Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Hukommelseskort

 
Hukommelseskort sammenlignet med en tændstik

Hukommelseskort er en elektronisk enhed til lagring af data. Det bruges i digitalkameraer, PDA’er, bærbare computere, mobiltelefoner, afspillere, videospil, digitale optagere og andre elektroniske enheder. Det bygger på hukommelse af typen flash EEPROM. Et hukommelseskort er en lille, kompakt enhed med relativt stor kapacitet (sammenlignet med andre lagringsmedier) og robust i brug (modstandsdygtigt over for magnetiske og elektriske felter). Kortene blev udviklet som erstatning for harddisken i enheder, hvor en harddisk af pladshensyn ikke kan bruges.

 

Historie


Det første forsøg var indførelsen af PCMCIA-hukommelseskort til bærbare computere i 1990’erne. Større kapacitet i flashhukommelsesmoduler og lavere priser førte til, at kortene blev udbredt i stor stil. Som i andre brancher opstod der også her en kamp om licenser (og de dertil knyttede licensafgifter), hvilket førte til et stort antal forskellige korttyper fra forskellige producenter. Forsøget på at skabe en standard lykkedes ikke, og resultatet er snesevis af modeller af hukommelseskort med samme eller sammenlignelig kapacitet og ydelse.

I 2001 havde SM-kortet (Smart Media) mere end halvdelen af markedet for hukommelseskort, mens CF-hukommelsen (Compact Flash) dominerede markedet for kort til kameraer. Med udviklingen af ekstra funktioner i mobiltelefoner kom der også nye generationer af kort med mindre mål og en forsyningsspænding sænket til 3,3 V. De »store kort«, der tidligere dominerede markedet, blev næsten helt opgivet. Store elektronikproducenter kom med deres egne kortformater (og deres produkter understøtter udelukkende egne kort), hvilket opdelte markedet yderligere (Sony – MS (Memory Stick), Olympus – XD (XD Picture Card)). Elektronikproducenter (bortset fra de nævnte) forsyner i dag deres enheder med stik til flere korttyper for at sikre kompatibilitet.

Tendenser


Dagens tendens er »formindskelse« af kortene – miniaturisering – og mange kort leveres derfor af producenterne i udgaver med små mål. Elektronikken er den samme, kun kabinettet ændres (fx SD – miniSD – microSD). Årsagen er et elektronisk fænomen – mobiltelefonen, som på kort tid har udviklet sig fra et apparat til telefonsamtaler til en hybrid, der (ud over at ringe) også kan tage billeder, filme, afspille musik, radio og tv, gå på internettet, spille spil og overføre data med mulighed for at oprette lokale netværk (via wifi, bluetooth …), og det kræver naturligvis et bærbart lagringsmedie, nemlig hukommelseskortet. Mange telefoner har ud over den indbyggede hukommelse også stik til hukommelseskort af typen »mini« og »mikro«.

En anden tendens er den eksponentielle stigning i kortenes kapacitet. Indtil for nylig havde kortene en kapacitet i størrelsesordenen MB, i dag er det mindste kort på en gigabyte, og man kan købe kort på op til 512 GB. Det hænger sammen med kortenes kommercielle succes som lagringsmedie og dermed deres indbygning i stadig flere elektroniske enheder. Målet er, at kortene skal kunne bruges til optagelse af video (også i HD-kvalitet), så de fortrænger alle andre lagringsmedier, der hidtil er brugt til dette formål, fra markedet. Det er realistisk, at de ved yderligere prisfald også vil udfordre cd- og dvd-medier, så vi kommer til at købe musik og film på kort.

Især i USA breder det sig at begrænse muligheden for at afspille indholdet på kortet til indehavere af licenser til afspilning med DRM (Digital Rights Management). Nogle kort har denne beskyttelse indbygget, som skal forhindre afspilning af ikke-tilladt (ikke-licenseret) indhold. Vi ved ikke, hvordan udviklingen og DRM-teknologiens skæbne vil blive, især på grund af modstand fra visse organisationer i Europa og resten af verden og fra offentligheden, men i den følgende tabel er angivet, hvilke kort der kan bruge denne teknologi.

Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.