen.

Rørkollektorer (vakuumrør) om vinteren

Vakuumrørkollektorer har bedre varmeisoleringsegenskaber ved lave udetemperaturer (vakuummet i rørene eliminerer konvektionstab). Ved dyb frost og solskin kan de være mere effektive end flade kollektorer. Ulempen er, at sne hænger fast på rørene og ikke falder af så let, hvilket kan føre til længerevarende dækning af det aktive areal. Derudover, hvis et rør går i stykker, mister hele systemet ikke funktionaliteten, men effekten falder.

Vintervedligeholdelse af solenergisystemet – en konkret fremgangsmåde

Et solenergisystem er ikke en vedligeholdelsesfri enhed. Vinteren er en årstid, der sætter det på prøve på alle måder. Følgende trin bør hver solenergiejer kunne udføre eller få udført af en servicetekniker:

Før vinteren (september – oktober)

  • Kontroller koncentrationen af glykolblandingen med et refraktometer – hvis den er under beskyttelsesgrænsen, tilsæt eller udskift
  • Visuel kontrol af kollektoren – revner i glasset, beskadigede pakninger, tegn på fugt inde i rammen
  • Kontroller sikkerhedsventilen (tryk i systemet, tilstand af membranen i ekspansionsbeholderen)
  • Bekræft funktionen af regulatoren og pumpen – prøvekørsel, bekræft indstillingen af differentialerne
  • Kontroller isoleringen af det udendørs rør – beskadiget isolering forårsager høje varmetab, selv på korte udendørs strækninger

Under vinteren (november – februar)

  • Visuel kontrol – sne på kollektoren, is omkring kollektoren eller varmeveksleren, utætheder
  • Overvåg data fra regulatoren – dagligt afkast, driftstemperatur. Hvis regulatoren viser nul, selv på solrige dage, er der noget galt
  • Forsøg ikke at fjerne sne fra kollektoren mekanisk – risiko for at glide, beskadige kollektoren og glasset

Efter vinteren (marts – april)

  • Forårsgennemgang af rammen og glasset efter frost og eventuelle temperaturchok
  • Kontroller pH-værdien og koncentrationen af blandingen igen
  • Kontroller anoden i varmtvandsbeholderen (hvis den er af stål)
  • Rengør filterindsatsen (hvis den er installeret i systemet)
Årlig vedligeholdelsescyklus for solenergisystemet SOLENERGI SYSTEM Vinter: overvågning, min. indgreb Forår: revision, glykol, filter Sommer: maks. effekt, beskyttelse mod overophedning Efterår: forberedelse, kontrol af koncentration

Giver det mening at slukke for et solenergisystem om vinteren?

Dette spørgsmål opstår ret ofte, især fra ejere, hvis system ikke fungerer pålideligt, eller som ikke ønsker at risikere nedbrud i frostvejr. Det giver kun mening at slukke for systemet i meget specifikke tilfælde:

  • System med vand uden frostvæske (nogle ældre installationer med et afløbssystem) – her er vinterafløb en nødvendighed
  • Langvarig fravær – når huset ikke er beboet hele vinteren, og varmtvandsbeholderen ville være fyldt med varmt vand uden forbrug
  • Konstateret fejl – revnet rør, alvorlig lækage, pumpefejl – i så fald skal systemet slukkes og repareres

I normal drift af et familiehus giver det ikke mening at slukke for systemet. Fordelene ved vinterdrift er ikke dramatiske, men februar og marts giver en god forvarmning af varmt vand. Et system, der er slukket hele vinteren, har ikke den rette temperatur i marts, og starten på sæsonen går tabt. Derudover kan slukning og genstart af systemet introducere luft i kredsløbet, hvilket komplicerer den efterfølgende drift.

Installationsdetaljer, der afgør vinterpålideligheden

En erfaren installatør ved, at forskellene i vinterdrift ofte skyldes netop detaljerne i installationen, ikke selve kollektortypen. På hvad vi er opmærksomme i praksis:

Isolering af udendørs rør

Alle udendørs dele af solrøret (fra kollektoren til indgangen til bygningen) skal isoleres med termiske rørisoleringer med en lukket celle struktur (PE eller EPDM), minimum tykkelse 25 mm, ideelt 32–40 mm. Isoleringen skal beskyttes mod UV-stråling og fugt – enten med selvklæbende ALU-tape, ALU-beklædning eller spiral PVC-tape. Uisoleret eller dårligt isoleret udendørs rør forårsager høje varmetab om vinteren, hvilket kan bringe hele systemets balance i minus.

Afluftning af systemet

Luftlommen i systemet er et helårsproblem, men om vinteren er det mere tydeligt. En pumpe med luft i kredsløbet kører mere støjende, har en lavere virkningsgrad, og hvis problemet ikke løses i lang tid, kan pumpen overophede. En automatisk udlufter i det højeste punkt af systemet (normalt ved kollektoren eller varmeveksleren) skal være funktionel og kontrolleres regelmæssigt. Om vinteren skal vi sikre os, at ventilen ikke er frossen.

Korrekt flowretning

Kold væske skal komme ind i kollektoren fra bunden og varm væske skal forlade den fra toppen (princip om naturlig konvektion + gravitationsafluftning). Omvendt tilslutning af tilslutningerne forårsager lavere virkningsgrad og luftproblemer. En detalje, det er værd at se på, når man kontrollerer en ældre installation.

Sammenligning af månedlige afkast for forskellige kollektorhældninger om vinteren

Hældningen på kollektoren har større indflydelse om vinteren end om sommeren. Grunden: solen står lavt på himlen (elevationsvinkel 10–25° over horisonten), og derfor fanger en kollektor, der er hældt under en større vinkel, solstrålerne mere vinkelret og har et højere afkast. En kollektor, der er hældt under 30°, er betydeligt mindre effektiv om vinteren end den samme kollektor ved 55–65°.

Estimerede månedlige afkast (kWh) – 2 flade kollektorer, 4,4 m², sydvendt, Danmark – midten
Måned Hældning 30° Hældning 45° Hældning 60°
December 12 kWh 22 kWh 28 kWh
Januar 15 kWh 28 kWh 34 kWh
Februar 30 kWh 50 kWh 58 kWh
Marts 65 kWh 88 kWh 90 kWh
Juni (ref.) 165 kWh 155 kWh 130 kWh

Som du kigger på tabellen, er det tydeligt, at en hældning på 60° er mere fordelagtig i vintermånederne end de optimale 45° for et helårsudbytte. Hvis du ønsker at maksimere vinteren (f.eks. et fritidshus med en sommerpause, eller et hus hvor der er et overskud af varme om sommeren), er en større hældning fordelagtig. For helårssystemer med fokus på det samlede årlige udbytte er et gyldent kompromis 40–50°. Du kan finde mere information om dette emne i artiklen Hældning og orientering af kollektoren – hvordan maksimerer du energiproduktionen.

Eksempler fra praksis: hvad vi faktisk ser ved vinterinstallationer

Ud fra vores praktiske erfaringer med servicebesøg og eftersyn af solenergisystemer, støder vi gentagne gange på et par typiske situationer:

Sag 1 – ældre hus, system fra 2009: Ejeren klagede over, at systemet ”ikke virker om vinteren”. Ved ankomst fandt vi ud af, at glykolblandingen havde en koncentration på kun 25 % (frysepunkt -10 °C) i stedet for de krævede 40 %. Styringen aktiverede en beskyttelsesfunktion og nægtede at starte pumpen under +6 °C på kollektoren, hvilket forhindrede den reelle risiko for frostskader ved frostklare nætter. Efter udskiftning af blandingen og kalibrering af styringen fungerede systemet pålideligt i februar og marts.

Sag 2 – nybyggeri, forkert rørisolering: Montagen blev udført i september, og om vinteren ved de første frostfald viste det sig, at et 20 cm stykke rør mellem taget og indgangen til loftet var isoleret med standard termisk rør uden UV- og fugtbeskyttelse. Fugt fra kondens ved temperaturændringer ødelagde isoleringen inden udgangen af januar. Varmetabet på dette stykke slugte praktisk talt hele systemets vinterudbytte. Afhjælpningen krævede demontering og ny isolering med ALU-beklædning.

Sag 3 – hytte i bjergene, hældning 35°: Ejeren ønskede et ”vinterudbytte”, men kollektoren var ikke hældt tilstrækkeligt. Efter beregning foreslog vi en ændring af monteringskonstruktionen til en hældning på 60°, hvilket øgede vinterudbyttet for december–februar med ca. 60 %. Sommerudbyttet faldt en smule, hvilket i dette tilfælde var acceptabelt, da varmtvandsbeholderen om sommeren alligevel løb over gennem sikkerhedsventilen.

Hyppigt stillede spørgsmål (FAQ)

Kan en solfanger fungere, når det er -20 °C udenfor?

Ja, hvis den er fyldt med den korrekte frostvæske og solen skinner. Absorberen kan nå en temperatur på +50–70 °C selv ved en udendørs frost på -20 °C – kollektorens termiske isolering adskiller den fra den udendørs luft. Betingelsen er tilstrækkelig solstråling, der rammer kollektoren selv på frostklare dage. I praksis forekommer sådanne tilfælde oftest i januar og februar ved anticykloner med kraftig frost og uden skyer.

Hvor meget energi producerer et solenergisystem om vinteren sammenlignet med sommeren?

December og januar opnår typisk 15–25 % af sommerens udbytte (juni). Februar er betydeligt bedre – den opnår 30–40 % af junis udbytte. Marts nærmer sig 50–60 %. I absolutte tal: et system med 2 solfangere producerer 20–35 kWh i januar og 140–180 kWh i juni. Vintermånederne kan derfor ikke fuldt ud erstatte en backup varmekilde, men reducerer dens forbrug.

Skal jeg slukke for systemet om vinteren, hvis jeg er væk i 3 måneder?

Hvis systemet er fyldt med frostvæske med den korrekte koncentration, og styringen er funktionel (har strømforsyning), er det ikke nødvendigt at slukke for systemet. Styringen kontrollerer automatisk temperaturerne og håndterer de nødvendige beskyttelsesstart af pumpen selv. Hvis huset dog ikke har strøm, fungerer styringen ikke, og systemet er passivt – i så fald er det sikrere at tømme systemet eller sikre den korrekte koncentration af glykolblandingen for hele fraværsperioden.

Hvad skal jeg gøre, hvis sneen bliver liggende på kollektoren i lange dage og ikke smelter?

Du må ikke gå op på taget og forsøge at fjerne sneen – der er risiko for fald og beskadigelse af kollektoren. Hvis hældningen er tilstrækkelig (over 35°), smelter sneen af sig selv ved den første solstråle, da glasset varmes hurtigt op, og sneen glider af. Hvis hældningen er lavere, eller sneen fryser til is, skal du vente på, at det bliver varmere. Ved design af systemer med flade tage (hældning under 20°) skal du forvente en længere vinterpause og inkludere den korrekt i beregningen af rentabiliteten. En langsigtet løsning er at overveje at ændre hældningen på monteringskonstruktionen.

Hvordan ved jeg, om glykolen i systemet skal udskiftes?

Mål koncentrationen med et refraktometer – hvis den er lavere end beskyttelsesværdien, skal du fylde på eller udskifte den. Andre tegn: mørk eller grum farve på væsken (i stedet for klar grøn), sur lugt ved prøvehanen, pH under 6,5 (med testpapir), synlige aflejringer eller slam ved tømning. Den typiske levetid for en glykolblanding med inhibitorer er 5–7 år, ved hyppig stagnation kortere.

Er det bedre at bruge en rørkollektor eller en flad kollektor om vinteren?

Rørkollektorer (vakuumrør) har bedre termisk isolering ved lave udendørs temperaturer og kan opnå en lidt højere effekt end flade kollektorer på klare frostklare dage. Flade kollektorer er til gengæld mere modstandsdygtige over for stagnation, og sneen glider lettere af dem. I praksis afhænger det af den specifikke placering, hældning, skygge og ønsket pålidelighed. I de fleste tilfælde er kvalitetsflade kollektorer tilstrækkelige til vinteren for familier i Danmark, og deres samlede årlige udbytte er sammenligneligt med rørkollektorer.

Konklusion: vinteren er ikke en fjende af solfangeren

Et solenergisystem, der er korrekt designet, installeret og vedligeholdt, fungerer pålideligt hele året rundt – inklusive de koldeste måneder. Vinteren giver lavere udbytte, men ikke nul drift. Nøglen til problemfri vinterdrift er den korrekte frostvæske med kontrolleret koncentration, en funktionel styring med beskyttelsesfunktioner, god isolering af det udendørs rør og regelmæssig (mindst én gang om året) kontrol af hele systemet.

En investering i en solfanger med gode termiske isoleringsegenskaber og kvalitetsglas – enten med almindeligt strukturglas eller med antireflekterende belægning – er det værd det på lang sigt, fordi systemet fungerer ikke kun i juli, men også i februar og marts, hvor forvarmning af varmt vand er mest værdifuld. Vintermånederne afgør, om solenergisystemet faktisk opnår den forventede årlige energibesparelse – og derfor fortjener de samme opmærksomhed som de varme sommerdage.

Hvis du oplever fejl eller usædvanlig adfærd i dit system om vinteren, kan du se på artiklen Hyppige fejl på solfangere og hvordan du afhjælper dem, hvor du finder et overblik over de mest almindelige problemer og deres symptomer.

Har du et spørgsmål om dette emne?

Er du i tvivl eller har du en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.