Calciumcarbonat
Calciumcarbonat (CaCO₃) er en kemisk forbindelse, der består af calciumkationen (Ca²⁺) og carbonatanionen (CO₃²⁻). Forbindelsen kendes som kalkaflejring eller kalksten. Calciumcarbonat forekommer i naturen i forskellige former, f.eks. kalkstensbjergarter, koralrev, aflejringer af skaller fra havorganismer og mineraler som calcit, aragonit og vaterit.

I naturen er calciumcarbonat en vigtig byggesten i dannelsen af kalkstensbjergarter. Disse bjergarter kan senere blive udsat for erosion og deformation, hvorved der opstår forskellige geologiske formationer som huler, drypstensformationer og bjerge.
Calciumcarbonat bruges også i industrien og i forskellige brancher:
-
Byggeri: Det indgår i fremstillingen af kalksten, kalkmørtel, beton og andre byggematerialer, der giver styrke og holdbarhed.
-
Landbrug: Det bruges til at regulere jordens surhedsgrad. Sur jord neutraliseres med kalk, hvilket forbedrer tilgængeligheden af næringsstoffer for planterne.
-
Fødevarer: I fødevareindustrien kan calciumcarbonat bruges som surhedsregulerende middel, som hævemiddel ved bagning og som tilsætningsstof i visse fødevarer.
-
Industri: Det bruges ved fremstilling af glas, krystal og keramik til at stabilisere struktur og farve.
-
Miljø: Calciumcarbonat bruges også til at neutralisere sur regn og fjerne tungmetaller fra forurenet vand.
-
Medicinalindustrien: Det bruges som calciumkilde i kosttilskud og lægemidler.
Calciumcarbonat er således en forbindelse med et bredt anvendelsesspektrum i mange brancher, og den naturlige forekomst i form af aflejringer kan have stor betydning for geologiske og økologiske processer i naturen.
