luftfugtighed
Luftfugtighed er indholdet af vand i luften (atmosfæren). Den mængde fugt, som luft kan optage, afhænger af dens temperatur.
Luftfugtighed i fysik og teknik
Luft, der ikke indeholder vanddamp, kaldes tør luft, og luft med indhold af vanddamp kaldes fugtig luft. Til fysiske beregninger og tekniske anvendelser bruges ofte følgende måder at udtrykke luftfugtigheden på.
Absolut fugtighed
Absolut fugtighed er massen af vanddamp i et volumen fugtig luft. Den betegnes {\displaystyle \rho _{p}} og har enheden kg.m-3.[1]
- {\displaystyle \rho _{p}={\frac {p_{p}}{r_{p}.T}}}
hvor:
- {\displaystyle p_{p}} - partialtryk for vanddamp i luften ved den givne temperatur (Pa)
- {\displaystyle r_{p}} - specifik gaskonstant for vanddamp (J.K-1.kg-1)
- {\displaystyle T} - temperatur (K).
Relativ fugtighed
Relativ fugtighed er forholdet mellem fugtmængden og den størst mulige mængde ved samme temperatur. Den betegnes {\displaystyle \varphi } og angives i procent.[1]
- {\displaystyle \varphi ={\frac {m_{p}}{m''_{p}}}{\dot {=}}{\frac {p_{p}}{p_{s}}}}
hvor:
- {\displaystyle m_{p}} - masse af vanddamp i luften ved den givne temperatur (kg)
- {\displaystyle m''_{p}} - maksimal masse af vanddamp i mættet luft ved den givne temperatur (kg)
- {\displaystyle p_{p}} - partialtryk for vanddamp i luften ved den givne temperatur (Pa)
- {\displaystyle p_{s}} - partialtryk for vanddamp i mættet luft ved den givne temperatur (Pa).
Relativ fugtighed kan antage værdier i intervallet 0 - 1 (0 - 100%).
Specifik fugtighed
Specifik fugtighed er massen af vanddamp pr. masseenhed tør luft. Den betegnes {\displaystyle x} og har enheden kg.kgtl-1.[1]
- {\displaystyle x={\frac {m_{p}}{m_{v}}}=0,622.{\frac {p_{p}}{p-p_{p}}}}
hvor:
- {\displaystyle m_{p}} - masse af vanddamp i luften (kg)
- {\displaystyle m_{v}} - masse af tør luft (kg)
- {\displaystyle p_{p}} - partialtryk for vanddamp i luften ved den givne temperatur (Pa)
- {\displaystyle p} - tryk af fugtig luft (samlet) (Pa)
Luftfugtighed i meteorologien
I meteorologien defineres den ved følgende størrelser (de tre første er beskrevet i det foregående afsnit):
- absolut luftfugtighed - mængden af vanddamp i gram i 1 m3 luft
- relativ luftfugtighed - den absolutte luftfugtighed divideret med fugtigheden af mættet vanddamp (dvs. den maksimale mængde vanddamp) ved samme temperatur i samme volumen
- specifik luftfugtighed - mængden af vanddamp i gram i 1 kg tør luft
- differens til dugpunktet - lufttemperaturen minus dugpunktstemperaturen
- damptryk - partialtryk for vanddamp i hPa
- mætningsdeficit - damptrykket ved mætning over vand ved dagens temperatur minus det faktiske damptryk
I atmosfæren findes vand i alle tre tilstandsformer. Mellem den aktive overflade og atmosfæren foregår en konstant udveksling af fugt, som sker ved turbulent strømning og molekylær diffusion. Indholdet af vanddamp i luften påvirker forløbet af forskellige processer i atmosfæren, f.eks. strålingsbalancen, luftens renhed og lignende.
Udsving i luftfugtighedens karakteristika hænger generelt sammen med periodiske ændringer i lufttemperaturen. Tør luft har en relativ fugtighed på 0 %, og luft mættet med vanddamp har en relativ fugtighed på 100 %.
Inddeling af luft efter fugtighed
Efter fugtindhold kan luft inddeles i:[1]
- umættet luft - partialtrykket for vanddamp i luften er mindre end mætningsdamptrykket ved samme temperatur,
- mættet luft - partialtrykket for vanddamp er lig med mætningsdamptrykket ved samme temperatur,
- overmættet luft - mættet luft med yderligere fugt i en anden tilstandsform: som tåge eller rimfrost.
Fugtighed og mennesket
Når vi om vinteren opvarmer kold luft til en behagelig temperatur, falder dens relative fugtighed, selv om mængden af vanddamp i luften er konstant. Det skyldes, at luft ved højere temperatur kan optage en større mængde vanddamp. Den mest behagelige luftfugtighed for mennesker er ved en relativ fugtighed på 50-60 %. Derfor er det ved aircondition og opvarmning i bygninger også nødvendigt at sørge for befugtning eller affugtning af luften.
