Global opvarmning
Den almindeligt anerkendte definition af global opvarmning er processen, hvor gennemsnitstemperaturen ved Jordens overflade stiger som følge af en øget koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Processen anses for at være et resultat af menneskelig aktivitet, især afbrænding af fossile brændsler og andre industrielle aktiviteter, som producerer og udleder store mængder drivhusgasser til atmosfæren.
Global opvarmning betyder, at drivhusgasser som kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og fluorerede kulbrinter (HFC, PFC, SF6) opfanger en større mængde af varmen fra solens stråling og holder den tilbage nær Jordens overflade. Processen fører til stigende temperaturer på Jorden, ændrer klimaet og har skadelige følger for miljøet, økosystemerne og de menneskelige samfund.
Videnskabelige beviser og observationer viser, at global opvarmning har flere konsekvenser, herunder stigning i Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur, klimaforandringer, ændringer i nedbørsfordelingen, stigende havniveau, smeltende gletsjere og tab af biodiversitet. Disse ændringer påvirker miljøet, landbruget, vandressourcerne, sundheden og andre aspekter af livet på Jorden.
Stater og internationale organisationer arbejder derfor for at minimere udledningen af drivhusgasser og søger måder at begrænse den globale opvarmning og dens negative konsekvenser på. Internationale aftaler og initiativer som f.eks. Parisaftalen sigter mod at reducere udledningen af drivhusgasser og fremme bæredygtige former for udvikling for at begrænse den globale opvarmning og bidrage til miljøbeskyttelsen. Samtidig indføres forskellige love, regler og forskrifter for energieffektivitet og begrænsning af udledninger både i industrien og i husholdningerne (se f.eks. apparaternes energiklasser).
