Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Montering af solvarmebeholder: procedure, placering og installationskrav

Montering af solvarmebeholder: En komplet teknisk guide til installation

Solvarmebeholderen er hjertet i ethvert solvarmeanlæg. Du kan have de bedste solfangere på taget, effektive pumper og en godt designet styring – men hvis beholderen er placeret forkert, tilsluttet uhensigtsmæssigt eller installeret uden at respektere de grundlæggende tekniske krav, vil hele systemet fungere ineffektivt, upålideligt eller gå i stykker for tidligt. Jeg har set mange fejl i praksis: beholderen i et uventileret rum hvor temperaturen om sommeren overstiger 50 °C, løse tilslutninger uden plads til udvidelse, anoden er aldrig blevet udskiftet, pumpegruppen er monteret på hovedet. Denne artikel er derfor skrevet til dem, der ønsker at forstå monteringen af en beholder i dybden – uanset om de planlægger en installation med en installatør, eller ønsker at vide, hvad de skal kontrollere efter endt arbejde.

Vi dækker alt: fra valg af rum og statisk vurdering af gulvet, via håndtering af beholderen, hydraulisk tilslutning, ventilation og isolering, til den første påfyldning og trykprøvning. Hvor det er relevant, henviser vi også til andre emner i Videnscenteret – for eksempel artiklen Dimensioner og tilslutninger af solvarmebeholdere: hvad du skal tjekke før køb eller Tilslutning af solvarmebeholderen til kedlen og fordelerrøret, hvor du kan finde mere detaljerede oplysninger om specifikke tilslutningsskemaer.

Hvorfor er korrekt installation af beholderen kritisk

En solvarmebeholder kan nå temperaturer på 80–95 °C i solkredsen og 60–80 °C i beholderens vand. Forskellen i forhold til en almindelig varmtvandsbeholder er afgørende – materialerne, tryk- og temperaturkravene er betydeligt højere. Rustfri stålbeholdere, emaljerede beholdere med magnesiumanode, beholdere med to varmevekslere eller en indbygget varmtvandsbeholder – hver type har lidt forskellige installationskrav.

Fra et garanti- og sikkerhedssynspunkt er der én vigtig ting: de fleste producenter betinger garantien på en faglig installation, hvilket i praksis betyder en person med passende kvalifikationer (VVS-installatør, varmespecialist eller montør med tilladelse til trykudstyr i henhold til bekendtgørelse 508/2009 og NV 1/2016). En beholder med et volumen over 10 liter under tryk er et trykudstyr og er underlagt sikkerhedskrav.

BEHOLDER 250–400 l Varmeveksler 1 Varmeveksler 2 SOLFANGERE SOLVARME KEDEL / VARMEPUMPE Varmt vand ud Koldt vand ind Solkreds Kedel/Varmepumpe kreds Varmt brugsvand

Valg af rum og placering af beholderen

Solvarmebeholderen står i de fleste parcelhuse i fyrrummet, det tekniske rum eller i kælderen. I modsætning til en kedel, hvor du primært er bekymret for adgang til skorstenen, er der andre faktorer, der er afgørende ved en beholder: gulvets statiske bæreevne, rummets højde, afstanden til solfangerne og til stedet for varmtvandsforbrug.

Statik og gulvets bæreevne

En beholder med et volumen på 300 liter vejer typisk 350–380 kg fyldt med vand og med isolering. En beholder på 400 liter kan fyldt overstige 470–490 kg. Et beton gulv i et almindeligt fyrrum kan sagtens klare disse belastninger, men et trægulv på bjælker eller en tynd cementoverflade uden stålarmering kan være et problem. Hvis du er i tvivl, få en statiker til at vurdere det – det gælder især ældre huse med trækonstruktion i loftet.

I praksis anbefaler vi at placere beholderen på en betonplade eller en stålramme, ikke direkte på keramiske fliser uden underlag. Keramik er ikke bæreende i sig selv – den revner under punktbelastning fra beholderens fødder. Hvis beholderen ikke har fødder, laver vi en mellemlag af tykke gummimåtter eller en stålplade.

Rumhøjde og håndtering

Beholdere med større volumen (300, 400 liter) har en højde på typisk 1.850–2.100 mm inklusive isolering. Hvis du dertil lægger plads til tilslutninger og en sikkerhedsventil over beholderen, skal du have en frihøjde på mindst 2.300 mm. Beholdere med flad bund og lige loft kan nogle gange "vippes" under transport, men ved rustfri stålbeholdere med tyndvæggede varmevekslere skal man være forsigtig – en hældning på mere end 45° kan beskadige de interne komponenter eller anoden.

Indgangen til rummet skal have en bredde på mindst 700–750 mm (til en 200 l beholder) til 900 mm (til en 400 l), da beholderen med isolering typisk har en diameter på 650–750 mm. Jeg har ofte set situationer, hvor beholderen fysisk ikke kunne komme ind i fyrrummet, og døren og karm skulle fjernes. Det er bedre at måle det før bestilling end efter levering.

Sammenligning af højder på varmtvandsbeholdere med isolering 250 l ≈ 1.750 mm ∅ ≈ 620 mm 300 l ≈ 1.900 mm ∅ ≈ 680 mm 400 l ≈ 2.050 mm ∅ ≈ 750 mm Målene er vejledende, tjek altid databladet for produktet

Afstand til solfangere og tappested

Solfangere placeres typisk på taget, og varmtvandsbeholderen i kælderen eller fyrrummet. Hver meter rør i solkredsen betyder varmetab og en større fyldningsmængde af mediet. For enfamilieshuse gælder som tommelfingerregel, at solkredsens længde (summen af frem- og returrør) ikke bør overstige 50 meter ved almindelige pumper med en effekt på op til 65 W. Hvis ruten er længere, skal pumpen og rørene dimensioneres tilsvarende.

Varmtvandsbeholderen bør placeres så tæt som muligt på stederne, hvor der tappes varmt vand – badeværelse, køkken – for at minimere længden af varmtvandsrøret og dermed mængden af koldt vand i røret ved hver åbning af hanen. I et enfamilieshus er den ideelle afstand mellem beholderen og det nærmeste tappested op til 10 meter.

Installationskrav og standarder

Montage af en solvarmebeholder i Danmark er underlagt flere regler og standarder, som du skal kende:

  • DS/EN 12977 – Termiske solenergisystemer og komponenter, specialanlæg
  • DS/EN 806 – Krav til indvendige vandledninger til drikkevand
  • Bekendtgørelse nr. 508 af 27. maj 2009 om sikkerhed ved trykbeholdere** – sikkerhed ved trykbeholdere
  • NV SR nr. 1/2016 Z.z.** – tilbehør og beskyttelsessystemer i potentielt eksplosive atmosfærer (relevant ved kombination med en gaskedel)
  • DS/EN 1717 – Beskyttelse mod tilbageløb af drikkevand

Ved montage af beholderen til drikkevand (varm side) er EN 806 og EN 1717 særligt vigtige – beholderen skal beskyttes mod tilbagetryk og forurening. Derfor er der altid en sikkerhedsventil på det kolde vandindløb, typisk indstillet til 6–8 bar, en ikke-plastik tilbageløbsspærre og en trykreduktionsventil (hvis nettrykket er højere end 3,5 bar).

Trin-for-trin montage af beholderen

Den følgende procedure forudsætter en beholder med to varmevekslere, beregnet til et kombineret system med solfangere + kedel/varmepumpe. Hvis du installerer en solvarmebeholder med to varmevekslere inklusive isolering, leveres isoleringen direkte med beholderen, hvilket forenkler proceduren – du behøver ikke bekymre dig om yderligere isolering.

Montage af beholderen - trin 1 Forberedelse af rummet 2 Placering af beholderen 3 Hydraulisk tilslutning 4 Påfyldning og test 5 Igangsætning af systemet Hvert trin er vigtigt – hvis du springer et trin over, opstår der ofte installationsfejl

Trin 1: Forberedelse af rummet og underlaget

Inden du transporterer beholderen til rummet, skal du kontrollere gulvet – er det revnet, er det jævnt, tørt og rent? Hvis det er nødvendigt at lave gennemføringer til rør gennem vægge eller gulve, skal du gøre det nu – det er meget sværere at gøre senere. Forbered afløb – under installationen af beholderen skal du kunne lede vand fra sikkerhedsventilen og sikkerhedsdrænet ud, hvilket skal ledes til kloakken via et synligt afløbsrør (ikke lukket).

Trin 2: Transport og placering af beholderen

Større beholdere (300, 400 liter) leveres på palle og er pakket ind i karton med PE-folie. Når du fjerner den fra pallen, må du ikke bruge en gaffeltrucks gafler direkte på beholderens skal – kun på pallen. Ved transport op ad trapper skal du bruge mindst 3 personer til en 300 liters beholder og 4 personer til en 400 liters beholder.

Beholderen placeres på det angivne sted i lodret position. Kontroller, at den er jævnt understøttet og ikke står på et ben mere end de andre – hvis den er ubalanceeret i lang tid, kan det føre til deformation af bunden. De fleste beholdere har justerbare fødder, der kompenserer for mindre ujævnheder i gulvet.

Efter placering skal du lade beholderen stå, så du har fri adgang til alle tilslutninger fra alle sider. Den mindste afstand fra væggen til en 300 liters beholder er 200 mm på hver side for nemt at kunne arbejde med en nøgle og senere for at udskifte anoden.

Trin 3: Hydraulisk tilslutning

Dette er den teknisk mest udfordrende del. Beholderen har typisk disse tilslutninger, som skal tilsluttes:

  • Koldtvandsindløb (KT) – normalt nederste tilslutning, G6/4" eller G1" indvendigt gevind. Her skal du tilslutte: kugleventil, trykreducerende ventil (TRV) indstillet til 2,5–3,5 bar, kontraventil, sikkerhedsventil (indstillet til 6 bar for beholdere op til 200 l, 8 bar for større) med et synligt afløbsrør til afløbet.
  • Varmtvandsudløb (VVT) – øverste tilslutning, kugleventil, eventuelt cirkulationsrør.
  • Tilslutninger til bundvarmeveksleren (solkreds) – indløb og udløb til solmedie (blanding af vand og glykol), typisk G1" eller G6/4". Her tilsluttes du pumpegruppen til solkredsen.
  • Tilslutninger til topvarmeveksleren (kedel/VP-kreds) – indløb og udløb til sekundær varmekilde.
  • Dykføler til temperatur – direkte kontakt mellem føleren og beholderens vand, normalt en dykbrønd (thermowell) G1/2".
  • Aftapningshane – på det laveste punkt af beholderen, til tømning.
  • Anode – på side- eller topstudsen, tilgængelig for regelmæssig kontrol.

Forsegl alle gevindforbindelser med teflonbånd eller hørgarn med pasta (LOCTITE 55, Fermit). Brug ikke kun tørt hørgarn uden pasta – ved temperaturer på 60–80 °C og bevægelser i rørene opløses tætningen. Rustfrie tilslutninger på beholderen er følsomme over for overspænding – spænd ikke for hårdt med nøglen, ca. 2–3 omdrejninger med hånden og derefter 1 omdrejning med nøglen er nok.

Ved tilslutning af solkredsen skal du sørge for den korrekte position af pumpegruppen – tilførelsen (udløbet fra kollektorerne) skal normalt gå til det nederste indløb på varmeveksleren. I vintermånederne uden drift af kollektoren er der stadig solmedie under tryk (ca. 1,5–2 bar) i dette kredsløb, så hver tilslutning skal være omhyggeligt forseglet.

Til fordeling af beholderens kredsløb anbefaler vi at bruge industrielle fordelere og samlere – f.eks. et sæt industriel rustfri fordelere/samlere med kugleventiler 6/4"x1"; 2-vejs, som giver en ren og overskuelig fordeling af kredsløbene ved beholderen.

Trin 4: Rørisolering og elektrisk tilslutning

Alle rør ved beholderen, der fører varmt vand eller solmedie, skal isoleres. Ved temperaturer op til 80 °C er almindelig rørisolering af blødgummi (Armaflex, Tubolit) med en tykkelse på 13–19 mm tilstrækkelig. Solkredsen med temperaturer potentielt over 120 °C (ved stagnation) kræver mere varmebestandig isolering – gummibaseret HT eller mineraluld.

En uisoleret meter DN22 rør med VVT ved 60 °C mister op til 15 W varme – på 10 meter er det 150 W, hvilket årligt repræsenterer betydelige omkostninger.

Elektrisk tilslutning omfatter: tilslutning af pumpegruppen til solkredsen, elektrisk varmelegeme (hvis beholderen er udstyret med det), temperaturføler til solregulering og eventuelt termostat eller temperaturreguleringsventil til legionellavarmning (opvarmning til 60 °C én gang om ugen). Dette arbejde udføres af en elektriker med passende autorisation i henhold til bekendtgørelse 508/2009 Z.z.

Trin 5: Fyldning, udluftning og trykprøve

Beholderens (VVT) side fyldes med drikkevand via koldtvandsindløbet. Åbn aftapningshanen og lad vandet løbe, så luften kan slippe ud, før du fylder. Åbn også VVT-tilslutningen – vandet løber opad og skubber luften ud. Beholderen er fuld, når vandet løber kontinuerligt fra VVT-udløbet. Luk derefter aftapningshanen og øg gradvist trykket til driftsværdien (2,5–3,5 bar).

Kontroller alle gevindforbindelser visuelt og med et tørt papirhåndklæde – selv en lille lækage er straks synlig på en våd forbindelse. Lad systemet stå under tryk i 24 timer uden opvarmning og kontroller igen.

Solkredsen fyldes med solmedie (normalt en blanding af vand og propylenglykol op til 40 % for beskyttelse ned til -26 °C) ved hjælp af en pumpe til solmedie. Fyldningen foregår nedefra via aftapnings-/påfyldningshanen, udluftning på det højeste punkt af kredsløbet (normalt på kollektoren eller i toppen af røret). Arbejdstrykket i solkredsen ved kold installation: typisk 1,5–2 bar. Ekspansionsbeholderen skal forfyldes med et tryk, der er 0,2 bar lavere end arbejdstrykket i det kolde system.

Krav til ventilation og rumtemperatur

Rummet med beholderen skal have tilstrækkelig ventilation – ikke på grund af beholderen selv, men på grund af en eventuel lækage af solmedie (propylenglykol er praktisk talt ikke-giftig, men ved høje temperaturer danner det dampe, der kan irritere slimhinderne). Hvis beholderen er i samme rum som en gaskedel, gælder kravene til lufttilførsel til forbrændingen (800 cm² åbning for kedel op til 35 kW i henhold til STN EN 12828).

Rumtemperaturen bør ikke overstige 35 °C om sommeren – dette er primært et problem i uventilerede loftsrum. Ved en omgivelsestemperatur på 40–50 °C falder isoleringens effektivitet, varmetabet stiger, og reguleringen mister præcision. Beholderen bør aldrig stå i direkte sollys eller tæt på en varmekilde uden afskærmning.

Sikkerhedselementer i VVT-beholderen - skema BEHOLDER Koldt vand KV TRV KV SV 6 bar

Tilslutning af varmtvandsbeholder til solfangere og sekundær varmekilde

For at systemet fungerer optimalt, er det afgørende med en god hydraulisk balance – solmediet skal strømme gennem den nederste varmeveksler med den rette hastighed (for de fleste systemer 0,4–0,6 l/min pr. 1 m² kollektorareal). Pumpegruppen skal dimensioneres til dette flow ved det faktiske hydrauliske modstand i kredsløbet.

Ved tilslutning af kedel eller varmepumpe til den øverste varmeveksler i beholderen, er det vigtigt at huske: Den øverste varmeveksler må aldrig være permanent lukket uden mulighed for at afgive varme. I kombination med automatisk styring (f.eks. en 3-vejsventil) skifter kedlen mellem opvarmning af beholderen og opvarmning af boligen. Du finder mere detaljerede tilslutningsskemaer i artiklen Sammenkobling af solvarmebeholder med kedel og fordelerrør i vores videncenter.

Beholdere med større volumen – f.eks. en 300 liters beholder eller en 400 liters beholder – er velegnede til større husholdninger eller til kombination med et større kollektorareal (10–20 m²). Med den rette dimensionering af beholderen og kollektoren kan du dække 60–75 % af det årlige varmtvandsforbrug med solenergi. Vi dykker ned i spørgsmålet om volumen i en separat artikel Hvor stor en solvarmebeholder har jeg brug for til mit hus.

Særlige installationskrav til beholdere med to varmevekslere

En beholder med to varmevekslere har en stor fordel – du kan kombinere to uafhængige varmekilder (sol + kedel, sol + varmepumpe, eller sol + el-varmekilde). Men den har også en vigtig installationsregel: placeringen af varmevekslerne i beholderen er ikke tilfældig. Den nederste varmeveksler (sol) udnytter princippet om lagdeling – den opvarmer vandet i den nederste, koldere del af beholderen, hvorfra temperaturen stiger opad. Den øverste varmeveksler (kedel) eftervarmer vandet i den øverste del, hvor varmt vand tappes.

Hvis du tilslutter beholderen omvendt – f.eks. kedel til den nederste og sol til den øverste varmeveksler – mister du effektiviteten af begge systemer. Kedlen vil spilde energi på at opvarme hele beholderens volumen, før varmen når den øverste, tappende zone. Og solkredsløbet vil forsøge at opvarme vand, som kedlen lige har eftervarmet – du spilder både lagdeling og økonomi.

Temperaturen ved indgangen til den nederste varmeveksler (sol) skal være højere end temperaturen på vandet i beholderen ved denne varmeveksler – ellers vil reguleringen stoppe pumpen. Dette er den grundlæggende funktion af differentialreguleringen: måling af temperaturforskellen mellem kollektoren og den nederste zone af beholderen. Typisk indstilling: pumpen starter ved ΔT ≥ 5–8 °C, og stopper ved ΔT ≤ 2–4 °C.

Aftapning og ekspansionsbeholder til beholderen

På varmtvandssiden af beholderen (drikkevand) er der normalt ikke en ekspansionsbeholder – drikkevandssystemet er åbent via sikkerhedsventilen. Men hvis der er installeret en kontraventil før beholderen (hvilket der skal være!), bliver systemet lukket, og vandet udvider sig ved opvarmning. Uden en ekspansionsbeholder vil sikkerhedsventilen dryppe, hvilket er uønsket. Derfor installeres der altid en lille ekspansionsbeholder (5–8 liter til en beholder på op til 200 l, 8–18 liter til større beholdere) på koldtvandsindløbet.

Forfyldningstrykket i ekspansionsbeholderen for drikkevand skal indstilles til 0,2 bar mindre end driftstrykket (f.eks. ved 3 bar driftstryk: forfyldning 2,8 bar). Kontroller denne indstilling hvert 2. år – membranen ældes, og forfyldningstrykket falder.

Montering af isolering på beholderen

De fleste solvarmebeholdere sælges uden isolering eller med valgfri isolering. Nogle modeller, som f.eks. en solvarmebeholder med to varmevekslere inklusive isolering, har isolering som en del af leveringen, hvilket er en mere praktisk løsning – isoleringen er formtilpasset og sparer tid ved installationen.

Hvis du monterer isoleringen separat, skal beholderens overflade være ren og tør. Isoleringen i hård PUR-skum med PVC-overflade har en tykkelse på 80–100 mm og er formet som en skal med en lang lynlås eller velcro. Tilslutningerne skæres direkte i isoleringen – sørg for, at udskæringerne passer tæt på tilslutningerne, da varmetab og kondens kan forekomme ved mellemrum.

Jeg har set beholdere uden isolering i et opvarmet fyrrum – om vinteren fungerede fyrrummet som et "opvarmet rum" med et varmetab på 100–150 W. Det er måske sjovt, men i virkeligheden betyder det, at beholderen mister 876–1.314 kWh varme om året, hvilket med en elpris på 0,18 €/kWh svarer til 158–236 € i unødvendige årlige omkostninger. Isolering er derfor altid en god investering.

De mest almindelige fejl ved montering af en beholder i praksis

Efter mange års arbejde med kunder og serviceopgaver, støder jeg gentagne gange på de samme fejl. Her er de mest alvorlige:

  • Beholder uden ekspansionsbeholder på drikkevandssiden – sikkerhedsventilen drypper konstant, kalk afsættes, og ventilen holder op med at tætne.
  • Omvendt tilsluttede varmevekslere – kedel nederst, sol øverst – tab af lagdeling og effektivitet.
  • Manglende eller ikke-tilsluttet temperaturføler i den nederste zone – reguleringen fungerer ikke korrekt, kollektorerne overophedes, og der er risiko for stagnation.
  • Sikkerhedsventil uden afløb til kloakken – vandet løber ud på gulvet, hvis ventilen åbner.
  • Beholder i et for varmt rum uden ventilation – øget varmetab, problem med reguleringen.
  • Tilslutninger spændt for hårdt – revnet rustfri stålflange.
  • Solmedie uden frostvæske eller med forkert koncentration – frostskade om vinteren eller nedbrydning af inhibitorer om sommeren.
  • Glemt kontrol af anoden ved første serviceeftersyn – anoden korroderer på 2–3 år ved aggressivt vand, og beholderen begynder at ruste. Du kan finde mere information om dette i artiklen Vedligeholdelse af solvarmebeholder: rengøring, kontrol af anode og varmeveksler.

Installationskrav efter beholder type

Ikke alle beholdere installeres på samme måde. Forskellene ligger primært inden for disse områder:

Beholdertype Særlige installationskrav Typisk anvendelse
Med én varmeveksler Simpel tilslutning, kun én kreds til varmeveksleren, anden varmekilde via el-varmelegeme
Solcelle + el-eftervarme Med to vekslere Det er vigtigt at overholde placeringen af vekslerne og korrekt indstille den differentielle styring af begge kredse. Solcelle + kedel/varmepumpe Med indbygget varmtvandsbeholder Større diameter, større vægt, nødvendighed af adgang for kontrol af den indre beholder. Kombination af opvarmning + varmt brugsvand Rustfri beholder Uden anode (eller med titanium), højere korrosionsbestandighed, lavere vægt. Blødt vand, områder med aggressivt vand.

For at vælge den rigtige type beholder anbefaler vi at læse artiklerne Beholder med én eller to vekslere: hvilken er mest velegnet og Solcellebeholder med indbygget varmtvandsbeholder: hvordan det fungerer og hvornår det kan betale sig i vores Videnscenter.

Idriftsættelse af systemet og første serviceprotokol

Efter den fysiske færdiggørelse af monteringen følger idriftsættelsen. Dette omfatter:

  • Første påfyldning og udluftning af solkredsen på kold (med afskærmede solfangere)
  • Indstilling af styringen: differentialtemperatur for start og stop af pumpen, maksimal temperatur i beholderen (typisk 80–85 °C), frostsikring, termostatisk desinfektion (legionellevarmning)
  • Kontrol af flowretningen i alle kredse (flowmåler, flowmålere på fordelerrøret)
  • Verifikation af funktionaliteten af sikkerhedsventilerne – manuel test af åbning
  • Indstilling af ekspansionsbeholderen til det korrekte fortryk
  • Udfærdigelse af installationsprotokol med værdier: mediemængde, type medie, koncentration af glykol, tryk på kold, installationsdato, indstilling af styringen

Installationsprotokollen er vigtig ikke kun for garantien, men også for fremtidig service. Om 2 år, når en servicetekniker kommer for at kontrollere anoden og fylde mediet op, skal han/hun kende disse grundlæggende værdier. Uden protokollen starter man på nul.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Skal beholderen altid stå lodret, eller kan den monteres vandret?

De fleste solcellebeholdere er konstrueret udelukkende til lodret position. Vekslere, udluftning, anode og stratificering er designet til en lodret akse. Vandret installation er kun mulig med specialkonstruerede beholdere, der er mærket af producenten som "egnet til vandret montering" – og selv her gælder det, at tilslutningerne skal være i den korrekte position. Forsøg aldrig at tvinge en almindelig lodret beholder til at ligge på siden – du vil forstyrre funktionen af stratificering og anoden.

Hvad er forskellen mellem en trykbeholder og en åben beholder?

En trykbeholder er en hermetisk forseglet trykbeholder, der er direkte forbundet til det offentlige vandforsyningsnet (typisk for Danmark, tryk 2,5–6 bar). En åben beholder (trykfri) forsynes med tyngdekraften fra en hævet brønd eller cisterne – den er enklere, billigere, men kræver en anden systemkonfiguration. Til solcellesystemer i parcelhuse i Centraleuropa installeres næsten udelukkende trykbeholdere.

Kan jeg installere beholderen selv, eller er det et arbejde for en fagmand?

Fysisk flytning og placering af beholderen kan hjælpes af en lægmand, men hydraulisk tilslutning, trykprøvning og idriftsættelse skal udføres af en person med faglig kompetence inden for trykanlæg (VVS-installatør, montør). For drikkevandssiden er det nødvendigt at have autorisation til installation af vandledninger i henhold til gældende DS-normer. El-arbejde udføres udelukkende af en elektriker med autorisation.

Hvor skal beholderen placeres i forhold til kedlen – over, ved siden af eller under?

Beholderen og kedlen installeres normalt ved siden af hinanden i samme fyrrum i parcelhuse, og beholderen kan også stå 2–5 meter fra kedlen. Højden af beholderen i forhold til kedlen er ikke kritisk fra et hydraulisk synspunkt ved tvungen cirkulation (pumpe). Det er vigtigere, at beholderens veksler er korrekt tilsluttet kedlens hydrauliske kredsløb (i serie eller med en omløbsventil), og at styringen korrekt skifter mellem varmt brugsvand og opvarmning. Du kan finde mere information om hydraulisk tilslutning i artiklen Forbindelse af solcellebeholder med kedel og fordelerrør.

Hvor lang tid tager det at montere en beholder inklusive tilslutning?

Med et forberedt sted (tilstrækkelig plads, færdigt gulv, tilgængelige rørføringer) kan en erfaren tekniker udføre selve installationen og den hydrauliske tilslutning af beholderen på 3–5 timer. Dertil skal lægges tid til påfyldning, udluftning og trykprøvning (yderligere 1–2 timer) og elektrisk tilslutning af eftervarme, hvis beholderen har det (30–60 minutter). Ved mere komplekse installationer med to vekslere, flere varmekilder eller vanskelig håndtering (smal trappe, større afstand fra leveringsstedet) kan hele processen tage en hel arbejdsdag.

Har du et spørgsmål om dette emne?

Er du i tvivl eller står du over for en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.