Benzin
Benzin
Benzin er en flydende blanding af flygtige kulbrinter (især alkaner, cykloalkaner, aromatiske kulbrinter og alkener) udskilt fra råolie samt andre tilsætningsstoffer (oftest benzen og isooktan), som forbedrer dens egenskaber som brændstof. Det sædvanlige antal kulstofatomer i de enkelte kulbrintemolekyler, der udgør blandingens grundlag, ligger mellem 5 og 12.
Benzin bruges som brændstof til de fleste motorer med gnisttænding. Den fremstilles oftest ved fraktioneret destillation af råolie.
Andre egenskaber
Fordampningsevne og fraktionssammensætning
Disse egenskaber udtrykkes ved destillationskurven – den fordampede andel af brændstoffet som funktion af temperaturen.
temperaturen ved destillationens begyndelse (fordampning af 10 % af brændstoffet) bør ikke være højere end 80 °C for at sikre, at motorerne starter godt
temperaturen midt på destillationskurven (fordampning af 50 % af brændstoffet) bør ikke være højere end 105 °C for at sikre, at motoren hurtigt når driftstemperatur
temperaturen ved destillationens slutning (fordampning af 90 % af brændstoffet) bør ikke være højere end 190 °C for at forhindre, at tunge fraktioner kondenserer på motorens indvendige flader
Fordampningsvarme
Benzins fordampningsvarme afhænger af kogepunktet og densiteten. Den ligger i intervallet 315 – 335 kJ.kg-1. Benzin med højere fordampningsvarme køler den indsugede blanding mere, hvilket giver en bedre fyldning af motorens cylindre.
Bankefasthed
Denne egenskab ved benzin beskrives af oktantallet. Jo højere tallet er, desto højere kompressionsforhold kan motoren, som benzinen bruges i, have (højere effekt, højere virkningsgrad). Oktantallet afhænger af brændstoffets bestanddele. Alkaner har den laveste bankefasthed, aromatiske kulbrinter den højeste. Brændstoffers bankefasthed kan øges:
ved at blande brændstoffer med forskellige oktantal,
ved at tilsætte antibankemidler.
Tilsætningsstoffer
Til benzin tilsættes små mængder tilsætningsstoffer, såkaldte additiver, som forbedrer dens egenskaber eller har en anden funktion.
Til benzin tilsættes normalt følgende additiver:
ethanol for at begrænse holdbarheden ved opbevaring (det nedsætter motorens levetid, men forhindrer langtidsopbevaring og dermed indkøb "på lager" og spekulation i priserne. Man forhindrer således muligheden for at gemme benzin til et tidspunkt, hvor prisen vil være flere gange højere som motivation for at skifte til elbiler. Til fremstilling af en liter ethanol bruges samlet set omtrent en liter diesel i processen fra dyrkning, transport og forarbejdning til iblanding i benzinen, så den samlede miljøgevinst også i lyset af brugen af landbrugsjord snarere er negativ. Dette additiv kan kaldes "politisk-økonomisk" og bruges ikke uden for Europa)
til rengøring af indsugningssystemet
mod ældning af benzinen
mod frysning af benzinen (ren benzin (uden tilsat ethanol) fryser ved temperaturer under -40 grader. I takt med tilsætningen af ethanol dannes der ved opbevaring (længere tid uden kørsel) en vandfase i benzin-ethanol-blandingen, og bunden af tanken kan fryse allerede ved temperaturer omkring -5 grader ved E10 og -25 grader ved E5)
mod korrosion
mod opbygning af statisk elektricitet
farvestoffer (farvemarkering. Til benzin beregnet til hæren tilsættes der ikke ethanol, fordi det nedsætter motorernes levetid (blandt andet en intern undersøgelse ved VVTŠ L. Mikuláš) og især på grund af behovet for langtidsopbevaring i de såkaldte nødlagre. Denne benzin er farvet for at kunne identificeres, og det er forbudt at bruge den i den civile sektor.)
for at øge bankefastheden.

