Flade vs. vakuum solfangere
Vi er stadig i gang med at forberede produkter.
Men du kan kigge på andre kategorier.
Solenergi er den eneste varmekilde, du ikke skal betale for til en leverandør – du skal bare fange den og overføre den til det vand, du rent faktisk bruger derhjemme. Det er præcis, hvad et solvarmeanlæg til varmt brugsvand (VBU) gør: en montering af kollektorer på taget, en solbeholder, en pumpeenhed og styreelektronik, der automatisk evaluerer og igangsætter hele processen. Systemet supplerer, men erstatter ikke fuldt ud din primære varmekilde – kedel eller varmepumpe – men især om sommeren kan det dække en stor del af VBU-opvarmningen uden at tænde for din primære varmekilde.
Når du designer et sådant system, kommer der før eller senere et nøglespørgsmål: flade eller vakuumrørkollektorer? Svaret afgør ikke kun prisen på hele investeringen, men også hvordan systemet vil opføre sig om vinteren, foråret og efteråret, hvor længe det vil holde uden fejl, og om det vil overleve ubehageligt vejr som hagl.
I denne artikel vil vi forklare forskellen mellem de to typer i detaljer, vi vil også se på de andre komponenter, som kollektoren skal samarbejde med (beholder, styring, rør, beslag, ekspansionsbeholder), og til sidst vil vi se på to virkelige eksempler fra praksis.
Hvis du designer et solvarmeanlæg for første gang, anbefaler vi, at du også læser vores generelle guide Sådan vælger du et solvarmeanlæg til varmt vand, hvor du finder en bredere kontekst for valg af hele systemet. Her fokuserer vi primært på selve kollektorerne og hvad der hører til dem.
Hvad er et solvarmeanlæg til varmt vand, og hvad består det af?
Et solvarmeanlæg til varmt vand, nogle gange kaldet et varmtvands solsystem, er ikke en enkelt enhed, men en montering af flere komponenter, der skal arbejde sammen:
- Solkollektorer på taget – fanger solens stråler og opvarmer en varmebærende væske (en blanding af vand og frostvæske, så kredsløbet ikke fryser til om vinteren).
- Solbeholder med varmeveksler – her overføres varmen fra den varmebærende væske til brugsvandet, som du derefter tapper fra hanen.
- Pumpeenhed – sikrer cirkulation af den varmebærende væske mellem kollektoren og beholderen.
- Styreenhed (solcelleenhed) – evaluerer temperaturer og afgør, hvornår pumpen skal tændes og slukkes.
Det er vigtigt at understrege én ting med det samme, som mange kunder forveksler: et solvarmeanlæg supplerer din primære varmekilde, det erstatter den ikke. I praksis betyder det, at om sommeren, når der er rigeligt med solskin og varmt vandforbruget ikke er ekstremt, kan solsystemet dække næsten hele VBU-opvarmningen alene. Om vinteren, når solen er sparsom og dagene er korte, flyttes vægten automatisk tilbage til kedlen eller varmepumpen – solsystemet "fylder" bare varmen på, når det er tilgængeligt. Det er derfor, solen oftest kombineres med en eksisterende varmekilde, ikke som en separat løsning.
Denne kombination af to varmekilder (sol + kedel/varmepumpe) er også grunden til, at det er værd at investere i en god styring og et passende udvalgt lager – mere om det kan du finde i artiklen Solopvarmning som supplement til kedlen.
Flade vs. vakuumkollektorer: den største forskel
Sammenligning af de vigtigste forskelle mellem flade og vakuumkollektorer.
Dette er kernen i hele beslutningen og er værd at bruge mere plads på. Der findes grundlæggende to typer solkollektorer til varmt vand på markedet – flade og vakuumrørkollektorer. Begge gør i princippet det samme (fanger solens stråler og omdanner dem til varme), men de er konstrueret og fungerer meget forskelligt.
Flade kollektorer
Flade kollektorer har en absorptionsflade (en mørk metalplade, der absorberer solens stråler) dækket af hærdet glas, hele placeret i en isoleret aluminiumramme. Denne konstruktion har flere praktiske fordele:
- Lavere anskaffelsespris – flade kollektorer er generelt billigere end vakuumkollektorer, ikke kun pr. styk, men også inklusive monterings tilbehør.
- Højere mekanisk modstand – hærdet glas i en solid ramme modstår bedre f.eks. hagl, faldende grene eller mekanisk belastning under montering end de tyndere glasrør i en vakuumkollektor.
- Tilstrækkelig ydeevne til normale forhold – i vores klimatiske forhold (dvs. i Danmark) er flade kollektorer normalt tilstrækkelige til pålidelig VBU-opvarmning, især hvis målet er at dække sommeren og overgangsperioderne.
Netop kombinationen af lavere pris, højere holdbarhed og tilstrækkelig ydeevne er grunden til, at flade kollektorer er det mest almindelige valg for en typisk familie i Danmark, der først og fremmest ønsker at spare på VBU-opvarmningen uden unødigt kompliceret og dyr teknologi.
Vakuumrørkollektorer
Vakuumrørkollektorer fungerer efter et andet princip – absorptionsfladen er lukket inde i et vakuumforseglet glasrør, der fungerer som en termokande. Vakuumet reducerer varmetabet til omgivelserne betydeligt, hvilket giver et andet sæt egenskaber:
- Højere virkningsgrad ved lave udendørstemperaturer og lav solintensitet – det vil sige lige når flade kollektorer har svært ved det (kolde dage, lav sol på himlen, overskyet vejr).
- Højere pris – vakuumkollektorer er dyrere end flade, og det gælder også for sammenlignelig areal.
- Større skrøbelighed – vakuumglasrør er mere følsomme over for mekanisk beskadigelse end det fuldflade hærdede glas i en flad kollektor.
Vakuumkollektorer giver mest mening, hvor ydeevnen er vigtig selv uden for sommersæsonen – f.eks. hvis systemet ud over VBU også skal bidrage til opvarmning, eller hvis lokaliteten/tagets orientering er mindre gunstig med hensyn til solskin, og du skal få mest muligt ud af hver stråle.
Hvilken type skal du vælge?
Hvis dit hovedmål er at opnå den enkleste og mest overkommelige dækning af varmt vand primært om sommeren og i overgangsperioderne, er flade kollektorer i de fleste tilfælde det fornuftigste valg – lavere pris, højere holdbarhed og tilstrækkelig ydeevne i vores forhold. Vakuumkollektorer har deres berettigelse, hvor du skal maksimere udbyttet selv i perioder med svagt solskin, og du er villig til at betale ekstra for det og acceptere en mere skrøbelig konstruktion.
Hvis du er usikker på denne fase af beslutningen, anbefaler vi, at du også læser vores mere generelle guide Sådan vælger du et solvarmeanlæg til varmt vand, hvor dette emne sættes i en bredere kontekst af valg af hele systemet (ikke kun kollektoren, men også beholderen, styringen og rørsystemet).
Styreenhed og pumpegruppe – hvordan systemet beslutter, hvornår der skal varmes op
Styreenheden afgør, hvornår cirkulationspumpen skal tændes og slukkes, baseret på temperaturforskellen.
Uanset hvilken type kollektor du vælger, vil den ikke fungere uden resten af systemet. En solstyreenhed spiller en afgørende rolle. Den sammenligner konstant temperaturen på kollektoren med temperaturen i varmtvandsbeholderen ved hjælp af sensorer. Når kollektoren er varmere end beholderen med en forudindstillet temperaturforskel, tænder styreenheden solpumpen – varmevæsken begynder at cirkulere, overfører varmen fra kollektoren til beholderen, og cyklussen gentages. Når temperaturforskellen falder under den indstillede grænse (f.eks. om aftenen, når solen går ned), slukkes pumpen automatisk for at undgå at cirkulere kold væske og afkøle beholderen.
Solregulering (styreenhed), der sammenligner temperaturen på kollektoren og i beholderen og automatisk tænder solpumpen baseret på den indstillede temperaturforskel.
Pris: 1.089,40 kr.
Pumpen er i praksis sjældent alene – den leveres som en del af en såkaldt pumpeenhed (solpumpeenhed). Denne indeholder en cirkulationspumpe, afspærringsventiler, termometre og et manometer til at kontrollere temperatur og tryk i kredsløbet samt en sikkerhedsventil. Fordelen ved denne løsning er primært nem montering og service – alt det nødvendige er på ét sted, installatøren behøver ikke at finde og tilslutte de enkelte dele separat, og ved eventuel vedligeholdelse eller fejl er diagnosen også lettere.
Komplet pumpeenhed (cirkulationspumpe, afspærringsventiler, manometer, sikkerhedsventil) til cirkulation af solvæske mellem kollektoren og beholderen, i en kompakt enhed for nemmere montering og service.
Pris: 7.505,50 kr.
Du kan læse mere om, hvordan styreenheder og pumpeenheder fungerer i detaljer, og hvad du skal være opmærksom på ved valg, i vores artikel Styreenheder og pumpeenheder til solsystemer.
Solvarmtvandsbeholder – hvor solens varme møder vandet fra hanen
En solvarmtvandsbeholder ligner ved første øjekast en almindelig vandvarmer, men den har én væsentlig konstruktionsmæssig forskel – i forhold til en almindelig vandvarmer har den mindst én varmeveksler tilsluttet solkredsløbet. Meget ofte har den endda to varmevekslere: én til solkredsløbet og én til eftervarmning med en kedel, når der ikke er tilstrækkeligt med solenergi.
Princippet er indirekte – varmevæsken fra solkredsløbet kommer aldrig i direkte kontakt med brugsvandet. Den cirkulerer separat i et lukket kredsløb og overfører varmen til brugsvandet udelukkende gennem varmevekslerens væg. Dette sikrer, at frostvæsken fra kollektorerne aldrig blandes med det vand, du tapper fra hanen eller bruseren – det er to helt separate kredsløb, der kun "mødes" ved varmeveksleren.
Valget af den rigtige størrelse og konstruktion af solvarmtvandsbeholderen (f.eks. om den skal have én eller to varmevekslere) afhænger af husstandens størrelse, varmtvandsforbruget og den måde, systemet skal eftervarmes på. Vi går i detaljer om dette emne i artiklen Hvilken solvarmtvandsbeholder har jeg brug for.
Rørføring: rør og isolering mellem kollektoren og teknikrummet
To almindelige løsninger til rørføring mellem kollektoren og teknikrummet.
Kolektoren på taget og varmtvandsbeholderen i teknikrummet skal forbindes – og netop denne tilsyneladende ubetydelige del af systemet har direkte indflydelse på, hvor meget varme der går til spilde undervejs, og hvor lang tid monteringen tager. Der findes i princippet to almindelige løsninger:
Klassiske kobber- eller rustfri stålrør
Den traditionelle metode er at bruge klassiske kobber- eller rustfri stålrør, som efterfølgende isoleres separat på selve monteringsstedet – altså på taget, i skakten og i teknikrummet. Rustfri stålrør i form af bølgerør (fleksible rør med en bølget overflade) er særligt værdsatte for deres modstandsdygtighed over for de høje temperaturer, som solvæsken kan nå på en varm sommerdag i fuld sol, og for deres fleksibilitet ved passage gennem hjørner og gennemføringer i bygningens konstruktion.
Fleksible rustfri stålrør (bølgerør) til fordeling mellem kollektoren og varmtvandsbeholderen, modstandsdygtige over for høje temperaturer fra solvæsken.
Pris: 3,81 €
Præisolerede flexirør 2-i-1
Den anden mulighed er præisolerede flexirør 2-i-1, som kombinerer frem- og returrør i et fleksibelt, allerede isoleret ydre lag. Fordelen ved denne løsning er primært hurtig montering – da isoleringen er en del af røret fra fabrikken, behøver montøren ikke at isolere det yderligere på taget eller i skakten, hvilket kan tage betydelig tid (og dermed også øge arbejdskraftomkostningerne) ved en klassisk løsning.
Præisolerede, fleksible dobbelt-rør (frem- og returrør i ét ydre lag) til hurtig montering af fordelingen mellem kollektoren og teknikrummet uden behov for efterfølgende isolering på taget eller i skakten.
Pris: 308,75 €
Hvilken løsning du skal vælge, afhænger af den specifikke bygge situation (rørlængde, antal gennemføringer, tilgængelighed af taget) og af montørens præferencer. Du kan finde mere information om begge varianter, inklusive hvad betegnelsen "bølgerør" betyder, og hvorfor rustfrit stål bruges i solenergi, i artiklen Solrør og rustfri stålbølgerør – hvordan de fungerer.
Montering af kollektorer efter tagtype
Kollektoren er kun halvdelen af opgaven – den har også brug for en pålidelig montering, der kan holde i årtier, udsat for vind, regn, sne og temperatursvingninger. Derfor vælges monteringskonstruktionen altid efter tagtypen (eller anden monteringsflade):
- Skrå tag – forskellige typer tagdækning (tegl, plade, tagpap) kræver forskellige fastgørelsesmetoder, der fastgøres direkte til spær eller lægter under tagdækningen.
- Fladt tag – her bruges en konstruktion med justerbar hældning, typisk mindst 15°. Denne hældning er ikke tilfældig – den sikrer, at kollektoren naturligt kan rengøre sig selv med regn (på en helt plan overflade ville snavs og eventuelt vand derimod blive hængende).
- Facade eller terræn (jord) – en alternativ løsning, hvor taget af forskellige årsager ikke er egnet eller tilgængeligt.
Det er vigtigt, at monteringskonstruktionen nøjagtigt svarer til dimensionerne på den specifikke type og model af kollektoren – det er altså ikke en universel del, men en løsning, der er skræddersyet til kombinationen kollektor + tagtype.
Monteringssæt til kollektorer på fladt tag med en hældning på 15°, til kollektor KS 2100F 1,82 m²
Monteringskonstruktion til fastgørelse af en flad kollektor på et fladt tag med justerbar hældning – sikrer den korrekte vinkel til selvrensning af kollektoren med regn.
Pris: 117,34 €
Netop dette sæt er et godt eksempel på, hvor tæt monterings tilbehør og kollektortype hænger sammen – det er specifikt beregnet til den flade kollektor KS 2100F med et areal på 1,82 m² og et fladt tag med en hældning på op til 15°. Hvis du skal montere på en anden type tag eller en anden model kollektor, skal du bruge en anden konstruktion. Du kan finde en detaljeret oversigt over monteringsmuligheder for alle tagtyper i artiklen Montering af kollektorer – skrå tag, fladt tag, facade.
Ekspansionsbeholder, tryk og fyldning af solkredsen
Solkredsen er et lukket, trykbaseret system – det betyder, at varmebærende væske cirkulerer i den i en lukket sløjfe under tryk, ligesom en almindelig varmekreds. Da væsken varmes op til høje temperaturer på varme sommerdage, øges dens volumen på grund af termisk udvidelse. For at forhindre denne udvidelse i at beskadige rør eller komponenter, er kredsen udstyret med en ekspansionsbeholder (ekspansomat), som sikkert kan rumme denne stigning i volumen.
Fyldning og udluftning af solkredsen sker via fydeventiler ved hjælp af en manuel eller elektrisk fyldepumpe – princippet er meget lig det, der bruges til at fylde en almindelig varmekreds. Dette trin er særligt vigtigt, fordi luftbobler i kredsen ville forhindre korrekt cirkulation af varmebærende væske og reducere effektiviteten af varmeoverførslen mellem kollektoren og varmtvandsbeholderen.
Service og regelmæssig kontrol af trykket i kredsen, eventuelt efterfyldning eller udskiftning af varmebærende væske, er almindelige vedligeholdelsesopgaver for et solsystem. Du kan læse mere om, hvad service af et solsystem indebærer, og hvilke fejl der forekommer oftest, i artiklen Service, fyldning og hyppige fejl i solsystemer.
Hvordan du skal vælge: opsummering for flade og vakuumkollektorer
Hvis vi skulle opsummere hele beslutningen i et par sætninger: flade kollektorer er en pålidelig, prisvenlig og mekanisk robust løsning, der i vores klima normalt er tilstrækkelig til at opvarme varmt brugsvand – især hvis hovedformålet er at dække sommeren og overgangsperioderne og supplere den primære varmekilde. Vakuumkollektorer har deres plads, hvor der er behov for højere virkningsgrad selv ved lavere temperaturer og svagere solstråling, på bekostning af en højere anskaffelsespris og en mere skrøbelig konstruktion.
Uanset hvilken type kollektor du vælger, afhænger den resulterende komfort og levetid af systemet lige så meget af kvaliteten af de andre komponenter – solvarmebeholderen, styreenheden, pumpegruppen, rørsystemet og monteringskonstruktionen. Derfor anbefaler vi altid at se et solsystem som en helhed, ikke kun som et valg af én komponent. Hvis du planlægger at montere det selv eller bare vil vide, hvad der venter dig, kan du også læse vores guide Montering af et solsystem – trin for trin.
Reálne eksempler fra praksis
Vejledende priser på udvalgte komponenter nævnt i artiklen.
Eksempel 1: Familiehus med saddeltag og gaskedel
En familie på fire personer i et familiehus med saddeltag (skråt tag) dækket med tagsten opvarmer med en gaskedel, og den samme kedel har hidtil også sørget for varmt brugsvand året rundt. Ejerne besluttede sig for at supplere varmtvandsproduktionen med et solenergisystem med henblik på at reducere gasforbruget, især om sommeren, hvor kedlen primært kører for at opvarme vand og ikke til rumopvarmning.
I forhold til saddeltaget med en almindelig hældning var valget af monteringskonstruktion simpelt – forankringselementer designet specifikt til tagsten, fastgjort til spærrene under taget. Ved valg af type kollektor besluttede familien sig for flade kollektorer – hovedårsagen var den lavere pris og det faktum, at det primære mål var at dække netop sommermånederne, hvor flade kollektorer normalt er tilstrækkelige. Systemet blev udvidet med en solvarmebeholder med to varmevekslere (en til solkredsløbet, den anden til eftervarmning med den eksisterende gaskedel), en pumpeenhed og en styreenhed, der sammenligner temperaturen på kollektoren og beholderen og tænder kredsløbet efter behov. Rørføringen mellem kollektorerne på taget og teknikrummet i kælderen blev løst med klassiske rustfri stålrør i form af bølgerør, da ruten løb gennem en eksisterende installationsskakt, hvor yderligere isolering hurtigt kunne udføres på stedet.
Eksempel 2: Bungalow med fladt tag og nybyggeri i overgangsperioden
Ved nybyggeri af en bungalow med fladt tag løste ejerne spørgsmålet om fastgørelse af kollektorerne anderledes end i det foregående eksempel – et fladt tag kræver en monteringskonstruktion med justerbar hældning (i dette tilfælde indstillet til 15°, så kollektoren naturligt kan rense sig selv med regn og ikke fanger vand eller snavs). Da investoren planlagde at bruge huset året rundt, inklusive de køligere overgangsmåneder (forår, efterår), og ønskede at få mest muligt ud af investeringen også uden for de varmeste sommermåneder, besluttede han sig efter overvejelse af begge muligheder for vakuumkollektorer – dvs. en variant med en højere anskaffelsespris, men bedre ydeevne netop ved lavere udendørstemperaturer og svagere solstråling.
Ved rørføringen mellem taget og teknikrummet valgte investoren præisolerede flexslanger 2i1 – hovedargumentet var hurtig montering under byggeriet, hvor ruten gennem loftet og væggen kun var tilgængelig i et kort tidsvindue før isolering og færdiggørelse. Da slangen er isoleret fra fabrikken, undgik monteringsfirmaet efterfølgende isolering på stedet og kunne fuldføre installationen inden for den planlagte tidsplan.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad er den største forskel mellem en flad og en vakuumkollektor?
Flade kollektorer har et absorberende areal dækket af hærdet glas i en isoleret ramme – de er billigere og mere mekanisk robuste, for eksempel over for hagl. Vakuumkollektorer (rørformede) har en højere virkningsgrad ved lave udendørstemperaturer og lav solintensitet, men er dyrere og mere skrøbelige.
Hvilken type kollektor er bedst egnet til et almindeligt familiehus i Danmark?
Til almindelig varmtvandsproduktion i vores klima er flade kollektorer normalt tilstrækkelige – de kombinerer en lavere pris og højere mekanisk robusthed med tilstrækkelig ydeevne. Vakuumkollektorer giver mere mening, hvor ydeevnen er vigtig selv uden for sommermånederne.
Kan et solenergisystem fuldstændigt erstatte en kedel eller en varmepumpe?
Nej. Et solenergisystem supplerer den primære varmekilde, det erstatter den ikke fuldt ud. Det dækker mest varmtvandsproduktionen om sommeren, mens kedlen eller varmepumpen fortsat er den primære varmekilde om vinteren og ved lav solintensitet.
Kan flade kollektorer modstå hagl?
Flade kollektorer er mere mekanisk robuste, for eksempel over for hagl, på grund af konstruktionen med hærdet glas i en isoleret ramme, sammenlignet med vakuumkollektorer, hvis glasrør er mere skrøbelige.
Hvorfor kommer solvæsken ikke i kontakt med det vand, vi drikker eller bader i?
Fordi vandet i solvarmebeholderen opvarmes indirekte via en varmeveksler. Varmefødevæsken (solvæsken) cirkulerer separat i et lukket kredsløb og blandes aldrig med brugsvandet.
Hvorfor tændes pumpen i solenergisystemet ikke konstant, kun når solen skinner?
Fordi styreenheden (solenheden) løbende sammenligner temperaturen på kollektoren og i beholderen ved hjælp af sensorer. Pumpen i solvarmeanlægget tændes først, når kollektoren er varmere end beholderen med en forudindstillet temperaturforskel – ellers kan pumpen unødigt køle beholderen ned.
Hvad er forskellen mellem almindelige rør og flexslange 2i1?
Klassiske kobber- eller rustfri stålrør (f.eks. i form af bølgerør) isoleres efterfølgende direkte på stedet under monteringen. Præisolerede flexslanger 2i1 kombinerer forsyning og retur i en enkelt fleksibel, allerede isoleret kappe, hvilket reducerer monteringstiden, da der ikke skal efterisoleres på taget eller i skakten.
Hvorfor har konstruktioner på et fladt tag en hældning på 15° og derover?
En kollektor monteret på et fladt tag har brug for mindst en minimal hældning (normalt 15° eller mere) for at kunne rense sig selv naturligt med regn – på en helt plan overflade ville snavs og vand blive hængende.
Hvad er en ekspansionsbeholder og hvorfor har et solkredsløb brug for den?
En ekspansionsbeholder er en del af et lukket, trykstyret solkredsløb. Den kompenserer for den volumetriske udvidelse af varmefødevæsken ved høje temperaturer, som kollektoren opnår, især på solrige sommerdage.
Relaterede emner
- Sådan vælger du et solenergisystem til varmtvandsproduktion
- Hvilken solvarmebeholder har jeg brug for
- Solrør og rustfri stålbølgerør – hvordan fungerer de
- Styreenheder og pumpeenheder til solenergisystemer
- Montering af kollektorer – skråt tag, fladt tag, facade
- Solvarme som supplement til kedlen
- Montering af solenergisystem – trin for trin
- Service, påfyldning og hyppige fejl på solenergisystemer
- Ofte stillede spørgsmål om solenergianlæg og kollektorer
Er du i tvivl om, hvilken type kollektor der passer bedst til dit tag, så skriv til os – angiv tagets hældning og orientering, og vi hjælper dig gerne med at vælge.
Har du spørgsmål til emnet?
Har du brug for hjælp til at vælge eller står du med en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi rådgiver dig gerne.
