aluminium
Aluminium (lat. aluminium) er et grundstof i det periodiske system, der har kemisk tegn Al og atomnummer 13. Det hører til metallerne med lav densitet. Aluminium er det tredjehyppigste grundstof i jordskorpen (8,13 %). Kun ilt med 46,60 % og silicium med 22,72 % er mere udbredt. Sammen med andre grundstoffer danner det flere forbindelser, der i væsentlig grad indgår i opbygningen af jordskorpen. Den største gruppe er silikater og aluminiumsilikater (kaolinit), som også er dets rigeste kilder. Det vigtigste råstof til udvinding er bauxit Al2O3 . nH2O, desuden forekommer det i form af aluminiumoxid også som mineralet korund.

Historie
Aluminium blev opdaget i 1827 af den tyske kemiker og læge Friedrich Wöhler. På det tidspunkt var aluminium et sjældent metal. Det blev brugt til dekorative formål. På uniformerne til soldaterne i hæren under Napoleon III. skinnede knapper af aluminium. Prisen faldt, da man i Schweiz byggede den første fabrik til fremstilling af aluminium. På grund af sin lethed begyndte det at erstatte jern og andre metaller. Det har størst anvendelse, hvor der kræves høj styrke ved lav vægt - flyindustrien, facadeplader, trykstøbte komponenter især til bilindustrien...
Forberedelse af de grundlæggende råstoffer
Udgangsmaterialet for fremstilling af aluminium er rent aluminiumoxid Al2O3, som fås ved rensning af bauxit, der ofte er forurenet med forskellige oxider, oftest oxider af titan, jern og silicium. Rensningen af bauxit foregår med natriumhydroxid under tryk. Til det rensede Al2O3 tilsættes kryolit Na3[AlF6] og fluorit CaF2 for at sænke smeltepunktet. Til adskillelse af aluminiumoxid fra jern(III)hydroxid udnyttes også den amfotere karakter af aluminiumhydroxid Al(OH)3. Jern(III)hydroxid er ikke amfotert og opløses derfor ikke i alkalisk hydroxid. Det betyder, at hvis vi tilsætter et alkalisk hydroxid, f.eks. kaliumhydroxid KOH, opløses kun Al(OH)3. Det resulterende filtrat indeholder aluminiumkationer Al3+, som nemt kan omdannes til aluminiumhydroxid igen. Ved tørring af dette får vi aluminiumoxid.
Fremstilling
Smeltningen foregår i en elektrisk ovn ved en elektrolytisk proces. Ved elektrolyse bruges jævnstrøm. Elektroderne er fremstillet af en blanding af kul, koks og tjære. Katoden er de plader, som ovnens vægge er beklædt med, anoden er et bundt af 6 til 12 kulelektroder (grafitstænger). Badet består af en 20 % opløsning af Al2O3, som udsættes for elektrolyse. Der sker en kemisk reaktion: elektrolyse af smelten.
- Al2O3 → 2Al3+ + 3O2−
På kulelektroderne udskilles ilt fra badet, som straks reagerer med kulstof, hvorved der dannes kuldioxid CO2. På katodepladerne, som ovnen er beklædt med, udskilles rent aluminium i form af smelte. Den støbes senere i lerforme. Fremstilling af aluminium er meget energikrævende.
Amfoter karakter af Al, Al2O3 og Al(OH)3
Amfoter karakter betyder, at stoffet reagerer med både syre og base.
- reaktion med hydroxidanionen OH-
Al3+ → Al(OH)3 (S) → [Al(OH)4]-
Al(OH)3 (S) - der dannes en hvid uklarhed
- reaktion med kationen H3O+
[Al(OH)4]- → Al(OH)3 (S) → AI3+
Produktion i Slovakiet
På området ved aluminiumværket i Žiar nad Hronom i virksomheden Slovalco, (majoritetsejer Hydro) fremstilles aluminium og aluminiumlegeringer til videre forarbejdning.[1] F.eks. fremstiller og sælger virksomheden Hydro Extrusion Slovakia aluminiumplader, ekstruderede profiler og byggesystemer.[2] Andre virksomheder i Žiar er producenter og leverandører til bil-, forbrugsvare- og byggeindustrien: Nemak, Fagor Ederlan Slovakia, Thermosolar.
I Slovakiet har forskere under ledelse af František Simančík fra Instituttet for materialer og maskinmekanik ved SAV udviklet teknologier til industriel serieproduktion af forskellige dele af metalskum af aluminium. Teknologierne er beskyttet af verdensomspændende patenter.[3]
Egenskaber og anvendelse
Aluminium er korrosionsbestandigt, og når det antændes, brænder det til aluminiumoxid Al2O3. I alle miljøer undtagen sure er det uskadeligt, i sure miljøer opløses det (surkål, te). På grund af toksiske og kræftfremkaldende virkninger (det erstatter metaller i metalproteiner) er det forbudt at bruge køkkentøj af aluminium.
Det bruges især ved aluminotermi - en metode til udvinding af metaller fra deres oxider, hvor man udnytter aluminiums reducerende evne.
f.eks. Fe2O3 + 2 Al = Al2O3 + 2 Fe
Anden anvendelse af aluminium - fremstilling af sølvpapir, ved fremstilling af polyethylen og legeringer.
Fremstilling af legeringer anvendes i metalindustrien ved fremstilling af transportmidler og forskellige lette konstruktioner.
Den mest kendte aluminiumlegering er duralumin (fra eng. durable aluminium), som er en legering af aluminium med kobber og magnesium (Al-Cu4-Mg). Duralumin blev især brugt i flyindustrien. Tidligere fandt det også anvendelse til husholdningsgenstande som bestik og køkkentøj - her er det erstattet af det dyrere rustfri stål. Det bruges ofte i elektroteknikken på grund af dets gode elektriske ledningsevne og lavere pris end kobber, hvor der af aluminiumlegeringer fremstilles ledere. Det bruges i kabler til højspændingsledninger (elnet). I boligers elinstallationer holdt man op med at bruge det i slutningen af 1980'erne. Årsagen er, at aluminium under tryk „flyder“ - skruede elektriske forbindelser med aluminiumledere skal efterspændes, ellers mister man med tiden den elektriske kontakt. Dets meget gode varmeledningsevne udnyttes også til fremstilling af forskellige kølere og varmevekslere. I byggeriet bruges det til facadeplader. Aluminium er ikke særlig bestandigt over for vejrpåvirkninger og skal derfor overfladebehandles - ved eloxering (elektrokemisk dannes der på overfladen et oxidlag, som er modstandsdygtigt og kan farves og poleres).
Desuden udnyttes ædelstens varianter af korund Al2O3 - rubin og safir. Al2O3 bruges også til fremstilling af sandpapir.
I lægekunsten bruges f.eks. aluminiumacetat Al(CH3COO)3 - et salt af eddikesyre; som omslag mod betændelse.
Også den keramiske industri er vigtig - fremstilling af porcelæn og grovkeramik. Hovedbestanddelen er kaolin (indeholder mineralet kaolinit). Porcelæn opstår ved brænding af en blanding af kaolin og knust feldspat med kvarts (kendt er porcelænet fra Karlovy Vary). Af grovkeramik fremstilles f.eks. ildfaste materialer, tagbelægning, stentøj, urtepotter, rør osv.
Salte af Al3+ findes i drikkevand, i lægemidler (acylpyrin, superpyrin - mindsker irritation af maven), i bagepulver, i frosne frugter og grøntsager (af hensyn til udseendet), flødestivner, tørmælk, pulverkaffe osv.
I industrien har fremstillingen af metalskum, det såkaldte aluminiumskum, betydning, da det har et fordelagtigt forhold mellem stivhed og vægt (f.eks. har en plade af aluminiumskum en markant højere bøjningsstivhed end en aluminiumplade med samme vægt). Skummet er bedre til at dæmpe vibrationer og støj, der skyldes svingninger i en del, end hvis den var støbt af massivt aluminium.
