Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Sådan lægges rør korrekt i systempladen uden termiske broer

Sådan lægger du rør korrekt i systemplader uden termiske broer

Lægning af rør til gulvvarme ser ved første øjekast enkelt ud – du tager et rør, placerer det i udsparingerne i systempladen, og det er det. Men i praksis er det anderledes. Vi har gennem de seneste år set mange projekter, hvor husejerne efter færdiggørelsen har oplevet ujævn opvarmning, kolde områder i gulvet, højere energiregninger eller revner i slidlaget. I de fleste tilfælde viser en nærmere undersøgelse den samme årsag: unøjagtig, uforsvarlig eller teknisk forkert placering af rørene i systempladen, og dermed termiske broer.

Denne artikel er en detaljeret teknisk vejledning, der trin for trin forklarer hele processen – fra valg af den rigtige plade, forberedelse af underlaget, selve rørlægningen, arbejde ved vægge og gennemføringer, til de endelige kontroller før støbning. Du finder konkrete mål, værdier, cases fra praksis og svar på de spørgsmål, vi ofte får.

Hvorfor er korrekt rørlægning afgørende for hele systemet

Gulvvarme er et lavtemperatur-strålingssystem. Det fungerer på princippet om, at en stor gulvflade udstråler varme opad i rummet ved en relativt lav temperatur på mediet – typisk 35 til 45 °C i kedelkredsen, hvor gulvoverfladetemperaturen ikke bør overstige 29 °C i opholdszonen over længere tid. Hele systemets virkningsgrad afhænger af én ting: varmen skal gå opad, ikke til siderne og ikke nedad i konstruktionen.

Hvis rørene ikke er korrekt placeret i systempladen, opstår der steder, hvor varmen spredes anderledes, end den skal. Disse steder kaldes termiske broer. I praksis kan vi opdele dem i:

  • Konstruktionsmæssige termiske broer – opstår hvor isoleringslaget er afbrudt (f.eks. ved gennemføringer, ved tilslutning til væggen, ved skillevægge)
  • Kontakt termiske broer – opstår ved forkert placering af rørene, når røret ligger direkte på betonunderlaget i stedet for på isoleringen
  • Punktvise termiske broer – opstår ved utilstrækkelig eller forkert montering af pladerne, ved mellemrum mellem pladerne eller ved forkert udskæringer

Hver af disse typer har en direkte indvirkning på varmetabet nedad i bundkonstruktionen. Ifølge standarden DS/EN ISO 10211 kan selv en relativt lille termisk bro med et areal på 0,1 m² øge varmetabet for den pågældende detalje med adskillige procentpoint. I praksis betyder det, at et system med termiske broer skal køre længere, ved en højere temperatur eller med en højere effekt fra kedlen – hvilket direkte påvirker bygningens energiforbrug og de højere driftsomkostninger.

Betonunderlag (loftplade) Isolering intakt Hul! rør OK rør – bro varmetab Slidlag Isolering intakt Anhydrit / betonstøbeunderlag SNIT GENNEM GULVET – termiske broer

Valg af systemplade før rørlægning

Korrekt rørlægning starter ikke med selve røret, men med valget af den rigtige systemplade. Forskellige typer plader har forskellig geometri på udsparingerne, forskellig højde, forskelligt materiale og forskelligt anvendelsesområde. En forkert kombination af rør og plade er en kilde til problemer fra starten.

Vi tilbyder flere gennemprøvede løsninger. Systemisoleringsplade UHP55 (STIROTERMAL BASIC) er beregnet til standard vådsystemer med anhydrit- eller cementstøbeunderlag. Den har udsparinger designet til rør med en udvendig diameter på 16 mm og 17 mm – hvilket dækker de fleste almindeligt anvendte PE-RT og PEX rør. Afstanden mellem udsparingerne giver mulighed for at lægge røret i et raster på 50 mm, hvilket er grundlaget for korrekt sløjfelægning.

Til en kombination af to isoleringslag i én proces er Systemisoleringsplade UHP51 (STIROTERMAL DUO 11) velegnet, da den har et integreret bundlag og løser nogle af isoleringsdetaljerne mere effektivt. Ved et tørt system uden vådstøbning – f.eks. under laminat, træ eller store fliser uden screedlag – er det værd at kigge på Polystyren til tør gulvvarme UHPD (STIROTERMAL DRY), hvor røret lægges i riller og dækkes med aluminiumfordelingsplader.

En mere detaljeret sammenligning af de forskellige typer plader kan findes i artiklen Sammenligning af systemplader: STIROTERMAL BASIC vs DUO vs DRY vs SOLO eller i artiklen Sådan vælger du den rigtige systemisoleringsplade til gulvvarme.

Forberedelse af underlaget før lægning af plader og rør

En termisk bro ved rørlægning opstår ikke nødvendigvis på grund af en fejl ved selve rørlægningen. Meget ofte har den sin årsag i underlaget, hvor pladerne lægges. Underlaget skal opfylde flere betingelser, ellers er et godt arbejde med pladerne på forhånd kompromitteret.

Jævnhed og renhed af underlaget

Den maksimale ujævnhed i underlaget under systempladerne bør være 5 mm pr. 2 meter. Hvis ujævnheden er større, vil pladerne kopiere ujævnhederne i underlaget, og der vil opstå luftlommer mellem dem, eller pladerne vil knække og ikke slutte tæt. Dette fører direkte til termiske broer, hvor pladerne ikke er i kontakt.

Før lægning skal underlaget fejres grundigt og alle affaldsstoffer, grove korn, søm og fremspring fjernes. Støv og fint snavs er ikke skadeligt at efterlade, men større partikler kan forårsage lokal løftning af pladen og efterfølgende revner under tryk fra våd mørtel eller anhydrit.

Separatorfolie under systempladerne

På betonunderlaget lægges en separatorfolie før placering af polystyrenpladerne. Dens funktion er tofold: den forhindrer fugt i at trænge op fra betonpladen ind i polystyrenet og forhindrer samtidig direkte kontakt mellem polystyrenet og betonen, hvilket forhindrer kemisk nedbrydning af materialet. Separatorfolie 601001H er en passende løsning til dette lag – det er en polyethylenfolie med tilstrækkelig tykkelse, der lægges med en overlapning på mindst 100 mm ved samlingerne og mindst 100 mm ved væggene.

Folien skal på kanterne tapes fast, så den ikke løfter sig under lægning af pladerne. Hvis folien ligger frit og bølger, vil pladerne "flyde" på den, og det bliver sværere at placere dem præcist og tæt sammen.

Kantdilatationsstrimmel

Inden du begynder at lægge pladerne, skal du påklæbe en kantdilatationsstrimmel hele vejen rundt i rummet. Denne strimmel fungerer som en ekspansionsfuge mellem gulvet og væggene og forhindrer samtidig varmetab i hjørnet mellem væg og gulv, som er et af de mest almindelige steder for kuldebroer. Strålen skal gå lidt over den øverste kant af det færdige gulv og det overskydende stykke beskæres efter, at slidlaget er lagt.

GULVOPBYGNING – snit 1. Betongulv / undergulv 2. Separationsfolie 3. Systemisolering (EPS) ⌀ 17mm 4. Anhydrit / cementgulv (min. 45mm) 5. Slidlag (fliser / laminat / træ) kantstrimmel ↑ retning byggeriet

Selv gulvlægning af systemplader uden kuldebroer

Pladernes lægning er den første fase, hvor kuldebroer opstår, som det er svært at diskutere ved efterfølgende reklamationer – de er dækket af flere lag materiale. Derfor er det vigtigt at give denne fase den passende opmærksomhed.

Læggeretning og sammenkobling af pladerne

Pladerne lægges med forskydning – det vil sige, at de lodrette samlinger i de tilstødende rækker ikke må være i en lige linje. Minimumsforskydning er halvdelen af pladens længde, men en tredjedel er normalt tilstrækkelig. Uden forskydning er der risiko for lækage ind i samlingerne ved støbning eller hældning af anhydrit, og vigtigst af alt reduceres hele lagets stivhed – pladerne kan forskydes, og der efterlades kuldebroer mellem dem.

Ved lægning skal hver plade presses tæt mod den næste. Sidefjer og not (hvis pladen har dem) skal passe sammen uden tvang – hvis du skal banke på pladen, betyder det, at noget er galt, og du skal kontrollere underlaget. Overdreven kraft kan knække fjeren og gøre samlingen kun nominel uden reel tæthed.

Tilskæring af plader ved vægge og hjørner

Pladerne skal tilpasses de faktiske dimensioner på rummet ved væggene. Her opstår mange problemer, når medarbejderne skærer pladen groft med en kniv eller mejsel og efterlader store mellemrum ved væggen. Den maksimale tilladte afstand mellem pladen og væggen (eller kantstrimlen) er 5 mm. Større mellemrum skal fyldes med polystyrenstykker.

En skarp kniv, en polystyrensav eller en varm tråd bruges til at skære polystyren. En varm tråd giver det reneste snit uden at materialet smuldrer. Ved hjørner og udskæringer ved skillevægge, søjler eller installationskanaler anbefales det at udskære formen efter en skabelon af pap. En kuldebro ved en søjle, hvor pladen er forkert tilskåret, kan have en diameter på op til 300–400 mm og forårsage en synlig kold plet på gulvet om vinteren.

Gennemføring af installationer gennem isoleringen

Hver gennemføring – kloakrør, afløb, installationsrør, bærestolpe – afbryder isoleringen og kan være en kuldebro. Korrekt fremgangsmåde: et hul i pladen skæres, så det kopierer formen på det gennemførende element med minimal frigang (op til 10 mm). Den resterende frigang fyldes med PUR-skum med lav ekspansionskraft (ikke standard monteringsskum, som kan løfte pladen). Efter skummet er hærdet, overskydende materiale skæres lige med pladens overflade.

Kloakafløb, der passerer gennem pladen, er et særligt tilfælde. Hvis afløbet er på et sted, hvor der skal være gulvvarmrør, skal du omdirigere sløjfen omkring afløbet. Sløjfen må ikke omgå afløbet tættere end 50 mm, ellers er der risiko for lokal overophedning af PVC-afløbet.

Lægning af rør i udsparingerne i systempladen – detaljeret fremgangsmåde

Dette er hjertet i hele teknologien. Korrekt lagt rør holdes fast i systempladen, hævet over betonunderlaget, i et geometrisk præcist raster og uden spændinger, der kan forårsage dets bevægelse under støbning af gulvet.

Aftand og læggeskemaer

Systemplader med udsparinger muliggør rørafstande i moduler, som pladen definerer – oftest 50 mm. Det betyder, at de faktiske rørafstande er multipla af 50 mm: 100 mm, 150 mm, 200 mm, 250 mm, 300 mm. Ved design af systemet gælder reglen: jo mindre afstand, jo mere ensartet temperatur på gulvoverfladen, men jo mere rør, fittings og arbejde.

I stuezonen (hvor du går barfodet, og børnene leger) bruges en afstand på 100–150 mm. I zonen ved vinduer og ydre vægge (periferien) bruges 100 mm eller endda 75 mm for at dække et større varmetab. I tekniske rum (toilet, gang, lager) er 200–250 mm tilstrækkeligt. Disse afstande er resultatet af en hydraulisk beregning, ikke improvisation.

Standard skemaer til føring af sløjfer er to:

  • Meander (slange) – røret går parallelt frem og tilbage. Simpel at beregne, men forårsager en temperaturgradient – indgangssiden af sløjfen er varmere end udgangssiden.
  • Spiralmønster (snegleformet) – røret drejer fra den ydre side af rummet til midten og tilbage i en anden række. Opnår en mere ensartet temperaturfordeling, fordi ind- og udgangsbenet skiftevis ligger ved siden af hinanden.
Meander Spiralmønster (snegleformet) ▶ indløb ◀ udløb Temperaturgradient! ▶ indløb (ydre) ▶ indløb (indre) Mere ensartet temperatur ✓

Teknisk vejledning til forlægning af rør i fordelerrør

Røret rulles ud fra tromlen jævnt og uden skarpe knæk. Den mindste bøjningsradius for PE-RT 17x2 mm rør er 5 gange den ydre diameter, altså mindst 85 mm. I praksis betyder det, at et loop (halvcirkel ved enden af en slange) skal have en radius på mindst 85–100 mm. Hvis radius er mindre, vil røret enten slet ikke bøje, eller det vil bøje med en lokal forsnævring (kink), hvilket øger det hydrauliske modstand og kan føre til brud.

Når du lægger røret i fordelerrørene, skal du skubbe det ind i sektioner på 30–50 cm. Undgå at bøje hele sløjfen på forhånd og derefter forsøge at skubbe den ind i én omgang – det skaber indre spændinger, der kan trække røret ud af fordelerrørene, når det løsnes. Den korrekte fremgangsmåde er: fastgør starten af sløjfen til fordelerrøret, stræk røret langs den første række af fordelerrør, tryk det ind i hvert fordelerrør med tommelfingeren eller en speciel plastkile, og gå derefter videre til at bøje og den næste række.

Hvert fordelerrør skal holde røret godt fast – det betyder, at røret skal "klikke" på plads mellem fordelerrørene og kun kunne trækkes ud med en betydelig kraft (ca. 15–25 N). Hvis røret falder ud af sig selv, er fordelerrørene beskadigede, eller røret har en forkert diameter. Dette skal løses med det samme, ikke efter støbningen.

Fastgørelse af rør ved atypiske steder

Ved overgange mellem rum, ved døråbninger og ved utraditionelle hjørner kan røret ikke blot lægges i fordelerrør. Her bruges plastiske klemmer (clips), som slås eller skrues fast i isoleringspladen og holder røret i den korrekte position. Aftand mellem klemmer ved lige strækninger: hver 500–600 mm. Ved kurver og bøjninger: hver 200–300 mm, afhængigt af bøjningsradius.

Klemmerne må ikke klemme eller deformere røret. Ved korrekt tilspænding må den ydre diameter af røret på klemmen ikke være mindre end den nominelle ydre diameter. For stramme klemmer forårsager lokal forsnævring og øget hydraulisk modstand i sløjfen – hvilket vil resultere i en "kold zone" i den del af gulvet.

Termiske broer ved føring af rør – specifikke risikoområder

Efter mange års inspektion af gulvvarmeanlæg kan man identificere flere standard "problemområder", hvor termiske broer dannes oftest. Disse skal have ekstra opmærksomhed ved hver opgave.

Ind- og udgangspunkt for sløjfen på fordelerrøret

På dette sted går røret fra termisk isolering til randzonen ved væggen og derefter ind i fordelerrørsskabet. Røret føres her ikke gennem fordelerrør, men er frit. Hvis hele dette stykke ikke er omgivet af en beskyttelsesslange (oftest en bølget plastrør) og området omkring ikke er yderligere isoleret, opstår der en direkte termisk bro: røret med en temperatur på 35–45 °C passerer gennem et område uden isolering direkte gennem betonvæggen. Dette område skal altid isoleres med PUR-skum eller EPS-stykker.

Sted ved dilatationsfuger i gulvspartel

Der må ikke være rør uden beskyttelse i dilatationsfuger i gulvspartel. Hvis røret skal krydse en dilatationsfuge, skal det på et stykke på mindst 300 mm på hver side af fugen være beskyttet af en beskyttelsesslange for at kompensere for bevægelsen af betonen uden mekanisk belastning af røret. Samtidig – der må ikke mangle isolering under røret ved dilatationsfugen.

Føring af rør gennem skillevægge og vægge

Ved passage gennem indvendige skillevægge (hvor der f.eks. ikke er gulvvarme under skillevæggen) skal isoleringen føres kontinuerligt – også under skillevæggen, hvis det er muligt konstruktionsmæssigt. Hvis bygherren ikke ønsker isolering under skillevæggen, skal det sikres, at røret ikke kommer under skillevæggen uden beskyttelsesslange og uden afbrydelse af den termiske beskyttelse.

Tilslutning af systempladen ved indgangsparti

Dørtrinnet er et kritisk sted. Her kan lagene i gulvet variere mellem rummene, gulvbelægningen kan ændres, og isoleringen kan være afbrudt. Systempladen skal nå helt under dørtrinnet. Hvis det tilstødende rum har en anden gulvhøjde eller ikke har gulvvarme, skal overgangen behandles med en skrå afskæring af polystyren, så der ikke opstår et spring i isoleringslaget.

SLØJFEFØRING – fastgørelsespunkter og risici Fordel- errør ● klemme/sponke ! termisk bro uden beskyttelse rør (indløb) rør (udløb)

Tørre systemer og aluminiumsfolie – særlige krav til lægning

Tørre gulvvarmesystemer, hvor der ikke er våd spartelmasse, fungerer på et andet princip for varmefordeling. Røret ligger her i riller i polystyren og varmen overføres ved hjælp af aluminiumfordelingsplader (folie), som spreder varmen fra røret over et større område.

Ved tørre systemer er det vigtigt at bruge Aluminiumsfolie til tør gulvvarme – denne plade skal være i fuld kontakt med røret og gulvpladen over det. Enhver luftlomme mellem aluminium og røret eller mellem aluminium og gulvbelægningen reducerer varmeoverførslen dramatisk og forårsager ujævn opvarmning.

Typisk fejl ved et tørt system: aluminiumspladerne anses ikke for vigtige, håndværkeren udelader dem eller lægger dem ikke korrekt, og røret forbliver dækket af kun en træplade uden varmefordeler. Resultatet er, at områderne over røret er betydeligt varmere end områderne mellem røret – gulvet varmes op i striber, hvilket kan mærkes selv gennem skoene.

Ved tørre systemer må rillerne i polystyrenen ikke afbrydes, og skæringer der er skæve eller for lave i pladen fører til, at røret ikke passer ind i rillen eller ikke ligger lige i den. Polystyren til tørre systemer (STIROTERMAL DRY) har præfabrikerede riller i fabrikken, hvilket i høj grad forenkler lægningen og reducerer risikoen for fejl sammenlignet med manuel fræsning på byggepladsen.

Kontrol før og efter støbning af gulvspartel

Før støbning eller hældning af anhydrit er en grundig inspektion af hele systemet obligatorisk. At springe denne kontrol over er en af de dyreste besparelser, en bygherre kan foretage. Hvis der opstår en fejl efter støbningen, er den som regel umulig at rette uden at bryde lagene op.

Trykprøve af rør

Før støbning af gulvet skal hele rørsystemet trykprøves. Prøvetrykket er 1,5 gange det maksimale driftstryk, men minimum 6 bar. Prøven skal vare mindst 2 timer, og trykket må ikke falde med mere end 0,2 bar i løbet af denne periode. Hvis trykket falder, skal du finde lækagen – tjek alle samlinger, alle fittings og alle bøjninger. Rør under anhydrit med en lækage er en direkte vej til en katastrofal situation efter flere års drift.

Visuel kontrol af rørføringen

Ud over trykprøven er en visuel inspektion af hele arealet nødvendig. Kontroller:

  • At hvert rør ligger i systemets udløb eller fittings – ingen løse strækninger
  • At de mindste afstande til væggene overholdes (min. 100 mm fra ydervæggen, min. 150 mm fra væggen der støder op til et ikke-opvarmet rum)
  • At ingen rør ligger direkte på betonen uden isolering under dem
  • At alle gennemføringer og fordelere er korrekt overdækket
  • At den ydre dilatationsstrimmel er ubeskadiget hele vejen rundt

Under støbningen af gulvet

Ved støbning af anhydrit (flydende gulv) er det nødvendigt, at systemet er under tryk – fyldt med vand under et tryk på 3–4 bar. Dette forhindrer røret i at blive presset sammen af vægten af anhydritten og holder det i den korrekte position. Efter gulvet er hærdet (mindst 48 timer) kan trykket reduceres, men systemet må ikke tømmes eller opvarmes før det anbefales af producenten af anhydritten eller cementgulvet – typisk mindst 21 dage ved anhydrit.

Kvaliteten af lægningen afhænger af rørets type

Ikke alle rør opfører sig ens, når de lægges i udløbene i systempladen. Nøgleparametre, der påvirker vedhæftningen til udløbene og rørets stivhed ved bøjninger:

  • PE-RT (Polyethylen med øget temperaturbestandighed) – fleksible, lette at lægge i udløb, holder formen godt ved bøjninger. Standard for våde systemer.
  • PEX-a (tværbindingspolyethylen Engel) – stivere, men "husker" formen efter opvarmning. Ved lægning i kulde om vinteren kan de være for stive og falde ud af udløbene. Løsning: Opvarm rullen med rør inden lægning til 15–20 °C.
  • PEX-b / PEX-c – stivere end PE-RT, mindre fleksible ved bøjninger, bøjningsradius er større. Kan være problematiske i trange rum.
  • Multilayer (Al-PEX) – har et indlagt aluminiumslag, formes én gang og holder formen. Fremragende til tørre systemer og direkte føring, mindre velegnet til hyppige bøjninger.

Artikel Tør vs. våd gulvvarme: hvilken polystyren og folie er passende giver flere detaljer om valg af rør til de forskellige systemer.

Hyppigt stillede spørgsmål (FAQ)

Må jeg lægge røret direkte på betonen uden en systemplade?

Teknisk set kan du få røret ned i betonen, men et sådant system vil have en meget lav virkningsgrad og høje varmetab nedad. De fleste af varmen vil sprede sig ned i betongulvet og videre ned i jorden eller rummet nedenunder, ikke opad i rummet. Desuden er der risiko for revner i gulvet ved renovering af ældre bygninger uden tilstrækkelig elastisk isolering under det. En korrekt systemplade under røret er en teknisk nødvendig betingelse.

Hvad skal jeg gøre, hvis røret buer ud af udløbene under lægningen og ikke bliver siddende?

Første ting: Kontroller, at røret har den korrekte ydre diameter til den pågældende plade. UHP55 er primært til en diameter på 17 mm – et rør på 16 mm kan være for løst, og et rør på 18 mm passer slet ikke. Hvis diameteren er korrekt, og røret alligevel falder ud, skyldes det enten beskadigede udløb (for stift rør i kulden) eller for meget spænding i røret under udrulningen. Løsning: Lad røret stå i rummet ved en temperatur på mindst 15 °C i mindst en time før lægning, læg det i kortere stykker og bekræft fastgørelsen med tommelfingeren ved hvert udløb.

Hvad er den mindste dækning af røret med anhydrit eller cementgulv?

Den mindste dækning over toppen af røret er 25 mm ved anhydrit og 45 mm ved cementgulv. Den samlede tykkelse af gulvet over systempladen er derfor ved et rør på 17 mm (ydre diameter): 17 + 25 = 42 mm ved anhydrit og 17 + 45 = 62 mm ved cementgulv. Disse værdier er minimum – ved større tykkelse forlænges systemets reaktionstid (gulvet akkumulerer mere varme), men overfladens jævnhed forbedres.

Hvordan finder jeg ud af, om jeg har en termisk bro i gulvet, når gulvet allerede er færdigt?

Den nemmeste måde uden specialudstyr: Tænd for systemet ved driftstemperatur og vent mindst 2 timer. Gå derefter barfodet over gulvet og hold øje med temperaturforskelle. Kolde strimler eller områder indikerer enten manglende rør eller et sted med en termisk bro nedad. En mere præcis diagnose foretages med et termisk kamera – det viser fordelingen af temperaturer på gulvets overflade og afslører selv mindre problemer.

Skal jeg bruge en separationsfolie både mellem pladen og gulvet og under isoleringslaget?

Separationsfolien skal primært under isoleringslaget – mellem betonunderlaget og EPS. Mellem isoleringspladen og anhydritgulvet bruges en anden type folie – PE-folie, der forhindrer anhydrit i at trænge ind under pladerne og i fugerne. Dette lag er tyndere (0,1–0,2 mm) og lægges på toppen af pladerne lige før støbning. Du kan finde mere information om funktionerne af de forskellige folier og deres korrekte anvendelse i artiklen Separations- og aluminiumfolie ved gulvvarme: hvornår og hvordan skal de bruges.

Må jeg lægge systemplader og rør selv som et gør-det-selv projekt?

At lægge plader og rør er teknisk set muligt selv for en erfaren håndværker, men med nogle betingelser. Du skal have adgang til projektdokumentation med foreskrevne sløjfer, afstande og effekter – improvisation er ikke på plads her. Trykprøven før støbning af gulvet skal dokumenteres. Selve støbningen af gulvet er det bedst at overlade til en professionel virksomhed – ensartet støbning og overholdelse af tykkelsen er afgørende. Vi beskriver også, hvordan du undgår fejl ved lægning af plader og rør i artiklen Hyppige fejl ved lægning af polystyren og systemplader under gulvvarme.

Konklusion: Præcision betaler sig

At lægge rør til gulvvarme i en systemplade er et arbejde, der kræver samme respekt som elinstallation eller sanitet. Én gang støbt kan røret ikke repareres uden at bryde op – og det gælder både termiske broer og selve lækagerne. Hver minut brugt på korrekt forberedelse af underlaget, præcis placering af pladerne, omhyggelig indsættelse af røret i udløbene og visuel kontrol før støbning vil betale sig for investoren i form af lavere energiforbrug, ensartet varme og en problemfri levetid på systemet i årtier.

Hvis du er usikker på valget af plade, anbefaler vi at kigge på sammenligningen i artiklen Sådan vælger du den rigtige systemisoleringsplade til gulvvarme eller Hvor tyk skal polystyrenen være under gulvvarme. For en trin-for-trin guide til lægning af selve pladerne er der en artikel Montering af systemisoleringsplade under gulvvarme trin for trin.

Har du et spørgsmål om dette emne?

Er du i tvivl eller står du over for en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.