Varmeledningsevne
Varmeledningsevne er en fysisk egenskab ved et materiale, der angiver dets evne til at lede varme. Det er et mål for, hvor hurtigt varme overføres gennem materialet som reaktion på en temperaturgradient, dvs. en temperaturforskel mellem to punkter. Den angives i enheden W/m·K (watt pr. meter pr. kelvin) eller i andre tilsvarende enheder.

Materialer med høj varmeledningsevne kan hurtigt overføre varme og betragtes som gode varmeledere. Omvendt overfører materialer med lav varmeledningsevne varme langsommere og betragtes som varmeisolatorer.
Varmeledningsevnens betydning ligger i, at den påvirker materialers og konstruktioners termiske egenskaber. Ved opførelse og projektering af bygninger er varmeledningsevnen en afgørende faktor for at bestemme isoleringsmaterialers isolans (R-værdi) og for at undgå varmetab. Materialer med høj varmeledningsevne kan give større varmetab og højere energiudgifter til opvarmning og køling.
Eksempler på materialer med høj varmeledningsevne er metaller som aluminium og kobber, der er gode varmeledere. Omvendt har glasfibre, mineraluld, skumpolystyren og andre varmeisoleringsmaterialer en lav varmeledningsevne og bruges ofte til at forbedre varmeisoleringen af bygninger og konstruktioner.

