Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Tør vs. våd gulvvarme: hvilken polystyren og folie er passende?

Tørgulv vs. vådgulv: Hvad betyder det egentlig, og hvorfor er det vigtigt?

Når du skal vælge et gulvvarmesystem, er et af de første og vigtigste tekniske spørgsmål: Skal vi gå med en våd løsning eller en tør? Dette valg afgør direkte, hvilken type polystyren, systemplade og folie du skal bruge under fødderne – og dermed også, hvad du skal bestille, hvordan det skal lægges, og hvad du kan forvente af det. I praksis oplever jeg, at folk forveksler disse begreber, kombinerer forkerte komponenter eller bliver vildledt på byggepladsen. Derfor vil jeg her gennemgå begge systemer fra bunden, vise hvor de adskiller sig i fysikken og udførelsen, og konkret fortælle, hvilke plader og folier der hører til hvilket system.

Vådgulv: Rør forlagt i anhydrit eller beton

Vådgulv er en klassiker. Røret – uanset om det er PEX, PEX-Al-PEX eller PE-RT – lægges i fræste spor i en systemplade eller fastgøres med clips på en glat isoleringsplade, og hele systemet støbes til med et lag anhydrit eller cementbaseret gulvspartel med en typisk tykkelse på 45–65 mm over røret. Anhydrit er dominerende i dag, fordi det fordeler varmen bedre, kan lægges på en mindre tykkelse (minimum 35–45 mm over røret) og revner mindre. Cementbaseret gulvspartel kræver en større tykkelse og man skal være opmærksom på dilatationsfuger.

Fysisk fungerer det sådan: Gulvspartellaget udgør en akkumulerende masse, der langsomt varmes op og langsomt køles ned. Vandtemperaturen i en våd gulvvarmekreds ligger typisk mellem 35 og 55 °C, mens overfladetemperaturen på gulvet ikke bør overstige 29 °C i beboelsesrum og 35 °C i badeværelser. Systemet er robust, holdbart og har fremragende termisk inerti – hvis du ønsker hurtig regulering (f.eks. ventilation med varmegenvinding med solvarme i overgangsperioden), er vådgulv ikke det ideelle valg, da gulvspartlen reagerer på termostatens indgreb med en forsinkelse på flere timer.

Hvilke plader hører til et vådgulv?

Til et vådgulv skal du bruge en systemisoleringsplade, der:

  • har tilstrækkelig trykstyrke til at bære vægten af gulvspartlen under og efter støbningen (minimum CS(10)150 kPa, dvs. 150 kPa ved 10 % deformation, ideelt CS(10)200 og derover til anhydrit)
  • indeholder fastgørelsesnoder eller kanaler til at placere røret med den ønskede afstand (100, 150, 200, 250 mm)
  • har en kant med not og fer eller en anden måde at samle på uden termiske broer
  • er belagt med folie eller laminat, der forhindrer anhydrit i at trænge ind under pladen

Et typisk eksempel på et produkt til vådgulv er Systemisoleringsplade UHP55 (STIROTERMAL BASIC). Det er en klassisk nop-plade i ekspanderet polystyren (EPS) med en trykbelastning, der er velegnet til både anhydrit- og cementbaserede gulvspartler. Noderne er placeret således, at du nemt kan placere et rør på 16 × 2 mm eller 17 × 2 mm i rasteret uden yderligere fastgørelsesudstyr – noderne holder røret på plads i den valgte akse. Kantforbindelserne er løst med not og fer, hvilket eliminerer termiske broer i samlingerne. Denne plade lægges direkte på et modnet betonundergulv eller på et eksisterende gulv (ved renoveringer), og det er vigtigt at undergulvet er plant (tolerance maks. ±3 mm på en 2-meter vandpas).

Til situationer, hvor du har brug for en lidt større nodeafstand eller en kombination med en kantstrimmel af pladens tykkelse, er Systemisoleringsplade UHP51 (STIROTERMAL DUO 11) et godt valg. Den er designet med et dobbelt lag – en nop-arbejdsflade ovenpå og et glat isolerende lag nedenunder – hvilket giver bedre samlet termisk modstand ved samme byggehøjde. Den er velegnet til projekter, hvor du vil spare på gulvets tykkelse, men ikke ønsker at gå under de anbefalede værdier for termisk modstand (normalt R ≥ 0,75 m²K/W til gulve over opvarmede rum og R ≥ 1,25 m²K/W til gulve over ikke-opvarmede rum i henhold til standarderne).

Undergulv / loft System-nopførings-isoleringsplade (EPS) – f.eks. STIROTERMAL BASIC UHP55 Anhydrit / cementbaseret gulvspartel (45 – 65 mm over røret) Slidlag (fliser, laminat, vinyl…) Kantstrimmel Varmtvandsrør (PEX / PE-RT) Noder på systempladen

Tørgulv: Rør uden beton, varme via aluminiumplader

Tørgulv er et helt andet princip. Røret lægges her ikke i våd gulvspartel, men skubbes ind i præfræste kanaler i speciel polystyren, og over røret ligger aluminiumfordelingsplader (profiler). Disse plader overfører varmen fra røret lateralt til overfladen og varmer et tørt arbejdsgulv (typisk to lag OSB-plader, MDF, gips eller special cementfiberplader eller støbt gulv med minimal tykkelse). Resultatet: Systemet er næsten uden akkumulerende masse, reagerer på regulering meget hurtigere (i størrelsesordenen af minutter, ikke timer), byggehøjden kan være betydeligt mindre, og efter lægning er der ikke brug for at vente på, at gulvspartlen tørrer.

Tørgulv er særligt velegnet til:

  • Renoveringer, hvor det ikke er muligt at hæve gulvhøjden med yderligere 80–100 mm
  • Træbjælkelofter, hvor våd gulvspartel ikke er statisk egnet
  • Rum med intermitterende opvarmning (hytter, kontorer med weekendpauser), hvor en hurtig reaktion er værdifuld
  • Projekter med et krav om meget hurtig montering uden teknologisk pause

Et specifikt produkt til dette system er Polystyren til tør gulvvarme UHPD (STIROTERMAL DRY). I modsætning til de traditionelle trinplader har den ikke trin, men en præcis række af fræste kanaler i forskellige bredder (typisk 16 mm eller 20 mm, afhængigt af rørdiameteren). Røret lægges i disse kanaler uden at skulle bøjes kraftigt, hvilket er en fordel, især ved større rørdimensioner. Over kanalerne ligger en aluminiumplade, der fungerer som en varmebro mellem røret og det efterfølgende gulvlag.

Undergulv / træbjælkelag Polystyren UHPD (STIROTERMAL DRY) – fræste kanaler Aluminiumfordelingsplader Tør overflade (2× OSB / MDF / fibercementplade) Gulvbelægning (laminat, vinyl, parket…) Al-folie Aluminiumfordelingsplader Rør (PEX 16 mm) EPS med fræste kanaler

Den væsentlige forskel: Trykstyrke og pladetype

Det er trykstyrken, der er den tekniske parameter, som adskiller disse to systemer. I et vådsystem trykker en søjle af anhydrit eller beton ned på pladen, hvilket skaber hydrostatisk tryk under støbningen, og efter hærdning er der et ekstra lag på omkring 100–130 kg/m². I et tørt system hviler OSB-plader på 18–22 mm tykkelse og gulvbelægningen ovenpå – den samlede belastning er betydeligt lavere, men det gør kanalerne og deres præcise afstande desto vigtigere, da aluminiumspladerne skal passe perfekt.

Derfor: Du må aldrig bruge en plade til et tørt system (UHPD / STIROTERMAL DRY) i et vådsystem. Kanalerne er ikke dimensioneret til belastningen fra anhydrit, og vigtigst af alt – den har ikke trin, så røret holdes på en anden måde. Ligeledes kan du ikke bruge en trinplade til et vådsystem som base for et tørt system, da trinnene vil skabe luftlommer under OSB'en, og OSB'en vil ikke være jævn eller stabil.

Separatorfolie ved vådsystem: Hvad den gør og hvorfor den er obligatorisk

Ved et vådsystem er der én komponent, som man let glemmer under udførelsen, men uden den er hele systemet problematisk: separatorfolien. Det er et lag af polyethylenfolie, der lægges enten direkte på systempladen (hvis pladen ikke har en forlamineret overflade) eller som en separation mellem polystyren og anhydrit.

Til dette formål bruges Separatorfolie 601001H. Den har en tredobbelt funktion:

  • Forhindrer indtrængning af støbemasse: Anhydrit og cementmælk er meget tynde og vil uden en barriere trænge gennem pladernes samlinger og ned under polystyrenen, hvor de vil skabe kuldebroer og forringe varmeisoleringen.
  • Separation af krympning: Under hærdningen ændrer støbemassen sit volumen. Folien giver den mulighed for at glide på underlaget uden at overføre spændinger til polystyrenen eller konstruktionen. Uden folie kan der opstå revner i støbemassen, der er koncentreret over pladernes samlinger.
  • Dampspærre: Folien forhindrer fugt i at trænge op fra underlaget (f.eks. hvis det er en plade på terræn uden fugtisolering) ind i varmeisoleringen.

Folien skal lægges med en overlapning på mindst 100–150 mm mellem de enkelte baner og skal også føres bag kantbåndene. Samlingerne skal tapes med selvklæbende tape – det er en detalje, som man ofte glemmer under monteringen, når man arbejder hurtigt, og resultatet er, at anhydrit trænger ind under systempladen og skaber kuldebroer. Problemet vil så vise sig på termostaternes temperaturmåler – gulvet vil ikke nå den ønskede overfladetemperatur, selv ved maksimale systemparametre.

Undergulv Separatorfolie PE (lagt med overlapning ≥ 100 mm) Overlap ≥ 100 mm → Systemplade (EPS) Systemplade (EPS) Pladesamling Folien går over samlingen uden afbrydelse ✓ Kant bånd Anhydritstøbning

Aluminiumfolie ved tørsystem: Anden funktion, anden placering

Folien til et tørsystem har en helt anden funktion. Aluminiumfolie til tør gulvvarme er ikke en separation fra støbemassen – der findes jo ingen støbemasse her. Dens funktion er termisk refleksion og fordeling af varmen fra rummet mellem rørene og OSB-pladen.

Det fungerer sådan: Aluminiumfordelingslameller leder varmen fra røret opad, men rummene mellem lamellerne er lufthuller. Luft er ikke god til at udstråle varme, og kan desuden udstråle varmen nedad (ind i isoleringen, hvor den spildes). Aluminiumfolien, der placeres på overfladen af EPS UHPD (eller under OSB-pladen), reflekterer infrarød stråling tilbage opad og forbedrer markant ensartetheden af temperaturfordelingen på gulvet. I praksis betyder det, at gulvet er varmere og mere ensartet, og energien udnyttes bedre.

Aluminiumfolien lægges på hele EPS-fladen efter rørlægningen, men før OSB-pladerne lægges på. Overlappet mellem banerne skal være mindst 50 mm, og samlingerne skal igen tapes med aluminium selvklæbende tape. Folien skal være glat uden folder, der kan forhindre OSB-pladerne i at ligge på en jævn overflade. Ved kanterne foldes folien om kantbåndet – det skal forblive frit.

Sammenligning: hvilket system hvor og hvorfor

For overblikets skyld giver jeg her konkrete scenarier fra almindelige installationer:

Nybyggeri, familievilla, betongulv på terræn, alle rum: Et vådsystem med anhydrit er det klare valg her. Du bruger et systempanel STIROTERMAL BASIC UHP55 eller STIROTERMAL DUO UHP51 (afhængigt af kravet til tykkelsen), en separationsfolie, kantbånd og en anhydrit scretning på min. 45 mm over røret. Den samlede tykkelse (EPS + scretning) ligger mellem 80 mm (tyndere plade, anhydrit 45 mm) og 120 mm og derover. Fordel: robusthed, lang levetid, fremragende varmeeffekt.

Renovering af lejlighed, gammel cement scretning, stue: Det afhænger af den tilgængelige højde. Hvis du kan tilføje 60–80 mm, kan du gå med et vådsystem med en tynd anhydrit scretning. Hvis du kun har plads til 35–50 mm, er et tørsystem STIROTERMAL DRY med OSB og vinylgulv mere realistisk. Du skal regne med, at et tørsystem har en lavere effekt pr. m² (ca. 15–25 % mindre end et vådsystem) på grund af dårligere varme kontakt.

Bjælkelag over kælder: Her er et vådsystem uegnet af statiske årsager – våd anhydrit vejer 100–130 kg/m², hvilket er uacceptabelt for mange historiske bjælkelag. Et tørsystem med EPS UHPD, aluminiumfolie, OSB og slidlag har en vægt, der er 70–80 % lavere. Du skal blot vurdere bjælkelagets bæreevne korrekt og lade en projekterende ingeniør lave beregningerne.

Badeværelse ved renovering: Her begår mange en fejl – når der er tilstrækkelig højde, lægger de fliser direkte på et vådsystem med et tyndt anhydritlag. Et tørsystem er problematisk i et badeværelse, da OSB ikke er egnet til våde miljøer uden speciel behandling og detaljeret fugtisolering. Fliser over anhydrit er ideelt til badeværelget – det har fremragende varmeledningsevne, og fliseklæberen skaber en tilstrækkelig forbindelse.

Sammenligning af lagtykkelse: våd vs. tør system 120 mm 100 mm 80 mm 60 mm 0 mm EPS 30 Scretning 50 mm Våd min. (80 mm) EPS 50 Scretning 65 mm Våd almindelig (115 mm) EPS 20 OSB 2×9 Tør min. (~43 mm) EPS 30 OSB 2×12 Tør almindelig (~62 mm)

Varmeisoleringens termiske modstand: tal der afgør forbruget

For at gulvvarmen skal fungere korrekt, skal varmeisoleringen under rørene have tilstrækkelig termisk modstand Rd, så varmen går opad (ind i rummet) og ikke nedad (gennem loftet til naboerne eller ned i jorden). De værdier, som projekterne er baseret på, kommer fra standarden DS/EN 1264 og de termotekniske krav, der gælder i Danmark.

Vejledende minimumsværdier for den termiske modstand Rd af isoleringslaget:

  • Gulv over opvarmet rum (f.eks. over stuen i en lejlighed): Rd ≥ 0,75 m²K/W
  • Gulv over uopvarmet rum (garage, kælder): Rd ≥ 1,25 m²K/W
  • Gulv på terræn ved lavenergistandard: Rd ≥ 1,50 m²K/W og mere

Almindelig EPS med en deklareret værdi på λ = 0,035 W/(mK) ved en tykkelse på 30 mm opnår Rd = 0,030 / 0,035 = 0,857 m²K/W, hvilket dækker den første situation. Til gulve over et ikke-opvarmet rum er der brug for en tykkelse på mindst 45–50 mm af denne EPS. Nop-systemplader har en let højere λ (ca. 0,036–0,038 W/mK) på grund af nopperne og eventuelt laminatoverfladen, så de reelle varme modstande angives altid i producentens tekniske dokumentation for de specifikke produkter – tjek dem altid ved projektering. Du kan finde mere information om dette emne i artiklen Hvor tyk skal polystyrenen være under gulvvarme og i Sammenligning af systemplader: STIROTERMAL BASIC vs DUO vs DRY vs SOLO.

Kantbånd: en komponent, du ikke bør undervurdere

I begge systemer – våd og tør – er et dilaterende kantbånd rundt om hele rummet og omkring alle gennemføringer (søjler, rørføringer, døråbninger) absolut nødvendigt. Kantbåndet har to funktioner:

  • Dilatation af screten eller OSB: Anhydrit scret ændrer volumen under hærdning og temperaturændringer. Uden et kantbånd vil screten flyde ind i kantpolystyrenet og, når det hærder, trykke eller løfte fliserne ved væggen. Tør OSB udvider sig også med ændringer i fugtighed, og uden et mellemrum vil det skubbe mod væggen.
  • Afbrydelse af en termisk bro på den ydre væg: Et kantbånd af et blødere materiale (PE-skum, EPS med lav densitet) reducerer varmestrømmen fra screten til væggen, hvilket ville manifestere sig som en kold zone ved væggene.

Kantbåndet installeres som det første, før isoleringspladerne lægges. Det limes direkte på væggen og skal være højere end den øverste overflade af det færdige gulv (overskuddet skæres af efter screten er hærdet, før gulvbelægningen lægges). I praksis oplever jeg, at håndværkere undervurderer båndene eller ikke installerer dem ved indvendige vægge mellem rum – det er en fejl, fordi termisk udvidelse kun fysisk adskiller udvendigt fra indvendigt, ikke efter hvor montøren har installeret båndet.

Dilatationsfuger i anhydrit scret: hvor og hvornår

En anden praktisk detalje ved vådsystemet: Anhydrit scret i store rum eller ved overgange mellem rum skal have dilatationsfuger. Reglerne er omtrent som følger:

  • maksimalt areal af et felt uden fuger: 40 m² med et sideforhold på maks. 1:2
  • maksimal længde af en side uden fuger: 8 m
  • obligatorisk fuger ved hver døråbning
  • fugerne løber gennem hele scretens tykkelse (ikke kun 1/3 af vejen ned)
  • rør, der passerer gennem fugen, skal beskyttes med et beskyttelsesrør i en længde på 300–500 mm på hver side af fugen

Dette er en teknisk detalje, der nogle gange glemmes i projektdokumentationen, og derefter løses revner i screten efter år. Du kan finde mere information om revnet gulve i artiklen Hvorfor gulvet over isoleringspladen revner eller bølger i Videnscentret.

Sådan vælger du den rigtige film til vådt vs. tørt system – et resumé

For overskuelighedens skyld opsummerer jeg valget af film:

  • Vådt system: brug Separaationsfolie 601001H. Den lægges på hele overfladen af systempladen før screten støbes. Samlinger mindst 150 mm, tapet med tape. Folien skal også føres ud over kantbåndene.
  • Tørt system: brug Aluminiumsfolie til tør gulvvarme. Den lægges på polystyren UHPD efter placering af rør og aluminiumsfordelingslameller, før OSB lægges. Overlap mindst 50 mm, samlinger med aluminiumstape.
  • Kombiner aldrig film: PE-separationsfolie i et tørt system under OSB vil ikke forårsage et direkte problem, men vil ikke sikre termisk refleksion og kan potentielt reducere gulvvarmeeffektiviteten. Aluminiumsfolie i et vådt system kan til gengæld reagere med alkalisk anhydrit (pH 9–11) og nedbrydes.

De mest almindelige fejl ved valg og installation

Fra praksis kan jeg nævne nogle tilbagevendende fejl, der unødigt øger reparationsomkostningerne eller reducerer ydeevnen:

  • Kunden køber en nop-plade til et vådt system, fordi den var billigere, og bruger den i et tørt system. Resultat: ujævnt gulv, OSB vakler på nopperne, revner i gulvbelægningen.
  • Montøren glemmer separationsfolien eller taper den ikke. Anhydrit løber under pladen. En måned senere rapporterer kunden, at gulvet ikke varmer godt ved væggene.
  • Der bruges en tyk plade (20 mm) over en ikke-opvarmet kælder. Den termiske modstand er for lav, energien går primært nedad, forbruget stiger, og den øverste gulvoverflade er mærkbart koldere ved kanten (ved kælderen).
  • Systempladen lægges på et ujævnt underlag (afvigelse på 5–8 mm). Nopperne skaber ikke fuld kontakt med røret, varmen overføres ujævnt, og gulvet har varme og kolde zoner.
  • Kantbåndet er ikke installeret før støbningen, og montøren lægger det bare rundt om uden fastgørelse – screten skubber det ud, og der opstår en kold bro ved kanterne med direkte termisk kontakt mellem screten og muren.

Disse fejl behandles mere detaljeret i en separat artikel Almindelige fejl ved lægning af polystyren og systemplader under gulvvarme.

Valg efter gulvbelægning: materialet over systemet er også afgørende

Valget mellem vådt og tørt system er også relateret til, hvad der skal være ovenpå. Ideelt til våde systemer er:

  • Keramiske fliser – højeste termiske ledningsevne (λ ≈ 1,0–1,5 W/mK), bedste systemydelse, anbefalet tykkelse med klæbemiddel maks. 12–15 mm
  • Stengulv – lignende fliser, fremragende ledningsevne
  • Vinylgulv (LVT) – termisk modstand maks. 0,15 m²K/W (ifølge DS/EN 1264-2), hvilket de fleste produkter opfylder
  • Laminat – har en termisk modstand på 0,10–0,15 m²K/W; det er vigtigt at kontrollere dette i produktspecifikationerne

Valget er lidt anderledes for et tørt system. OSB-arbejdsfladen begrænser nogle typer gulve:

  • Laminat, vinyl (flydende gulv) – passer perfekt, ingen begrænsninger
  • Limt trægulv – er muligt, men der skal bruges specielle fleksible limtyper, og man skal følge producentens anbefalinger
  • Fliser på OSB – problematisk uden en speciel understøtningsplade (cementfiberplade på OSB), fordi OSB arbejder med fugt og ville forårsage revner i fugerne under fliserne

Kombination af vådt og tørt system i samme bygning

I praksis er det ikke usædvanligt, at der er et vådt system i stueetagen (betongulv, badeværelser, opholdsrum) og et tørt system på første sal (trækonstruktion, behov for at minimere vægten) i et familiehus. Dette er en fuldt legitim og teknisk korrekt fremgangsmåde – det er to parallelle hydrauliske kredsløb eller to zoner på en fordelerrør, hver med sine egne parametre (flow, vandtemperatur). Det er vigtigt, at du ikke blander materialer i en sådan bygning: du køber nop-plader og separationsfolie til stueetagen og STIROTERMAL DRY og aluminiumsfolie til første sal.


Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan jeg bruge almindelig EPS uden nopper i stedet for en systemplade i et vådt system?

Teknisk set ja, men med forbehold. Almindelig EPS uden nopper fastgør ikke røret – du skal bruge fastgørelsesclips og et netlag, hvilket øger installationsomkostningerne. Derudover skal du sikre dig, at hele overfladen af EPS er dækket af separationsfolie, da der er risiko for, at anhydrit siver ud uden laminering. En systemplade med nopper er i sidste ende mere effektiv – den sparer tid ved lægning og reducerer risikoen for fejl. Du kan finde en detaljeret oversigt i artiklen Sådan vælger du den rigtige systemisolering til gulvvarme.

Hvordan finder jeg ud af, hvor meget folie jeg skal bestille til et givet areal?

For separations PE-folie i et vådt system skal du beregne areal af rummet × 1,15 (15 % tillæg til overlap og spild). For aluminiumsfolie i et tørt system er × 1,10 tilstrækkeligt. Glem ikke, at folien også skal gå ud over kantbåndene til væggen – det vil tilføje et yderligere tillæg til mindre rum med en stor omkreds. For eksempel et badeværelse på 5 m² med en omkreds på 9 m med en foliebredde på 1 m og et overlap på 100 mm = ca. 0,9 m² tillæg kun til kanterne.

Kan jeg bruge STIROTERMAL DRY (UHPD) til et vådsystem, hvis jeg lukker kanalerne med en separationsfolie?

Nej, det ville være en forkert anvendelse. UHPD-pladen har fræsede kanaler, men ingen noder – anhydriten ville trænge ind i disse kanaler, og polystyrenen ville ikke kunne holde på røret under støbningen, hvilket ville forstyrre hele geometrien. Desuden er UHPD's trykstyrke optimeret til et tørt system, ikke til et vådt gulv. Brug altid produkter til det formål, de er beregnet til.

Hvad er den minimale tykkelse af polystyren til et tørt system på et trægulv?

Den minimale tykkelse af EPS UHPD afhænger primært af dybden af de fræsede kanaler – et rør på 16 mm kræver en kanal, der er mindst 18–20 mm dyb, så pladen skal være mindst 20–25 mm tyk. For termiske isoleringskrav (over et ikke-opvarmet rum) kan der være behov for en tykkelse på 30–50 mm. Konsulter altid et projektberegning – husk, at tykkelsen af EPS på en trækonstruktion også er begrænset af den tilgængelige byggehøjde mellem bjælkerne eller over dem.

Hvorfor er et lag af to OSB-plader vigtigt i et tørt system i stedet for én?

Én OSB-plade på 18 mm er ganske rigtig stiv, men ved drejning af aluminiumlameller og punktvis varmeoverførsel fra rørene kan den udvise lette bølger mellem lamellerne, hvilket vil påvirke trinlydsgulvet (små ujævnheder, revner i laminatets samlinger). To lag OSB (f.eks. 2 × 9 mm eller 2 × 12 mm) med forskudte samlinger danner en stivere kompositkonstruktion med bedre belastningsfordeling. Det er en standard anbefalet konstruktion for et glat og langtidsholdbart gulv i et tørt system.

Er separationsfolie nødvendig, selvom systempladen har en forlamineret overflade?

Det afhænger af det specifikke produkt. Nogle premium systemplader har en PE-laminering på overfladen, der fungerer som en separation – i så fald er det ikke nødvendigt at tilføje yderligere folie til pladernes overflade. Det er dog altid nødvendigt at forsegle samlingerne mellem pladerne med selvklæbende tape. Ved tvivl skal du altid vælge at tilføje separationsfolie – prisen på folien er ubetydelig i forhold til den samlede investering i gulvvarme, men dens fravær kan have alvorlige konsekvenser for systemets ydeevne og levetid.

Konklusion: Det rigtige valg fra starten sparer dig for bekymringer og penge

Tør og våd gulvvarme er to forskellige fysiske systemer, der hver især har deres berettigelse – og hver især kræver en anden type polystyren, en anden type folie og en anden lægningsprocedure. Et vådt system med nop-plader (som STIROTERMAL BASIC UHP55 eller DUO UHP51), separationsfolie og anhydrit-støbning er robust, effektivt og vedligeholdelsesfrit i lang tid. Et tørt system med UHPD-polystyren (STIROTERMAL DRY), aluminiumfolie og OSB-arbejdsgulv er hurtigt, let og ideelt til renoveringer eller lette loftkonstruktioner.

Ved valg skal du altid tage hensyn til: type undergulv, tilgængelig byggehøjde, krav til termisk modstand, planlagt trinlydsgulv og monteringshastighed. Og hvis du er i tvivl, så start med et korrekt projekt med en hydraulisk beregning – det er en investering, der betaler sig mange gange mere end enhver besparelse på materialer. Du kan finde flere detaljer om lægning i artiklen Montering af systemisolering under gulvvarme trin for trin og i Separations- og aluminiumfolie ved gulvvarme: hvornår og hvordan de bruges.

Har du et spørgsmål om dette emne?

Er du i tvivl eller står du over for en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.