Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Ofte stillede spørgsmål om solvarmebeholdere

Ofte stillede spørgsmål om solvarmebeholdere – svar fra praksis

Solvarmebeholdere er blandt de apparater, hvor kunderne stiller mange spørgsmål før og efter købet. Nogle er helt basale – hvad er det egentlig, og hvad bruges det til – andre er meget konkrete og tekniske, for eksempel hvilken gevindstørrelse har varmevekslernes tilslutninger, eller hvad sker der, hvis beholderen står ubrugt om sommeren. Ud fra mange års erfaring ved jeg, at de samme spørgsmål kommer igen og igen, uanset om det er til et familiehus med få personer eller et sommerhus med en stor familie. Denne artikel samler dem ét sted og giver svar på dem, som vi ville forklare det ved en kundebesøg – sagligt, med tal og uden unødvendig snak.

Hvad er en solvarmebeholder, og hvad er forskellen på den og en almindelig varmtvandsbeholder?

En almindelig trykvandsbeholder er grundlæggende en isoleret beholder med et elektrisk varmelegeme eller en enkelt varmeveksler (slange eller mantel). Den er designet til at hente energi fra én kilde – enten direkte elektricitet eller varme fra et fyr via varmeveksleren. En solvarmebeholder er konstrueret anderledes på flere punkter.

For det første har de fleste to varmevekslere – én i den nederste tredjedel af beholderen til solkredsen og én i den øverste del til eftervarme fra et fyr eller en varmepumpe. Arealet af den nederste varmeveksler er normalt større, fordi solsystemet arbejder med lavere temperaturforskelle end et fyr. For det andet er beholderens skal tykkere og isoleringen mere omfattende, fordi beholderen akkumulerer varme i længere tid – nogle gange op til 24 timer, mens en almindelig varmtvandsbeholder forventes at have en hurtigere omsætning. For det tredje er tilslutningerne tilpasset de specifikke tryk og temperaturer i solmediet – altså en blanding af vand og glykol.

I praksis betyder det, at hvis du tilsluttede et elektrisk varmelegeme til en solvarmebeholder og ikke brugte en solkollektorkreds, ville den teknisk set fungere – men du ville spilde penge på en unødvendig stor beholder. Omvendt er det ikke muligt at tilslutte en almindelig varmtvandsbeholder uden en nederste varmeveksler til et solsystem, fordi der simpelthen ikke er noget sted at tilslutte solmediet uden at ombygge hele enheden.

Solvarmebeholder – snit Fyr Sol Til/Fra fyr Til/Fra sol Varmt brugsvand ud Koldt vand ind

Hvor mange liter beholder skal jeg bruge til mit hus?

Dette er nok det mest stillede spørgsmål, og samtidig det, hvor der oftest begås fejl – på begge måder. Folk køber en beholder, der er for lille og er skuffede over, at den ikke rækker til varmt vand om sommeren uden eftervarme, eller de køber en beholder, der er for stor, hvor energien fra solfangerne ikke er nok til at varme beholderen op, og eftervarmen fra fyret kører konstant.

En tommelfingerregel, der generelt fungerer godt i praksis: 50 til 70 liter beholderkapacitet pr. person, hvor det laveste tal gælder for mindre lejligheder med et moderat forbrug af varmt vand, og det højeste tal gælder for huse med badekar og et større forbrug. For en familie på 4 personer giver det 200 til 280 liter – derfor er en 250 liters beholder så populær i dette segment.

For 5 til 6 personer, eller for et hus, hvor der opvarmes med fast brændsel eller en varmepumpe, og beholderen også bruges til akkumulering, vælger kunder en 300 liters beholder eller endda en 400 liters beholder. En 400 liters beholder er også relevant, hvis du har en større solflade på taget – for eksempel 6 til 8 m² flade solfangere eller 3 til 4 vakuumrør.

Mere detaljerede analyser med beregninger kan du finde i artiklen Hvor stor en solvarmebeholder har jeg brug for til mit hus i dette Videncenter.

Er der forskel på en beholder med én og to varmevekslere?

Ja, og det er en forskel, der i praksis afgør, hvor effektivt hele systemet vil fungere. En beholder med én varmeveksler forudsætter, at du kun har én varmekilde – enten et fyr eller sol, men ikke begge som separate kredse. Hvis du vil have både et fyr og solfangere, har du normalt brug for to separate varmevekslere, hver til sin kreds.

Teknisk set er de også forskellige i placeringen af varmevekslerne. Den nederste (sol) varmeveksler er normalt større – en areal på 1,5 til 2,5 m² er ikke ualmindeligt – fordi solsystemet arbejder med en lavere indgangstemperatur (40 til 70 °C) og har brug for et større areal for at overføre den samme mængde varme. Den øverste (fyr) varmeveksler kan være mindre, fordi fyret leverer medium ved 70 til 90 °C, og den termiske effekt pr. m² varmeveksler er meget højere.

Det anbefalede valg til de fleste nybyggerier og renoveringer er en solvarmebeholder med to varmevekslere inklusive isolering – du får en beholder, der er klar til fremtidig integration af en yderligere varmekilde uden at skulle udskifte beholderen. Hvis du med sikkerhed ved, at du kun vil have én varmekilde (f.eks. kun et solvarmeanlæg uden fyr), er én varmeveksler tilstrækkelig.

Mere om dette emne kan du læse i artiklen Beholder med én eller to varmevekslere: hvilken er bedst.

Én vs. to varmevekslere – skema 1 varmeveksler Fyr ELLER Sol 2 varmevekslere Fyr Solkreds

Hvad sker der, hvis mediet i solkredsen forsvinder ned i varmtvandsbeholderen?

I den primære solkreds – altså rørene mellem solfangerne og varmtvandsbeholderens varmeveksler – løber der aldrig drikkevand. Varmemediet er en blanding af vand og propylenglykol eller ethylenglykol med tilsætningsstoffer, der forhindrer korrosion og aflejringer. Ofte er det en frostvæske med en frysepunkt på omkring −28 °C, hvilket sikrer beskyttelse selv i de kolde vintre i bjergområder.

Dette medie cirkulerer kun i den primære kreds – fra solfangeren ned til varmeveksleren i beholderen og tilbage op igen. Det må aldrig blandes med vandet i beholderen. Varmeveksleren fungerer som en termisk barriere – varmen overføres gennem væggen, men medierne holdes adskilt. Dette er et afgørende sikkerheds- og hygiejneprincip i ethvert solvarmeanlæg.

I meget sjældne tilfælde – for eksempel ved mekanisk beskadigelse af varmeveksleren eller ved ekstremt højt tryk – kan mediet trænge ind i beholderen. Derfor installeres der en sikkerhedsventil og en ekspansionsbeholder, der er dimensioneret til den primære kreds, i solenergisystemer. En sådan fejl er yderst sjælden i et korrekt installeret og vedligeholdt system – jeg har kun set det én gang på mange år, og det skyldtes korrosion i en forsømt varmeveksler.

Hvorfor er beholderen ikke nok, og hvorfor er vandet ikke varmt, selvom solfangerne fungerer?

Dette er et klassisk problem, jeg får mange spørgsmål om hver sommer. Der kan være flere årsager, og det er godt at udelukke dem systematisk:

  • Beholderen er for lille i forhold til solfangerens areal – en lille beholder bliver hurtigt varm, og styringen stopper cirkulationspumpen. Men vandet i beholderen bliver hurtigt brugt op, og den næste opvarmning skal vente på solen næste dag.
  • Luft i den primære kreds – hvis cirkulationspumpen presser luft i stedet for medie, overføres varmen ikke til varmeveksleren. Beholderen forbliver kold, selvom solfangerne er varme. Løsning: udluftning af systemet.
  • Fejl i styringen – differentialregulatoren sammenligner temperaturen i solfangeren og beholderen. Hvis sensoren i beholderen er defekt, tror regulatoren, at beholderen er varm nok og starter ikke pumpen.
  • Tilgroet varmeveksler – i områder med hårdt vand kan der dannes kalk på varmeveksleren i beholderen. Varmeføringen falder, og beholderen varmes langsomt eller slet ikke op.
  • Beholderen er for stor i forhold til solfangerens areal – ja, en for stor beholder kan også være et problem. Hvis du har 2 flade solfangere (ca. 4 m²) og en beholder på 400 liter, vil beholderen sjældent blive fuldt opvarmet i september-oktober, og den gennemsnitlige temperatur vil være lav.

Andre fejl og deres diagnose beskrives detaljeret i artiklen Almindelige fejl på solvarmebeholdere: overophedning, korrosion og tryktab.

Hvad sker der, hvis beholderen ikke bruges om sommeren?

Dette er et scenarie, der plager ejere af solvarmeanlæg regelmæssigt – ferie, sommerhus forladt i to uger i juli. Solen skinner på solfangerne, beholderen har intet sted at afgive varmen, og mediets temperatur stiger. Denne tilstand kaldes stagnation.

Ved stagnation kan temperaturen i den primære kreds nå 180 til 200 °C. Glykolblandingen begynder at nedbrydes, der dannes damp i rørene, og trykket stiger kraftigt. Sikkerhedsventilen åbner og frigiver en del af mediet. Systemet bryder ikke sammen, men den nedbrudte glykolblanding skal kontrolleres og eventuelt udskiftes efter stagnationssæsonen.

Erfaringen har vist, at den nemmeste beskyttelse ved fravær er: lad beholderen blive varmet op til den højest mulige temperatur (80 °C) inden afrejse, reducer solindstrålingen ved at dække solfangerne (tæppe, speciel stagnationsskærm), eller installer en styring, der reflekterer varmen tilbage til en dummy belastning (f.eks. en køleplade i fyrrummet), når beholderens maksimale temperatur er nået. En investering i en kvalitets ekspansionsbeholder, der er dimensioneret til stagnationsforhold, er essentiel i ethvert solvarmeanlæg.

Hvad er forskellen på en emaljeret og en rustfri beholder?

Varmtvandsbeholdere – og dermed også solvarmebeholdere – fremstilles i to grundlæggende materialer til den indre skal: emaljeret stål og rustfrit stål (inox).

En emaljeret beholder er den mest almindelige i dag. Ståltanken er belagt med et lag af glasemalje, der er modstandsdygtigt over for korrosion og er hygiejnisk. Emaljen har dog sine begrænsninger – termisk chok (hurtige temperaturændringer), mekanisk beskadigelse eller dårlig emaljering kan forårsage mikrorevner, hvor korrosionen kan begynde under emaljen. Derfor indeholder emaljerede beholdere altid en magnesium- eller zinkanode, der forsinker korrosionen. Anoden skal kontrolleres hvert 2. år og udskiftes om nødvendigt – det er normal vedligeholdelse.

En rustfri beholder (typisk fremstillet af stål AISI 316 eller 304) er meget mere modstandsdygtig over for korrosion og kræver ikke en offeranode. Prisen er højere. I nogle områder med aggressivt vand (højt kloridindhold) kan rustfrit stål være at foretrække – klorider er relativt harmløse for emaljen, men kan være problematiske for almindeligt rustfrit stål, hvis materialet er af lav kvalitet.

For de fleste standard danske forhold (vandets hårdhed 15–25 °dH, uden ekstrem aggressivitet) er en emaljeret beholder med regelmæssig kontrol af anoden fuldt tilstrækkelig og mere økonomisk. En rustfri variant giver mening ved aggressivt vand eller i projekter, hvor minimal vedligeholdelse forventes i mange år.

Sammenligning: emalje vs. rustfri beholder Emaljeret Lavere pris Regelmæssig vedligeholdelse (anode) Velegnet: standard vand Holdbarhed: 15–25 år Risiko: mikrorevner Nødvendig: magnesiumanode Rustfri Højere pris Minimal vedligeholdelse Velegnet: aggressivt vand Holdbarhed: 25–35 år Modstand: korrosion Anode: ikke nødvendig

Hvordan tilsluttes beholderen til kedlen og fordelerrøret?

Tilslutning af beholderen til en eksisterende fyrrum er den største udfordring for mange kunder. Den grundlæggende logik er simpel: beholderen har fire hovedtilslutninger (nogle gange flere, men fire er afgørende) – ind- og udløb til den primære (sol) kreds på den nederste varmeveksler, ind- og udløb til den sekundære (kedel) kreds på den øverste varmeveksler, plus udløb til varmt brugsvand øverst og indløb til koldt vand nederst.

Kedlen tilsluttes den øverste varmeveksler i varmtvandsbeholderen – enten direkte eller via en 3-vejsventil. Hvis både kedlen og beholderen har deres egne cirkulationspumper, styres tilslutningen af hydraulisk afbalancering, så kredsløbene ikke forstyrrer hinanden. Her kommer fordelerrøret og samleren i spil – en enhed, der hydraulisk adskiller de enkelte kredsløb og forhindrer, at de påvirker hinanden. Til større installationer med flere kredsløb (varme, gulvvarme, varmt brugsvand) kan du f.eks. bruge et industrielt rustfrit fordelerrør/samler med kugleventiler, som giver en overskuelig og sikker tilslutning af alle grenene.

En mere detaljeret fremgangsmåde til tilslutning af beholderen til kedlen og fordelerrøret beskrives i artiklen Tilslutning af solvarmebeholder til kedel og fordelerrør. Montering som helhed – placering, rørføring, isolering – beskrives i artiklen Montering af solvarmebeholder: procedure, placering og installationskrav.

Hvilket tryk kan beholderen tåle, og hvilket tryk har jeg i nettet?

De fleste solvarmebeholdere på det danske marked er dimensioneret til et maksimalt driftstryk på 6 bar på varmtvandssiden (koldt vand / varmt brugsvand). Det er mere end rigeligt til et almindeligt distributionsnet, hvor vandtrykket normalt ikke overstiger 4 bar.

På primær solside er trykket lavere – systemet fyldes, og fortrykket i ekspansionsbeholderen indstilles typisk til 1,5 til 2 bar. Sikkerhedsventilen på primær kreds er normalt indstillet til 6 til 8 bar og beskytter hele primær kreds mod overtryk ved stagnation.

Hvis trykket i vandforsyningen er højere end 4 bar, er det en god idé at installere en trykreducerende ventil før beholderen – det beskytter ikke kun beholderen, men også armaturer og vandhaner i hele huset. I højere etager i bygninger eller i områder med stærk forsyning er det en ret almindelig situation.

Hvor længe holder en solvarmebeholder?

Ved korrekt installation, regelmæssig kontrol af offeranoden (hvert 2. år) og overholdelse af drifts parametrene (temperatur, tryk) kan du forvente 15 til 25 års fejlfri drift fra en kvalitets emaljeret beholder. Rustfri beholdere ligger på den øvre grænse eller overstiger den.

I praksis forkorter disse faktorer levetiden:

  • Forsømmelse af udskiftning af offeranoden – det indre lag korroderer hurtigere.
  • Regelmæssig stagnation uden udskiftning af nedbrudt medium – syreholdigt medium angriber varmevekslere og pakninger.
  • Langvarig overophedning over maksimal driftstemperatur.
  • Hårdt vand uden regelmæssig rengøring af varmevekslerne – kalk fungerer som en termisk isolator og belaster materialet mekanisk under termiske cyklusser.

Udskiftning af anoden og kontrol af varmeveksleren beskrives i artiklen Vedligeholdelse af solvarmebeholder: rengøring, kontrol af anode og varmeveksler. Disse opgaver er økonomisk næsten ubetydelige sammenlignet med prisen på en ny beholder – forsømmelse er altid en dyrere løsning.

Skal jeg have en beholder med et solsystem, eller er en eksisterende vandvarmer nok?

Teknisk set kan du tilslutte en sol primær kreds via en ekstern pladevarmeveksler til en eksisterende almindelig beholder, men det er en løsning med flere begrænsninger. En ekstern varmeveksler tilføjer hydraulisk modstand, forringer varmeoverførsels effektiviteten og tilføjer et yderligere element, der kan gå i stykker. Derudover skal du finde et sted at placere den eksterne varmeveksler og tilslutte den hydraulisk.

For langvarig drift og maksimal virkningsgrad er det altid bedre at bruge en beholder, der er designet specifikt til et solsystem. De ekstra omkostninger er relativt små sammenlignet med de samlede investeringsomkostninger for et solsystem og vil betale sig i form af højere virkningsgrad og lavere fejlrate. En beholder med integreret bundvarmeveksler er mere hydraulisk ren, kompakt og kræver ikke yderligere komponenter.

Skema over solkredsløbet – medieflow ☀️ Solfangere Solvarmebeholder varmeveksler – bund varmt medium afkølet medium P Varmt brugsvand →

Hvad er en beholder med en indbygget varmtvandsbeholder (tank-in-tank)?

Tank-in-tank (beholder i beholder) er en speciel konstruktion, hvor der inde i en større beholder (f.eks. med vand fra kedlen eller solkredsen) er placeret en mindre indre beholder med drikkevand. Drikkevandet opvarmes direkte ved kontakt med væggene i den indre beholder – varmen overføres gennem væggen, men medierne blandes ikke.

Fordelen er et enormt varmeoverførselsareal – opvarmningseffektiviteten er meget højere end med en pladevarmeveksler. Ulempen er prisen og det faktum, at den indre beholder skal være lavet af et ikke-korroderende materiale (normalt rustfrit stål), hvilket øger omkostningerne for hele samlingen. Denne type beholder giver mening især i kombination med varmepumper eller i større installationer, hvor hurtig varmtvandsregenerering er en prioritet.

Detaljer findes i artiklen Solvarmebeholder med indbygget varmtvandsbeholder: hvordan det fungerer, og hvornår det er værd at investere.

Hvilke typiske dimensioner og tilslutninger skal jeg tjekke før bestilling?

Før du bestiller en beholder, er det vigtigt at tjekke flere dimensionsparametre for at undgå ubehagelige overraskelser under monteringen:

  • Beholderens højde og diameter – en 300 liters beholder er typisk 175 til 195 cm høj og 60 til 65 cm i diameter. Det er nødvendigt at kontrollere, om beholderen passer ind i fyrrummet inklusive isolering, og om den overhovedet kan transporteres gennem døren (vigtigt ved renoveringer med standarddøre på 80 cm).
  • Tilslutningsgevind – soltilslutninger er normalt 3/4" eller 1" indvendigt gevind, kedeltilslutninger 6/4" eller 1". Sammenlign med din eksisterende installation, så du ikke køber unødvendige reduktioner.
  • Tilslutningernes højde – forskellige producenter placerer flangerne i forskellige højder. Hvis du udskifter en beholder med en ny, skal du kontrollere, at den nye beholder har tilslutninger i samme højde, ellers skal du ombygge rørføringen.
  • Positionen af anodehullet – anoden skal kunne udskiftes uden at adskille hele installationen. Hullet skal være tilgængeligt.

Du kan finde flere oplysninger om dimensioner og tilslutninger i artiklen Dimensioner og tilslutninger af solvarmebeholdere: hvad du skal tjekke før købet, hvor du også finder specifikke tabeller med mål for almindelige volumener.

Kan beholderen placeres vandret?

Solvarmebeholdere er udelukkende konstrueret til lodret placering. Årsagen er fysisk: varmt vand er lettere og stiger op, mens koldt vand synker ned – temperaturstratificering i beholderen er nøglen til et effektivt system. Den nederste (solvarme) varmeveksler opvarmer det nederste lag, det varme vand stiger op, og den øverste varmeveksler (kedel) opvarmer det øverste lag. Hvis du placerede beholderen på siden, ville stratificeringen forsvinde, hele volumenet ville blandes, og effektiviteten ville falde betydeligt.

Derudover er alle tilslutninger og anoder designet til lodret position – det ville gøre vedligeholdelsen besværlig, og i tilfælde af en emaljeret beholder kan der opstå ujævn emaljering under fremstillingen, hvilket reducerer levetiden.

Har jeg brug for en officiel tilladelse eller inspektion til beholderen?

En varmtvandsbeholder som et trykbeholder er ikke underlagt obligatoriske inspektioner i henhold til de slovenske regler for almindelige husholdningsbeholdere op til 6 bar. I modsætning til gasopvarmning af varmt vand er der ikke lovpligtig regelmæssig professionel inspektion af selve trykbeholderen.

Et solvarmeanlæg som helhed – inklusive beholderen – skal dog idriftsættes i overensstemmelse med projektdokumentationen og de tekniske standarder (STN, EN 12975 osv.) for solvarmeanlæg. Hvis du modtager et tilskud (f.eks. fra programmet Zelená domácnostiam), skal installationen udføres af en autoriseret person og opfylde betingelserne i den relevante støtteordning.

Den elektriske del (cirkulationspumpe, styring) er underlagt inspektion af den elektriske installation, som skal udføres af en inspektør. Dette er en standarddel af enhver kundespecifik installation.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan jeg tilslutte beholderen direkte uden en ekspansionsbeholder?

Nej, en ekspansionsbeholder er en nødvendig del af ethvert lukket tryksystem – dvs. også en solvarmebeholder tilsluttet vandforsyningen eller primær kredsløb. Uden den ville der ikke være noget sted for vandet at udvide sig ved opvarmning, trykket ville stige ukontrolleret, og sikkerhedsventilen ville åbne ved hver opvarmning. Dimensioneringen af ekspansionsbeholderen afhænger af beholderens volumen og trykket i nettet – til en beholder på 250 liter bruges der typisk en ekspansionsbeholder på 18 til 25 liter på varmtvandssiden, og til det primære solvarme kredsløb dimensioneres den separat efter volumenet af det primære kredsløb og stagneringsforholdene.

Hvilken temperatur skal der indstilles på beholderen?

Af hygiejniske årsager anbefales det mindst 60 °C – ved denne temperatur dør bakterien Legionella pneumophila, som er en sundhedsrisiko ved lavere temperaturer i stillestående vand. Nogle styringer tillader såkaldt termisk desinfektion – én gang om dagen opvarmes beholderen til 70 °C uanset den normalt indstillede driftstemperatur. Fra et energieffektivitetsperspektiv holdes den normale driftstemperatur på 55 til 60 °C, hvilket er et fornuftigt kompromis mellem hygiejne og tab af akkumuleret energi.

Hvad sker der, hvis beholderen står stille og ikke bruges i lang tid?

En solvarmebeholder, der ikke bruges i lang tid (f.eks. er afbrudt i flere måneder og fyldt med vand), kan være problematisk fra et hygiejnisk synspunkt – stillestående varmt vand mellem 25 og 50 °C er et ideelt grobund for bakterier Legionella. Før den tages i brug igen, er det tilrådeligt at skylle beholderen grundigt, sterilisere den ved opvarmning over 70 °C og kontrollere offeranoden. Hvis beholderen står tom i lang tid, er det bedst at tømme den og lukke indgangene.

Hvor lang tid tager det at opvarme beholderen med solenergi fra 15 til 55 °C?

Det afhænger af solindstrålingen, arealet af solfangere og beholderens volumen. Omtrentligt: på en god solskinsdag (juli, 800–900 W/m²) og 2 flade solfangere (4 m²) er systemets energiproduktion omkring 2,5 til 3 kW. For at opvarme 250 liter vand med 40 °C (fra 15 til 55 °C) skal du bruge ca. 11,6 kWh. Ved en effekt på 2,5 kW tager det omkring 4,5 timer med konstant solskin. I virkeligheden – med morgen tåge, skiftende skyer, natlig afkøling – kan det være 6 til 8 timer med samlet solskin i løbet af dagen.

Skal jeg købe en beholder med eller uden isolering?

Altid med isolering. En beholder uden isolering mister om dagen ved stuetemperatur i fyrrummet (20 °C) og en vandtemperatur på 55 °C omkring 3 til 5 kWh – det er unødvendige tab, der reducerer rentabiliteten af solinvesteringen. God isolering af kold polyurethanskum med en tykkelse på 50 til 80 mm reducerer de daglige tab til mindre end 1 kWh. Beholdere i vores sortiment som solvarmebeholder med to varmevekslere inklusive isolering leveres komplet, så du behøver ikke bekymre dig om disse tab.

Hvad er forskellen mellem en bivalent og en monovalent beholder?

En monovalent beholder har en varmeveksler og fungerer med én varmekilde. En bivalent beholder har to varmevekslere og kan modtage varme fra to kilder på samme tid – typisk solfangere og en kedel. Begrebet "bivalent" svarer derfor praktisk talt til en beholder med to varmevekslere, men det bruges mere i tysk og østrigsk teknisk litteratur, hvor det kommer fra. Til et kombineret solvarme- og kedelsystem er en bivalent beholder det rigtige valg.

Konklusion

En solvarmebeholder er hjertet i ethvert solvarmeanlæg til fremstilling af varmt brugsvand. De fleste spørgsmål, som kunderne står overfor, vedrører tre store områder: korrekt valg af volumen og type, korrekt tilslutning og forbindelse til andre varmekilder og langsigtet pålidelighed inklusive vedligeholdelse. Der findes detaljerede artikler om hvert af disse områder i dette Videnscenter – f.eks. Sådan vælger du en solvarmebeholder: volumen, varmevekslere og systemtype til et omfattende valg eller Vedligeholdelse af en solvarmebeholder til langsigtet drift.

Hvis du er ved at træffe en konkret købsbeslutning, skal du have antallet af personer i husstanden, arealet og typen af solfangere, du planlægger eller har, typen af sekundær varmekilde (kedel, varmepumpe, el) og størrelsen på fyrrummet ved hånden. Med disse oplysninger kan du vælge beholderen præcist og uden unødvendige kompromiser.

Har du et spørgsmål om dette emne?

Er du i tvivl eller har du en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.